Spillemæssigt fik Søren Krogh ikke den debut som cheftræner, han nok havde drømt om, resultatmæssigt blev det heller ikke den bedste start, men at Don Deedson og OB fik det ene point med i Lyngby efter en rædderlig anden halvleg gør nok alligevel Krogh lidt glad.

OB er et underligt fodboldhold, som det er svært at blive klog på. Balancen på holdet er nærmest ikkeeksisterende. Det ene øjeblik er man i kontrol og pludselig taber man fuldstændig hovedet og laver individuelle fejl på serie-niveau. Disse udsving blev igen illustreret i Lyngby-kampen.

En fælles overenskomst

Noget af det første, Søren Krogh skal arbejde med, er at skabe en fælles overenskomst på holdet. At få alle med på, hvad planen er. Problemet med OB’s trup er, at de ikke kende hinanden ret godt, at det naturlige hierarki ikke er på plads. Derfor spejder holdet efter en leder, noget som blev tydeligt ved anden halvlegs begyndelse mod Lyngby.

Spillerne leder efter en, der tager ansvar og går forrest, Trybull og Helander er oplagte valg, men de er stadig så nye i klubben, at de ikke kan kende deres holdkammerater godt nok til at vide, hvordan man hjælper dem bedst muligt. Man kan rose Martin Hansen for, at han altid har kunne tage luft ud af modstandernes pres ved at ligge lidt længere end normalt på bolden eller lige få afbrudt spillet på en eller anden måde.

Den slags tricks giver et øjebliks ro, hvilket ofte hjælper holdet.

I OB skal der dog mere til end semi-usportslig opførsel, Krogh skal forsøge at få en fælles overenskomst på plads, skabe et projekt som spillerne tror på og som de vil knokle for. Det er den motiverende og mentale tilgang som skal skabes her. Det kunne være floskler som; ”de skal slå sig på os”, ”vi skal være dem, der styrer kampene” eller ”vi skal dø med støvlerne på”.

Nu er sprog jo en speciel størrelse og i en trup med så mange forskellige fædrelandssprog, så skal man jo ramme noget, som alle kan forstå. Derfor skal Krogh have nogle ledere som kan formidle budskabet, som køber ind på den overenskomst Krogh gerne vil frembringe. Hårdhed kunne være en oplagt kultur, fordi en del af de bedste spillere har noget hårdhed i sit spil.

Visionerne for spillet

Det lyder som om, at Krogh vil holde fast i 4-3-3-systemet, det er i hvert fald sådan det formuleres, når han i Fyens Stiftstidende udtaler, at Al-Hajj enten skal være 8’er eller falsk 9’er. Så med en systemisk afklarethed kan vi begynde at se, hvordan man skal skabe et pointgivende udtryk på banen.

Både for spillerne og for omverdenen vil det faktisk være godt, hvis OB bliver gode til nogle få ting, i stedet for at ville for mange forskellige ting. Jeg mener, at man skal tage nogle af de elementer fra Alms spillestil som giver mening, dertil skal man koble nogle enkelte taktisk træk, som kan effektueres indenfor den næste periode.

1. Defensiven – det offensive pres: Under Alm pressede man ofte i en 4-2-4, hvor man ønskede at modstanderen enten skulle cleare bolden til duel med OB’s bagkæde eller spille bolden ind i det område, hvor OB’s to 6’ere kunne vinde bolden. Problemet for OB blev ofte, at 6’erne ikke kunne vinde duellen og at modstanderen dermed kunne komme let rundt om OB’s fire-seks forreste. Det kommer Krogh til at ændre. Jeg tror, at OB vil arbejde med det som kaldes kantpres, hvor Charly og Don Deedson går i pres på backen, så denne skal spille bolden baglæns, herfra skal de fortsætte presset ind mod centerbacken og dermed tvinge modstanderen til at cleare eller spille bolden ind i deres 6’er-område, hvor Al-Hajj (som falsk 9’er) vil ligge sammen med de to 8’ere.
2. Defensiven – etableret forsvar: Under Alm forsvarede med dybt i 4-4-2, men ofte lidt bredt og lidt for aggressivt, hvilket gjorde, at OB havde problemer med at dække hele banens bredde og ofte kunne modstanderen komme igennem i OB’s halvrum. Krogh kommer til at forsvare i 4-5-1, hvilket skaber mindre plads på midtbanen for modstanderen, og gør, at OB ikke skal sideforskyde så meget på midten. Herfra kan man også have nogle oplagte presfælder, hvor en kant kan gå i pres på en back, og den nærmest 8’er og angriberen kan lukke spilmulighederne.
3. Omstillinger – DE til VI: I dette tilfælde er OB = VI og DE er så modstanderen og med DE til VI mener jeg, at modstanderen har bolden, men OB erobrer den. Under Alm skete det ofte (især i dette efterår), at denne spilsekvens endte med at bolden blev spillet til en retvendt spiller og dermed gik man fra DE til VI-fasen over i et etableret spil. Jeg håber, at Krogh vil arbejde med at få spillerne til at vælge flere direkte afleveringer, når man erobrer boldene, som fx mod Lyngby, hvor Köhler erobrer den fra Sigurdsson og spiller den fremad til Kadrii.
4. Omstillinger VI til DE: Nu er det så OB, som taber bolden. Her skal genpresset i gang, med systemskiftet har man repositioneret OB-spillerne og derfor skal man være opmærksomme på, hvordan man får spillerne i gode genpres-positioner. Her spiller Trybull også en central rolle, fordi man skal være stærke i sit restforsvar overfor boldtab. Bliver bolden tabt i højre side, så er de naturlige genpresspillere Don Deedson, Manneh og Owuzu. Don Deedson som den der genpresser, Manneh som støttespiller og Owuzu som sikringsspiller. Så skal man selvfølgelig være opmærksom på, om alle er med, mangler der en, er det bedre at markere end at genpresse, så man får modstanderen ned i tempo.
5. Offensiven – spillet med bolden fra første fase: Under Alm så ville man gerne bygge op i første fase med en 2-4-1-3, hvor sigte var at aktiveret 10’eren først og kanterne efterfølgende. Krogh vil nok ikke gøre dette så meget anderledes, men han vil formentlig lade Trybull falde ned mellem Slotsager og Helander og så skal man se om man kan ramme Al-Hajj i den falske 9’er-position, som jo er det samme rum på banen, som 10’er-positionen var under Alm. Derfor bliver kanternes dybdeløb vigtigere. Derudover skal 8’erne også løbe dybt, for at skabe dynamik.
6. Offensiven – tredje fase: Når OB får presset en modstander i bund, så skal man også kunne variere spillet bedre end under Alm. Jeg tror, at man med Al-Hajj i denne 9’er-rolle vil få en spiller, som har sit udgangspunkt mellem modstanderens centerbacks, men som vil glide væk fra dem og så skal Charly, Köhler, Don Deedson og evt. modsatte back komme i feltet, så OB får noget mere indlægsspil i deres angreb.

Hele denne beskrivelse er mine tanker om spillet, ud fra hvad jeg ser let implementérbart og tendenser i spillet. Der vil variationer af det fra kamp til kamp, fordi modstanderens ageren også får indflydelse. Det mest centrale er, at man fjerner en offensiv position for at skabe en ekstra midtbaneposition. Det betyder meget i defensiven, men offensivt kommer det ikke til at ændre så meget, fordi Al-Hajj fra 9’er-positionen vil falde ned i det rum som modstanderne nu ikke skal tage sig af.

Fordelen er, at det skaber usikkerhed for modstanderen, for skal centerbacken følger Al-Hajj ned i banen eller skal midtbanen overtage ham. Det sekund af usikkerhed kan skabe den plads, som kan få Al-Hajj retvendt og dermed i en position, hvor han kan sætte enten Deedson eller Charly i scene.

Det lette er nogle gange også svært

Hvidovre burde være en overkommelig modstander, men med OB’s udsving kan det blive svært. Når det så er sagt, så trænger truppen til, at træneren går til kampen med intentionen om at være de bedste. OB skal turde agere og diktere kampforløbet, man skal have et offensivt og dynamisk udtryk, man skal komme med en hårdhed, så modstanderne slåer sig. Man skal spille på sine egne præmisser.

Og så skal man spille sine spillere gode, bl.a. ved at give dem opgaver de kan løse. Trybull skal ikke være en kreatør, han skal være boldfast, duelstærk og et anker i restforsvaret, Manneh skal være en tovejsspiller og Al-Hajj have en fri 9’er-rolle, hvor han kan skabe sit spil fra de frie rum på banen. OB’s kanter skal være angribere fra sit brede udgangspunkt.

Krogh skal skabe den enighed med truppen. Fremtiden begynder for alvor på søndag og her vil Krogh for første gang være rigtigt til eksamen.