Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Velkommen til ugens udgave af Mellemrummet. Eller skulle man i åndens anledning kalde den for tomrummet? For tomheden har ramt mig og den har ramt hårdt. Jeg tror ikke længere på overlevelse. Selv en sejr i Hvidovre vil ikke blive tolket som en åbning for overlevelse hos mig.

Derfor vil jeg heller ikke kaste mig ud en forkromet plan, som staben i Ådalen alligevel ikke læser. I stedet vil jeg lave en analyse af OB fra 15/16 og til i dag, en analyse som kunne være begyndelsen på sådan en analyse Martin Davidsen efterspurgte i en podcast et par uger tilbage, en analyse af grundene til, at OB ikke bare stå i stampe, men lige nu tager så meget vand ind, at man er tættere på at drukne end at komme i land.

Jeg har ikke uendelig plads til rådighed, derfor vælger jeg at trække nogle større streger og lave nogle enkelte nedslag, jeg vil dog følge min analyse op i de kommende uger med tanker om, hvordan OB kan genrejses som klub.

Kents fiasko

Kent Nielsen har kun været to steder, hvor han ikke har leveret over middel: Det ene sted var i Brøndby, det andet var i OB. Hvorfor det ikke lykkedes for Kent Nielsen i Brøndby, ved jeg ikke, men jeg vil prøve at komme med et bud på, hvorfor det ikke gik i OB og hvad klubben kan lære af det?

Først og fremmest arver Kent Nielsen et ganske rodet hold, som sæsonen inden havde kysset så meget med nedrykningsstregen, at Ove Pedersen var blevet hidkaldt for at erstatte Troels Bech. Planen var, at OB skulle være fynsk. Og hvilke fynboer havde Nielsen ikke at gøre med; Rasmus Falk, Mathias Greve, Mikkel Desler, Jens Jakob Thomasen og Kasper Larsen var blot et lille udsnit af de spillere, som var til rådighed.

Kent Nielsens problem var bare, at de var mellem 20 og 24 år. De var endnu ikke bærende kræfter, men derimod udviklingsspillere. Hjem fra Aalborg var A.K. Jacobsen kommet, og med Rasmus Festersen og Kenneth Zohore, så havde Nielsen en ganske fin offensiv. De tre scorede tilsammen 33 mål, hvilket er et mål mere end OB har scoret denne sæson…

Et andet kriterie for Nielsen var, at systemet skulle være 4-4-2, sådan blev det i hvert fald meldt ud dengang. OB ville gerne være boldbesiddende og dominerende, hvilket jo ofte endte boldflytteri fra side til side uden fremdrift. Nielsen kæmpede med at finde de vertikale linjer i banen; noget som mange OB-trænere har haft svært ved, fordi man så gerne vil holde bolden langs jorden.

Det er i grunden forkert at kalde afsnittet for Kents fiasko, for han leverede jo til det niveau, som OB var på. I sin sæson 2 fik han sine udfordringer, fordi Rasmus Falk var taget videre til FCK, og derfor manglede man mere end nogensinde en der kunne bryde modstanderens linjer.

OB var i en genopbygningsfase under Nielsen, hvor målsætning om top seks blev født, fordi man var faldet fra tidligere tiders økonomiske position. Mange penge blev kanaliseret over i Superliga-huset (som nok skal have et andet navn i næste sæson) og akademiet, som for alvor blev professionaliseret i de år. Dette var den primære grund til, at resultaterne udeblev, man rekrutterede ikke dygtige nok spillere for at erstatte dem, der tog videre.

Man mente ikke Nielsen havde flyttet OB nok, og da kontrakten med ham udløb, valgte man tidligt ikke at forlænge, men hvad havde man forventet? Færre penge, dårlige faciliteter, et ikke færdigudviklet akademiprogram, man stod på ryggen af ingenting. Nielsen blev bedømt på resultater skabt af et budgethold.

Nej, han ramte aldrig sådan for alvor skiven i Ådalen, men tålmodigheden var måske heller ikke synkroniseret med, hvad der foregik i klubben. Og her er en vigtig lektie: Lad vær med at bedømme OB ud fra ét parameter, når beslutninger skal træffes. Bare fordi man ikke får resultater, så betyder det ikke, at der ikke er en proces i gang. Det var der under Nielsen, der var en proces i gang, den kuldsejler man totalt, da man ansætter Jakob Michelsen, hvis fodboldfilosofi ikke stemmer overens med Kent Nielsens.

Slingrekursen bliver gentaget. Kort fortalt kan man anskue en fodboldfilosofi ud fra nogle simple kriterier som jeg tidligere på foråret har gennemgået, det pudsige i OB er, at hvert trænerskifte har skubbet pendulet over på modsatte side. Troels Bech, som arbejdede med opbyggelig fodbold, blev erstattet af Ove Pedersen, som mere stod for kontant fodbold, så kom Kent Nielsen og det opbyggelige igen, så Michelsen og det kontante udtryk, han blev efterfulgt af Andreas Alm og ja, opbyggeligt fodbold, hvilket Søren Krogh jo ret beset har videreført med en gruppe spillere, som ikke kender hinanden.

Retrospektivt burde Kent Nielsen være fortsat

Når du går tre år ud ad en planke, så er det tosset at hoppe i vandet for at komme over til planken som går i den modsatte retning. Og lige præcis retning er min kæphest, for mens Superligaholdet vandrer først den ene vej, så den anden vej, atju atju og… så flytter akademiet sig meget lidt væk fra, hvordan de angriber hverdagen. Reelt set træner de, som Bech, Nielsen og Alm gjorde det i deres tid i OB, efter en fast skabelon for hvordan fodbold skal spilles, når man spiller i striber.

De udvikler sig dog også, men hele tiden med små skridt for øje. Modellen virker for dem og der laves ikke kvantespring i tilgangen til fodboldspillet. Som Arzad Curlu tit siger i Mediano, så er Akademi-OB altid et fysisk stærkt mandskab, som man slår sig på i duellen. Anders Klynge i Silkeborg er personificeringen af en akademispiller, individuelt er der måske sine mangler, men i kollektivet er han en stjernespiller. Han løber for holdet, han kæmper for holdet, han er taktisk veluddannet og så får han sine medspillere til at se gode ud.

Sådan en spiller får masser af spilletid hos Nielsen, men det ville mange af de andre akademispillere også få hos ham, fordi de værdimæssigt passer sammen. Nielsen var også allerede dengang kendt og anerkendt for sin brug af talenter; AaB’s guldårgang fik debut under ham og vandt guld med ham for 10 år siden. I stedet valgte OB en træner, hvis syn på talentfodbold var mindre holistisk og mere resultatorienteret. Kun i coronasæsonen hvor skadesituationen i Ådalen var komisk blev der brugt talenter under Jakob Michelsen.

OB skal opbygge en øverste ledelse, som spejler hvordan man spiller fodbold på akademiet. De skal ville ungdommen. Denne sæson har været et spild af talentmasse i OB, kun Slotsager har været en fast mand på holdet af de mange dygtige ungdomsspillere, som har måtte opgive deres plads for nogen, som til sommer formentlig rejser videre i deres karriere.

Set nedefra

På seks sæsoner (15/16-20/21) formår OB at flytte sig vidt omkring i, hvordan spillet skal se ud på banen, men man holder sig dog til “kun” to trænere og to sportsdirektører, men man formår samtidig også at blive fattigere og fattigere på kompetence.

Jeg kan ikke forklare, hvad der fik Niels Thorborg til at ansætte Poul Hansen, men der er ingen tvivl om, at Jesper Hansen blev ansat, fordi man skulle tilpasse organisationen og sikre, at økonomien ikke løb løbsk, Michael Hemmingsen blev en underlig transitionsfigur, som fik en indflydelse som lå over ydeevnen, hvilket man jo også tager bestik af undervejs, ved at trække Allan Gaardes rekrutteringsfirma ind til at hente træner og fodbolddirektør – jeg tvivler oprigtigt på, at Gaarde bruger OB-casen som et eksempel på sin kunnen.

Der er altså intet større rationale i hvad der foregår i OB fra Kim Brinks fyring og frem til i dag. I mange andre klubber kan man bedømme træneren på tredje sæsonen, Thomasberg fik Randers i topseks og gjort dem til pokalvindere i sin tredje sæson der, Kent Nielsen fik Silkeborg i topseks i sin tredje sæson i klubben, i OB blev tredje sæsonen mere til en våd klud i ansigtet på alle, der følger dem.

Michelsens tredje sæson sluttede for ham med i fyring, det samme skete for Alm. Begge sæsoner flirtede OB stregen og denne gang bliver flirten nok til en affære. MAN HAR INTET LÆRT. Den i OB, der har været ansat i længst tid, og som ved noget om fodbold omkring Superligaholdet, er Bjørn Wesstrøm. Tiltrådte i januar 2022, så kom Søren Krogh, så kom Frank Hjortebjerg osv. Det er skræmmende at tænke på, at lige om lidt skal det hele genstartes fra nul.

Har man tillid til nogen?

Hvad skal fremtiden bringe? Hvad står OB på skulderne af? Hvem vil OB? Spørgsmålene hober sig op og jeg tvivler på, at vi får nogle svar foreløbig. Jeg vil dog gerne pege på et sted, jeg mener, at OB kan hænge sin hat. Jeg mener, at man skal se, om man ikke kan implementere akademiets strategi. Måske skal man også rekruttere en træner fra akademiet ind i staben, måske skal man se om man kan samle andre nuværende eller tidligere akademifolk omkring fremtidens projekt.

I divisionerne har OB Kim Engstrøm og Andreas Bech rendende rundt, begge kunne være interessante for OB i den ene eller anden rolle. Ivan Poulsen, der pt. er U19-træner, er i gang med sin P-licens, han kunne også være en man burde kigge nærmere på.

Jeg mener, at man skal passe på med at hente noget eller nogen ude fra uden at vide, hvor vi skal hen. Det var nemt dengang med Jesper Hansen, for der handlede det om økonomi, men nu handler det om fodbold og fodboldspillet på banen og om kulturen, som der jo tydeligvis er begrænset mængden af i Ådalen.

Jeg kan på mange måder godt lide Søren Krogh, men han er måske så langt ude af planken, at det ikke giver mening at lade ham fortsætte. Det er ikke Kroghs skyld, at truppen er bygget af elendige kontrakter og spillere uden følelser for klubben. Måske kunne Krogh starte torsdag med at spille med et fremtidigt OB, måske skulle Krogh have gjort det for længe siden.

Også denne nedrykningsproblematik har givet klubben skyklapper og det er Kroghs udfordring, han har ikke kunnet løfte holdet, og det bliver svært for ham at genoprette det ødelagte.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Peter Risbro Brix