Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Få indlægget læst op via denne afspiller:

I kampen mod Vejle var der en detalje, som jeg først forstod et par dage efter kampen. Der er jo altid mange indtryk, mange billeder af noget, som både virkede helt normalt og samtidig indeholdt noget usædvanligt. Fiete Arp blev taget ud i kampens døende minutter, kort efter klippede produceren til et billede, hvor Arp sad med trøjen trukket op over hovedet, man fornemmede ærgrelsen og irritationen over en dårlig kamp, men det er ikke det billede som popper op i hovedet på mig igen og igen, når jeg tænker over hvad sæsonens sidste mellemrum skal handle om.

Nej, det billede som overraskende nok fylder mest, er det kram som Arp gav sin landsmand Tom Trybull, som blev skiftet ind fremfor Arp. Der findes mange typer kram, og dette var et af de specielle, hvor armene virkelig åbnede sig, for at lukke sig varmt om den man krammede. Et dybt kram.

Hvorfor kaster min underbevidsthed det billede ind i hovedet på mig?

I selve øjeblikket tænkte jeg, det er to landsmænd, som selvfølgelig – grundet sprog – har en tæt relation og samtidig ved Arp, at det er Trybulls sidste kamp for OB. Så egentlig en meget naturlig reaktion, men alligevel er der noget mere i det, tænker jeg.

For ikke et eneste minut har Arp og Trybull spillet med hinanden i denne sæson. I princippet lever de i to forskellige OB-verdener; Arp som en slags superstjerne og Trybull som en vandbærer og en reserve for reserverne, når der spilles 11 mod 11 i Ådalen.

Derfor tænker jeg, at det kram, og den hjertelighed jeg læser i det, mere handler om et omklædningsrum end om en fodboldbane. Der er sket noget i det omklædningsrum, som binder spillerne sammen på en måde, der overskrider, hvad der foregår om søndagen på stadion.

Hvad er kultur?

For mig er det kram et tegn på kultur. Når mennesker vil hinanden og forstår, at der er vigtigere ting end dem selv, så sker der noget kulturelt. Vi forbindes, vi forstår og vi træder frivilligt til side, fordi det er trygt. Der er potentiale for overtolkning af billedet af Trybull og Arps omfavnelse, men potentialet for at bruge det som en indgangsvinkel til at denne blog er lige så relevant.

Fra psykologien ved vi, at tryghed er en forudsætning for at kunne præstere, modstandskraft kommer af, at vi ved, at nogle vil gribe os, når alt brænder. Vi er trods flere hundrede års vandring mod individualisering alligevel stadig flokdyr, som bygger rede og trives bedst i trygge rammer.

I moderne fodbold er sådanne betingelser svære at bygge op, for når hvert sommertransfervindue medfører otte-ti udskiftninger af spillere, så rystes træet mere end det altid kan holde til. I 23/24 væltede træet i OB og klubben måtte ned i divisionen. Siden da har genopbygningsarbejdet været i gang.

Jeg ser billedet af det tyske kram, som et resultat af den genopbygning, for selvom Trybull har været persona non grata på banen, så har han været en ven i omklædningen, i spisesalen og i fritiden. En OB-makker. Den stamme af spillere, som fik OB tilbage i det fine selskab, var Myhra, Hansen, Paulsen, Bürgy, Trybull, Owusu, Bonde og Grubbe. Det var dem, der skabte bunden af den klang, som skulle genskabes i OB.

Og deres arbejde sluttede ikke, da klubben var tilbage den bedste række. Selvom de otte spillere tilsammen kun har spillet 8551 minutter (hvilket svarer til, hvad tre faste spillere spiller på en sæson i superligaen), så har de fortsat deres indsats med at overlevere og definere, hvordan man er sammen i omklædningsrummet. De har bygget videre på kulturen i en sæson, hvor Troels Bech testede glasloftets tykkelse ved at kaste en krævende tysker ind som træner. Der har været overraskende få mishagsytringer, overraskende få situationer som den Jay-Roy Grot skabte i vinterens kulde på bane 2. Zorniger tryktester truppens modstandskraft med sin firkantede facon og til tider kontante væremåde. Han pakker ikke tingene ind. Dette oplevede Brix og Davidsen i deres seneste interview med ham, hvor han fik ekskluderet de herrer fra den ’gode’ – eller skulle jeg sige ’pæne’ – selskab af kønne danske mænd.

Billedet af krammet viser gensidig respekt og kammeratskab mellem Arp og Trybull, det viser, at venskaber kan knyttes og det sker kun i en sund kultur.

Fortidens skygger og fremtidens stamme

Når OB møder ind igen om et par uger, så vil det kun være Myhra, Hansen, Bürgy og Bonde, som står der, de fire andre er væk. Der er dog kommet nogle nye ind i denne sæson, som har taget kulturbæreransvaret på sig. Den mest centrale er uden tvivl Falk, hvis tilstedeværelse emmer af OB-kultur, men også spillere som Ejdum og McCoy virker til at have bredt sine skuldre ud, for at være med til at løfte. Endelig er der den tyske delegation, hvor Arp især virker som en, der investerer noget ekstra ind i truppen.

Askou kunne nok også være en fremtidens kulturbærerr, hvis han bliver, men lige nu ligner det, at u’landet kalder mere end stabiliteten i præstationerne. Der foregår sikkert også mange ting i omklædning, som vi enten aldrig får indblik i eller i bedste fald først ser, når det er blevet en selvfølgelighed.

Troels Bech ved, at klubben skal bruge dygtige spillere, som har fodboldkulturel kapital med sig, det er ikke nok at hente efter data, der skal også hentes mennesker, som kan noget ekstra. Hvis man ser på de valg Bech har truffet, så er det tydeligt, at fodboldmodne spillere betyder noget særligt. I kontrast til sin forgænger, Wesström, som mente at akademiet skulle bære kulturen, så vil Bech have voksne mennesker ind og bære det, der kan tynge yngre spillere.

Denne sommer er derfor endnu en tryktest af en offensiv udmeldende Bech, som igen vil angribe superligaen, når den begynder i slutjuli. Det kræver, at man henter voksne spillere som kan passe ind i omklædningsrummet og har et fodboldmæssigt niveau, som forstærker truppen.

Udover at være voksne – hvilket betyder de skal være over 25 år – og dygtige spillere, så skal de også have nogle kompetencer, som gør dem ganske unikke. Hvis man ser på de fire (af kulturstammen) der forlader OB, så er der to danskere og to udlændinge. Man har allerede gjort OB’s stamme af spillere mere udenlandsk, noget der ikke nødvendigvis er problematisk, men som skal overvejes grundigt i forhold til en sikring af kulturen.

Ydermere betyder hierarkier noget, så man kan ikke nøjes med at hente Peter Therkildsen’er ind som gode trænings- og omklædningsrumsspillere, men skal som minimum hente en god dansker, der både forstærker kulturen og kvaliteten i truppen. Bech kan selvfølgelig argumentere for at McCoy og Ejdum kan tage noget på sig, men ingen af de to har den erfaring, jeg mener, er fundamental for sådan en spiller.

I nedrykningssæsonen var det ikke mangel på voksne spillere, de var der, men det var manglen på kulturelt investerede spillere, som gjorde udslaget. Det betød simpelthen ikke nok for Köhler, Helander og Al Haij, at OB var i krise.

Stammen skal helst forblive sammen

Det er vel, selv i SFÅ-regi, svært ikke at blive imponeret over, hvad AGF har opnået i denne sæson. En af forklaringerne, og det er det brede ekspertvælde som kommer med den, er, at AGF har haft en stærk stamme af spillere, som har været i klubben i mange år. Fire spillere har været i klubben siden 2019, navne som Tingager, Links, Poulsen og Mortensen er ikke hvem som helst, når det kommer til at sikre guldmedaljerne til Aarhus. Hele tolv spillere har været i AGF i mere end tre sæsoner, hvilket er ganske imponerende.

I OB er tallet seks spillere, som har været i klubben i mindst tre sæsoner, og fire af dem er lige stoppet i OB. OB har en ekstrem ung trup. Det AGF-hold som vandt guldet har erfaringer fra både bronzemedaljer og en pokalfinale, OB har ingen med den erfaring i det fynske.

Andreas Bech hæftede sig ved samme logik i SFÅ’s sæsonafrundings-podcast, hvor han påpegede at både Viborg og Sønderjyske har formået at være tro mod deres koncept igennem mange sæsoner nu. Viborg har endda præsteret det med fire forskellige trænere i superligaen. Stammen af centrale spillere betyder noget for, hvor langt et hold kan drive det.

Derfor er dette vindue ekstra vigtigt, Troels Bech skal ikke bare erstatte spillere, han skal heller ikke bare finde spillere som kan løfte OB rent fodboldmæssigt. Han skal hente de næste fire fem års stamme. Jonas Knudsen talte i førnævnte podcast om plateauer, hvilket metaforisk kan understøtte min påstand. Lige nu har man Falk, Arp og Grot i truppen, hvis plateau er over den vante fynske middelmådighed, spillere som Ouedraogo, Ejdum, McCoy, Ganaus, Niemiec og Suhonen kan via de spillere flyttes til et højere plateau, men så mangler man stadig store dele af truppen.

Jeg tror, at Askou er rejst videre, og jeg tror ikke på, at Sørensen, Myhra og Bürgy kan løfte sig til et højere niveau. De er nået til glasloftet. De er gode indskiftningsmuligheder, men for at stille med 16 i truppen hver søndag som kan noget, så skal OB hente kvalitet; både som kulturbærere og fodboldguder.

Skal OB være en fast bestanddel af topseks, skal OB til at overgå Viborg, Silkeborg, Randers og Sønderjyske i både stil, kultur og kvalitet. Lige nu er det måske kun på løn, at OB er forrest af de fem klubber.

Dernæst skal man holde på spillerne, man skal forlænge med William Martin, som får sit endelige gennembrud i næste sæson. Man skal generelt begynde at forlænge før man henter, for vejen til stabilitet handler om at få en stamme på plads. En stamme, som sikrer os flere af de dybtfølte kram, en stamme for fremtidens kultur, for fremtidens store bedrifter.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.