Mellemrummet: Hvor stærke er fodboldklubbens byggeklodser i OB?

Af Thomas Dahlslykke
5. maj 2025

Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Denne måneds udgave af mellemrummet er kun tilgængelig på skrift.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Foto: Frederik Hestbjerg.

Oprykningen er i hus. OB kæmper dog stadig for at opnå førstepladsen i 1. division, som holdet siden anden runde har været indehaver af. Præstationen fra OB’s side har været forholdsvis overbevisende, selvom foråret har været mere ustabilt både spille- og resultatmæssigt end efteråret var.

Dette Mellemrum vil kredse om perspektiverne for OB både på den korte bane, men også ind i næste sæson.

At spille frit

Fodbold er fyldt med paradokser; på en og samme tid er det en kæmpe hjælp med 10.000 glade OB-fans i ryggen og et kæmpe pres. Derfor er mellemrubrikken til det afsnit allerede lidt søgt, men OB skal kunne forløse noget mere frihed i sit spil end de tidligere har kunnet i denne sæson. Frihed er en gave for fodboldspillere, for det kan give dem et overskud i deres handlinger.

Det overskud havde OB mod Esbjerg, hvor man gennem et højt pres fik forløst sit spil. Der var noget frigjort og forrygende over den kamptilgang. Jeg vil ikke afvise, at det var en kalkuleret risiko, fordi man taktisk vurderede, at det ville være mest hensigtsmæssigt at presse højt. Ikke desto mindre fungerede det, også for spillerne som gennem energiudladning fik sat sig fri.

Da man senere skulle spille ude mod Hvidovre, oplevede man det stik modsatte, man var forkrampet i tre-fjerdedel af alle sine aktioner og lignede mere et bange lam end den stygge ulv, man havde været mod Esbjerg. Denne Dr. Jekyll/Mr. Hyde-agtige tilgang hos OB er et kæmpe problem. Det mentale er stadig under pres.

Man kan tabe kampe, fordi modstanderen er bedre på dagen, men for OB må det ikke blive i udtrykket og i det mentale, man taber. Skal man tabe, skal det være på kvalitet, ellers bliver det svært at slå budgettet eller bare leve op til budgettet. Derfor er det også befriende, at Troels Bech i et af sidste uges interviews påpeger, at han hellere havde haft færre point og et stærkere udtryk end et svagt udtryk og flere point.

Pointen fra Bech er jo letkøbt, fordi oprykningen er i hus, men det markerer alligevel en sportslig holdning til udtrykkets betydning for OB. Det er ikke længere nok at vinde, man skal vinde gennem et fynsk udtryk.

Derfor bliver det spændende, hvordan Krogh og co. angriber de resterende kampe, hvordan de kommer tættere på det udtryk, som Bech ønsker de skal have? Om friheden i oprykningen kan bruges som en katalysator i den udvikling, der skal ske?

”Det hold har intet at gøre i superligaen!”

Jeg har en fobi overfor ulogiske slutninger som denne: “OB spiller dårligt i 1. division, derfor vil de også spille dårligt i superligaen”. Den  holder ikke som en logisk slutning, for så ville: “OB vinder 1. division, derfor vil de også vinde superligaen” også være en logisk slutning.

Alligevel har tonen på diverse sociale medier igen og igen peget på, at OB får det svært i superligaen med den nuværende trup. Selvom det er svært at føre bevis for denne påstand. OB havde det svært, sidst de var i superligaen med et betydeligt bedre hold; derfor får de det endnu sværere med det nuværende hold. Det er heller ikke et gyldigt argument, for der er ikke en logisk sammenhæng mellem truppens niveau, og hvad den opnår.

Tager vi udgangspunkt i Horsens, så har de ifølge transfermarket.com en markedsværdi på 10,13 millioner euro, Fredericia har en på 7,08 millioner euro og de tre øvrige klubber i 1. divisions topseks har en værdi på omkring 5,5 millioner euro. OB’s er på 12,45 millioner euro. Fredericia formår gennem sin spillestil og udvikling af spillere at overgå Horsens’ ca. 21 millioner kroner merværdi.

I superligaen har Vejle, Lyngby og Sønderjyske en værdi under OB’s, mens AaB står opført til at have en værdi over 14 millioner euro. Alligevel kan AaB ende med at blive sorteper og få endnu en sæson på anden klasse. Her er forskellen sjovt nok også ca. 21 millioner kroner fra AaB til de tre andre bundhold.

Hvor meget tillid, vi kan have til transfermarkt’s tal, ved jeg ikke, men de giver nok et rimeligt indblik i forskellene mellem diverse klubber. Og skal vi tro tallene og forlede os på, at tal er lig med resultater, så har OB pt. den niende mest værdifulde trup i Danmark.

Men OB er ikke nummer 9, når det kommer til resultater. Her placerer OB sig lige nu som nr. 13, med en (efterhånden lille) risiko for at ende som nr. 14 i Danmark. Derfor kan jeg godt forstå afmagten i udsagnet: ”Det hold har intet at gøre i superligaen”. For der mangler noget for, at man kan se OB være en faktor en dansk topfodbold. OB mangler sin x-faktor.

Randers, Silkeborg, Viborg har de seneste fire-fem år formået at tage nogle afgørende skridt væk fra sumpen og er kommet længere ind på fastlandet ”superliga”, hvor pokaltitler, topseks-placeringer og europæisk fodbold ikke blot er det fatamorgana, som det efterhånden er i OB. Det har de gjort med tre forskellige tilgange til fodboldspillet, men et gennemgående træk har været deres evne til at være kontinuerlige.

Viborg har endda både skiftet sportsdirektør en gang og træner tre gange siden Jacob Neestrup forlod dem i december 2020 med en fod inde i den kommende oprykning. Det har dog ikke forstyrret Viborg unødigt, selvom denne sæson lige nu ligner den ringeste siden oprykningen i 2021.

Randers har haft to trænere i den periode, og som i Viborg er den nyeste træner, den forriges assistent. I Silkeborg har man ikke udskiftet ret meget andet end vandet i drikkedunkene. Det er den form for kontinuerlighed, som skaber resultater. Man kan dog ikke tage en model og kopiere til sig selv. Presset i Odense er større end i Randers, Viborg og Silkeborg, hvor traditionerne godt nok er stolte, men pokalskabet mere tomt.

Derfor skal OB finde sin egen vej ind til en kontinuerlighed, som kan bringe klubben tilbage til toppen af dansk fodbold. Truppens sammensætning er en af de vigtige punkter for Bech og co. Der skal være en konkurrencedygtig trup, Bech har tyndet den meget ud, hvilket kunne pege på, at der nu kan komme noget kvalitet ind.

Derfor kan vi heller ikke ”bruge” holdets nuværende forfatning til at sige noget om, hvilket hold vi ser mod FCK til august. Man må håbe, at kulturen, træningsmentaliteten og nu også udtrykket er stærkt nok. Det er byggeklodser for en fodboldklub. Martin Hansen har italesat på sin linkedin-profil, at dette OB-hold er det første i hans tid i klubben, som bygger på sammenhold og allerede der, kan OB vise sig at have et godt tilløb til at blive et fornuftigt superliga-hold, men det kræver, at sommerens vindue ikke knuser sammenholdet.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?