Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps.

Velkommen til den første udgave af et blogkoncept, jeg vil afprøve dette efterår. Konceptet er ganske simpelt, at jeg analyserer seneste kamp med fokus på taktik, statistik eller noget helt tredje. Målet er, at den ikke bliver meget længere end 600 ord. Vi kalder den Tirsdagsanalysen.

OB var på mange måder på hælene mandag aften, faktisk udtalte Andreas Alm selv i pausen, at OB skulle være glade for ikke at være mere bagud. Viborg virkede til at være bedst påklædt til kampen, men hvad gjorde Viborg så meget bedre en blæsende augustdag?

Kampen om midtbanen

OB var ekstremt udfordret centralt på banen, Viborg lykkedes igen og igen med at skabe overtal både med og uden bold på den centrale del af banen. Særligt et område var meget sårbart for OB, nemlig området mellem forsvaret og de to 6’ere, som ikke havde deres bedste aften på Nature Energy Park.

Viborg spiller en klassisk 4-3-3 med offensive brede backer, når holdet er i boldbesiddelse, en 6’er og to 8’ere, to kanter, som starter bredt og enten skaber overtalssituationer i siderum med backen og 8’erne, eller søger ind centralt og skaber overtal med 9’eren – som både løber dybt og falder ned som falsk 9’er. I grunden burde OB ikke være overrasket over Viborgs spillestil, fordi den har været uforandret i mere end to sæsoner. Selvfølgelig med små justeringer undervejs.

Viborgs trekant centralt på banen udfordrede OB meget, fordi Köhler og Manneh igen og igen blev fanget ude af position og efterlod rummet foran forsvaret åbent. Det lykkedes for Viborgs 8’ere at stå bredt i halvrum og dermed tvinge Manneh og Köhler til at dække for bredt. Det gjorde, at der både blev plads til Ementa, Said og Serginho i rummet foran Slotsager og Paulsen, når Viborg havde bolden.

Når OB havde bolden, havde de svært ved at skabe spillet, fordi Viborg lukkede den centrale del af banen ned ved at placere stort set alle spillere i centrum og halvrummene; de områder som OB helst vil angribe. Derudover var OBs boldomgang så langsom, at man ikke formåede at flytte Viborg spillerne hurtigt nok til at skabe gennembrud.

Det høje pres fungerer ikke

I modsætning til Viborg hang OB’s pres ikke sammen. Igen og igen overspilledes de fire forreste, hvilket gjorde, at Manneh og Köhler var i undertal centralt, og endnu værre blev de også overspillet. Det var sådan en situation som gav Köhler sit gule kort.

Især fik Viborg lokket OB til at presse op mod Lucas Lund, hvilket gav plads til Anton Gaaei, som kunne drive bolden frem, og dermed var presset skønne spildte kræfter. Det blev bedre, da Charly Nouck blev skiftet ud og Kadrii kom ind.

Alm og co. skal overveje, om man vil blive ved med at presse højt. Det fungerer ikke og har ikke fungeret i nogen af de tre første kampe (målet i Brøndby kommer efter en genpres-situation).

Energi til forskel

Viborg vandt flest dueller i kampen, de havde flest bolderobringer, flest skud på mål, højeste xG – faktisk er det kun boldbesiddelse, OB dominerer i. Men når 310 af de 485 præcise afleveringer, man har, er på egen banehalvdel, så kan man ikke bruge boldbesiddelse til så meget.

Viborg gjorde kampen fysisk, og det lykkedes ikke for OB at ændre på det. Man brugte meget energi på at forsvare – mange af OB’s spillere løb højintense returløb, hvilket gjorde, at OB ikke kunne levere så mange højintense offensive løb som ellers er en del af spillestilen. Viborg evnede det direkte pasningsspil bedre end OB og kunne spille alt for let uden om presset og det kostede energi.

OB var dog tæt på at genvinde initiativet i kampen, og fra minut 60-80 dominerede de med et tryk, der kom af hurtigere boldomgang og bedre genpres. Her manglede der kvalitet i de individuelle situationer, på nær fra Al Hajj og Kadrii, og at to spillere kunne gøre en forskel fortæller, at hvis Charly, Tongya og Buya havde ramt niveau kunne kampen have endt anderledes, men sådan blev det ikke.

På fredag venter FCK i Parken, et stadion hvor vi skal over tyve år tilbage i tiden for at finde en fynsk sejr i Superligaen. FCK har indtil videre vist sig sprudlende frem rent offensivt og har spillere af betydelig højere kvalitet end Viborg; derfor skal OB have en mere kompakt og afstemt defensiv tilgang, end man havde mandag aften mod Viborg.

Sidst OB tabte 2-1 til Viborg, fulgte de op med en 2-1 sejr over FCK, men det var et andet FCK-hold end det, Neestrup træner i dag.

Tirsdagsanalysen er Stemmer Fra Ådalens nye blogformat med Thomas Dahlslykke, der hver uge vil skrive om OB’s seneste kamp med fokus på taktik, statistik eller noget helt tredje.Thomas Dahlslykke er underviser, tidligere fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores faste ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen