Snart udkommer bogen om Kim Brink – bestil den her
Af Martin Davidsen
Om kort tid udkommer en bog om en af de mest interessante skikkelser i dansk klubfodbolds historie. ’Fodboldprofessoren’ er historien om Kim Brink, der gennem fem årtier har haft afgørende indflydelse på udviklingen af dansk fodbold fra amatørtilstande til international standard.
Bogen fortæller hele historien om Kim Brink og hans fodboldliv, der førte ham forbi danske storklubber som OB, FC København og Vejle Boldklub samt pionerprojekter som FC Fyn, Hobro IK og Ikast fS i årene inden skabelsen af FC Midtjylland. I bogen fortæller Kim Brink åbenhjertigt og dedikeret om opture og nedture samt succeser og skuffelser. Fortællingen strækker sig over 50 års fodboldliv; fra ungdomsrevolution i firserne, pokaltitler i Odense og København samt ”Miraklet i Madrid” til omskiftelige tider i store danske klubber, 10 år som direktør i OB, ”Blodbadet i Ådalen” og fodboldens vilde udvikling frem til i dag.
Hertil medvirker en række af de personer, som Kim Brink har arbejdet sammen med gennem årene, blandt andre Thomas Helveg, Carsten Hemmingsen, Per Pedersen, Flemming Østergaard, Troels Bech, Lars Højer Nielsen, Christian Lønstrup, Flemming Pedersen, Lars Justesen, Lars Kuhnel og mange flere.
’Fodboldprofessoren – historien om Kim Brink’ er skrevet af Martin Davidsen, der er journalist og forfatter samt chefredaktør på mediet Stemmer Fra Ådalen. Han har tidligere skrevet bøger om EM 1992, Richard Møller Nielsen og Miraklet i Madrid – OB’s sejr over Real Madrid.
Bogen udgives af Forlaget Asborg i samarbejde med Stemmer Fra Ådalen og udkommer fredag den 22. november, men du kan allerede nu forudbestille bogen.
Bestiller du inden 10. november, får du et signeret eksemplar af bogen på udgivelsesdagen. Prisen for forudbestilling er 299 kr., og dermed får du 50 kr. rabat på bogen i forhold til salgsprisen efter udgivelsen. Når bogen kommer til salg i butikkerne, vil den koste 349 kr.
Ønsker man som virksomhed at bestille et større parti bøger til brug til medarbejdergave, konkurrencer eller salg, kan man kontakte Foralaget Asborg på ta@asbjornborberg.dk .
BESTIL BOGEN VIA DETTE LINK – KLIK HER
One Comment
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Den glæder jeg mig meget til at læse. Har kendt KB siden de tidlige ungdomsårgang i OB, hvor han glimrede med en teknik der var udover det sædvanlige. Var med på sidelinjen i slut 80’ og 90’erne hvor KB var den samlende person og drivkraften blandt alle ungdomstrænere i OB, den gang der var gang i kortspillet hos Knud i cafeteriaet og Bundesliga i Juniorrummet. Hvis bogen er bare halvt så go’ som “Miraklet i Madrid”, får du 5 stjerner herfra og en brunner til SFÅ-panelet💙👍