Tirsdagsanalysen: Er OB i en uoprettelig krise?
Af Thomas Dahlslykke

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Foto: Frederik Hestbjerg.
Mange ting gik godt for OB i går, reelt set var kampbilledet på diverse stats lige ved pausen. FCM lidt bedre på standardsituationerne, OB bedre i boldbesiddelse. Selvfølgelig var FCM lige en tand mere skarpe, men OB’s defensiv stod godt i mod og H.C. Bernat leverede i målet.
Efter pausen blev billedet lidt mere mudret for OB, FCM trak sig lidt fra det høje pres, hvilket gjorde at OB skulle angribe en mere kompakt organisation, og FCM kunne så spille på omstillinger og kontraløb. I denne fase af spillet trådte krisetegnene frem for OB.
Den kompakte modstander
Superligaen er en taktisk stærk liga, hvor mange hold er gode til at gøre det svært for modstanderen at bryde dem op. OB har i denne sæson haft ekstremt svært ved at bryde de kompakte modstandere op. Kun én gang er det lykkedes OB at score mere end et mål på eget græs. Det var hjemme mod Randers i første runde.
Et Randers-hold som efter de første seks runder havde ladet 14 mål gå ind, altså over to i snit. Så egentlig ikke en særlig bedrift at score to mål mod Randers. Hjemme mod Viborg, AGF, Vejle, Lyngby og FCM scorer man et enkelt mål. Kun i AGF-kampen er kampbilledet nogenlunde lige, i de øvrige kampe har OB mest spil mod modstanderens mål, dog uden at skabe tilstrækkeligt med chancer, på nær i Lyngby-kampen, hvor man nok burde have scoret et eller to mål mere.
OB evner ikke at nedbryde en kompakt defensiv organisation og rent taktisk formår trænerstaben ikke at ændre på dette. Modstanderne kan med fordel stille sig på egen banehalvdel og vente på, at OB taber bolden. Det FCM mandag aften og det fik de fuld valuta for.
Syv gange har modstanderne scoret efter en omstilling på OB, hvor restforsvaret ikke har kunnet håndtere situationen, senest i går mod FCM. Seks gange har modstanderen scoret efter en standardsituation og syv gange har modstanderen scoret mod et etableret forsvar. Efter Helander er kommet til, er det etablerede forsvar blevet bedre. Vi skal fire kampe tilbage for at finde den seneste scoring imod et etableret OB-forsvar.
Truppens bredde
I de 60 minutter hvor kampen mod FCM lignede et lige Superliga-opgør spillede OB med hvad der må formodes at være tæt på stærkeste startopstilling. Kun Slotsager og Mickelson vil for alvor kunne banke på til at skulle starte fremfor sine nærmeste konkurrenter.
Ivančević var den eneste af de spillere OB skifter ind i går, som holdt et niveau, som taler for, at de skulle være konkurrenter til de startende spillere. Faktisk bliver OB meget dårligere på bolden, da indskifningerne kommer i 2. halvleg; Selvén har en god aktion på tredive minutter og den er ikke rigtig god, fordi han ender med at drible bolden ud over sidelinjen. Derudover så formår Selvén i pressede situationer ikke at spille sine holdkammerater. Til gengæld spiller han flere gange FCM farlige.
Værre gik det for Buya, som reelt set skaber den omstilling FCM scorer efter, ved en håbløs aflevering uden adresse. Buya havde ingen vellykkede aktioner og virker som en spiller langt under niveau – hvordan kan han have scoret tre mål for sit landshold…
Mustafić er en spradebassespiller, som gerne vil lægge sit spil højt, men som hverken har fysik eller teknik til at kunne det på Superliga-niveau. Grubbe er en spiller uden selvtillid, hvilket gør, at han intet bibringer.
Jeg må stille mig undrende overfor trænernes dispositioner i går. Buya og Selvén har før vist bedre, og derfor kan valget af dem forsvares, men hvorfor skifter man ikke Manneh ind før Mustafić? Så kunne man have flytte Al-Hajj ud til venstre (hvor han jo spillede da man spillede 3-4-3) og Manneh ind som en 10’er.
Nu står man måske med hele hovedet i postkassen, for Charly Nouck lignede ikke en, der havde det godt, da han gik ud – han har døjet med lyskeproblemer i længere tid og han så låst ud i hoftebøjeren, da 2. halvleg begyndte.
Deedson fik også en gevaldig tur af to midtjyder, uden at dommeren mente stemplingen på knæet var ulovlig. Vi kan håbe det kun er slaget og at Deedson er klar igen på søndag. Al-Hajj fik dog gult for sin stempling og derfor må han sidde over mod Silkeborg med karantæne, hvilket efterlader 10’er-positionen helt åben.
OB har pt. fire centerbacks som jeg stoler på (efter Paulsens fine indsats i går), de har tre backs, to 6’ere, en 10’er, en højrekant og en venstrekant, men så begynder det også at blive tyndt. Jeg kan godt lide Kadrii, men med bolden udgør han desværre ikke en trussel længere.
Mod Silkeborg kan de to kanter og 10’eren være ude, dvs. hele OB’s offensiv. De tre står for halvdelen af OB’s mål i denne sæson, med Charlys tredjesidste fod og Al-Hajj næstsidste, så når vi op på 12-13 af de 17 mål, som de tre spillere har stået for.
En anbefaling til trænerteamet
Skulle man antage, at de tre spillere ikke er med, så ville jeg genoverveje kraftig, hvordan OB skal stille op mod Silkeborg. Jeg ville holde fast i fire-backkæden, hvor Slotsager nok er klar til at spille ved siden af Helander og så Leeroy og Adelgaard på backerne. Jeg vil også give genvalg til Bernat. Så vil jeg skifte til en diamant på midten. Trybull som 6’er, Køhler og Ejdum på 8’erne og så Manneh som en slags 10’er. Helt fremme vil jeg vælge Buya og Kadrii.
Så vil jeg droppe det høje pres, men i stedet møde Silkeborgs spil på egen banehalvdel. Kan OB vinde den centrale del af banen kan man stå imod Silkeborg. Offensivt vil Buya måske kunne få nogle chancer gennem sin fart, ellers skal Adelgaard og Leeroy skabe den bredden i OB’s spil som skal gøre det muligt at skabe chancer.
Man er nødt til at spille med de bedste spillere, det nytter ikke at systemet er over spillernes niveau, og pt. har OB knap nok elleve spillere som kan spille systemet.
Uoprettelig krise under opsejling
Selvom man er blevet bedre i det etablerede forsvarsspil, så er problemerne på standardsituationer og i restforsvar stadig så alvorlige, at OB tillader for mange for nemme mål. Det er grobunden for en krise. Derudover så bliver bredden udstillet i udstrakt grad. Mod FCN kunne man skifte system og med lodder og trisser holde nordsjællænderne fra at score. Mod FCM skulle man søge sejren og det havde man ikke spillerne til.
Niveauet ved de indskiftede spillere var så dårligt, at de ville få svært ved at komme på holdet i Kolding, når de skal møde AaB i næste runde i 1. division. Jeg sad seriøst og overvejede at bruge Tyler Burey ved siden af Kadrii frem for Buya – det siger alt om hvor skidt det står til. Jeg ville måske gerne vælge Markus Jensen, men han er også plaget af skader og derfor ikke i spil, tror jeg.
Dårlig defensiv, dårlig bænk og manglende gennembrudsspil gør, at krisen er reel. Dertil så har OB kun scoret tre mål efter standardsituation. Der er simpelthen for lidt at bygge på. Var man i det mindste kommet igennem kampen med FCM uden skader og karantæner, så ville man måske kunne tro på, at OB vil kunne få noget med hjem fra Silkeborg. Nu kræver det, at trænerteamet dropper visionerne for spillet og bliver pragmatiske og kan de det?
For selvom det lysnede med en sejr i FCN, så blev lyset slukket hurtigt igen og nu skal holdet og trænerteamet bevise sig, for at krisen ikke bliver uoprettelig.
Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.
Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen.


