Blog: Status på truppen inden sæsonstarten

Af Thomas Dahlslykke
11. juli 2021

Normalt når man gennemgår trupperne, får man hurtigt et fokus på den enkelte spiller. Denne gennemgang vil prøve at undgå dette, mest af alt for at se på de kollektive styrker og svagheder i den trup, der om lidt skal kæmpe om at slutte i top-6.

Der findes forskellige måder at anskue det kollektive på. Jeg vælger at se på to typer, først og fremmest vil jeg forholde mig til kæderne på banen, de horisontale linjer på den grafik der oftest viser startopstilling, men jeg vil også prøve at inkludere grupperne, det som foregår på de vertikale linjer på banen.

Forsvarskæden

Der er pt. otte spillere i forsvarskæde: to af hver til de fire pladser 4-3-3 systemet foreskriver. Højreback dækkes af Ryan Johnson Laursen og Robin Østrøm, venstreback dækkes er Jørgen Skjelvik og Mathias Brems, centerforsvaret dækkes af Kasper Larsen, Alexander Juel Andersen, Jeppe Tverskov og Christian Vestergaard.

Overordnet set er det positiv, at der er fem erfarne og tre talenter. Derudover er bredden tilpas, selvom både Vestergaard og Tverskov har været skadet i optakten, Brems er heller ikke på 100 procent.

Set over de seneste par sæsoner har OB’s defensiv været god, det kan bl.a. aflæses i xG imod, hvor OB tillader få chancer til modstanderen.

Skal man peger på svaghederne hos den fynske defensiv, så er langt de fleste af de otte spillere bedst når spillet foregår i deres forrum (modstanderens mellemrum). De er gode til at støde frem og vinde dueller både i luften og langs jorden. Svagheden er i deres bagrumsspil. Stikninger bag forsvaret og angribere som løber dybt og hurtigt truer ofte OB mere end mellemrumsspillere.

Både Skjelvik og Laursen er bedst når de har bolden på fødderne, hvilket gør, at OB rent defensivt ofte tillader, at modstanderen kan true OB i halvrummene og siderummene. Se bare St. Paulis første mål i lørdagens træningskamp.

Denne svaghed findes dog ikke kun hos OB, også det danske landshold har haft svært ved at forsvare mod dette spil, se Englands mål til 1-1.

Offensivt er i Laursen og Skjelvik i topform en kæmpe trussel for modstanderen, der har dog desværre været langt mellem snapsene. Der skal være en højere grad af stabilitet for, at de kan blive afgørende. Østrøm er en interessant størrelse, højreback er ikke hans favoritplads, men lige nu ligner det, at han lander der. Derfor skal han skoles, især offensivt. Defensivt er han måske den mest sikre af backerne, dog ikke i hovedspillet.

Tverskov er den bedste boldspiller af de fire centerbacks, og derfor bliver det meget afgørende for sæsonen at han kommer i gang. Generelt er det med bolden, at OB’s forsvar kan blive sin egen største trussel, derfor har arbejdet med 1.fasespillet også været prioriteret i træningen i Ådalen. Derudover ligner det, at 1.fase hurtigt skal bringe bolden frem til 2. og 3. fase af spillet.

Midtbanekæden

Nu har jeg set tre gange træning, set 1. halvleg af kampene mod Fremad Amager, Brøndby og St. Pauli. Jeg synes oftere, at det defensivt ligner OB spiller 4-4-2 end 4-3-3, mens de offensivt mere spiller den proklamerede 4-3-3. Det er der ikke så meget underligt i, alle hold forsvarer og angriber i forskellige systemer. Derfor vil jeg ikke bruge så meget tid på andre end to pladser når jeg forholder mig til midtbanekæden.

Andreas Alm forklarede i et interview til dette medie, at han ville spille med to 6’ere, og træningen og træningskampene har illustrerede denne tilgang meget fint. Rent taktisk har de to 6’ere den opgave at dække centrum og halvrum, dvs. at når den ene søger lidt bredt, søger den anden ind i banen. Sådan agerer de defensivt, men også i udgangspunktet offensivt, dog opstår der dynamik, når OB har bolden. Jens Jakob Thomasen (som ligner den ene faste 6’er) tilbyder sig oftest som den retvendte spilmulighed for offensiven, hvor Aron Thrandarson (den anden faste 6’er) mere løber i den frie rum.

Boblerne til de to pladser er pt. Tarik Ibrahimagic og Troels Kløve, længere ude i periferien er Ayo Okosun, som indtil videre er blevet afprøvet flere forskellige steder på banen, uden nogen videre indignation af hvordan Alm tænker at bruge ham.

Svagheden for den fynske midtbane kan i høj grad blive, at hverken JayJay eller Aron er den klassiske 6’er-type, der er nærmere to forskellige 8’ere. Hvis man igen inddrager landsholdet som spejl, så var det dog samme situation de er i, når Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg spiller centralt.

OB har bare ikke en Christian Nørgaard på bænken, hvis der skal sætte en klassisk forsvarende 6’er ind.

 

Angrebskæden

Ligesom Okosun er Opondo endt lidt i ingenmandsland, er han midtbane, er han angriber? Lige nu spiller OB med fire mand fremme. To kanter, som skal gøre banen bred, men som samtidig skal søge indad og være en trussel i feltet. Derudover består offensiven af en klassisk dybdesøgende 9’er og en lige så klassisk kreativ 10’er.

Med 9’eren i bagrummet, 10’eren i mellemrummet og de to kanter i side- og halvrummene, så er alle rum aktiveret i offensiven. Lige nu ligner det, at Lieder med fire mål i lige så mange træningskampe har ramt en startplads som 9’er. Kadrii blev mod St. Pauli brugt som 10’er, hvor Frøkjær og Fenger var kanterne. Det kunne meget vel være opstillingen mod FCM.

Fenger er den der er blevet skolet mest det går rygterne fra Ådalen på. De gange jeg har været der, har det også været tendensen. Jebali lignede længe favoritten til at spille 10’er, men han har ikke været med mod Brøndby og St. Pauli og har heller ikke trænet.

Sabbi lå længe til at skulle spille den højre kant, men i denne uges træning efter Brøndby kamp og mod St. Pauli har Alm kigget mod andre spillere; Lieder og Frøkjær.

Optimalt set har OB, med Fengers (og egentlig også Hyllegaards, som også blev brugt på kanten indtil han blev skadet) omskoling til kant, to spillere til alle fire offensive pladser. Mest rutine på 9’er-positionen med Lieder og Kadrii. Dog virker Alm til at være fleksibel i hvor de enkelte kan spille.

Svaghederne offensivt er, at spillerne igen skal spille på en ny måde. Lige præcis i den offensive del af spillet har udskiftningerne været størst. Derfor kan der også gå lidt tid inden offensive for alvor bliver forløst i kampe, hvor det handler om point.

Et andet problem kunne være det, som skete da Michael Hemmingsen i foråret brugte en lignende formation hjemme mod Vejle, hvor OB stort set intet skabte og holdet virkede usammenhængende. Alm har dog trænet systemet grundigt, og er uden tvivl opmærksom på faldgruberne.

Grupperne

Denne blog kunne hurtigt blive for lang, derfor vil jeg kun se på to grupper, som præsenteres som en. Den ene gruppe er den vi finder i højre side med kantangriberen, backen og de ene 6’er (oftest Jayjay). Den anden er en modsatte side med venstrekantangriber, backen og den anden 6’er (oftest Aron).

Disse tre spillere (i hver side) har både en defensiv og offensiv relation, som skal fungere. Begynder vi med det defensive, så har det i træningskampene lignet, at kantangriberen har haft til opgave at falde ned i en midtbaneposition og dermed dække af for modstanderens breddespil.

I forårets sidste kampe under Hemmingsen var der ingen kantangriber, derfor blev det oftere 8’eren som løste den opgave. På andre hold, som spiller 4-3-3, så ser man ofte 8’eren dække bredt, men det ligner at 6’eren ikke skal gå længere ud til i halvrummet, derfor bliver kantangriber vigtig rent defensivt, så backen ikke efterlades i to mod en situation.

Gruppen skal altså harmonere på samme måde som bagkæden skal, når backen går i pres, hvordan skal de andre så reagerer? De aftaler er vigtige.

Offensivt er gruppen også vigtig, hvilken rolle spiller 6’eren når backen går med frem og hvordan fungerer sammenspillet mellem back og kant?

Det er en ekstremt vigtigt, at grupperne fungerer og er dynamiske, det gør det svært for modstanderne at dæmme op for spillet. Derfor skal OB’s backspil et niveau op i denne sæson, backen er den spiller som bryder kæderne mest, og kan derfor være sværest at stoppe rent taktisk.

Truppen ser smal men god ud

Der er potentiale i truppen, der er nogle mangler og i forhold til den nye spillestil er der også nogle indlagte risikoer. Nye aftaler, nye positioner skaber altid tvivl hos spillerne. Det skal trænes og spilles væk, og det virker til, at Alm går meget grundigt og metodisk til værks. Det kan komme til at koste resultater på kortere sigt, men det kan også vise sig at være en fornuftig investering i en mere fuldendt spillestil end vi har set i Ådalen i mange år.

Største udfordring bliver, at både forløse unge spiller og ny spillestil på en og samme tid, alt imens at skader kan true med at vælte kontinuiteten. Det ser lidt smalt ud lige nu, men der er mange gode tendenser.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: