Blog: Oprydningen spidser til i OB
Af Thomas Dahlslykke
Thomas Dahlslykke var i Middelfart lørdag formiddag, hvor OB spillede træningskamp mod AaB. Her observerede han en spillertrup, der langt fra er på plads. Læs mere i dette blogindlæg.
I pausen mellem OB og AaB på Middelfarts idylliske stadion løb en masse børn ind på banen. Midt mellem alle de glade boldspillende unger så man Max Fenger spille med i en improviseret gang spark på mål. Senere stillede han op til fotoskydning ved banden og skrev autografer på OB-trøjer. Fenger var i nogen grad ukampdygtig og skulle kun have spillet det sidste halve time for at få benene i gang.
Alligevel var han denne lørdag en OB’er, der viste sig positivt frem. Det er efterhånden en fortærsket kliché, at fodboldspillere i dag kun spiller for dem selv. At klubben egentlig ikke betyder alverden, bare den kan være et godt springbræt videre i karrieren, og sådan en klub er OB ikke pt. De er en nedrykkerklub, og det stinker ikke af springbræt.
Derudover er det primære narrativ om OB, at ingen gider spille for klubben. Narrativet er så stærkt, at da førnævnte Fenger var en anelse skarp i replikken til TV2-Fyns nye stjernereporter efter træningsopstarten, måtte han efterfølgende trække i land og undskylde for sit valg af ord. Fenger mente det slet ikke så hårdt, som det blev sagt.
VI ER OB
Når vi nu er ved fortærskede fraser, så har jeg med få måneders Mellemrum skrevet om de seks nøgleord, som OB’s strategi 2026 er funderet på. Værdier, som jeg tidligere har haft svært ved at se på banen, når OB spillede, men både 2. halvleg mod B.93 og især 1. halvleg mod AaB havde disse værdier i højsæde.
OB kom ud med masser af vilje, ihærdighed, energi, robusthed, optimisme og bevidsthed – nu skal der kobles noget taktisk snilde til, for ellers ender OB med at ligne det U19-hold, som de reelt set stillede med i de sidste 45 minutter mod AaB.
Omvæltning er enorm, både for spillere og fans er det en hel ny måde at tilgå spillet på. OB har i mere end ni år haft et mere taktisk udtryk end spillestilsudtryk. OB har tilpasset sig modstanderne og forsøgt at gøre det mest smarte for at vinde kampene. Som Andreas Alm illustrativt viste ude mod Hvidovre i sidste sæson, hvor OB forsvarede sig dybt og spillede på omstillingssituationer.
Eller som Jakob Michelsen gjorde hjemme mod Horsens i sin sidste sæson, hvor OB stillede sig dybt og satsede på dødbolde. Eller da Kent Nielsen skiftede system til 3-5-2 hjemme mod FCK, og A.K. Jacobsen scorede efter ét minut.
Den tid er forbi (i al fald for en stund), nu vil OB fighte, dø med støvlerne på. Det betyder ikke, at OB ikke kommer til at stå dybt, men ikke over 90 minutter, som mine tre eksempler tager udgangspunkt i. OB vil have perioder med pres og genpres helt til modstanderens baglinje og perioder, hvor man stiller sig kompakt på egen banehalvdel for at kunne profitere af omstillingsspillet.
Sådan har det i hvert fald set ud i de to kampe, jeg har set.
Når jeg skriver, at der mangler taktisk snilde, så handler det mere om, at man har nogle åbenlyse mangler på banen. Enten i form af manglende kvalitet eller i form af den risiko, der er i det høje pres. F.eks har OB problemer bag deres 8’ere og dermed i mellemrummet mellem back og centerback.
Hvem er OB?
Ét er, at spillestilen mere ligner det, man strategisk siger man vil, noget andet er, hvem det så egentlig er, der vil projektet. Bjørn Paulsen var nærmest utvetydig over for Simon Voetmann og Martin Davidsen i SFÅ Magasinet; der er spillere, som ikke skal være her, kunne man udlede af Paulsens ord. De spillere kan de fleste af os navnene på, fordi det er så indlysende, når de blomstrer ved deres fravær.
Don Deedson er ifølge Tipsbladet på vej væk, så der er nok noget om snakken. Rami Al Hajj var i Middelfart lørdag, men ikke i OB-uniform, mon ikke også han snart er fortid i striber. Franco Tongya har ikke vist sig endnu i Danmark. Aske Adelgaard spillede i tirsdags, men lørdag var der ingen Adelgaard. Og hvad med Alen Mustafic og Tyler Burey?
Indtil videre er det kun Nicklas Mouritsen og Agon Mucolli, som officielt er skiftet til konkurrerende klubber i Nordic Bet-ligaen, men de seks ovenstående er nok snar overstående i henhold til OB. Derfor vil truppen gå fra 30 mand til 22. Og hvad med Martin Hansen? Han trænede med den første uge, men han har været fraværende hele anden uge med de to kampe inklusiv. 21 mand. Så skal vi huske, at både Mihajlo Ivancevic og Johannes Selven hører til de 30 spillere, men de er stadig lejet ud, og kommer de tilbage? 19 spillere.
Og hvad med Alasana Manneh? Han stod på OB’s liste over spillere til kampen mod AaB, men jeg så ham ikke i Middelfart. Og hvad med Slotsager? Han spiller lidt som én, der har lidt for mange tanker i hovedet. Potentielt 17 spillere…
Én målmand: Viljar Myhra. Et hav af højrebacks: Leeroy Owusu, Nicholas Mickelson, Marcus McCoy og reelt set også Gustav Grubbe. Centerbacks: Bjørn Paulsen, James Gomez, Sauli Väisänen, Julius Berthel Askou og Yaya Bojang. Venstreback: ingen! 6’ere: Nikolaj Juul-Sandberg. 8’ere: Max Ejdum. Angribere: Luca Kjerrumgaard, Max Fenger, Charly Nouck, Marcus Jensen, Elias Hansborg.
Det er nærmest det rene vanvid, at OB under fjorten dage før første kamp ikke engang har en hel kamptrup klar. Jeg ved godt, at det er gisninger, men kun Adelgaard, Manneh og Slotsager har deltaget i mindst én af de to træningskampe, og for to af dem var det tirsdagens kamp mod B.93. OB er et meget utrygt sted med de spekulationer, som de mange fraværende spillere naturligt fører med sig.
Hvad er OB?
Man skal altså i gang med en rekrutteringsproces – den er forhåbentlig i gang – hvor man jo skal finde spillere, som synes, at OB er et spændende sted at skifte til. Troels Bech sagde til Martin Davidsen, at det nok ville være klogt at komme ud med en pressemeddelelse eller holde et pressemøde, når man havde fundet ud af, hvad OB er.
Man er i hvert fald nødt til at have et narrativ om klubben, som ikke handler om utilfredse spillere, som strejker eller udebliver fra kampen. Man er også nødt til at sætte seriøsitet bag målet om at rykke op igen. Det er lige til den risikable side at spille 4-3-3 med kun to midtbanespillere, og ja William Martin har gjort det godt som 8’er, men han er ikke engang 18 endnu, og selvfølgelig kunne Fenger spiller 8’er og Grubbe 6’er, men ingen af dem har de positioner som favoritpositionen.
Og hvad med en venstrebenet venstreback? Den yderste kanal i måden OB spiller på tilhører backen, og her får både McCoy og Mickelson svært ved at blive farlige med deres lidt svagere venstreben.
Jeg ved godt, at man ikke rykker op i juli og august, men man skal heller ikke tabe for meget terræn til de andre tophold i divisionen, derfor skal der være noget substans i det hold man stiller med mod Esbjerg om knap to uger.
Og man skal inden da også helst have sat ord på, hvem og hvad man er? Lige nu svæver det lidt for meget i luften til, at jeg føler man tryg ved projektet. Langt hen ad vejen kunne jeg godt lide det OB-hold, der spillede de første 45 minutter i går mod AaB, men det er kun en halv kamp, der skal mere til og det ved både Krogh og Bech godt. Jeg kunne også lide Fengers tilstedeværelse blandt de unge fans, men ikke at han endnu engang er ramt af problemer, der holder ham fra at kunne spille.
Der er for mange spørgsmål og for få svar til, at jeg for alvor kan glæde mig til Esbjerg-kampen, men jeg må forholde mig tålmodigt for båden tager stadig vand og i mængden som presser OB mod bunden. De mange huller skal lukkes, og det sker ikke på en eftermiddag.