Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Et kort målspark fra Myhra, som ender ved Askou, hvis vinkler effektivt lukkes ned af Brøndbys høje pres. Askous eneste mulighed er at slå en halvliggende lige frem til duel. Ulvestad vinder duellen over Canut og sender bolden i dybden. Brøndbys anden centerback Alves havde fulgt med Ahl-Holmstrøm op i banen og derfor var centrum af banen frit til duel blandt forsvarende backer og angribende kanter. Først vandt Keskinen en 50/50 duel med Villadsen og får prikket bolden fremad, hvor en stærk Ganaus overløber sin direkte modstander og banker bolden stensikkert ind til 1-0.

Lørdag formiddag havde jeg stået i Ådalen og set dele af standardsituationstræningen, denne variation med en høj bold mod Ulvestad og Ahl-Holmstrøm blev øvet flere gange, som en mulighed hvis Brøndby lukkede ned for OB’s første fase.

Det må være okay at være Thomas Thomasberg i disse uger. Han må have følelsen af, at det OB forbereder, også er det de leverer til deres mange svære eksaminer. Men hvad er det egentlig for et OB-hold, som himmerlændingen er ved at få sat sammen?

Det er det denne blog sigter imod at svare på.

Hvad er planen?

Kan man sige noget om, hvilken plan Thomasberg har for dette OB-hold? Dette er ikke mejslet i sten, men jeg synes at kunne se nogle tendenser, som viser en plan med bund i.

Defensiven er blevet pålidelig. Alle trænere ønsker det, men de færreste formår at eksekvere det, som Thomasberg har opnået i OB indtil videre. Det som OB gør, vil jeg skære ned til tre faser i spillet, hvor kompakthed, at forsvare fremad og balance er tre nøgleord.

1. fase er det høje pres mod modstanderens spil ud fra fx målspark. OB har to tilgange til det høje pres, nogle gange går de efter at provokere fejl frem hos modstanderen med presset andre gange går man mere efter at lukke direkte pasningsmuligheder. Mod FCN pressede man sjældent ultimativt, Thomasberg vidste hvilken risiko man løber, hvis man presser for hårdt og højt mod de tekniske og possessionstærke nordsjællændere. OB parkerede dog ikke bussen hver gang, nogle gange blev de frem for at forsinke FCN’s direkte adgang til OB’s banehalvdel. Mod Brøndby havde OB flere sekvenser, især i første halvleg, hvor de pressede Brøndby højt. Ofte var pressignalet, at Pentz spillede bolden til Canut.
2. fase er det middelhøje pres, hvor OB lukker den centrale del af banen ned, mod FCN skete det ofte i en opstilling 5-3-2, som lignede et juletræ uden spids. Arp og Ulvestad var 8’ere, men havde et bredt udgangspunkt. Ahl-Holmstrøm og Ganaus skulle så lukke kanalerne mellem 8’erne og Falk, som havde 6’er-rummet for sig selv. Mod Brøndby var der mindre spil i 2. fase, fordi OB turde presse højere, men når man var i middelpres, så var det oftest i en smal 4-3-3, hvor de sideforskød for at bibeholde kompakthed.
3. fase er den lave blok. Her er OB blevet overraskende komfortable. Her forsøger man at forsvare med en mand i overskud, og det er i begge bagkæder, både den med fire og den med fem. De spiller ikke mand/mand når de er i lav blok, der skal være en af centerbackerne som skal kunne læse spillet. Derudover forsvarer man fra stolperne og ud, hvilket betyder, at OB accepterer at modspillere kan samle bolden op i siderum. Man har altså prioriteret at dække centrum først, så halvrum og til sidst siderum.

Det handler om kompakthed og balance, men det handler også om initiativ i forsvarsaktioner, man forsvarer fremadrettet.

Fodbold er fyldt med omstillinger, og denne del af spillet er noget af det sværeste at gardere sig imod. OB opererer med restforsvarskonstellationer, som skal sikre, at man ikke bliver alt for sårbare overfor omstillinger. Bl.a. brugte man mod Brøndby McCoy som en slags tredje stopper i opspillet, hvilket gjorde, at man var en ekstra i bagkæden, hvis Brøndby brød bolden.

Mod FCN havde man tre i bagkæden, så der skabte denne disposition det fornødne overtal, hvis der skulle komme omstillinger i mod. Det kan af mange godt tolkes defensivt, men det giver faktisk nogle offensive muligheder. Bl.a. har Pauli nogle gange kunne drive bolden frem, McCoy kommer senere i overlappet og skaber dermed ubalance for modstanderen osv.

Offensiven har ikke præsteret i mål endnu, men der er tegninger til at målene nok skal komme. Hvis man ser på de fire mål som OB scorer mod Brøndby, så skal der ikke mange centimeter mindre offside og hånd i ansigtet før, at de to annullerede havde talt med. OB går offensivt efter at spille direkte gerne mod brede punkter, Keskinen og Andersen imod Brøndby, især Andersens skal søge indlæg mod Ahl-Holmstrøm og Ganaus, hvorimod Keskinen må aflæse om han skal slå indlægget eller forsøge at udfordre 1v1.

Med rekrutteringen af Ulvestad har OB også fået en mulig tredjemand i feltet. Mod Brøndby havde han to forsøg mod mål med hovedet efter indlæg. Det giver noget ekstra til offensiven med sådan en type, som OB ret beset ikke har haft siden Hans Henrik Andreasen spillede i klubben for ca. en 15 år siden.

OB bruger fase et til at lokke modstanderne frem i et pres, ikke fordi man ønsker at spille possessionfodbold, men fordi man ønsker at skabe rum på banen, enten bagrum hvor Ganaus og Keskinen kan true med hurtighed eller mellemrum hvor spillere som Arp og Falk kan blomstre. Mod Brøndby gik man benhårdt efter siderum og bagrum og så gav man køb på mellemrummet og det viste sig at være en rigtig beslutning.

Spillerne

Pragmatismen eller vidden i Thomasbergs taktiske tilgang er forholdsvis stor. Mod Brøndby ofrede man Arp og Falk i starteren, hvilket virkede noget sensationelt, men for Thomasberg handlede det mere om at gøre det man vidste ville virke end at satse på genialitet fra de kreative spillere. Juul-Sandberg skulle løse et problem, som Brøndby bragte OB; Ejdums drev mod bolden. Når Ejdum modtager bolden centralt har han i tre sæsonerne nu været eminent til at drive bolden over mange meter, hvilket gør det svært for modstanderen at stoppe ham. Derfor var det vigtigt for OB at lukke rummet tidligt omkring Ejdum, så han ikke kunne sætte spillet. Ouedraogo og Ulvestad måtte deles om ansvaret for at stoppe Frøkjær, som ikke i samme grad driver bolden over flere meter, men evner at finde rum på banen, hvorfra han kan sætte sine medspillere op.

Juul-Sandberg løste denne opgave til UG, Ejdum var igennem hele kampen en skygge af sit potentiale. Det interessante i Juul-Sandbergs håndtering af Ejdum var hvornår han var opmærksom på ham. For så længe Ejdum var foran Juul-Sandberg, så var Middelfart-drengen tæt på ham, men hvis Ejdum søgte ned i mellemrummet mellem bagkæden og midtbanen, så slap Juul-Sandberg ham, velvidende at Ejdum endnu ikke rigtig har knækket koden til at være en mellemrumsspiller.

Thomasberg har opbygget et hold, der har en overordnet og fælles stil, men han har også opbygget nogle spillere, som kan håndtere de taktiske forandringer, som hver kamp kræver af dem. Og nogle gange kræver det, at de ikke spiller fra start, som i Falks tilfælde mod Brøndby. Er Juul-Sandberg bedre end Falk? Ja, til den opgave den 8’er skulle løse, men så er der så meget andet som Falk endnu er bedre til.

Perspektiver på fremtiden og FC-kampene

Defensivt var præstationen mod FCN ganske udmærket, derudover leverede Myhra noget af det niveau, som han viste frem dengang han ankom til OB, men som i en længere periode har været noget svingende. Selvom holdet præsterede flot, så valgte Thomasberg alligevel at tage Arp og Falk ud, Gomez var ikke til rådighed mod Brøndby pga. en skade.

Hvad er så perspektiverne frem mod FC-ugen, som begynder om mandagen med K og fortsætter om torsdagen med M? Ugen sluttes så af med, at Silkeborg kommer på besøg i Odense.

Thomasberg skal forløse Arp, en så dygtig spiller skal man kunne have med i startopstilling, han har indtil videre scoret to mål og haft tredjesidste fod på en enkelt gang. Han er altså ikke helt ligegyldig, men han er måske fejlcastet som 8’er, hvor evnen til at orientere sig over sine skuldre både med og uden bold er noget mere relevante end hvis man spiller længere fremme af banen.

Jeg kunne godt se Arp spiller en falsk 9’er i Thomasbergs 433, hvor Ahl Holmstrøm ikke helt har grebet chancen i kampene mod FCN og Brøndby, hvor han kun i alt har spille 105 minutter, selvom han er startet inde i begge kampe. Grunden til, at Arp kunne være oplagt her, er, at med Ganaus og Keskinen på kanterne, så har OB to dybdeløbere, som sammen med Arps frie bevægelighed vil kunne frustrere mange forsvarer.

Samtidig vil Ulvestads løb i feltet skabe uro for modstanderne og stadig give OB et fysisk aftryk på sidste tredjedel.

Hvor OB mod Brøndby formentlig forventede et kampbillede hvor spillet ville foregå henover midten, så vil FCK-kampen nok mere blive domineret fra Københavnernes side, så derfor ville det give mening at have Falk tilbage som en 8’er fremfor Juul-Sandberg, men Falk er udfordret hvis han skal dække for store områder, hvor hurtighed sættes i spil.

Derfor vil vi oftere se spillere som Arp og Falk indtage en sekundærrolle, især hvis Arp ikke forløses som falsk 9’er, hvilket jeg ser som den mest oplagte position for ham. Det var også fra den position, at han scorede to mål mod AGF.

Samtidig banker spillere som Suhonen og Gammelgaard sig også på, Suhonen så fit ud mod Brøndby, Gammelgaard ligner stadig en, som ikke helt ved hvordan han skal gebærde sig. Grot gjorde faktisk en bedre figur i Brøndby-kampen end den er blevet udlagt de steder jeg følger med. Han gør overvejende set det han skal i de situationer han sættes i. Hans fysik gjorde nok, at man prioriterede ham over Arp i slutfasen af kampen.

Der er langt mellem Grots gode kampe og lige nu må han nok indstille sig på at være reserve.

Optimisme

Det er svært ikke at være optimistisk efter en hjemmesejr over Brøndby, men faktisk med Brøndbys nuværende formkurve in mente havde det nærmest været skuffende ikke at tage sejren. Det faktum øger faktisk også troen, fordi de brændte børns klub ved, at når modstanderen kommer svækket til Fyn, så er OB garant for at give dem noget med hjem. Det skete ikke denne gang. Thomasberg har fjernet nogle bananskræller for OB, nu skal han fjerne den største, udebanestatistikken i Parken.

Der er grund til at være optimistisk, til at tro på Thomasberg-projektet, men vi skal også turde være kritiske. Nu skal Arp og offensiven forløses, og selvom det næppe er ude mod FCK og FCM at muligheder er størst, det er dog den platform OB skal kunne håndtere for at bevæge sig mod målet om at være relevant i dansk fodbold.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.