Interview med Magnus Andersen: OB’s forbandelse skal brydes
Af admin
Af Sander Eskesen, 8.klassespraktikant fra Odense Friskole
OB’s næste udfordring venter på mandag, hvor de møder FCK, der har vundet Superligaen 16 gange.
Det sker efter sejren i sidste weekend mod Brøndby IF, hvor OB vandt 2-1 efter et mål af Ganaus’ i det 27. minut og kort tid efter et selvmål af den unge Brøndby-stopper Canut, det var nok til at lukke kampen.
Forbandelsen
Der er en særlig historie, når FCK og OB mødes i Parken. Sidste gang OB vandt i Parken, var den 2. august 2003 – for 23 år siden.
Men det har ikke været helt håbløst, når OB har besøgt Parken. I de 19 kampe har FCK vundet 18, mens 11 kampe er endt uafgjort. OB har dog scoret kampens første mål 12 gange. Derfor er det ikke nødvendigvis en nem kamp for FCK, selvom OB historisk har haft svært ved at vinde i Parken.
“”Parken” er et svært sted at spille. FCK er et godt hold, men vi er også et godt hold inde i en rigtig god stime, og vi skal bare bygge videre på det” udtalte Magnus Andersen i et interview i onsdags i Ådalen.
For OB handler det ikke kun om at få point med hjem fra Parken, men også om at bryde forbandelsen efter 23 år. Samtidig skal holdet vise, at det kan være med mod de stærkeste hold i ligaen. Det har OB allerede vist mod Brøndby og Midtjylland, men nu skal det også bevises i Parken mod ligaens nummer ét. En god præstation kan give holdet selvtillid frem mod de kommende kampe.
Tabellen og top-6
OB ligger rigtig godt i forhold til drømmen om top-6, som klubben har snakket om i mange år. OB ligger nummer syv med 13 point, mens Horsens ligger foran med en bedre målscore. Brøndby IF ligger nummer fem med kun tre point mere end OB. Derfor ser det langsigtet lovende ud i kampen om en plads i top-6.
OB kan allerede komme i top-6 med en sejr, hvis Horsens samtidig taber til Sønderjyske på søndag.
Den nye Eden Hazard i OB?
Et ekstra spørgsmål til Magnus Andersen:
Hvem var dit barndomsidol, eller hvem er dit idol i dag?
“Jeg er jo kæmpe Chelsea-mand, så det er Eden Hazard,” udtalte Magnus Andersen.
Magnus Andersens store fodboldidol er Eden Hazard. Men får vi den fynske Eden Hazard at se på mandag? Er der magi i støvlerne, når OB går på banen i Parken?
OB får brug for al den magi, holdet kan finde frem, hvis forbandelsen skal brydes, og der skal point med hjem fra parken.
Se hele interviewet med Magnus Andersen her:


