Med jævne mellemrum skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Hvordan agerer man klogt på transfermarkedet? Hvem er de rigtige spillere for OB? Kommer OB svækket eller styrket ud af 2025’s første transfervindue? Perspektiverne på transfervinduer er mange, oftest er folk begejstret over muligheden for at blive stærkere, komme af med det ubrugelige, få solgt talenter dyrt og evt. hente en legende hjem.

Det er slet ikke så nemt at vide, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Faktisk er hele denne købmandsdel af fodboldverdenen lidt af et lotteri, selv for dem med flere penge end OB. Se på mængden af ubrugelige spillere i klubber som FCK og FCM, for slet ikke at tale om internationale klubber som Manchester United og Chelsea.

Det var måske Real Madrids ageren i starten af nullerne, som gjorde, at klubber verden over tænkte; vi kan købe os til succes. OB gjorde det selv i slutningen af nullerne med Djemba-Djemba, Roy Carroll m.fl. FCK har også i en årrække opererede med en outspend-strategi. Det kunne man måske også forvente, at OB ville gøre i 1.division, men umiddelbart er Horsens blevet outspend-holdet på anden klasse, hvorimod OB mere holder sig til få eksterne rekrutteringer og lidt flere interne rekrutteringer.

Et historisk blik på fynsk transferstrategi

I denne sæson har OB, ifølge Troels Bech, gjort plads til de unge spillere ved ikke at rekruttere ældre spillere udefra. Bech har langsomt tømt omklædningsrummet for spillere og primært erstattet dem med akademister, hvis vi skal tro Bechs egne ord – denne del vil jeg vende tilbage til, først skal vi se med historiske briller på, hvordan OB tidligere har tænkt var vejen til toppen af dansk fodbold.

Mesterskabsholdene under Richard Møller Nielsen bestod fortrinsvis af fynboer, som enten havde spillet sig frem gennem OB’s ungdomsafdeling eller havde gjort sig bemærket rundt om i det fynske land. Dengang var afstanden mellem en god Fynsseriespiller og en Danmarksmester kort. Op gennem firserne blev rekrutteringer dog mere og mere professionaliseret. Kim Ziegler, som havde været en profil på AGF’s bedste hold, kom til Ådalen, fordi OB kunne tilbyde ham en attraktiv pakke, som andre klubber ikke kunne.

OB forblev dog primært fynsk. 89-mesterholdet med bl.a. Nedergaard, Jess Thorup og en ung Helveg (som fik to kampe) var en skøn blanding af egenudviklede spillere og alt godt fra det fynske land, samlet kyndigt op af Roald Paulsen. Selv Kim Brinks 94-hold som slog Real Madrid var smukt skabt af fynske koryfæer, Høgh, Hansen, M. Hemmingsen, C. Hemmingsen, Melvang, Nedergaard, Pedersen, Thorup, Hjorth. Kun Detlefsen, Schjønberg, Tchami og Bisgaard kom fra “fremmede lande”.

Bosman-dommen havde heller ikke sat sit aftryk endnu, men alligevel flot at ni ud af tretten spillere havde fynsk pas i Madrid.

Da OB tolv år senere åbner sæsonen 07/08, hvor OB bliver nr. 4, er Helveg, Laursen, Borring og Absalonsen i startopstilling i første kamp mod Lyngby, mens Timm og A.K. Jakobsen kommer ind fra bænken. De ni er reduceret til seks. To år senere er det kun Lindegaard og Helveg med fynsk pas, da OB spiller 2-2 på Brøndby Stadion.

Tendensen fortsætter og sæsonen efter er kun Absalonsen i startopstilling i 10/11’s første kamp. Cirklen er nærmest fuldendt når tidligere ungdomstræner Henrik Clausen først sender en fynbo på banen efter 79 minutter i fjerde runde i sæsonen 11/12. Rasmus Falk fik en del minutter den sæson, hvor Daniel Høegh også begyndte at banke på til holdet, mens Mads Toppel også fik et par kampe i stedet for Wessel.

Herfra går det lidt fremad mod fynsk indflydelse på det bedste fynske hold, men meget sigende virker det som om, at man på trods af en intention om fynske spillere har svært ved at have mere end tre-fire i truppen. OB har i langt højere grad satset på spillere med jysk, sjællandsk eller internationalt pas. Interne rekrutteringer har man ikke kunnet præstere.

Engang var OB og Fyn et akademi, i dag har OB et akademi.

Fynboernes genkomst i OB

Da OB spillede næstsidste træningskamp i Danmark mod Silkeborg, bragte Krogh hele seks akademister fra start: Berthel Askou (hvis pas nok er jysk, men opdragelsen fynsk), McCoy, Ejdum, Martin, Jensen og Kjerrumgaard. Så mange er der næppe med fra start mod Hillerød; her vil Askou, McCoy og måske Jensen tage plads på bænken (han er tættest på en startopstilling af de tre), men de vil have gode chancer for at komme ind.

Aktuelt er elleve ud af truppens 24 mand uddannet i det fynske, hvoraf Bojang er en tilsnigelse at kalde akademist. Siden 2020 har vejen til truppen været nemmere for akademiets spillere, måske fordi de var bedre end tidligere årgange, måske fordi strategien allerede i 2020 blev mere synlig for direktionen i OB. På banen blev det bare sjældent til noget, Alm havde enkelte kampe med mange egenudviklede spillere, men også han valgte dem fra, når det gjaldt – fx i pokalfinalen i 2022, hvor det kun var H.C. Bernat, Mads Frøkjær og Kasper Larsen, der var med fra start. I 2002’s pokalfinale var der fem fynboer i startopstillingen. I 2007 var der tre fynboer i startopstillingen.

Selvom det nok ikke bliver et forår med meget mere end tre fynboer fra start, for truppen har stadig kapaciteter, som Krogh nok vægter over talenternes. De er Ejdum, Martin og Kjerrumgaard, som har bidt sig fast. Markus Jensen kan bide sig fast, hvis han tager det nødvendige ryk forbi Don Deedson. Juul-Sandberg vil få en del minutter som indskifter i en trup, hvor to 8’ere er væk. Berthel Askou skal nok også få flere minutter.

Næste generation står også klar; Magnus Andersen og Noah Lassen vil senest til sommer være en fast bestanddel af holdet. Der er kvalitet både på U19 og U17, selvom man måtte afgive Hjalte Boe til FCN.

En tolkning af Bechs to første vinduer

Bech vil gerne af med spillere som skaber splid. Kultur er vigtigere end spillernes kvalitet, derfor skulle Tongya, Al Hajj, Adelgaard og Mustafic videre. Charly Nouck skulle også videre, surmuleri er ikke vejen til et bedre Bech’sk OB. Truppen blev slanket gevaldigt, mens unge aspiranter gled ind. Bech har indtil videre kun hentet fire spillere udefra: Bonde, Trybull, Sørensen og Bürgy.

Han har dog også kun rykket en akademist op; William Martin. Både Juul-Sandberg, Hansborg, McCoy og Berthel Askou var planlagte til at rykke op inden Bech trådte ind ad døren. Ikke desto mindre så er udviklingen, at der er hentet flere fra akademiet end udefra.

Under Wesström diskuterede SFÅ ofte om akademi-spillere skulle have en særlig ret til at spille. Om man fratog dem muligheden for at bryde igennem, hvis man hentede andre spillere til deres positioner? Bech vil skabe plads til dem og skal man tro rygtebørsen, så har han bl.a. forsøgt at skyde Deedson af i dette vindue, måske for at gøre vejen kortere for Jensen. Måske viser det sig, at Deedson pauvre træningsindsats gør, at Krogh helt naturligt vælger Jensen til.

Skal jeg dog vurdere den nuværende trup, så tænker jeg faktisk, at Bech er lykkes med at lave et stærkt hold uden at have hevet i transferrouletten. En bagkæde med Mickelson, Bürgy, Gomez og Sørensen må som minimum være i top8 i Danmark. En central midtbane med Trybull, Owusu, Ejdum lugter også af mere end 1. division. William Martin, Kjerrumgaard og Deedson er heller ikke en ueffen trio. For slet ikke at tale om Myhra i målet, som også ville kunne bokse med på Superliga-niveau.

Men hvad der måske er endnu mere interessant, så har Bech formået at gøre hver indskiftningsmulighed fynsk; til forsvaret er Grubbe, McCoy og Berthel Askou klar, til midtbanen står Grubbe og Juul-Sandberg klar og til angrebet er Markus Jensen og Hansborg klar. Der er også Max Fenger, men jeg tror oprigtigt, at begge parter arbejder i, at afskeden med Fenger sker inden sæsonstarten mod Hillerød.

Det samme kunne meget vel ske for Ivancevic. Måske vil Paulsen klemme sig foran Berthel Askou, hvis der skal kriges en sejr hjem, men konkurrencen er mere lige end nogensinde. På den måde har Bech gjort det, som Henrik Clausen adskillige gange har sagt i SFÅ Debatten om trupopbygning; en erfaren (som også gerne må være egenudviklet; Ejdum fx) profil til hver en position og en ung egenudviklet til hver position. Måske til sommer vil Bech kunne bringe OB endnu tættere på den nominering.

OB skal igen blive et akademi

I Hvor svært kan det være skriver Dan Hammer, at FCK har et akademi og FCN er et akademi. Til Martin Davidsen sagde Troels Bech i december, at OB skal være Danmarksmester i transition. Det kræver, at klubben som helhed tænker som et akademi. OB er sat i verden for at give fynske fodboldspillere muligheden for at spille mod de bedste.

OB er ikke et projekt for en ejer, OB er alle fynboers projekt for at vinde medaljer. OB har været på en rejse væk fra rødderne, men ind i fremtiden giver det mening at se, hvordan succesen i fortiden blev skabt; gennem en dygtig talentafdeling og gennem en stærk scouting af de fynske marker.

Den dikotomi mellem førstehold og ungdomsafdeling, som opstod i OB op gennem 00’erne og ind i 10’erne har gjort, at OB tabte noget kultur. Den kultur skal genfindes i en meningsgivende form. Det er den rejse både identitetsprojektet og transferstrategien peger henimod. En ny (gammel) kultur, hvor spillere som Hjalte Boe måske hurtigere kan inkluderes, både for at afklare, om han kan forløses i OB og for at vise, at det er det OB vil.

OB er ikke en enhed endnu, men de tiltag som klubben gennemgår nu, er skridt på vejen derhen. Hvor fremtidens transfervinduer ikke skal bruges til at fylde op, men bruges til at skabe stabilitet, hvor det er ungdommen, der skal være chancen, man tager, og ikke en eksotisk spiller fra League One i England.

Skulle OB rykke op, skal man ikke gå på kompromis med denne strategi, det skal være akademiet, der skal være OB og ikke omvendt. Hvis OB skal udvikle sig, så skal transfers til klubben altid følges op af den reaktion Viborgs fans udtrykte på bold.dk’s kommentarspor. Hellere få, men afgørende spillere end mange tilfældige kuponer.

FCN er forbilledet, men ironisk nok, så har FCN de seneste sæsoner manglet lidt dybde i brugen af egenudviklede unge talenter. Det er nemlig ikke så nemt, som jeg fremskriver her. FCN har dog manifesteret sig internationalt, derfor sælger de spillere for hundredvis af millioner, mens OB sælger dem for 7,5 millioner.

Og måske vil OB få det svært i År 1 tilbage på første klasse, måske vil det resultere i nedrykning, men måske er prisen ved at handle sig til succes større over tid, end prisen ved at udvikle sine egne spillere. Denne tur på anden klasse skulle gerne lære OB, at muligheden for succes kommer, fordi man arbejder hårdt hver dag og ikke fordi sportsdirektøren foretager nogle vilde handler.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen