For ikke så længe siden var tidligere Mediano-ekspert og nuværende podcastvært på SpilXperten, Benjamin Leander, ude og skyde træningskampenes betydning ned på Twitter. Leander kunne som altid bringe statistik i spil, som et tungtvejende argument for, at vi fans ikke burde lægge noget videre i de resultater, som vores favorithold leverer i opstartsfasen.

Og Leander kan jo have en statistisk pointe i, at vi matematisk set ikke kan finde en sammenhæng mellem resultater i træningskampe og resultaterne der efterfølgende kommer i turneringen. Man kan dog gradbøje udsagnet, hvis man inddrager andre perspektiver end de kyniske facts.

Jeg har selv skullet stå for et hav af disse opstartsfaser på amatør-niveau. Mit fokus har altid været rytme; at få spillerne i den rigtige rytme. Nogle går meget op i at blive matchet hårdere, nogle ser værdien i at vinde kampe. Jeg har svinget imellem de to positioner, men i de seneste år også at træne de ultimative elementer i vores spillestil.

Sidste år mødte mit hold et på papiret noget stærkere TPI-hold, som udover at lægge en række over os, også havde reserver fra deres Danmarksserie-hold med. Vi vandt 6-1 og var oppe og ringe over resultatet og spillet, men i virkeligheden skulle vores fokus have været på at håndtere, at vores toneangivende arkitekt udgik med en korsbåndsskade.

Den klare forskel på amatørisme og professionalisme står tydeligt frem. Og skal man rose OB, så må det være, at man har fået styr på, hvordan den fysiske belastning skal doseres. Klubbens sundhedsstab melder alle på nær Max Fenger klar til træningen i Ådalen på onsdag.

Resultaterne

OB slutter opstarten med en målforskel på 11-9. Hvad skal man mene om det? Mod to konkurrenter fra den hjemlige række har man tilladt intet mindre end otte af de ni mål. I sig selv utrygt, at man ikke har formået at holde sine nærmeste modstandere nede. Til tider lignede det, at OB holdt åbent hus i forsvaret mod FCM og FCN.

Men lad os skille tingene ad. Hvad ville OB gerne i de to kampe? Ville de spille for resultatet eller ville de øve sig på noget andet? Jeg hælder til at man først og fremmest ville øve sig, at man taktisk har taget nogle valg, som man pragmatisk ville have afveget fra, hvis man havde spillet om point. Det taktiske vil jeg vende tilbage til senere.

Udover de to kampe, som alt andet lige må være der, hvor OB blev matchet bedst, og som gav en målscorer på 2-8, så har OB vundet over Næstved og de tre hold, de mødte på Thailand-turen. Her har man kun ladet et mål gå ind og samtidig scoret ni mål, selvom det måske nærmere skullet have været femten mål. Hvad skal man sige? OB har endnu ikke tabt i februar, og det er i sig selv nyt for klubben…

Modstanden

Da Lyngby forrige gang skulle redde sig i Superligaen, tog Carit Falch og Lyngby det valg at møde dårligere modstandere i alle træningskampene for at få selvtillid i holdet, samtidig med, at man kunne øve sig på det, man gerne ville være gode til.

Lyngby vandt efterfølgende deres første kamp på Nature Energy Park, som dengang var dækket af sne indtil få timer før kampstart. De kom faktisk meget tættere på overlevelse end nogen havde troet de ville. Falchs beslutning om ikke at ville matche dem for hårdt i opstarten gav pote.

Dette perspektiv klæder ikke OB’s opstart, hvor man i de kampe, hvor man skulle have været matchet, er blevet overmatchet. De dårlige resultater mod FCN og FCM bliver en hinde over de fine resultater mod væsentlig ringere modstandere. Kan man præstere på Superliga-niveau? Man får en fornemmelse af opstarten i juli ’22, hvor man så alt andet end skarp ud.

OB’s fordel her er, at man har været væk – i Thailand. Spillerne har været væk fra odenseansk tristesse og har Alm og kompagni været dygtige, har de skabt et narrativ omkring truppen og denne opstart, som vil gøre holdet mentalt afklaret til de første kampe.

OB er nemlig et helt andet sted, hvor man har meget mere fokus på, hvad man selv gør og meget mindre fokus på, hvad modstanderen gør. Derudover har man i de tre kampe i Thailand fået modstand på nogle af de parametre, som der af og til mangler, når man spiller mod skandinaviske hold (som alle andre i suppen har gjort), nemlig hårdhed.

Det bliver ofte en gentlemansport, når fx Viborg møder Bodø/Glimt. Her skralder man ikke igennem, men tager hensyn; det er jo ikke liv eller død, hvis modstanderen scorer. For de tre hold, OB mødte, var tilgangen en noget anden – her blev der gået til den med hårdhed og kynisme.

Så meget at det måske også blev for meget af det gode, men det kan have sin fordel at have været i det røde felt, inden man spiller om point.

Generalprøven

I den sidste træningskamp mødte OB et defensivt og ok organiseret malaysisk hold, som ovenikøbet ville spille den ud fra eget målfelt, hvilket gjorde at OB kunne øve det høje pres, man så gerne vil være god til. Det gav et underligt kampbillede, hvor der var mere kaos end orden i spillet. Noget som uden tvivl har glædet Hjortebjerg, som ved et DBU-kursus i Næsby netop lagde vægt på læringsudbyttet af kaosspil.

Proces blev et skældsord ovenpå tre år med Kent Nielsen, men langsomt og sikkert er ordet på vej tilbage, selvom de fleste nok stadig bliver helt katolske og slår korsets tegn for brystet, når de hører det. Interessant bliver det, hvor ultimative OB bliver i udtrykket på søndag mod Randers.

Generalprøven var ekstrem ultimativ. Her løb spillerne i aggressivt pres nærmest hver eneste gang modstanderen spillede den ud fra eget felt. Her spillede man direkte op igennem midten hver eneste gang man kunne. Det blev nærmest Morten Olsen’sk at se, hvor Tobias Slotsager knaldhårdt og fladt spillede bolden igennem det malaysisk pres op på Sabbi eller Frøkjær.

Det var som at se dengang Daniel Agger spillede bolden op på Jon Dahl i de bedste år under Olsen.

Minteh havde det svært med at skulle være så centralt, han havde det også svært med varmen og den voldsomhed, som modstanderne bød ham. Tongya ligner til gengæld en som trives i spillestilen, han var tæt på at være banens bedste i generalprøven.

Jeg glæder mig til at se, hvor meget man justerer, når modstanderen er Randers. Jeg kunne forestille mig, at man bliver knap så ultimativ omkring Minteh i det centrale område. Måske kunne han få lov til at blive bredere, end man har set i træningskampen, eller om ikke andet selv vælger, om han søger en centralt eller bredt.

Man kan ikke sammenligne søndagens modstander med Randers, som både med og uden bold er et helt anderledes velorganiseret hold. Tidligere har OB’s store styrke mod Randers været kontraangrebene, og den styrke er ikke blevet ringere stillet med Tongya, Sabbi og Minteh i forreste række.

OB er også blevet stærkere i første fase af spillet, og vil kunne lokke Randers frem og straffe dem hårdt i bagrummet, men det kræver, at Sabbi og Minteh scorer, når de får muligheden. Samtidig skal forsvaret op på et noget højere niveau end det er set siden engang i november.

Derfor kan det ultimative høje pres godt være en hæmsko, hvis det ikke lykkes, for Randers er også gode i omstillingsfasen.

Barometret

I mine seneste blogs har jeg kastet mig ud i at vurdere OB’s top seks chancer ud fra de indikationer, som transfers, træningskampe og turneringens slutprogram giver. Det er utaknemmeligt at skulle vurdere dette, fordi man let lader sig påvirke af følelser og erfaringer med OB.

Slutprogrammet er uændret, OB har til forskel fra Silkeborg et noget mere behageligt program, men det er ikke så let som fx AGF’s. Usikkerhedsmomenterne er mange. Andre klubber er måske heller ikke der, hvor de gerne vil være.

Jeg har i de seneste par vurdering kastet OB under 50% chance for at opnå målsætningen, jeg korrigerer mig selv denne gang og starter med at gå endnu mere objektivt til værks. Lige nu er oddsene på en fynsk sejr over Randers lavest – dvs. at bookmakerne mener, at OB er svag favorit. Dertil synes jeg ikke Randers virker helt så overbevisende i sit udtryk, selvom de har vundet alle deres træningskampe. Jeg så samlet 40 minutters af deres træningskamp i går.

Hvis OB vinder over Randers, mangler man nok kun fire point for at opnå en topseks-placering, derfor vil jeg vurdere OBs mulighed til at være 55-45 i at opnå målsætningen. Jeg er nok også SFÅ’s mest optimistiske panelist, så hvis man er mere til sortsynet, må man spørge, hvad de andre mener 😉

Der er mange spørgsmål, der venter på at blive besvaret. Under alle omstændigheder bliver vi meget klogere på søndag.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidligere fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores faste ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. 

Foto: Nicolai Berthelsen/OB fra Sidelinjen