Blog: Her er OB’s spillemæssige problemer

Af Thomas Dahlslykke
23. november 2021

”Talformationer som 4-5-1, 4-3-3, 3-5-2 eller 4-4-2 er bare udgangspositioner. Det er bevægelser herefter, både med og uden bold, der tæller, når disse sættes sammen komplementært og relationelt til interaktioner – altså en række delfærdigheder, der skaber en helhed.” Citat: Niels Arne Eggen, tidligere mesterskabstræner i Rosenberg. (Hvor svært kan det være, 2020)

Citatet fra en af Norges mest vindende trænere taler meget præcist ind i, hvordan moderne fodbold oftere og oftere italesættes. Fodbold er mere end bare systemer.

Denne blog vil forsøge at pege OB’s problematikker ud. Både når det kommer til positioneringen, når det kommer til de relationelle færdigheder på holdet, og når det kommer til det mentale. Indlægget vil forsøge at være opbyggeligt, men problematikkerne i Ådalen har vokseværk i disse uger.

Positionering

En kendt frase i fodbold er at blive ’fanget ude af balance’. Omvendt kan der være en ’god balance’ på et hold. Det der menes, er, om spillerne er positioneret korrekt eller ej i den situation, spillet er i. Fodbold koges mere og mere ned til enkelte sekvenser, som kan bearbejdes analytisk, for at gøre spillerne bedre til at positionere sig korrekt.

Nogle trænere dikterer offensiv positionering og spil gennem de taktiske oplæg og spillestil, også kaldet spillestilstrænere. Andre trænere vælger i højere grad at gardere sig i positioneringen mod modstanderen og have få individualister, som så skal score målene. Disse trænere kaldes ofte pragmatikere.

I OB har man længe gjort det sidste, oftest i en 1-3-5-2 opstilling, som naturligt skaber overtalssituationer på egen banehalvdel. Pragmatisk kan man fra kamp til kamp vurdere, hvor på banen man ønsker at skabe en overvægt af spillere, for at bryde modstanderen mest optimalt.

Problemet med den tilgang kan hurtigt blive: Hvad skal vi gøre med bolden? Er du mere optaget af at gardere, end af at have bolden, så skal de steder, du bryder bolden, lægge op til gode omstillingsmuligheder. Dine offensive spillere skal være hurtige både på fødderne og i hovedet.

Positioneringen i denne tilgang er oftest defensiv orienteret. Man dækker de rum, som modstanderne vil forsøge at angribe. Man presser kun der, hvor man ser oplagte muligheder for at bryde bolden og derfra skabe omstillingen.

Spillerne motiveres til at reagere og være afventende, således at modstandernes fejl kan straffes. Med bolden har man to valg, enten den hurtige omstilling og afslutning eller den mere afventende possession, hvor man ikke sætter bolden på spil.

Den anden tilgang er mere agerende. Her ønsker man i højere grad at dominere både med og uden bold. Man presser højere på banen for at stresse modstanderen. I possession ønsker man at true modstanderen og sætter derfor bolden hurtigt på spil.

Denne skildring af to tilgange er meget karikeret, men taler ind i spillestilenes ultimative udtryk. I OB har man skiftet bord. Selv under Kent Nielsen var stilen reagerende og afventende, bare med possession som midlet. Man ventede på, at modstanderen efterlod et tomrum, man kunne angribe i.

Under Jakob Michelsen skiftede sporet mere imod en garderende stil, hvor possession ikke betød nær så meget, men hvor det reagerende stadig var i højsæde, OB dominerede ved at stå godt på banen. Det er skiftet nu. OB’s udtryk er langt mere agerende under Alm.

Træningen i Ådalen handler i udstrakt grad om, at spillerne er i de rigtige positioner.

Man skal lære af sine fejl

”At spille fodbold er en konstant beslutningsproces. Og jo flere muligheder du har, jo længere tid vil din beslutningsproces tage. Så mindsker vi spillernes muligheder (ved en detaljeret spillestil), så de kan træffe hurtigere og bedre beslutninger.” Citat Flemming Pedersen.

Alm forsøger at diktere spillet gennem træningen og taktikken. Kortsigtet har det kostet på mange parametre. Fx tillader OB pt. 1,5 mål pr. kamp imod, hvorimod man i sidste sæson havde et snit på 1,2 og i både i 19/20 og 18/19 tillod 1,3 mål imod.

OB’s defensiv lider, hvilket er meget naturligt, når fokusset er skiftet. Mod Viborg var der mange eksempler på, hvordan OB’s defensive positionering var problematisk. Centralt fandt Viborg ofte pladsen på siderne af Thomasen og Thrándarson, hvilket gjorde, at OB blev tvunget til at reagere, fordi holdets aktion inden boldtabet eller presset ikke havde fungeret.

OB arbejder nemlig med mere end én type offensiv positionering. Både med og uden har OB nogle klarer spillestilsvalg i kamp. Man ønsker at presse modstanderen på deres banehalvdel, for at skabe en mulighed for at kunne overtage bolden, mens modstanderen er i ubalance.

Når presset fejler, er det vigtigt at restforsvaret er korrekt positioneret. OB har flere gange gennem sæsonen været sårbar i denne del af spillet. Ofte bliver OB fanget med kun en 6’er centralt, fordi den anden 6’er indgår i presset.

Med bolden har OB også visse problemstillinger. Vender vi kort tilbage til Pedersens citat, er det nødvendigt at begrænse spillernes muligheder gennem systematik, således de hjælpes mest muligt til at træffe de rigtige valg.

Fx er Sabbi, Frøkjær og Jebali alle instrueret i at drive bolden frem i halvrummene, hvis der er plads. Det vil sige, at de skal scanne området og beslutte; er der plads (få eller ingen direkte modstandere) eller er der ikke plads (få eller flere modstandere)?

Hvad skal de så, hvis der ikke er plads? Her skal de formentlig vælge at spille bolden i sikkerhed ved at spille en retvendt spiller. For de tre nævnte spillere ville det være naturligt at spille backen eller 6’erne, men ofte vælger de alligevel at tage den udfordrende dribling, dog uden det bringer OB tættere på modstanderens mål.

Positionerings-casen:

Viborgs mål til 1-0 i fredagens kamp er et udmærket eksempel på positioneringsproblematikken i Ådalen.

Tverskov spiller en flad bold op i banen mod Sabbi. Bolden spilles nærmest på linjen mellem det, man kalder halvrum og siderum. Tverskovs scanning af rummet er god, men alligevel ender bolden i en 50/50-duel mellem Sabbi og Viborgs Christian Sørensen. Det ligner, at Sabbi læser afleveringen for sent, og Sørensen har forholdsvis let ved at overtage bolden.

I situationen er Mickelson trukket frem midt på Viborgs banehalvdel helt ude ved sidelinjen. Thrándarson positionerer sig på den linje, hvor bolden havde brudt kæderne, og Thomasen er positioneret i halvrummet tre meter skråt bag ved Thrándarson.

Både Thrándarson og Thomasen er trukket for meget mod højre i denne sekvens, hvilket gør, at Viborgs Younes Bakiz og Justin Lonwijk er frie centralt på banen. Bakiz modtager afleveringen og kan ugeneret drive bolden igennem centrum på OB’s banehalvdel. Men det er kun den anden positioneringsfejl.

Det første positioneringsproblem bliver, at OB’s fire offensive spillere alle er positioneret på linje med eller foran boldtabet, som sker i Viborgs forsvarskædes forrum. Ingen spillere er tæt nok på situationen til at skabe det øjeblikkelige genpres.

Tredje problem bliver, at OB’s restforsvar ikke fungerer. Både Thomasen og Thrándarson søger at stoppe den bolddrivende Bakiz, hvilket efterlader hele højreside og -halvrum udækket, fordi Mickelson bliver fanget højt i banen.

Fjerde problematik bliver, at Sebastian Grønning tvinger Tverskov til at blive centralt, mens Kasper Larsen er fri dækker Skjelvik Lonwijk som er løbet dybt. OB bliver altså fanget med tre forsvarsspillere inden for et meget lille område omkring halvbuen, hvilket gør, at Tobias Bech er fuldstændig fri til højre for Tverskov.

Han kan via speed let komme til afslutning og Bernat er uden chance for at blokere afslutningen.

De skyldige

Først og fremmest så er bolden, som Tverskov spiller den rigtige bold. Han formår med en flad aflevering at bryde igennem to Viborg kæder. Problemet opstår, fordi Sabbi ikke har læst situationen på samme vis som Tverskov.

Havde Sabbi ageret, havde han formentlig været først på bolden og enten kunne spille Mickelson på siden eller taget mand-mand-situationen med Sørensen. Nu ender Sabbi med at reagere, dog uden at gå hårdt ind i situationen, hvilket gør det let for Sørensen at afvikle.

Dertil er hverken Fenger eller Frøkjær tæt nok på situationen til at deltage i et genpres.

Næste problem bliver, at Thomasen har forladt centrum samtidig med Thrándarson. Thomasen positionerer sig i min optik forkert. Restforsvarsmæssigt efterlader han er alt for stort mellemrum på sin venstre side.

Fjerde problem bliver, at Thrándarson ikke læser sit tilbageløb korrekt, han burde have dækket Bechs løb, fremfor at ville assistere Thomasen centralt. Thrándarson scanner ikke sit side- og bagrum korrekt. Fuldstændig som Thomasen misser i situation inden.

Femte og sidste problem bliver, at Larsen ikke skubber Tverskov ud mod den frie position i højre halvrum og selv dækker Grønning. At Tverskov ikke frigøres, gør, at forsvaret ikke dækker bredt nok.

Der er altså ikke kun én som fejler. Der er flere OB’ere, som ikke formår at reagere hurtigt og rigtigt nok på situationen.

Løsninger

Når man bliver fejlpositioneret, og det sker for alle hold, selv Manchester City, så må man finde andre værktøjer frem fra værktøjskassen. Både Sabbi og Thomasen har muligheden for at begå et frispark. Thomasen ville formentlig indkassere et gult kort for det frispark han skulle begå.

Netop i City er det en klar strategi at begå frispark på modstanderens banehalvdel i 50/50-situationer. Når bolden sættes på spil, og man ikke kommer først på den, så skal man som det mindste stoppe sin modspiller.

Den løsning som jeg fokuserer på, er at blive bedre i sin positionering. Netop her savner jeg udvikling hos OB. De seneste fem mål imod OB er alle scoret efter fejldispositioner OB’s højreside, og jeg mener kun, at Mickelson bærer eneansvaret for et af disse mål.

Viborgs andet mål kommer efter, at OB ikke formår at afstemme om man skal presse eller falde. Det betyder, at OB-spillerne ikke bevæger sig sammen, men hver for sig. Nogle skubber fremad, mens andre bliver i position. Man kan sige offsidefælde misser, men det er valgene, som holdet ikke er enige om.

Når jeg frikender Mickelson, så er det i forhold til de individuelle fejl, som koster. Kollektivt har han selvfølgelig også et ansvar.

OB har stadig et langt stykke vej til at positionering fungerer. Dog var både kampen mod AGF og Brøndby på et højere niveau end mod Viborg.

Relationer

Når OB-spillere, -trænere og os der kommenterer på dem, skal pege på, hvorfor rigets tilstand er i en ringe forfatning, så peges der mere og mere på de relationelle færdigheder.

Men hvad er egentlig relationelle færdigheder i fodbold?

Man kunne forledes til at tro, at det kun handler om at kende hinandens styrker og svagheder på fodboldbanen, men hvis det var tilfældet, ville der ikke være ret mange klubber som kunne forlede sit spil på relationer. I sidste runde i forårets nedrykningsspil startede OB med:

Oliver Christensen – Robin Østrøm, Tverskov, Larsen og Oliver Lund – Thomasen, Thrándarson, Kløve – Jebali – Fenger, Kadrii. Mod Viborg var fem af disse spillere erstattet. Det vil sige cirka halvdelen af holdet. To af spillerne er ikke længere i OB og tre af spillerne har i de seneste fem kampe ikke fået mange minutter.

Derfor er det svært at tale om at kendskabet til hinanden må være den eneste faktor. I langt højere grad handler det om at skabe en fælles forståelse for, hvordan man skal spille: Spillestilen!

Postionering er en vej til at kunne spille med en ny makker, men det er ikke nok. Fodboldspillere skal være trænet i nogle helt basale teknisk-taktiske færdigheder; som overlap, bandespil og spil på tredje mand. Det kan alle fodboldspillere på højeste niveau, men det er ikke ensbetydende med, at alle kan overføre det til spillestilen.

Det gode eksempel

I 6-0 sejren over Vejle finder jeg mit gode eksempel på et godt relationelt opspil. Centralt i banen spiller Thrándarson Thomasen – i en lidt presset position, men dog med den rigtige fart og vinkel i afleveringen. Det gør det muligt for Thomasen med indersiden at spille Kadrii fri med en førstegangsaflevering.

Et fint eksempel på et spil på tredjemanden.

Kadrii vender instinktivt med bolden ud mod Østrøm i venstre siden. Fordi OB har lokket Vejle-spillerne indad i banen ved småspillet mellem Thrándarson og Thomasen, så er der plads til, at Østrøm kan drive bolden lidt indad i banen med sit foretrukne højreben.

Fenger laver et dybdeløb på i halvrummet, og Kadrii laver et i ind i feltet. Denne bevægelse fra to spillere samtidig gør, at Østrøm kan spille Kadrii fejlvendt i felt. Kadriis førsteberøring er ikke god nok til han selv kan vende og afslutte.

Til gengæld skaber han kontrol over bolden og lægger den fint af til Frøkjær, som kommer i et retvendt løb mod Kadrii og målet. Frøkjær bliver den anden ’spil på tredjemand’ i den possessionsekvens og scorer sikkert.

Teknisk-taktisk

Alle spillere i den overstående situation bruger sine mange år på fodboldbanen til at lave det, som man alt andet lige må kalde basale teknisk-taktiske elementer. Det er ofte det, der virker. Det, der desværre ofte sker, er, at spillerne glemmer at bruge hinanden til at skabe overtal.

Kadrii kunne have valgt at drive bolden frem selv i den nævnte situation; det har han også gjort i andre kampe. Her valgte han dog at spille bolden videre og dermed holde tempoet oppe.

Børn går i deres fodboldudvikling fra at være konkret tænkende til at være abstrakt tænkende. Det giver et meget godt billede på, hvad relationer på fodboldbanen er. Den spiller, som ikke ser sine medspillere, er konkret tænkende, ham som ser og spiller sine medspillere, er abstrakt tænkende.

Fodbold bliver ekstremt svært, hvis ingen vil spille hinanden, og lige præcis den del kæmper OB meget med. Store dele af kampen mod Viborg foregår i alt for lavt et tempo, fordi OB simpelthen har for mange boldberøringer, og fordi spillet ikke bliver relationelt, men derimod statisk.

Mange af afleveringerne spilles på tværs af banen eller bagud, hvilket ikke er så dynamisk, som OB gerne vil være. Dynamik opstår, når man spiller et hurtigt bandespil, når man spiller på tredjemanden, og når man isolerer sine bedste spillere i en-mod-en-situationer.

Fx Sabbi store chance mod Viborg, hvor Fenger (via et positionsskift) fra halvrummet i højre finder Frøkjær i centrum, som spiller bolden dybt (spil på tredjemand) til Sabbi med en førstegangsaflevering.

”I løbet af en fodboldkamp bliver spillerne stillet i situationer, hvor de hurtigt og mange gange skal træffe beslutninger instinktivt. Beslutningsprocessen sker bedst ved at kontrollere de forskellige muligheder og under indflydelse fra en række ydre omstændigheder. Igennem træning må træneren skabe situationer, hvor spillerne træffer beslutninger ud fra spillestilen, men han må også få spillerne til at føle, at dette er deres egne beslutninger. Dette gøres ved at ændre deres indgroede vaner gennem øvelser, hvor spillerne oftere lykkes, når de foretager valg ud fra trænerens spillestil.” Citat: Luis Pimenta, portugisisk træner (Hvor svært kan det være).

OB’s spillere er selvfølgelig i stand til at levere på det teknisk-taktiske plan, hvilket mine eksempler også viser. Men som Pimenta skriver, så har spillere dårlige vaner, og disse kan ødelægge spillestilens plan. Vaner som skal trænes væk og Alm har kun været træner siden 1. juli.

Kampen mod Viborg blev desværre ikke en fortsættelse af progression i spillet, som AGF og Brøndby kampene på mange måder var. Til gengæld bekræftede den, at de dårlige vaner hos spillerne stadig er til stede. Det handler om mentaliteten i truppen og evnen til at læse kampbilledet.

Det mentale

At sige, at OB er dårlige i modgang ville være forkert. Bagud 0-2 mod Brøndby, 1-2 mod AGF og 0-1 mod Silkeborg og i alle tre kampe formår man at få en uafgjort, er et udtryk for mental styrke.

Problemet hos OB er måske i højere grad om man er mentalt klar fra starten. Om man selv er i stand til at læse spillet på banen. Både hjemme mod Brøndby og ude mod AGF brugte Alm pausen på at forbedre OB’s indstilling på banen. I AGF og Silkeborg brugte han også indskiftningerne.

Alm ændrede ikke kun på spillernes taktiske positionering, men også på mindsettet i kampene. Denne evne skal gerne udvikles hos spillerne selv. Mod Viborg kunne man se Fenger, Thomasen og Tverskov flere gange i 1. halvleg forsøge at råbe sine medspillere op.

Desværre virkede det ikke til, at nogen af de tre havde heldet med sig. Derfor kommer OB til at virke ufokuseret og febrilske. Det har man set mange gange gennem sæsonen og det må være et klart punkt for forbedring hos trænerteamet.

Mængden af nederlag og stolpe ud sætter sig også i holdet. Det er tydeligt, at OB ikke har fået de nemme point de seneste tre runder. Frustrationer over dommerne, hinanden og hele situationen tager til for hver kamp.

Thomasens voksenskældud til Mickelson ved 0-1 målet. Jebali der brokkede sig til gult over Sundbergs manglende kendelser. Og de kommentarerer som OB-spillerne har givet efter kampene, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem, hvad de mener.

Trætheden er ved at melde sig i Ådalen. Nye tilgange er hårdt for det mentale. Dårlige resultater tærer på lysten. Rygter om transfers, kontraktudløb og andre journalistiske vinkler glider op under trøjen og ind under huden.

Den koncentration, det kræver at spille 90 minutter på topniveau, kan være svær at mobilisere i den situation, OB står i. Derfor er trænerteamets opgave i disse uger ikke kun at træne så præcist, at spillestilen udvikles. Der skal også indprentes tro på, at stilen er den rigtige.

Det simple spil

Der er intet simpelt ved moderne fodbold. Alt kompliceres og teoretiseres. Den høje aflevering op til angriberen, der lægger den af til 10’eren, som stikker den i dybden til den anden angriber er stort set fjernet fra moderne fodbold. Spørgsmålet er om fodbold nogensinde har været simpelt?

Se Simon Kjærs halvliggende vristspark, som oftest går mod siderummene. Idéen om, at systemet betyder så meget, er også på vej væk. I restforsvar skal spillerne uanfægtet sin plads på holdkortet vide, hvordan den position, de er endt i, skal forsvares. Noget Fenger ofte gør.

Selvfølgelig kan systemet give nogle numeriske fordele, mange offensive spillere, kan gøre det svært for modstanderen at dække op (medmindre spiller står stille i deres positioner). Omvendt kan mange offensive spillere skabe tomrum længere tilbage på banen.

Det er bl.a. noget af det, OB kæmpe med. Side- og halvrum er alt for ofte frie til at skabe omstillinger i, og når næsten ti hold i Superligaen har omstillingen som sin vigtigste angrebsstrategi, så bliver OB er nemt offer i de rum.

Når OB samtidig med ikke har dyrket den relationelle træning i relation til en spillestil i mere end 4,5 måned, så er faldgruberne store. Dertil skal der lægges, at OB råder over flere spillere, hvis individuelle færdigheder i særlig grad skal inkorporeres i den spillestil, man har valgt.

Ydermere kan svage præstationer føre til, at spillerne fravælger de trænede løsninger. De mister troen på stilen og forsøger at kreere på egen hånd. Hvilket store dele af 1. halvleg mod Viborg viste. Det mentale fokus mistes, og dermed mistes det kampbillede, som trænerteamet havde forberedt.

Hvad der ligner en krise i fynsk fodbolds højborg, er måske mere et naturligt resultat af den årelange udsultning af de fodboldfaglige værdier i OB, ikke bare på træningsbanen, men i særdeleshed også på direktionsgangene.

Det er næppe tilfældigt, at man nu opgraderer på kompetencesiden, samtidig med at man forlænger med Tonny Hermansen, der om nogen har formået at skabe en stærk kultur på akademisiden, både når det gælder træning og resultater.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: