Blog: Forlængelser, fortrædeligheder og positiv fremgang
Af Thomas Dahlslykke
Som jeg netop havde oprettet dette dokument, så tikkede beskeden om at Andreas Alm har forlænget sin kontrakt med et år, så han nu er ansat indtil 30. juni 2025, det ovenpå en dag, som indeholdt intet mindre end to chok. Først Mintehs brød på klubreglerne og så fik Tobias Slotsager en bold i hovedet og er formentlig også ude i morgen.
Disse begivenheder kommer til at ændre gevaldigt på, hvordan OB vil angribe kampen i morgen, det vil jeg komme nærmere ind på i denne blog, alt imens jeg har MGP kørende i baggrunden, jeg vil dog begynde med sagen om Minteh.
Kultur betyder noget
Hvad Minteh har gjort, har hverken OB eller Minteh sagt noget om endnu og så længe det er tilfældet, så vil jeg afholde mig fra at videregive de rygter, som jeg både kan læse på SoMe og de ting der er blevet skrevet til mig i løbet af dagen.
Det jeg med glæde forholder mig til, er, at OB ikke længere tolererer, at man bryder deres interne regler. Førhen kunne man godt få tanken, at reglerne ikke galt alle, særligt ikke dem som kunne afgøre kampen om søndagen. Sådan er det ikke længere; i efteråret røg Frøkjær på bænken mod Brøndby, fordi han var kommet for sent til kampforberedelsen.
I dag var det så Minteh, som må acceptere, at man i OB ikke må trodse de regler, som er for fællesskabets bedste. I en klub med så mange unge spillere, er laissez fair ikke hensigtsmæssigt. Forskelsbehandling dur heller ikke. Bare fordi Minteh formentlig er den mest profilerede spiller i OB i disse måneder, så skal han indordne sig i fællesskabet.
Kulturen bliver kun stærkere af, at dem der træder ved siden af også straffes for deres handlinger. Kulturen er, at ingen er vigtigere end holdet.
En langsigtet plan
Dengang Jakob Michelsen var træner i OB, kunne man nogle gange få fornemmelsen af, at den gæve jyde havde udtænkt en Egon Olsen-agtig plan i sin køretur fra Aarhus til Odense. Planen handlede som regel om, hvordan modstanderens offensiv kunne bremses.
Sådan fungerer taktikken ikke længere i Ådalen. Nu er planen langsigtet, spillerne ved i store træk altid hvad deres position kræver både offensivt og defensivt, uanfægtet om de er faste eller ej. Denne tilgang begrænser også de huller i båden, som opstår når førstevalget ikke længere er en mulighed.
Allerede i torsdags blev det tydeligt, at Paulsen ikke var kommet sig over sin akillesenebøvl, derfor blev en stærk spillende Slotsager kørt i stilling i både fredagens og lørdagens træning, men desværre fik han en bold i hovedet i det afsluttende intervalspil, hvilket formentlig betyder, at han ikke kommer i kamp i morgen.
I kulissen står Skjelvik dog klar, han har spillet adskillelige kampe i centerforsvaret og er en udmærket gardering for Slotsager. Derfor skal man ikke være så bekymret, nærmere ærgerlig over, at Slotsager ikke får den kamp, han har gjort sig fortjent til at spille.
Denne tilgang gør, at OB ikke er så sårbare overfor skader som var tidligere.
At man ikke kan stille stærkest, er altid problematisk, og Alm betonede da også i efteråret, at sæsonens vendepunkt kom, da de bedre spillere kom tilbage på træningsbanen og i kamp, derfor kan disse pludselige skader og Mintehs udelukkelse fra kamp ses som faresignaler overfor forårets første og formentlig vigtigste kamp.
Forskellene på den gang og nu er dog konkurrenceelementet, der er masser af spillere som byder sig til, som gerne vil ind og vise, at Alm skal vælge dem fremadrettet. Sådan var det ikke i august.
Når det så er sagt, så rystede Alm ikke på hånden under dagens træning, køligt blev holdet sat op, Frøkjær blev rykket ud som venstrekant – en plads hvorfra han før har brilleret – Skyttä bliver 10’er, en spiller som virkelig har vist sig fint frem i de tre træninger, jeg har set i denne uge. Endelig er Tongya blevet rykket over på højrekanten, hvor han også fik sin debut i striber.
Disse ændringer kommer til at gøre OB endnu bedre i mellemrumsspillet og kan i høj grad udfordre Randers FC’s 4-4-2, hvor halvrummene kan være svære for de to 6’ere at dække. Den absolutte topfart, som Minteh står for vil mangle, men mod et Randers-hold, som nok vil stå kompakt på egen banehalvdel, er det ikke sikkert, at der ville være plads til Mintehs hurtighed.
Skyttä og Frøkjær kan gøre hinanden så gode, at Minteh virkelig skal oppe sig til træning i de kommende uger.
Alms forlængelse
Her på kanten af et vind- eller forsvind-agtigt slutprogram, hvor syv hold vil kæmpe om tre ledige pladser i topseks, så vælger OB at pointere, at man er på vej i den rigtige retning. Med forlængelsen viser OB, at søndagens kamp blot er en i rækken for Alm, at man ser udover Mintehs fortrædeligheder, Paulsens skadesproblemer og Slotsagers blodtud.
Det nye OB er en underlig størrelse for os, som har vænnet os til mismod og jammerdal. De tror fuldt og fast på, at den vej man går, vil forløse spillere, resultater og et skeptiske publikum.
Med til historien skal man huske på, at Alm har forløst Jebali i OB som svingede noget mere i niveau under Michelsen. At inden Gigovic kom til OB havde han ikke kunnet løfte Helsingborg, som endte med at rykke ud af Allsvenskan. At både Grubbe, Adelgaard, Hornemann og Minteh blev udtaget til u-landshold og man kunne blive ved.
Det er Alms fortjeneste, at Tongya og Minteh pludselig var aktuelle på rygtetransfermarkedet for millionbeløb vi ikke plejer at tale om i OB-kredse.
Man forlænger med Alm, fordi man tror på, at han kan føre OB ind i topseks og forlængelsen kommer nu, fordi man vil vise fans og omverden, netop den tro på den svenske træner. Alm har skabt et fundament for fremgang i OB, noget vi har længtes efter. I morgen bliver en sand prøvelse på, hvor langt man er i den proces, som skal flytte OB tilbage i topseks i Superligaen. Det tror eksperterne ikke på, jeg tror de bliver overrasket.


