Interview: Issam Jebali om ny kåring, VM og fremtiden
Af Martin Davidsen
Issam Jebali er torsdag blevet kåret som Månedens Spiller i Superligaen for september, og han har dermed fået fornem anerkendelse for de gode takter, han har vist i den seneste periode for OB, hvor han har været medvirkende til, at fynboerne har hentet 12 point i de seneste fem Superliga-kampe.
Stemmer Fra Ådalen har talt med Issam Jebali om prisen, om efterårssæsonen, om VM-drømmene og om hans tanker om fremtiden.
Først og fremmest tillykke med prisen – Hvad tænker du om den pris?
“Jeg er glad for den. Det er altid rart at få priser, også selvom det er små priser. Det giver noget motivation. Jeg er selvfølgelig glad for den, men jeg vil også gerne rette en tak til alle mine holdkammerater og staben omkring holdet. Vi har spillet godt den sidste måned, og vi er alle blevet belønnet for dette.”
Hvordan ser du din egen form og dine egne præstationer? Du startede med at være skadet, men er sidenhen kommet tilbage og har spillet godt med mål til følge.
“Jeg har sagt det før, hvis man skal performe godt i Superligaen, så skal man være 100% klar, det er en fysisk liga med mange løb, så det er et krav. Da jeg startede sæsonen, var jeg i god form, men jeg fik en mindre skade. Den forstyrrede sæsonstarten en smule, men efter måned ude på sidelinjen kom jeg tilbage til kamp 5 eller 6. Det var svært for mig, men jeg tog et skridt af gangen i samarbejde med den fysiske stab og trænerstaben, jeg fik en halvleg mod Brøndby og har sidenhen bare bygget på og på. Nu føler jeg at jeg er i god form, og holdet performer også godt og det hjælper også hvis man skal i god form.”
Hvad tænker du om holdets performance og den nuværende situation i Superligaen?
“Vi har selvtillid nu, vi har vundet de sidste par kampe – 4 ud af 5 – det føles godt. Starten var smertefuld, ikke bare pga. resultaterne men også de mange skader, men vi forblev fokuseret, arbejdede hårdt og troede på os selv. Vi vidste godt, at det på et tidspunkt ville gå vores vej, men jeg også være ærlig; ligaen er en svær størrelse. Du kan se det lige nu, mange af holdene ligger meget tæt, en sejr kan rykke dig langt frem, men et nederlag kan også tage dig langt tilbage – men vi bliver ved med at tro på. Vi har en svær udebane på fredag i Aalborg. Vi ser skarpe og solide ude lige nu, og så skal vi bare ud og vise det i morgen.”
Hele året har vi snakket har vi snakket om VM og dig. I den her uge var du med det tunesiske landshold, hvad tænker du om din chancer for at komme med til slutrunden?
“Jeg vil selvfølgelig være glad for at blive udtaget til VM. Jeg har også været udtaget til stort set alle kampe; jeg ville dog gerne have haft mere spilletid sidste gang. Jeg vil dog gerne udtages, men jeg også være glad for mere spilletid. Sidste gang havde vi to kampe; jeg spillede den første og scorede, men jeg ikke spillede i den anden mod Brasilien. Det er trænerens beslutning, men jeg vil altid gerne spille. Jeg ved, at hvis jeg skal udtages, er det på baggrund af, hvordan jeg gør det her i OB; jeg skal derfor altid leverer toppræstationer og blive ved med at ligge på. Det er en drøm at komme med til VM og jeg vil kæmpe til det yderste for at blive udtaget.”
Du er en af de spillere, vi altid spekulerer på, om bliver solgt – men hvad er dine egne tanker om fremtiden?
“Ærligt, så er det ikke noget jeg tænker også meget – endnu. Som jeg har nævnt, så er jeg glad og har en VM-udtagelse, jeg skal jagte, og jeg vil også jagte top 6. Jeg spiller i en stor klub lige nu, og jeg er stolt over at være her, men man ved aldrig. Ingen kan forudsige fremtiden. Så hvis OB vil tjene penge, og der kommer et godt tilbud, så vil de jo se på det. Personligt vil jeg altid gerne tage det næste skridt i karrieren, men jeg stresser ikke og jeg har jo også 2 år tilbage af kontrakten.”
Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen
Transkribtion: Frederik Hestbjerg


