Blog: Zorniger, spillerne og spillet
Af Thomas Dahlslykke

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Foto: Frederik Hestbjerg.
Skal man tro ob.dks træningsoversigt, så har de fynske striber kun fem træningspas ved denne blogs udgivelse inden de skal møde de forsvarende sølvvindere fra Hedens udkant. OB er tilbage i det fine selskab og på mange måder har klubben valgt en offensiv og meget klar vej til comebacket.
Hvis bold.dks artikel fra februar 2025 om trænerlønninger er korrekt, så har OB uden tvivl den dyreste træner under FCM og FCK. OB har altså sprængt banken for kompetencerne på bænken. Nogle ville også mene, at man med rekrutteringen af Rasmus Falk har sprængt banken igen for en 33-årig. OB satser lige nu, men hvis vi kun ser på spillet på banen, hvor er OB så henne?
Zorniger er ”tilfreds”
Der har uden tvivl været en positiv progression i OB de seneste fire uger og Zorniger har også gentaget sin tilfredshed med udvikling kamp for kamp, men man skal ikke lade disse udsagn stå alene, de skal kobles til det, som Zorniger gentager i ugerne mellem kampene; at han ønsker fem nye spillere. Noget han har gentaget igen og igen også selvom der indtil videre er hentet tre spillere og med Ohm som mit vidne, så giver tre plus fem otte, hvis det sker, bliver dette nærmest en Wesströmsk vindue.
Så selvfølgelig er Zorniger ikke tilfreds – han søger et højere niveau, han ønsker at forbedre det hold han træner og han finder ingen forbedringer internt. Derfor skal de tilføjes eksternt. Mod Randers havde OB to egenudviklede spillere i startopstillingen, og den ene blev udviklet i Præsident Obamas første periode og mens Anders Fogh Rasmussen stadig var statsminister i Danmark.
Bænken er til gengæld helt og aldeles fynsk pt., hvilket vil betyde, at hver indskiftning vil give en egenudviklet spiller spilletid. Derfor tror jeg, at Bechs tilgang i Zornigers rekrutteringskrav er at erstatte ”B-spillere” i startopstillingen med ”A-spillere”, men den køber Zorniger nok ikke. Han vil helst kunne skifte A-spillere ind også, det er derfor han peger på fem spillere.
Lad os se nærmere på de pladser Zorniger helt sikkert vil forstærke sig: Målmandsposten, Zorniger kan ikke være tilfreds med det nuværende set-up. Selvom Martin Hansen har præsteret stabilt og stærkt i opstarten kan der vindes procenter ved at rekruttere en ny førstemålmand. OB har ikke råd til at vente på Myhra, der skal en afklaring på keeperpositionen.
OBs spil med og uden bolden kræver nogle dygtige, agile og intelligente spillere, bl.a. stilles der store krav til at være centerback (noget jeg vende tilbage til i næste afsnit); derfor giver det mening, at OB enten henter en boldspillende centerback, som kan vende med bolden eller en 6’er med restforsvarsniveau til, at Zorniger vil spille 4-1-2-1-2.
Endelig vil Zorniger uden tvivl forlange at få en venstre back, lige nu er OB tynde på backerne, selvom man har tre højrebacks i Owusu, McCoy og Magnus Andersen, men kun en venstrebenet venstreback, og skal man kunne spille 3-4-1-2, så skal man kunne udfordre på ydersiden med en venstrebenet.
Det var tre positionen som direkte skal kunne starte, derudover kan man sagtens forestille sig, at salget af Kjerrumgaard får Zorniger til at kræve en erstatning for de 26 mål i 46 kampe som er den høje centerforwards stats for OB i Superligaen og 1. division. Zorniger ser nok også gerne en 8’er/10’er type mere i truppen.
Lige nu sidder Trybull og Bonde ude sammen med Deedson, ingen (udenfor staben) ved hvornår de er klar. Sandsynligheden for at Deedson finder andre græsgange må betegnes som værende rimelig stor, eftersom kantspillere ikke rimer på Zorniger. De to andre skal i løbet af efteråret finde deres rolle på dette nye OB-hold.
Spillere som Magnus Andersen, Hansborg og måske også Juul-Sandberg skal måske lejes ud for at styrke deres konkurrencesituation – hvis de tvivler på effekten af et lejeophold, skal de lige nå at tale med Kjerrumgaard inden han sejler mod England, for han fik det maksimale ud af netop at være tålmodig og tage på lejeophold.
Spillet
Som jeg allerede har lagt op til, vil jeg også kort vende forskellige facetter af det spil, som OB praktiserer. Vi begynder i spillet med bolden.
- fase: Man er typisk i 1. fase efter målspark, og det er også her, at opbygningsspillet findes hos Zorniger. Ved andre situationen hvor OB er 1. fase fx efter bolderobring, så er sigtet at angribe modstanderne med det samme med direkte bolde frem i banen. Men efter målspark positionerer OB sig i en 3-1-4-1-2. Paulsen forlader bagkæden og finder en 8’er-position (Bürgy gør det også, og det er netop denne rolle, som stiller store krav til centerbackens spil med fødderne), mens Falk bliver liggende foran Bürgy, Hansen, Gomez som udgør de tre bageste. Står modstanderne længere tilbage, så glider Hansen ud af opbygningspillet og OB bygger så op i en 2-1-4-1-2. Målet er at skabe rum til det direkte spil og fordi Falk er eminent til at vende på en modstander, så kan hans teknik bruges som en ekstra medspiller. Derfor tør OB at være så få i opbygningspillet.
- fase: Her har man bolden omkring midterlinjen. Det første aktion for spillerne er altid at finde en åbning til gennembrud til afslutningsspillet – OB er altså ekstremt direkte, hvilket betyder, at bolden ofte bliver tabt, men her er det Zorniger-stilen træder til med det eksplosive gegenpres (genpres). Bemærk hvordan Arp og Ejdum ofte ”taber” bolden for at vinde den igen. Her er man systemisk i en 3-1-3-3, hvor der konstant er mindst tre spillere som søger rummene omkring modstanderens bagkæde. Paulsen er tilbage mellem Bürgy og Gomez, Falk er stadig bindeleddet, wingbackerne er brede og de vil skiftevis skubbe frem i dybden og falde lidt ned i siden for at skabe dynamik, det samme gør Arp, Grot og Ganaus i centrum – bevægelse er nøglen til at finde rum.
- fase: Den varer maksimalt femten sekunder. Når OB har brudt igennem modstanderens organisation enten centralt eller på siden, så skal der afsluttes. Hvor nogle træner taler om at ”spille chancen stor” taler Zorniger mere om at genvinde bolden, det betyder, at en afslutning gerne må blokeres eller halvcleares for det betyder, at modstanderens organisation svækkes og derfor kan næste afslutning være mere farlig. Det ligner kaos, det er kaos, men det er strategien. Et kludemål er et Zorniger-mål.
En stor del af spillet med bolden handler om at sætte bolden på spil og genvinde den. Lange passager med boldnusseri er det stik modsatte af, hvad Zorniger ønsker sig. Når OB har bolden, skal den bruges og hellere 1000 dueller eller 100 sammenhængene pasninger.
Faktisk er spillet ”med” bolden noget af det jeg tror Zorniger lige nu er mest tilfreds med. OB er svære at bryde, fordi genpresset fungerer og fordi man med Falk har fået en dygtig spiller centralt i banen. Men lad os se på spillet uden bold:
- Højt pres: OB presser højt i en 3-4-1-2, hvor Arp på 10’er-positionen hurtigt bliver forreste presspiller, hvilket ofte betyder, at man låser (eller ønsker at låse) modstanderen i enten højre eller venstre halv-siderum. OB har i tre kampe i streg haft stor succes med denne strategi de første 15 minutter, men derfra har modstanderen luret presset og enten som AGF og til dels Randers kunnet spille sig ud af det eller som B.93, der skiftede strategi til lange målspark og tidligere clearingsspark. Især AGF-kampen viste, at OB kan være sårbare, når det høje pres fejler, Randers fik også et på muligheder i første halvleg ved at komme omkring det høje pres. Mod FCM må man helst ikke fejle for ofte, for så bliver man også straffet, noget som AGF ikke havde kvaliteten til i Aarhus.
- Middel pres: Både mod AGF og Randers ender OB i betragtelige dele af kampen i et mellempunkt mellem det høje pres og den lave blok. Her står OB oftest i en 5-3-2, hvor Arp finder en 8’er-position, som lukker halvrummene for modstanderen. Det haltede gevaldigt mod AGF med denne positionering, men mod Randers fungerede det nærmest upåklageligt. Randers manglede måske også lidt tempo i sin boldomgang. Der er en vis aggressivitet i denne fase, især wingbackerne må gå i bolderobringer, hvilket kan skabe nogle gunstige omstillingsmuligheder for OB.
- Lav blok: I anden halvleg mod både AGF og Randers så man OB ende i en lav blok, hvor systemet nærmest bliver 5-3-1-1, hvor den ene angriber søger ned for at lukke modstanderens sikringsspiller (6’er-positionen), for at tvinge dem til enten at spille baglæns til en centerback eller søge et gennembrud og dermed skabe en duel situationen. Her er der stadig usikkerhedsmomenter og FCM vil helt klart gå efter gennembrud i mellemrummet mellem Gomez og Sørensen, som har set noget usikkert ud – i alle defensive faser.
Stilen er klar, udtrykket sidder der næsten, men kvaliteten skal stadig stå sin prøvelse. Især kvaliteten ved bolderobringer bliver afgørende, for et er at vinde bolden, men hvis man på næsteberøringen også kan skabe et gennembrud til afslutningsspillet, så nærmer man sig et spil, som for alvor vil kunne udfordre Superligaen. OB er godt på vej, men der er mange fodboldkampe forude og spillerne skal få følelsen af, at det hårde slid er smerten værd, for ellers kan netop smerterne i de trætte ben blive for voldsomme.
Den første store test kommer på søndag, men det bliver ikke den, der bedømmer Zornigers indvirkning på OBs resultater, det kan vi tidligst sige noget konkret om, når transfervinduet lukker til september.


