Grundet kampprogrammet havde OB kun en enkelt træning med hele holdet i sidste uge, i denne uge har de til gengæld fem træningspas inden kampen mod AGF søndag aften. Fordi der er gået en del dage siden FCK-kampen vil dagens analyse ikke tage udgangspunkt i kampen i fredags; den vil i højere grad trække perspektivhatten frem.

OB’s sæsonstart har været af varierende karakter, og nogle har allerede dømt Andreas Alm og hans evner taktiske evner til at være synderen. Andre peger på truppens manglende kvalitet, og så er der dem, der mener, at OB spiller det forkerte system og har den forkerte spillestil. Denne blog vil forsøge at kigge på disse vinkler på den magre start på sæsonen.

System og spillestil

Både kvaliteten i truppen og Alms evner har jeg tidligere skrevet om, så derfor toner jeg lidt ned for den del, og toner op for spillestilsanalysen.

Alm blev rekrutteret til OB på baggrund af den måde, som OB gerne ville spille fodbold på; ikke bare under Alm, men i hvert fald ind til 2026, hvor den nuværende strategi har udløb. OB skriver direkte i strategien, at de vil være et 4-3-3 hold. Det system kan så tolkes ud i flere talopbygninger, hvor de to typiske hedder 4-2-3-1 og 4-5-1. Grundlæggende set handler det om, hvordan trekanten vender på midten. Spiller man med to 8’ere eller en 10’er?

Med valget af Alm viste OB, at det er 10’er-versionen man gik efter, men ydermere skal man huske, at strategien også nævner, at OB skal spille direkte og offensivt. Det er elementer, som Alm siden dag ét har forsøgt at implementere i spillestilen. Hvert valg OB traf, inden Alm kom til, reflekteres i perioden med Alm, fordi han skal vælge på baggrund af klubbens prioriteter. Her kommer kriteriet om spillere af egen avl også ind og får en betydningsfuld rolle.

Nogle har kritiseret OB for at knække for let over i to; det vil sige at tabe rummet omkring midterlinjen rent numerisk; at man ofte er i undertal i det område. Det er en direkte konsekvens af OB’s spillestil, hvor backerne skal være brede, og de fire forreste skal aktiveres i centrum og halvrum så højt på modstanderens banehalvdel som muligt. I hvert fald i etableret angrebsspil – i kontra fasen ser det anderledes ud.

Disse valg betyder, at OB’s restforsvar ofte er de to centerbacks og de to 6’ere. Valgte OB anderledes, ville man skulle angribe med færre spillere, men OB afviger også fra denne ultimative angrebsstrategi, fx i Parken, hvor OB’s restforsvar oftere hed 3-2 eller 3-3 i system.
I prespillet, som også er et tydeligt spillestilsvalg, knækker OB også bevidst over i to. Mod Viborg pressede OB nogle gange med fem mand; de fire offensive og en 6’er. I de situationer er det vigtigt, at centerbacker husker at skubbe med op, hvis bolden kommer over eller forbi presset – ellers kan modstanderen blive retvendt, som Ementa m.fl. desværre gjorde.

Der er mangler i alle spillestile. Ingen kan numerisk (overtal/undertal) og positionelt (presskygger) dække hele banen hele tiden. FCK er sårbare (få spillere i restforsvar) på kontra, fordi de har meget fokus på boldbesiddelse i 2. og 3. fase, AGF har problemet med at spille sig op gennem banen mod modstanderen, som står dybt, fordi de har mere fokus på erobringsspillet, og de mulige omstillinger, det giver. Selv Manchester City har svagheder i deres spillestil; de har så til gengæld kvalitetsspillere.

Kvalitet og forandringsledelse

Når man vælger det, OB vælger at gøre, så stiller det nogle krav til de defensive spillere. Bl.a. derfor har Daniel Lerke Ramming i to år talt om 6’ere, for de skal kunne ekstremt meget i OB. Det samme skal de fire bageste i deres defensive evner. Under Jakob Michelsen arbejdede OB meget med at være i numerisk overtal på næstsidste og sidste tredjedel, det var et spillestilsvalg, som fordrede dominans uden bold som spillestil, meget lig det AGF gør nu.

Sådan er det ikke længere. Alm sigter mere imod et positionelt overtal, så spillerne placerer sig korrekt for at begrænse modstanderens muligheder. Det kræver meget dygtige spillere, både i 1v1-situationer, men også i at dække banen optimalt op. Positionelt overtal kræver konstant bevægelse – ellers skabes der rum som modstanderen kan angribe. Den kvalitet bakser OB stadig med at få til at fungere over 90 minutter.

Når Alm så samtidig kigger på sin bænk, som gerne skulle kunne supplere holdet og har svært ved at finde de rigtige spillere, kan det være problematisk at forandre OB’s udtryk fra bænken. Det er noget, der skal ses på.

OB er meget ultimative i sit udtryk, men når spillerne ikke rammer deres topniveau, så kan OB’s fundament se noget ustabilt ud. Den forandringsledelse, Bjørn Wesström indtil videre har ført i OB, har bragt flere spillestilsspillere på banen. Nu skal de skabe harmoni, og det kræver øvelse på højeste niveau, og det får de mulighed for på søndag.

I min optik må OB ikke ryste på hånden, tværtimod bør direktionen anerkende retningen og spæde lidt ekstra mønter ind i projektet. Det vil kunne løfte OB gevaldigt, hvis man hentede en højre kant med x-factor. For er der noget, denne spillestil har vist indtil videre, så er det, at den kan sælge spillere. Også egenudviklede spillere.

Det er forhåbentlig det første skridt til en bedre tid for striwerne.

—

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen.