Hver tirsdag skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, statistik eller noget helt trejde. Alle artikler er gratis for læsere og financieres af Klub SFÅ.

Støt Stemmer Fra Ådalen ved at blive medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Vi skal faktisk ikke længere tilbage end sæsonen 16/17 for at finde den seneste gang, hvor OB flirtede så meget med nedrykningsstregen, at både Kent Nielsen og Jesper Hansen var på vej til at blive hældt ud i åen. Den nuværende Silkeborg-træner fik dog vendt skuden og sejlet OB i Superligaens land. Efter 15 runder havde OB kun elleve point og lå næstsidst – dengang var der 14 hold og tredjesidste- og fjerdesidstepladsen skulle i playoff, så der var langt til overlevelse.

Faktisk hele fem point op til AGF, som lå på 10. pladsen. Dengang var profilerne på Fyn Rasmus Jönsson og Jóan Edmundsson, som blev hhv. nr. to og et på OB’s interne topscorerliste. I transfervinduet formåede Jesper Hansen at hente kommende profiler som Casper Nielsen og Ryan Johnson Laursen, men det blev ikke i det forår, de vandt de fynske hjerter.

Den slags kriser glemmer man, eller reducerer man, når man kalder den nuværende krise for den værste krise siden nedrykningssæsonen i 97/98. Generelt er krisebegrebet også en misbrugt størrelse i nutidens dækning af alt fra fodbold til politik. En krise er en undtagelsestilstand; noget som er unormalt i en grad der er så voldsom, at det er en undtagelse fra normalen.

At OB ligger nr. ti, er desværre ikke en undtagelse. Den retorik som følger med, er endnu mere håbløs, floskler om situationens alvor kastes afsted. Det virker bare mærkeligt, at man ikke fra sæsonens start ”har taget ansvar”, ”haft fokus på at få energi ind i truppen” osv.

Stor som en sol

Ikaros, som i skulpturform står ved indgang til Odense Teater, er en græsk mytologisk figur. Han fik vinger af sin far Daedalos, så de sammen kunne flygte fra det fangenskab, som Kong Minos havde holdt dem i. Ikaros fløj dog for tæt på solen og så smeltede den bivoks, som holdt vingernes fjer sammen og sønnen styrtede i døden.

På samme måde har Wesström og Thorborg også fløjet for tæt på solen, da de i sommer opgav kontinuiteten i truppen for ussel mammon. Den voks som bandt holdet sammen, smeltede væk og pludselig var klubben i frit fald. Undervejs nåede de herrer at hente Helander og Trybull, som noget nyt voks, men holdbarheden mangler stadig at vise sig.

I mange år har OB-fans og OB-observatører efterspurgt, at der skete noget andet end, at klubben blev nr. syv, otte eller ni. At ambitionen om top seks som minimum skulle opnås. OB gjorde noget; de satte Strategi 2026 i gang, og det er i virkeligheden grunden til, at OB i dag er ved at ramme Vejles odds på nedrykning.

Man satsede på noget andet, man ville gøre tingene på en lidt anden måde, men man havde misset ud på, hvordan man burde have gjort det. Man kastede noget kaos ind i klubben, valgte en svensk model – jeg håber ikke man valgte dette, fordi det havde virket for Silkeborg i 90’erne eller AaB i 00’erne, hvor de to klubber med en svensk træner opnåede væsentlig mere succes end budgettet var til.

Lige præcis på budgettet har OB potentialet til at være stor som en sol, klubben er dog flad som en pandekage ovenpå nederlaget til Hvidovre.

Elske dig for evigt

I den senmoderne kirke som Nature Energy Park er, hvor vi tilbeder vores guder og de enten svarer med sejre eller nederlag, lærer vi at elske OB for evigt. Kærlighed på trods eller som spillemanden Larsens gjalder det ud gennem højtaler: tab og vind med OB.

Det er ikke i denne sæson, OB henter nye disciple med de magre resultater og det fortabte spil, men os der blev fanget i en anden tid, kommer igen og igen. Mine egne (fodboldinteresserede) unger blev fanget som små og blev konfirmeret til pokalfinalen i 2022. Søndag aften passede de deres gudstjeneste og blev straffet for deres kærlighed, sådan som religioner har gjort det i årtusinder.

Selv blev jeg døbt i Miraklet i Madrid, konfirmeret i nedrykning og forevig forbundet i genopstandelsens årti i 00’erne.

Men hvad med dem på banen? Er de forbundet til OB? Nogle af dem er, men ikke alle. Hvad med trænerne? Helveg er, men resten…? Kultur er kontinuitet. Teatre verden over har i århundrede spillet Shakespeare, Sofokles og Molière, de er kontinuitet på teatrene, hvem er kontinuitet i OB?

Der er mange OB-fans, som savner Kent Nielsen, især nu hvor han får Silkeborgs trup til at ligne et topfire hold i Danmark. Det kunne europamesteren ikke i OB, ville nogen sige. Andre ville svare; fordi han ikke fik tiden til det. For allerede tilbage i 2018 var OB på vej imod at ville prøve noget andet, dengang faldt valget på Jakob Michelsen som det andet.

Senere blev Andreas Alm det andet. Hvad Søren Krogh er, ved vi ikke endnu, men næppe noget varigt. OB trænger ikke til noget andet; OB trænger til noget varigt.

Det er tusind gange lettere sagt end gjort. Man forspildte chancen med Kent Nielsen, som man retrospektivt set burde have forlænget med dengang. Han er den eneste træner i OB, som kunne levere til det niveau, Thorborg betalte for og samtidig ikke lå i konflikt med omverdenen. Både Michelsen, Hemmingsen og Alm havde et kaos omkring dem, som ikke gavnede klubben.

Også derfor mener jeg stadig, at det var klogest at tage afsked med svenskeren.

Ser man på Nielsens historik, behøver man ikke at bruge Silkeborg-tiden som argumentet. Både tiden i Horsens og i AaB viser, at Nielsen er en yderst kompetent træner. At Kent Nielsen dengang i 16/17 kunne redde OB, burde også have vist den sportslige ledelse, at man i Nielsen havde en ener, men det jo let for mig at sige seks forfærdelige år senere.

De største klubber har deres cheftrænere i mange år, og den træner kan tage væk og vende tilbage med succes. Sådan en træner skal OB finde, hvis klubben vil ud af dynget og op ad bjerget.

Genstart

Nu står OB igen og kigger ned afgrunden, som i 97/98, som i 14/15 (hvor man også kun var et point fra stregen i runde 15) og i 16/17, og hvad skal man gøre? Træneren er sendt bort, fodbolddirektøren har trælse historier klæbende til sig, og stab og trup er så meget ude af kurs, at et fortabt fyraftenshold fra den københavnske vestegn har kunnet blæse dem omkuld.

Hvad skal Thorborg gøre? Mange byder i disse dage ind med gode råd, velmenende advarsler og idérige løsninger. Økonomisk bør OB være i bedre stand end nogensinde og med den stabilitet i ryggen bør en af Danmarks rigeste mænd kunne træffe en langsigtet beslutning.

Jeg har kun et ønske, eller råd om man vil, til Thorborg, men det vil jeg vende tilbage med senere. Først vil jeg ridse nogle scenarier op.

1. Den store genstartsknap udløses. Thorborg kan vælge at sige pænt tak til Wesström og evt. også Søren Krogh m.fl. i staben. Det kræver, at Thorborg finder en ny fodbolddirektør, og så skal denne og Thorborg så sætte resten af holdet sammen.
2. Den lille genstartsknap udløses. Wesström forbliver som fodbolddirektør, men enten degraderer Krogh eller afskedige ham og henter en ny cheftræner.
3. Ingen trykker på knappen.

Lad os dvæle lidt ved scenarie et; her vil Thorborg give sig selv muligheden for en ren genstart, som selvfølgelig sætter mange processer i klubben i stå, men som også muliggør en ny start, hvor alle historierne, problemer mm. ville tilhøre fortiden. En mulighed kunne være at rekruttere Troels Bech som direktør. Hvilket ville være en fordel på flere måder:

• Bech kender dansk fodbold, er vellidt af mange trænere og spillere
• Bech havde succes, da han varetog rollen i Brøndby
• Bech kender OB og langt de fleste fynboer kan godt lide Bech.

Bech skulle så rekruttere en træner og vurdere, om stabens kompetencerne er, som de skal være. Optimalt ville han beholde en til to af de nuværende assistenter for kontinuitets skyld.

De to øvrige scenarier ændrer ikke meget i OB, men giver tillid til den kontinuitet, som der er nu. Med Kroghs kontraktudløb til sommer, så har Wesström sikret sig, at han forholdsvis nemt kan skippe Krogh, hvis han ikke er et match som enten cheftræner eller assistent for en ny træner. Uanfægtet hvor sympatisk Krogh er, så har han indtil videre ikke kunnet gøre noget ved truppen, jo mere Krogh’sk spillet er blevet, jo værre er det gået.

Det er mandagstræneragtigt at bedømme en træner efter to kampe, og derfor vil jeg ikke dømme Krogh ude endnu. Hvad jeg hellere vil, er det at komme med mit ønske – og jeg kommer uden tvivl til at fortryde, forbande og fornægte dette ønske.

Hvad Thorborg gør i december, skal være en tilkendegivelse af en karakter, vi ikke har oplevet i OB siden Kim Brink overtog efter Roald Poulsen. Jeg ønsker, at OB går all in på kontinuitet, nogle ville sige, at tre sæsoner til diverse trænere er et udtryk for det, at forandring forbedrer, og at man aldrig skal holde fast bare for at holde fast.

Men mere end nogensinde trænger OB til et langsigtet projekt, til at bygge noget varigt op. I næste uge vil jeg gennemgå truppen og kontraktlængderne og hvad det giver af muligheder, men min pointer er, at det ikke må være transfervinduer som i sommer. Man skal have styr på spillet, styr på kulturen, og så må man have styr på, hvor mange man vil sælge, ophæve med osv.

Ambitionen om top seks skal modificeres, og være flydende fra sæson til sæson. Træneren skal ikke ansættes til at skabe resultater, men til at skabe et fundament for klubben, så sæsoner som denne ophører. Når kulturen, spillestilen og konkurrenceevnen er på plads, skal man stille ambitioner; ikke om top seks, men om at ville præge toppen af dansk fodbold.

Jeg ønsker fred og ro til, at træneren kan bygge et OB-hold op, at vi kan se, hvad en OB’er er. På akademiet har man stadig gang i gode ting, U19 ligger i top fem, U17 og U15 fører deres ligaer. OB’s talenter er blandt de bedste, og man skal spille en form for fodbold, som gør, at talenterne kan bruges – den fleksibilitet skal man have, for det gør både akademiet og OB stærkere.

OB skal være et sted hvor spillere, fans og stab skal sige: ”Jeg vil rigtige gerne være her, sammen med dig” og hvis det skal blive sådan, skal den genstart, man vælger, støtte det.

Mere end en klub

”Aldrig har så mange løgne eksisteret
Aldrig har så mange tåber konspireret
Misinformeret desorienteret
Min vej din fejl (hey)
Jeg tror jeg drejer af”

– Folkeklubben, ”Mere end en klub”

Tidsånden indkapsles meget fint i første vers af Folkeklubbens sang; Mere end en klub – desværre ligner det også sandheden om OB.

Klubben skal være mere end en klub, det skal være et flagskib på Fyn, det har øen brug for. Mesterskaber, pokaler og Europa lyder lækkert og dejligt, men over tid, så er det følelsen af at blive taget seriøst som betyder noget. Når fans kommer på stadion, skal de føle, at de hører sammen med klubben. Det er den kontinuitet, som er stærkest.

De siger det også i det efterhånden mere og mere kommercielle “For Byen, For klubben, For Altid” – for det mærker man ikke i disse tider. Der mærker man løgne, man konspirerer, man føler sig desorienteret – det gør spillerne også på banen. Nu skal OB dreje af, træffe frugtbare og voksne beslutninger.

“Kærligheden til OB kan jeg sammenligne med min kone, det ikke altid lige nemt, men det banker jo stadig for striberne” sagde Lars Høgh.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Peter Brix/Stemmer Fra Ådalen