Hver tirsdag skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, statistik eller noget helt trejde. Alle artikler er gratis for læsere og financieres af Klub SFÅ.

Støt Stemmer Fra Ådalen ved at blive medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Det var bemærkelsesværdigt at se nedtakten fra FCM-OB søndag aften; først talte både Martin Hansen og Bjørn Paulsen om, at det nye system skulle have noget tid, før det ville fungere, hvorefter Andreas Alm rejste spørgsmålstegn ved, hvorvidt det nye system ville være det rigtige mod Lyngby på mandag.

Netop den trio er interessant, fordi det er anfører, viceanfører og cheftræner, og fordi de ikke virker til at være afstemt. I dagens Fyens Stiftstidende skriver Leif Rasmussen mere eller mindre direkte, at det er Björn Wesström som har dikteret systemskiftet, hvilket i min optik ville være dybt problematisk, fordi det underminerer Alms autoritet, og fordi Wesström fodboldfagligt ikke har siddet på trænerbænken i mere end ti år.

Pludselig taler vi om en kvartet, som diskuterer, hvordan OB skal spille, men reelt set ved vi næppe helt, hvordan arbejdsgangen omkring systemskiftet har været. Umiddelbart lignede det dog, at OB forsvarede bedre med den bus, de parkerede i Herning, men i sidste ende viste bussen sig at have lige så flade dæk, som den sædvanlige firebackkæde – OB har efter ni kampe ladet 16 mål gå ind, hvilket giver et snit på 1,7 indgående mål pr. kamp. De to mål i Herning er altså hverdagskost for OB.

Det der data

Denne blog vil hoppe ud af spekulationerne og forsøge at bringe lidt fakta på banen, når det kommer til det at forsvare. Derfor vil jeg prøve at tage det enkeltstående tilfælde i Herning og stille det overfor de tendenser, der har været i de otte foregående kampe.

I superliga.dk’s datacenter handler defensiv performance om mål imod, bolderobringer, clearinger, blokeringer, tacklinger, dueller langs jorden, dueller i luften. Det giver god mening, men jeg vil dog mene, der er flere parametre som har indflydelse, dem vil jeg bringe senere.

OB har 84 bolderobringer i alt i denne sæson, mod FCM havde OB otte, hvilket er under snittet på 9,3. Det er inden for tilfældighedsparametret, men dog stadig interessant, at man med et mere defensivt udgangspunkt havde sværere ved at vinde boldene.

OB har 186 clearinger på ni kampe, mod FCM havde man 39, det er ca. 18 mere end man har i snit. Det er en voldsom forskel, men ikke videre usædvanligt, at denne del af spillet varierer meget fra kamp til kamp. Lyngby og FCN er topscorerne på clearinger i en kamp med 48 og 44.

OB har 33 blokeringer i alt, mod FCM havde de fem. Taktisk er blokeringer den sidste udvej for at forsvare, blokeringer er selvfølgelig noget, man kan træne sig til, når det kommer til positionering, men clearinger og bolderobringer er at foretrække frem for blokeringer. Ser man på de andre hold, så er Hvidovre nr. 1 i blokeringer, hvilket nok mest skyldes deres kvalitet, FCK er nr. 2, hvilket nok mere skyldes deres risikovillighed i spillet. Hvorfor OB er nr. 3, er interessant. Jeg mener, at det langt hen ad vejen skyldes risikovillighed i spillestilen; derfor kan det undre, at man med en ny defensiv tilgang har flere blokeringer end ens snit.

Noget af det kan være, fordi FCM er det hold i rækken med flest blokerede afslutninger, hvilket kunne forsvare OB lidt, men FCM har stadig flere blokeringer mod OB end deres snit forudsiger.

160 tacklinger har OB leveret indtil videre i denne sæson og endnu en topseksplacering er hjemme. Mod FCM får man dog leveret hele 29 tacklinger, men kun otte af dem resulterer i en bolderobring, hvilket simpelthen ikke er nok, når man vil satse på omstillinger.

Generelt er det bemærkelsesværdigt, hvor mange situationer, OB kommer skidt fra. Eksempelvis dueller langs jorden. Jeg går ud fra, at det er det, vi kalder andenbolde og interceptions. Her formår OB ikke engang at vinde halvdelen af sine dueller i de første ni runder. Mod FCM gjorde man dog. Her vandt man 49 af de 87 dueller der var. Om det er systemskiftet, der har hjulpet OB her, er faktisk en mulighed. Det at være tre mand i bagkæden giver nemlig mulighed for at skubbe frem i disse dueller og vinde bolden.

Til gengæld tabte OB stort til FCM, når bolden var i luften. Her vandt OB kun 14 af de i alt 47 luftdueller, altså under en tredjedel. Lidt problematisk, når man ifølge Paulsen havde valgt 3-4-3 for at kunne modstå FCM’s indlægsspil. Generelt er OB blandt de dårligste til at forsvare med låget, Kun spillestilsstærke Silkeborg og FCN er dårligere i luftdueller.

Tolkning og relevante perspektiver

Lidt frem og noget tilbage gav ingen forandring. Så tomt kan det formuleres. OB forsvarede sig ikke bedre mod FCM, end man har forsvaret sig tidligere i sæsonen. Målt på xG imod er kampen mod FCM faktisk i top tre over dårligste kampe med 1,7 xG imod, FCK 1,7 i mod og Viborg 2,0. Superliga.dk er endda nådige ved OB, for andre datatjenester har OB til hele 1,9 xG imod. Det skal dog med til historien, at FCM scorer på et straffespark, hvilket skaber en del af deres xG – ca. 0,79 i xG giver straffet. Det vil sige at FCM kun har et xG på 0,91 i resten af spillet.

Faktisk er de 1,7 over snittet for FCM i xG for. Koblet til det mudrede defensive billede for OB, så kan man godt tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved succesen i systemskiftet. At Paulsen og Hansen følte sig mere komfortable, må blive ved følelsen, reelt set præsterede OB ikke bedre defensivt. Især fordi man giver FCM et straffe efter en fuldstændig ufarlig situation.

Kun når det kommer til dueller ved jorden præsterede OB en god kamp, men trods mange vundne bolde, så formår de ikke at få skabt omstillingen på baggrund af disse bolde. Værre endnu bliver det, hvis vi kigger på afleveringsspillet. Her formår OB kun at ramme en medspiller 254 gange, sæsonens snit er 371.

Selv mod FCK havde OB mere end 300 succesfulde afleveringer. Derfor må kampen mod FCM være en underpræstation. Noget af problemet ved 3-4-3 er, at de positioner de plejede at finde hinanden i pasningsspillet, ikke længere var der. 10’er-positionen manglede i høj grad, men man havde simpelthen ikke nok medspillere længere frem i banen.

Presset sad heller ikke i skabet, hvilket gjorde, at når man pressede, spildte man flere kræfter, end man vandt bolde. Wingbackerne blev brugt alt for lidt, fordi deres position i bredden ikke stemte overens med den position, OB plejer at bruge. På mange måder virkede holdet slet ikke klar til systemskiftet. De kunne ikke trække deres spillestilsmæssige egenskaber med over i det nye system.

Og så kommer vi til problemet i min optik: Holdet er trænet alt for meget efter positioner og løb som spillestilskomponenter. Det bliver for Morten Olsen’sk med automatismerne og derfor for usikkert grundlag i hvordan moderne fodbold fungerer. Det viser også, at de almene fodboldrelationelle egenskaber, er i underskud. Kun Al Hajj og Kadrii har en forståelse for hinanden på det niveau, man bør have i OB.

En tredje dimension er, at man har rekrutteret spillere til systemet 4-2-3-1 og ikke til 3-4-3, derfor virker det endnu mere paradoksalt at lave det skifte. 4-3-3 (4-5-1) og 4-4-2 er mere i familie og dermed nemmere at konvertere til.

Hvorfor har man så valgt at spille 3-4-3? Fordi Wesstörm har sagt det? Han har ellers handlet spillere til noget andet? Fordi Hansen og Paulsen synes, at det er bedre? Det er for meget magt til spillerne. Fordi trænerteamet mener det er hensigtsmæssigt? Så er de ikke i øjenhøjde med truppens evner og kvaliteter, mener jeg, hvilket FCM-kampen egentlig også viste…

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen.