Talentnyt: OB forlænger aftalen med Kim Engstrøm

Af Martin Davidsen
18. februar 2021

Cheftræneren for OB’s succesfulde U19-mandskab Kim Engstrøm forlænger sin kontrakt med OB. Det har Stemmer Fra Ådalen fået bekræftet af ledende figurer på klubbens akademi.

Kim Engstrøm har været i OB siden sommeren 2019, hvor han blev ansat som U19-træner. Han stod således også i spidsen for OB’s U19-hold, da klubben vandt U19-DM i 2020. Holdet skulle have deltaget i UEFA Youth League i denne sæson, men turneringen er blevet aflyst på grund af covid-19-situationen. Kim Engstrøm havde egentlig kontraktudløb til sommer, men er på spekulationsplan blevet sat i forbindelse med cheftræner-posten i OB, men nu ser det altså ud til, at han fortsætter som U19-træner.

Ifølge Stemmer Fra Ådalens oplysninger er Kim Engstrøms kontrakt blevet forlænget med tre år, så den gælder frem til sommeren 2024. Det forventes, at OB inden længe vil offentliggøre aftalen med Kim Engstrøm.

Fredag formiddag udgiver Stemmer Fra Ådalen en podcast med stort fokus på OB’s akademi.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: