Der står her i forum, at man kan diskutere OB og SFÅ her. I denne omgang vil jeg diskutere SFÅ og høre, hvad I andre tænker om SFÅs debat efter den flotte sejr i Randers.
Der er så få positive momenter i tilværelsen som OB-fan disse år. Selv går jeg rundt med en kronisk angst for nedrykning (har allerede startet tråden om emnet), og med den ringe pointhøst og et svært program de næste par kampe, kan det sgu godt være lidt tungt at være OB’er.
Derfor undrer stemningen i debatten i denne uge mig en smule. Burde man ikke bare spise brunsviger og nyde den flotte indsats – og ikke mindst den overvinderkultur, holdet demonstrerede trods al dommermodgangen?
I stedet bruger man en masse tid på, at hverken Svend Funder, Arp, Gammelgaard, Yttergård m.fl. leverer. Forleden debatterede Brix og Davidsen balancegangen mellem lys og mørke i deres dækning af OB. Normalt synes jeg faktisk, at SFÅ nailer den balancegang i deres fremragende dækning (er selv stolt medlem af klub SFÅ), men i denne omgang blev det hele underligt lunkent.
Hvor var glæden over en sejr, der havde kæmpe betydning? Jeg havde set frem til at mærke lidt boblende OB-timisme efter sejren i går, hvor der var mange positive ting der kunne fremhæves. I stedet måtte jeg nøjes med lange Hemmingsen’er og korte Høgh’er om shoutout til Odense Intellectuals, Alen Mustafa, der fik klø af PSG, Thomasbergs manglende raseri over dommeren og konstateringen af, at OB ikke gled i en bananskræl i pokalen …
Come on. Vi får rigeligt med lejligheder til at være bekymrede og kritiske igen. Trust me – jeg skal nok hjælpe til med den del! Når OB endelig giver os noget at glæde os over, må vi sgu også godt nyde det lidt.
Men det er jo også bare min måde at vurdere tingene på. Hvad tænker I andre?Er jeg helt på månen her?

Mustafic* 🙂
Du har måske en pointe. Min følelse efter kampen var en følelse af, at nu var de helt store alarmklokker afblæst, men at det stadig ser svært ud ift. ambitionen om top-6, med tanke på de næste fire kampe. Det tror jeg smittede lidt af på glæden, fordi det var lidt som at blive reddet ud af en brændende bil, hvor man stadig er i chok umiddelbart efter.
Jeg har stadig svært ved at se, at OB kan hente meget mere end 4-5 point i de næste fire kampe. Sidste år hentede vi fire i de tilsvarende kampe, og hvis jeg skal vurdere det lige nu og her på aktuel form, kan vi måske hente 1-2 point mod FCN og FCM, tabe i parken, og så vinde over BIF. Som jeg redegjorde for i studiet, ville det efterlade OB med 12 point efter 12 kampe, og så skal vi hente mindst 15-18 point på ti kampe, og det ville kræve et snit som ikke er set siden 5. plads sæsonen.
Men det foregående er et perspektiv der hedder top-6. Der er også et andet perspektiv, og det er, at vi med 12 point efter 12 runder flirter med nedrykningsstregen. Sammenlignet med tidligere sæsoner med nuværende format, ville det pointtal give følgende placeringer (startende med sæsonen 2020-2021: 10, 10, 10, 9, 10, 10……
Dermed er vi mere involveret i nedrykningskampen end top-6 kampen, og det kan hurtigt blive kogepladekampe hele tiden, hvilket ikke er fordrende for udviklingen af talenter.
Så det er svært at blive fuldstændigt ekstatisk over den nuværende situation.
Men ved du hvad, det er dejligt du er glad, det er jeg bestemt også på den korte bane, og spred endeligt glæden
vh Søren
Ja, jeg ser de samme perspektiver ift. nedtrykning – håbet om top 6 bruger jeg ingen tid på. Men jeg synes faktisk, at det var opløftende at vores historisk unge bagkæde og Sandberg alle viste, at de godt kunne steppe op i en kogepladekamp – det kunne man også have fokuseret på. Det er med til at bestyrke min tro på, at vi måske godt kan hente point i de næste 4 kampe.
… Men mon ikke det håb snart er væk igen 😀
Tak for svar!