Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Få indlægget læst op via denne afspiller:

Jeg er ikke fan af turneringsformatet, jeg synes det er ødelæggende for udviklingen af dansk fodbold. Det stresser klubberne i unødig høj grad og jagter drama fremfor risikovillighed. Produktet Superligaen falder i niveau over sæsonen, jo tættere vi kommer på opdelingen, jo mere fastlåst bliver spillet. Statistisk set blev der scoret ca. 3,2 mål pr. kamp i efteråret, her i foråret er det faldet til 2,5 pr. kamp. Ydermere har de to seneste runder af hhv. mesterskabspillet og kvalifikationsspillet kun budt på et snit på 2,0 mål pr. kamp, hvilket er et mål mindre end sæsonsnittet på 3,0.

Jeg kan sagtens forstå klubberne, for hvorfor risikere noget, når nedrykning eller medaljer er på spil?

Dette mellemrum vil ikke handle om turneringsformatet, men om OB’s offensive kvaler. Forspillet her er dog en del af kvalerne, nemlig at OB primært møder hold, som pakker sig fra nu af, fordi de frygter nedrykning – som fx Vejle i Nørreskoven.

Det er dog ikke alene en undskyldning for ikke at producere chancer og lave mål, hvilket dette mellemrum vil dykke ned i.

De tal, der…

Måned	xG pr. match	Gennembruds-afleveringer pr. match	Afslutninger pr. match	Chancer skabt pr. match	Mål pr. match
Juli	2,0	1,0	12	5,5	3
August	1,4	1,2	10	7,2	1,2
September	1,6	1,3	13,7	10,7	1,7
Oktober	1,0	1,3	12	8,7	1,3
November	1,6	0,5	12,8	9,3	2,0
Februar	1,7	0,7	11	9	1,3
Marts	1,1	0	11	7	1,0

 

Disse tal giver et simpelt (måske forsimplet) overblik over OB’s offensive sæson indtil nu. Dog er det bemærkelsesværdigt, at OB i marts rammer sæson-laveste i fire ud af de fem kategorier. Både kampene mod Vejle og Sønderjyske havde et voldsom lavt xG (0,7 og 0,9), når man så ovenikøbet ingen gennembrudsafleveringer skaber og er nede på kun syv chancer pr. match, så tyder det på offensive besværligheder.

Det vilde er, at februars noget højere tal kommer fra 2. halvleg mod FCM, hvor den Ikast-baserede Herning-klub ændrede udtryk og mere lignede den version de ellers har stillet op i anno 2026 og mod FCK, hvor det uafgjorte resultat i høj grad skyldes en manglende kynisme.

Rent statistisk er OB med indgangen til landskampsterminen i en nedadgående spiral, som gerne skal ændres.

Spillerne

Historisk set har OB haft notoriske målscorere som Mwape Miti, Steffen Højer, Per Pedersen, Djiby Fall, Peter Utaka og i nyere tid; Rasmus Festersen, AK Jacobsen og Bashkim Kadrii. Luca Kjerrumgaard havde en god sæson i 1. division og kunne måske have været en kærkommen spiller i den nuværende OB-trup, men i stedet blev det Noah Ganaus, som er OB’s headhitter i denne sæson, men siden målet til 2-0 mod FCK har Ganaus ikke rigtig været farlig.

Han er oftere markeret tæt og kan derfor ikke i samme grad finde de rum, som han tidligere på sæsonen havde nemmere ved at finde. Hvor han i store dele af efteråret ofte søgte mod højre side, når OB angriber, er han i foråret mere centreret og stationær, bl.a. fordi han har spillet sammen med Niemiec.

Derudover har han virket uskarp i afgørende situationer, bl.a. senest mod FCK, hvor han mistimede sin afslutning alene foran mål.

At Grot fik en intern karantæne har formentlig også påvirket hele det offensive udtryk, for med Grot og Ganaus lignede OB til tider et hold, som havde fundet Højer-Miti-formlen igen. Grot mangler dog et slutprodukt, og lige nu er attraktionen hos ham i højere grad den fysiske pakke, han bibringer OB, end målnæsen, som toppede i Farum i efteråret og siden har været en sjælden gæst.

Niemiec ser spændende ud i glimt, men mangler stamina og koncentration. Han ligner en spiller der brænder sine tændstikker for hurtigt og restituerer for langsomt, samtidig med at han ikke evner det kloge spil. Topniveauet er interessant, men lige nu virker forløsningen igen sat på pause.

Men hvad er et angreb uden resten af holdet?

Arp er forårets skuffelse, den talentfulde tysker har tabt magien i frosten, hvilket lige nu gør ham ordinær. I Arps bedste periode i sæsonens begyndelse var han nærmest arkitekten på de tal, den ovenstående tabel viser, men i takt med at klubberne indstillede deres defensiv efter Arp, har den tidligere Holstein Kiel-spiller haft det sværere og sværere.

Falk har desværre haft samme nedadgående spiral, men har med sin erfaring kunne stabilisere sit niveau på en højere hylde end Arp. Falk er altid garant for at se gennembrudsmulighederne, men mod dybere stående modstandere kan det være svært finde afleveringerne. Det påvirker unægtelig Falks spil og gør, at han især mod Sønderjyske mere lignede en snurretop end en fodboldspiller.

Ejdums bøvl fortsætter, selvom han blomstrede, som kaktussen, i november, så har frosten også taget topmålet af Ejdums talent. Han er for ufarlig og for langsom i sin boldomgang til for alvor at rykke sig pt. Samtidig har Suhonen kun haft en god halvleg mod FCK, hvilket langt fra er nok, men nok meget forståeligt taget i betragtning, at han lige er landet i klubben og trods alt kom som talent og ikke færdigudviklet.

Bøvlet fortsætter i defensiven, hvor kun bookmakernes favoritter til SFÅ’s forårets spiller Ouedraogo og Askou har præsteret stabilt, mens Sørensen, Bürgy, McCoy og til dels Owusu både har haft gode og knap så gode kampe. Sørensen er den helt store skuffelse, som trods gode minutter i første kamp mod FCK ikke har haft et forår, som er værd at berette om.

Træneren, banerne og hvad så?

Alexander Zorniger er ikke skabelonernes mand, når OB træner afslutningspil er der mere fokus på duellen 1v1 end på det friktionsfrie løb forbi stålmænd. Denne manglende skabelonisering af offensiven kan have sine fordele, men også sine ulemper.

Tyskeren gider ikke tale om positionering, han vil tale om rum. Det handler om at skabe rum på rum på rum og om at finde hinanden i de rum, der er på banen. Det intuitive, det levende, hvor en tabt bold er en vunden mulighed for at generobre den og udnytte modstandernes manglende organisation. Det er agerende fodbold, hvor OB vil dominere gennem pres, spil, genpres, spil. Omstillingsfodbold. Det er bare svært at skabe omstillinger mod skyttegravens krigere, som iført gasmaske forsager alt med en ”få den nu væk”-retorik. Vejle havde kun 153 afleveringer på egen banehalvdel i seneste kamp, Sønderjyske kun 139, FCK kun 144. FCM havde 219. Der er forskel på, hvem der vil spille fodbold og hvem der ikke vil.

Turneringens logik forbryder sig mod Zornigers intention med spillet, men det fritager ikke tyskeren for ansvaret. For han tvivler også på sit hold. I kampen for at finde en balance, så spiller OB til tider langt fra så direkte som den Red Bull-logik tyskeren kommer ud af. I de kampe hvor Arp har været bedst, har han mere frigjort kunne placere sig som 10’er, i og omkring 10’er-rummet. Han har haft færre defensive pligter og mere frihed, det har gjort ham godt. Nu italesætter Zorniger, at Arp skal lære at være midtbanespiller, men er det i virkeligheden den rigtige vej for Arp?

Den dobbelte pivot (to sidestillede 6/8’ere) som OB har praktiseret i hovedparten af sine kampe, skaber den udfordring, at det dynamiske forsvinder lidt, når modstanderen pakker sig. Derfor kunne en løsning være at spille en mere smal og direkte form for fodbold, hvor to 8’ere på siderne af 6’eren kunne være vejen frem og så bruge Arp i 10’er-positionen.

Problemet her er blot, at det formentlig ville betyde, at enten Falk eller Ouedraogo skal ofres. Hvilket virker usandsynligt. For to-tre år siden kunne Falk godt løbe en 8’er, men både Ejdum og Suhonen vil løbe fra ham i dag.

Inden jeg fortsætter med løsningerne (eller mangel på samme), så skal vi lige forbi banerne. Chefredaktøren for dette medie har allerede blogget om banernes forfald i Ådalen, faktisk er hele Fyn et uland, når det handler om gode baner til den form for fodbold nutiden praktiserer. Noget man kan læse om i Fyens Stiftstidende.

For os, der er vokset op med jordbaner, grusbaner og stenmelsbaner, virker denne snobbede tilgang til træningsforhold tosset, men realiteten er, at fodbold i dag ikke kan sammenlignes med hvad det var engang. Desuden var de elendige vilkår noget alle bøvlede med, i dag har nogle klubber investeret sig til et forspring.

Denne investering har OB ikke foretaget, derfor træner OB under lidt ringere forhold end andre klubber. OB har set bedst ud på eget græs i år, hvilket måske også peger på, at OB bedst kan lykkes med sit spil når banen er pæn. For det var den hverken i Haderslev eller Vejle.

Kunstgræs begrænser intensiteten, så når man træner på kunst skal man konstant øge intensiteten gennem øvelser og opildning. Det slider, at den slags ikke kommer intuitivt.

Huller i osten

Statistisk set er det svært sådan for alvor at bygge et argument op om, at OB er i krise rent offensivt. Man kan tale om en ustabilitet, som kan forklares gennem banernes tilstand og spillernes formdyk. Alligevel tror jeg, at man i Ådalen er opmærksom på, at marts-tendensen ikke skal blive et april-syndrom og en maj-tristesse.

Der er noget relationelt, som pt. ikke harmonerer. Jeg kan godt lide når Falk er tættere på Arp og Ejdum end på Ouedraogo. Det giver noget til holdet, når de tre spiller sammen. Denne tæthed ville jeg dyrke langt mere. Arp skal ind mod centrum af banen og fylde noget mere, som var han fodboldens Lars Løkke. Han skal have flere førstegangsafleveringer i sit spil, fordi den variation kan gøre, at modstanderne mister fokus. Det samme gælder Ejdum, Grot og Ganaus. OB skal spille hurtigere også på dårlige baner, og så skal de stole på, at genpresset og restforsvaret fungerer.

I glimt har man set spilleglæde i Odense, men der skal langt mere af den ind i kampene. OB skal tro på sin egen styrke, fremfor at frygte alt muligt.

Der er ingen tvivl om, at modstandernes taktik, banernes forfatning og det manglende topniveau ved egne spillere lige nu udgør OB’s offensive problemer, men den modstand skal veksles til succes, for det er kriteriet for at kunne rykke OB derop, hvor pengepungen og placeringen harmonerer.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.