Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Vi er i gennemsnit over 10.000 mandagstrænere på stadion, når OB spiller. Min umiddelbare reaktion på den første justering, Søren Krogh foretog sig søndag aften, vakte ikke min begejstring, og endnu værre blev det, fordi der gik ca. et minut fra udskiftning var sket til FCK scorede til 2-0, vel og mærke efter et fynsk hjørnespark.

Det tog uden tvivl total luften ud af den intention, Krogh havde med indskiftning af Mouritsen og Charly. Derfor er det også hårdt at dømme Krogh for sit valg; det vil dog ikke afholde mig for at forhandle rationalet bag valget.

Denne uges Mellemrummet handler om de valg trænerne og spillerne foretager i løbet af en kamp, og hvorfor de vælger, som de gør.

Spillernes valg – uden bold

De færreste havde inden FCK-kampen forestillet sig, at OB ville være det dominerende hold på bolden. Heller ikke Søren Krogh havde luret, at FCK ville lade så meget rum på banen stå frit. FCK, som tidligere i sæsonen har haft den højest placeret forsvarskæde, hvilket har betydet, at deres bagrum har stået frit, valgte mod OB at være langt mere kompakte. Presset fra FCK handlede mere om, at Al Hajj ikke skulle have bolden i mellemrummet, end det handlede om at vinde bolden.

Derfor fik OB meget mere plads, end de havde forventet, tror jeg, og derfor blev de usikre på, hvad de skulle gøre rent taktisk. OB havde meget spil omkring FCK’s forholdsvis dybt liggende blok, og Al Hajj og Köhler blev trukket ud mod sidelinjerne for at skabe overtal. Det kunne FCK ved bolderobring udnytte, fordi der manglede OB’ere centralt i banen, til at komme hurtigt afsted mod OB’s mål.

OB var ikke desto mindre ovenpå inden målet til 0-1, hvor Helander traf en forkert beslutning og skubbede frem. Det er børnelærdom i fodboldverdenen, at man ikke skubber frem, når der ikke er pres på boldholderen. Helander læste situationen helt forkert, og Gomez blev prisgivet, fordi han ikke kunne justere sit løb, efter den høje svensker skubbede frem.

På tv-billeder bliver det tydeligt, at Helander nærmest inviterer en upresset Meling til at spille den i dybden bag forsvarskæden. At Mickelson modsat har stoppet sit løb kan også undre gevaldigt; han burde også have fulgt med. En tredje OB’er som bliver fanget ude af position er Deedson, som reelt set har forsvarsopgaven i det område, Meling slår sin dybdebold fra.

Tre defensive fejl og OB er bagud. Ingen hold i bundseks har en back med Melings kvaliteter, men OB må ikke give så lette mål væk. Spillerne skal være mere afklaret i sine valg i den situation, så man minimerer modstanderens muligheder.

Spillernes valg – med bolden

Som jeg allerede har været inde på, dominerede OB faktisk på bolden, og skabte nogle chancer i kampens første fase, men undervejs blev FCK bedre og bedre til at lokke OB i små fælder, hvor Al Hajj eller Köhler kun kunne spille baglæns eller tvinges til boldtab.

Noget af det, OB forsømmer at gøre, er at slå indlæg. Mange gange har Mickelson mulighed for at slå en bold indover, men vælger i stedet at spille Al Hajj eller Gomez i fødderne. Generelt har OB i forhold til tidligere kampe i sæsonen lidt for mange individuelle boldberøringer og tværpasninger i holdet. FCK står ekstremt komfortabelt i deres blok.

Indlæg og andenbolde havde OB ellers stor succes med mod FCK, som havde den kreative bande på banen og ikke den duelstærke. FCK lokkede også Al Hajj til at tage tempo ud af sit spil, fordi de lukkede områderne foran ham, og langsomt fik de også rykket ham længere og længere væk fra FCK’s mål. Her skal Al Hajj blive bedre til at spille hurtigere. Han skal ikke altid sætte sin direkte modstander, men i højere grad finde opsamlingsrummet for de duelbolde, OB skal opprioritere.

Hver gang du ikke slår indlægget, men spiller den baglæns, mister du ti procent af trykket mod modstanderen, når de har den kvalitet, som FCK har.

Spillernes valg – omstillinger

FCK havde måske valgt sin kamptilgang, fordi de gerne ville undgå den fynske kontramaskine, som faktisk er blevet en ganske farlig én. Derfor har OB stort set ingen kontraer gennem kampen, og lykkedes det endelig OB at vinde en omstilling, så blev det ikke til et kontraløb, fordi FCK disciplineret løb med.

Jeg husker en situation, hvor jeg savnede noget rutine i OB’s returløb; for det første burde der være flere spillere, som havde løbet Cornelius op ved 0-2-målet – derudover burde Kadrii nok have stoppet Achouri og taget det gule kort, det havde kostet. Det valgte Kadrii dog ikke.

Trænerens valg under kampen

Krogh havde indledningsvis forventet, at FCK ville dominere, og derfor også forventet en højere forsvarslinje, derfor havde Fenger og Mickelson er variation i deres spil, at Mickelson skulle søge dybt og Fenger bredt. Den rotation er slet ikke så dum, og mod et hold som havde levet op til forventningen, kunne det have udfordret dem i dybden. FCK lod sig dog ikke lokke og faldt hurtigere, end OB kunne udnytte bagrummet.

Det kunne Krogh have reageret på ved at bytte Mickelson med Paulsen både på wingback-pladsen og dermed også på hvem der skulle drille FCK’s midtstoppere. Havde Paulsen haft Mickelsons plads, så havde det ikke længere være McKenna, som Paulsen skulle slås med, men i stedet Diks.

Det ville have ændret OB’s tilgang, som måske havde gjort det sværere for FCK.

Krogh valgte endnu engang at bringe Al Hajj som 6’er/8’er, og der er ingen tvivl om, at det er den mest spændende position at udvikle Al Hajj på, men jeg savner, at man tør vælge det sikre. Når FCK ikke gør, som man forventer, så burde man måske have skubbet Al Hajj frem i banen og sat Trybull ind, for at styrke restforsvaret. Med Al Hajj placeret længere fremme i banen, ville FCK skulle orientere sig mere imod de mellemrum som Al Hajj altid skaber.

Trænerens udskiftninger

Krogh og Co valgte ikke at skifte Trybull i pausen, selvom man roligt kunne tage en noget mat og idéløs Deedson ud. I stedet skifter Krogh ved et hjørnespark til OB Fenger og Paulsen ud. Fenger er pt. den eneste OB’er, der har scoret med hovedet i denne sæson, og Paulsen er altid farlig med hovedet. I sig selv en pudsig prioritering.

At det så åbenbart også skabte lidt kaos omkring positioneringen i feltet, og dermed gav FCK den kontra, der lukkede kampen, gør det rent ud sagt til en rigtig træls beslutning. Skal jeg prøve at forsvare den lidt, så tror jeg, at Paulsen var færdig rent fysisk og skulle måske have været skiftet fem minutter før, men fordi man gerne ville kunne skifte to spillere ad gangen, så ventede man.

Desuden har man – efterhånden en naiv – tro på, at Mouritsen kan lykkes med sit fine venstreben, og det ville man nok gerne bringe på en standard. Det var argumenterne for at gøre det lige i den situation. Argumenterne for overhovedet at tage Fenger og Paulsen ud kunne også være, at man troede på, at Charly med sin hurtighed ville kunne forstyrre den kontrol, FCK reelt set havde opnået efter lidt kaotisk første ti minutter af anden halvleg.

Man satsede på farten i begge sider, hvilket måske også skulle fordre, at OB kunne spille mere direkte.

Jeg mener, at man så forkert; Deedson havde en rigtig sløj kamp, både i statistikkerne og med mine øjne. Meget sigende for foråret, så har Deedson ikke haft et godt spark mod mål. Det mål han scorer i Viborg, kommer efter en lidt tilfældig (i udførelse) højrefodsscoring, som han næppe ville kunne gentage.

Desuden så mistede OB fuldstændig det fysiske fremme i banen, da Fenger blev taget ud. At man var nødt til at tage Paulsen, kan selvfølgelig ikke ændres, men når begge fjernes, så gik OB fra mellemvægt til letvægt i feltet.

Krogh må da også ni minutter senere igen reagere og sætter så Luca og Trybull på banen, med et systemskifte som supplement. Men der havde OB tabt luften.

Det er tusinde gange nemmere at sidde dagen derpå og pege fingre. Havde FCK ikke fået sit 2-0 mål, så havde intentionen med Charly måske kunnet lykkes, men at sætte Mouritsen ind for at slå bedre indlæg fra venstre, og så ikke have nogen spillere i feltet til at heade, virker ikke videre velovervejet.

Operationen gik ikke, men patienten lever

Krogh har muligheder i sin trup, og OB bør være det bedste af de seks hold i bunden, men intet giver sig selv, slet ikke når man ikke præsterer bedre på hjemmebane. De første ti minutter af anden halvleg gav lidt stemning, fordi OB kom ud af omklædning med ild i øjnene, og her fik man vækket et ellers passivt publikum.

Faren ved at Al Hajj er fra langt fra modstanderens mål bliver nogle gange, at OB’s spil går i stå, og i etableret spil skal OB præstere bedre og turde være mere direkte.

En anden ting som Krogh måske skal bruge den kommende periode på, er at overveje, om der er en darling eller to, som skal genovervejes. Skal Deedson være selvskrevet? Får man nok ud af Mouritsen, som ret beset ikke er blevet bedre, selvom han har fået meget spilletid?

Jeg tvivler ikke på, at Krogh gør alle sine overvejelser ud fra, hvad der tjener OB bedst. De valg, han traf under FCK-kampen, handler også om det, man havde forberedt inden kampen. Om lidt venter ti kampe om overlevelse; traditionelt set skal man bruge 32-33 point for at opnå det, men hvis Vejle kan få genstartet sig, så kan man godt regne med at skulle hente lidt flere før overlevelsen er hjemme.

—

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen