Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Foto: Frederik Hestbjerg.

Den fede dame har ikke sunget endnu, men tiden er ved at løbe ud for denne omgang fynsk superligafodbold og OB må efter alt at dømme en tur ned i 1.divisions spilunivers også kaldet Nordic Bet-ligaen. Overlevelsen findes kun hvis både Hvidovre og OB vinder i sidste runde. Lige nu er oddsene ikke med OB.

Udtrykket om den fede dame kommer fra en fortolkning af Wagners operaer, hvor en meget stor kvinde altid skal synge sin arie inden operaen slutter. På mange måder så har denne sæson været en opera af Wagner, i hvert fald har den mindet om den sidste i Niebelungen Ringen, som hedder Ragnarok, hvis tema er undergangen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Björn Wesströms første interview til SFÅ, hvor han konkluderede, at det han kunne måles på, var om OB var et bedre sted. Først og fremmest efter et år med ham som direktør, men underforstået, at hans primære opgave var at flytte OB tilbage til toppen (topseks) af dansk fodbold. Nu ligner det, at han bliver en af arkitekterne bag nedrykning og den massive spillerflugt, som Martin Davidsen beskriver i sin seneste blog.

Det er ikke nemt at skulle behandle en nedtur på skrift. Slet ikke når nedturen er så formfuldendt som den er i Odense. Faktisk kommer de to seneste kampens udtryk til at gøre endnu mere ondt i sjælen, for tænk sig et OB-hold, der er blevet gemt væk i denne sæson.

Gejsten fra akademiet

Det er interessant, hvor lidt spilletid akademiet har fået i denne sæson, hvor lidt OB-DNA, der har været til stede på banen. Kadrii og Slotsager står dog alene for mere end 10% af den samlede spilletid, men snittet med akademister på banen for hele sæsonen er 24%, regner vi Kadriis spilletid med stiger det til 31% med OB-DNA på banen.

Ser vi kun på de seneste to kampe er der sket et skifte; Slotsager har spillet 180 minutter, Adelgaard og Kjerrumgaard 172 minutter hver, Ejdum 148 minutter, Fenger 135 minutter, Jensen 40 minutter, Grubbe 32 minutter. Det giver i alt 707 minutter ud af de i alt 1980 spilleminutter som er til rådighed for de 11 spillere. Akademiet har altså været repræsenteret hele 35,7% af al spilletiden i de to kampe.

Smider man Kadriis spilletid oveni, så stiger det til 44% OB-DNA på banen.

Det er en letkøbt analyse at tale om vilje som det afgørende for at vinde fodboldkampe. Mange hold forholder sig mere perciperende til spillet, og vinder kampe gennem spillemæssig kvalitet og systematisk fodboldforståelse. OB har bare ikke kunnet forløse de mange spillere, som var rekrutteret til den form for fodbold.

Og de spillere kunne måske ikke helt se sig selv i et fynsk projekt, når det kom til stykket. Op til Hvidovre-kampen skiftede Krogh stil, det var slut med positionel fodbold med perception som tilgangen, nu handlede det om at slås for hver en meter, sparke på hver en mulighed, slå indlægget (selv i blinde) frem for at spille bolden baglæns.

Der blev tilført OB-DNA til holdet, og resten af de udvalgte var hardhittere fra truppen, og så den elegante Manneh, hvis position som reserve må undre efter to flotte kampe.

OB skal gå sin egen vej

Den 24. januar skrev jeg en blog om, hvordan OB kunne skille sig ud, og måske ramme en nerve i fodboldspillet, som både var i tråd med strategien og den historiske arv, men samtidig tilførte OB noget unikt. Jeg skrev om relationel fodbold, noget som de seneste par kampe har vist, at spillerne mestrer. Hvor 1-2-kombinationer, overfyldte side/halvrum og den direkte aflevering frem i banen har været nogle af de nye karakteristika for måden at spille på.

Den 2. maj skrev jeg om VI ER OB, hvor jeg så på, hvor kæden var hoppet af mellem strategi og spillestil. Den kæde er hoppet på igen med kampene mod Hvidovre og Randers, og nu skal kæden forankres. OB skal holde fast. Akademiets spillere er gode nok, det handler om at tilpasse stilen til dem, ikke presse dem ind i en stil.

Og den 9. maj handlede Mellemrummet om det system, Søren Krogh har benyttet sig af de seneste to kampe. Et system som bør være systemet i OB, fordi det passer godt til de spillere, akademiet producerer flest af.

I de tre blogs gemmer der sig mit syn på, hvordan OB bør gribe denne situation an. Jeg frygter dog, at der går Odense i den i stedet for. Når direktøren for OSE vælger at udtale sig så utvetydigt i optaktsudsendelsen til Randers-kampen, som han gjorde, så ligner det, at OB igen vælger eksterne konsulenters syn på sagerne fremfor at stole på dem, som faktisk har hjerte i klubben.

Jeg har både i blogs og podcasts talt varmt om akademiet og de mennesker omkring det, både fortidige og nutidige, jeg mener i højere grad det er dem, som OB skal tage fat i, hvis de for alvor vil klubben sit bedste. Jeg har ikke brug for flere Allan Gaarde-agtige forsøg, jeg har brug for, at det er fynsk, der bliver talt i Ådalen.

Det skal banke for striberne for, at det skal kunne lykkes at få OB tilbage på sporet – se på de spillere som er trådt op nu, se hvem der har skabt deres format, det er ikke Wesström, det er ikke Alm, det er ikke Krogh. De er skabt af Tonny Hermansen og kompagni. Derfor er det også her Enrico Augustinus og Niels Thorborg burde søge hen for at finde svaret på, hvad OB skal være.

Jeg ville betale dyrt

Jack Jørgensen må for min skyld gerne lade mit sæsonkort forblive dyrere, hvis bare jeg kan få garanteret, at det bliver et fynsk OB, jeg skal holde med og holde af. OB må gerne strække sig langt for at holde på spillere som Slotsager, Adelgaard, Ejdum, Grubbe, Fenger, Jensen, Kjerrumgaard, Kadrii, Nouck. Det bliver svært, for de fleste af disse spillere må være meget interessante i andre klubber.

Det ærgrer mig ekstremt, at man har spildt fire år siden U19-mesterskabet på at udhule klubbens talentmasse. At man aldrig fik dem forløst, fordi man ikke anede hvordan man skulle spille. De fine fornemmelser for fodbold har været et kontinuerligt problem i OB, hvad skal man bruge stjerner til, når man faktisk ville kunne skabe sine egne? Hvorfor kunne Breum ikke bruges? Hvorfor skulle Frøkjær skippes på den måde? Det er uværdigt og ufint.

Man har faktisk forspildt meget i OB, og det bør være den centrale lektie for klubben. Man har forsømt at få nok ud af Max Fenger, man har spildt Aske Adelgaards sæson, man har glemt at Grubbe var en hæderlig back under udvikling, man har standset Noucks udvikling, og så har man overset det talent, man havde i målmandsgruppen både hos H.C. Bernat og Magnus Worsøe.

Det bliver nok desværre afgørende, når disse spillere bliver sat overfor mulige transfers til sommer, hvorfor skulle de dog blive i en klub de har ofret hjerteblod for og i gengæld har de fået splinter i røven.

Spildte kræfter

Min opridsning er hård. Dommen er hård, men det er jo ikke fordi ,dem OB har givet nøglerne ikke har villet det bedste for klubben, men man er altid begrænset af sit syn på sagen. Der har manglet et forbindingsled mellem akademiet og superligaen, én som kunne definere spillestilen. Morten Bruun skriver i sin blog på tv2.dk at OB har lignet en kollektiv de seneste par kampe, hvilket er fuldstændig korrekt.

Havde Bruun set akademiet spille, ville han sige det samme, de vinder fordi de arbejder kollektiv, ikke fordi de har de bedste spillere, men fordi knokler sammen. Derfor bør det være åbenlyst, at det er den vej, OB skal bevæge sig imod. Alle de spildte kræfter de seneste ti år på superliga-holdet skal ændres til frugtbare kræfter. Det sker kun, hvis de finder en relation til akademiet og kollektivistisk fodboldstil.

For man har spildt tiden på superliga-holdet, man har spildt de unges tid, man har spildt udviklingstid, og man har spildt de titusinder OB-fans tid. Det er selvfølgelig et meget lille grundlag at konkludere efter to kampe, at akademiets spillere er gode nok, men husk på hvordan dem, der er taget videre klare sig. Frøkjær i Preston, Breum i Holland osv. Det er ikke én outliner, at OB’s akademi skaber bæredygtige spillere, det er reglen.

Vi har kun håbet om, at arien på lørdag falder ud til en fynsk fordel. Sandsynligheden er ca. 8%, hvis man tjekker diverse bettingsites, men 8% er mere end 0%.

Vi har også kun håbet om, at OB denne gang forstår alvoren og får bragt de rigtige mennesker i spil i klubben.

Vi har kun håbet…

—

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen