Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Årsdagen for Andreas Alms endeligt som træner for det fynske fodboldflagskib er passeret, årsdagen for Kroghs midlertidige cheftrænerdebut mod Lyngby er også passeret, men alligevel var det nærmest symbolsk, at Krogh og OB i søndags vendte tilbage til arnestedet for det første bål, der endt med nedbrænding af OB’s status som superliga-hold.

Der kom mange nedture efter det pokalexit mod Fredericia, som bekendt også blev Alms exit, men Krogh har overlevet dem og mod Fredericias oprykningsaspiranter lykkedes det igen Krogh at vise omverdenen, at det næppe er helt skævt, at han skal stå i spidsen for OB.

Jeg måtte personligt opleve revanchekampen i Fredericia, så som det tynde øl i Jonas Knudsens rejsende liveblog var jeg blevet chauffør og akkrediteret til at være blandt VIP’s og andet godtfolk en søndag i november på Monjasa Park.

Luften var ikke tyk af intensitet oppe på VIP-tribunen, men at udeholdets fans er placeret på samme tribune, skaber dog noget stemning på denne grå dag, hvor jeg indledningsvis måtte lede efter noget at fjerne den hundelort jeg havde samlet op mellem min vovede græsplæneparkering og stadionet.

Alt imens lorten blev skrabet af, spottede jeg the usual suspects; Troels Bech i samtale med mørkhåret herre, lige ved døren ind til loungen, hvor Thorborg med følge sad og holdt på varmen. Spillerne ledte efter varmen nede på græsset, mens tidligere kultur- og debatredaktør på Fyens Stiftstidende Peter Hagmund spankulerede forbi.

Modsat VIP/udebane-tribunen havde man en oppustelig hoppeborg, hvor intensitet virkede til at være langt mere dybfølt end hos VIP-folket, som underholdtes med at se FCM-Brøndby fra en række langt borte fra denne. Udenfor havde OB’s fans magten over, hvad der skulle synges og råbes.

Lige pludselig gik Melvin Kakooza forbi mig, og også hans cheftræner fra tv-serie Sunday, skuespiller Anders Brink Madsen, var til stede. Efter kampen havde de to en længere snak i loungen, måske evaluerede de fordelingen af chancer og mål.

En mærkelig kamp

Det var lidt som om OB havde aftalt, at de lige ville se Fredericia lidt an. Hvad ville byen, der synger om kongens port? Svaret fandt OB hurtigt, Fredericia ville ikke rigtigt noget. Derfor blev kampen indledningsvis en rodet omgang, hvor bolden virkede nyforelsket i midterlinjen, den skyndte sig i hvert fald altid tilbage mod linjen.

Men pludselig, og jeg indrømmer blankt, at jeg måske var faldet i søvn, smider Owusu en gennembrudsbold op på Deedson som i en sine få klare øjeblikke sender bolden direkte videre til evigt udfordrende Ejdum, der kanonerer bolden op i krogen. OB havde vækket kampen, troede man.

Resten af første halvleg var en chancefattig affære, hvor man kun vågnede, når hjørnesparksreklamerne fløj afsted, gad vide hvad den reelle marketingsværdi af disse tiltag er? Værdien af at få oplyst resultater fra Superligaen virkede fuldstændig irrelevant, for 1. halvleg var en omgang sløseri fra begge holds side, der var lav kvalitet, og selvom Fredericia i sin første fase lykkedes med at spiller rundt om OB, så måtte de investere lidt for mange spillere på egen banehalvdel til, at de kunne blive farlige på OB’s banehalvdel.

Brøndby havde tydeligvis gemt nogle af sine fans på Monjasa Park; der blev jublet når stadionspeakeren igen brød tristessen med endnu et mål til vestegnens klub.

Pludselig råbte Krogh op, tidligere havde det været Jakob Bonde, men nu var det Alasana Manneh, som fik skældud. Krogh var ikke tilfreds med sin gambianske 8’er. Tusmørket samlede sig om Monjasa Park, og jeg tænkte kortvarigt på, at kvaliteten havde været højere, da jeg søndagen inden havde set Wicked på Fredericia Musicalteater.

Mens disse tanker forlod hovedet, forsøgte Deedson at imitere Maradona, hvilket kostede et gult kort og Paulsen blev overspillet på fart, Fredericia satsede på en udligning til sidst, men hvis man vil score, skal man ikke skyde lige på målmanden.

Det er ikke nemt for den kommercielle afdeling at løse pause-paradokset, hvor man på Nature Energy Park skal se børn og voksne sparker på mål, skulle man denne søndag se nogle cheerleaders på 8-12 år forsøge sig ud i kunsten at underholde. Der var uendelig langt fra disse cheerleaders til dem Kim Brink leverede til masserne på stadion tilbage i 00’ernes anti-woke univers.

Mens pausen stod på, fik jeg spottet Moses Opondo, som nu spiller i Fredericia, men er skadet, han håber nok på at være tilbage til foråret, så kan han måske skabe lidt ekstra dynamik på midtbanen. En anden tidligere OB-midt var også på stadion; Esben Hansen, som heller ikke fulgte cheerleaderne, men scrollede igennem sin telefon. Hansen har været sportsdirektør i Sønderjyske og er nu i Horsens.

2. halvleg begyndte, bare ikke for OB. Det virkede som om, de ville vente lidt med at komme ud, derfor fik Fredericia flere gode tilløb inden de endelig udlignede. Derfra skete der dog noget, som jeg håber på at opleve meget mere af. Der gik godt nok et par tvivlsomme minutter, men fem minutter efter scoringen var OB oppe i et højere gear end tidligere set i kampen.

Nærmest som en våd klud vred Bonde sit offensive engagement ud og først brød en dårlig tværpasning fra Fredericia, for efterfølgende at sparke et fint afrettet skud ind i mål. Med føringen i hus havde Krogh fået nok af Manneh, og Martin kom på banen, hvilket mere eller mindre afgjorde kampen. Først efter en afrettet helflugter og 1-3 og siden ved at vise Manneh, hvordan man skal dominere sit halvrum.

Herfra havde OB igen en lille blunder, som Myhra reddede, og så kunne Fenger lege ishockeyspiller og styre bolden ind i mål efter et skud af Martin. Resten af kampen blev præget af ungdommeligheder, hvor Askou endnu engang viste 1.divisionsniveau, hvor Hansborg viste, at selvom man er lille, kan man godt få de store ned med nakken.

Min skriveblog slutter med ordet bjørnekrammer, hvilket henviser til det kram Krogh og Bech udvekslede efter endnu en sejr, endnu en sejrssang og endnu en godkendt præstation. For det endte det med at blive.

Jeg fik noget andet end jeg kom efter

Jeg tog til Fredericia for at undersøge, hvad der var sket, siden OB spillede her sidst. Det svarede kampen dog ikke på. OB er lysår fra det hold, som Alm valgte som sit sidste. Dengang var det et hold i ubalance, det var en klub i knæ. Det hold jeg så søndag eftermiddag har intet til fælles med deres forgængere. Ikke engang gengangerne lignede sig selv.

OB er et andet sted. OB er sit eget sted. Sidste år var OB ret beset ingen steder, den ene runde kunne man vinde 1-0 i FCN, i Randers eller spille 0-0 i Silkeborg, den anden runde kunne man hjemme tabe til Lyngby, Vejle og Hvidovre.

Dette OB-hold har noget i sig selv og kun mod HB Køge glemte de selvstændigheden ude i omklædningsrummet. At følge Krogh på sidelinjen fortæller en historie om, at klubben faktisk er i balance lige nu. Han svæver rundt og følger kampens udvikling, uden at fylde med sin røst, men af og til slår han igennem. Ved defensive dødbolde er Lars Bjerring general og styrer holdet. Ved offensive dødbolde er det Mads Lyng; nu er man oppe på femten mål efter dødbolde, det er voldsomt. Mads Lyng har også ansvaret, når OB ender i lav blok, men ellers er det Krogh, der styrer sidelinjen. Der er styr på den. Tre gange har Krogh indskiftet en målscorer. Mere end tre gange har Krogh løst problemer på banen med sine indskiftninger.

Sidste år var OB et købehold, hvor tilknytningen føltes anmassende, mod Fredericia var Bonde og Myhra de eneste som ikke har været i klubben i mere end et år. Der var tre akademister i startopstilling, og der blev skiftet fire ind undervejs. Tre af dem med mål. OB’s fans kaldte på unge striber længe efter dommeren havde fløjtet af. Der er masser af fremtid i holdet.

Fredericia blev en svingstat for mig. Sidste år vidste jeg, at Alm ville ofre kampen, det var tydeligt til træning, at svenskeren havde mistet sit fodfæste i klubben. I år indså jeg, at der er en dybde i OB som ikke er så billigt til salg, som den tidligere har været. Betyder det, at bøvlet forsvinder? Nej, for i morgen er der også en dag, og på lørdag venter Horsens og endnu en topkamp i den næstbedste række.

Alt sammen noget som de er pinligt bevidste om i OB. Da pendulet svingede klubben ned, tvang det alle til at se realiteterne i øjnene. Sådan reagerede man også i søndags, da Fredericia udlignede. Man rev sig op og skubbede brystet frem. Man gjorde en forskel ikke bare for sig selv, men for sin sidemand. Man ofrede noget for at vinde.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen