Jeg er blevet spurgt en del gange til, hvordan nedrykningen påvirkede mig. Alle, der har spurgt, fik svaret, at jeg blev afklaret efter 2-1-nederlaget hjemme mod Hvidovre, at det var der jeg indså det. Man forstår kun verden ud fra de informationer man har, i lørdags fik mine hjerne (og hjerte) nye informationer, ny viden.

Nu er OB et 1.divisionshold og i modsætning til mit teenage-jeg, som oplevede det tilbage i sluthalvfemserne, så kan denne nedrykning ikke ignoreres følelsesmæssigt. Det er alvor – det hold jeg har fulgt fuldstændig manisk siden starten af halvfemserne, det hold som jeg dengang kun kunne følge ved at læse med i Fyens Stiftstidende, er nu et andenrangs fodboldhold i Danmark.

Derfor gjorde det noget tvivlsomme udtryk, som OB efterlod, mig ikke særlig begejstret lørdag eftermiddag; Kjerrumgaards sene scoring og Vingegaards genrejsning reddede min lørdag aften. Fruen er ikke den store sportsfan og endnu mindre, når sporten ødelægger mit gode humør.

Dette Mellemrum vil nu begrave denne følelsesmæssige involvering i Øens stolthed og griber ud efter den virkelighed, OB befinder sig i. Vi skal forbi det spillestilsmæssige, det taktiske og materialet (spillerne).

Stil og kultur

Morten Ohm brugte meget levende sprog i sin Hemmingsen i den seneste podcast, som gik til Aske Adelgaard for sin tilværelse på de udstødtes ø. Det rammende ved beskrivelsen var, hvordan OB var engang og på ingen måde er i dag. Der er en hårdhed, som er gået tabt (hos Ohm personificeret hos brødrene Hemmingsen) og en individualisme, som har overtaget spillernes og klubbens kultur.

Denne hårdhed var ikke en ondskabsfuld, terroriserende og ødelæggende del af OB, den formede klubben, som noget og nogen man slog sig på. Det er faktisk denne hårdhed, som ligger i Tonny Hermansens begreb kø’ma’ og er derfor en del af akademiets træning af spillerne.

Der var ikke meget hårdhed i kampen mod Esbjerg, der var flere kluntede frispark end hårde frispark. Ikke, at det er en dyd at sparke modstanderen ned, men det må være en dyd for en OB’er at kunne tackle igennem, og så vil hårdere frispark opstå. Når det kom til dueller og tacklinger i kampen mod Esbjerg, vandt vestjyderne på statistik, og de begik også flest frispark.

OB fremstod vage i den del af spillet, som egentlig er det, man gerne vil, men også er der, hvor man vil blive udfordret allermest i denne sæson; i duelspillet. OB har i mange sæsoner bøvlet med at bryde en kompakt defensiv op, dette bøvl vil kun fortsætte i Nordic Bet Ligaen. Derfor bliver det høje genpres en essentiel del af OB’s spil. Her skal OB vinde duellerne hver gang, for kun ved at gøre dét, standser man modstanderens våben; kontraspillet, og opnår muligheden for at score efter en omstilling, som altid bringer hold ude af balance.

Udover hårdhed og duelstyrke skal være en del af stilen og kulturen, så skal spillere overhale hinanden for at være dynamiske, gentager Troels Bech til Viaplay i optaktsudsendelsen. Jeg tænker, at Bech mener det både i konkret og abstrakt forstand. Altså at spillerne, dynamiske, overhaler hinanden på banen for at skabe overtal og gennembrudsmuligheder (dette er et taktisk element), men også uden for banen, at der er konkurrence om pladserne, at spillernes mentalitet er præget af at ville blive bedre end sine holdkammerater.

Dette ligger også i ordet overvindermentalitet – spillerne skal overvinde udfordringer og blive stærkere. De skal være præget af modstandskraft, så de kan stå imod både på og udenfor banen. Alt sammen noget som igen kan kobles til hårdhedsbegrebet.

Her fik OB en sejr lørdag eftermiddag, fordi man endte med at tage de tre point. Man overvandt katastrofen, man genvandt dominansen over kampen og fik i sidste sekund bolden ind i det område, som gjorde ondt på modstanderen. Man vandt duellen, viste hårdhed – det der skete der, skal være sådan OB ser ud resten af sæsonen.

Taktik og ikke tiki-taka

Troels Bech udtalte som noget af det allerførste som sportsdirektør i OB, at tiki-taka nok ikke var vejen for OB, denne spanske form for fodbold, hvor lyden af boldens kontinuerlige bevægelse mellem støvlerne siger tiki-taka-tiki-taka – det lyse tiki, hvor bolden får kraft og det mørke taka hvor kraft reduceres, når bolden lægges af. Lyden af bandespil.

Det er ikke fordi OB ikke skal spille med bandespil, men fordi det ikke skal være det toneangivende at holde bolden i egen rækker, til hvert græsstrå har mærket bolden. Bolden og OB skal fremover stepperne og spille mere direkte. Det vil OB gøre i et systemet 4-3-3, hvilket intet siger om, hvorvidt man spiller offensivt, possessionorienteret, defensivt eller direkte. Det siger kun noget om, hvor mange spillere, du vil have i hver kæde.

Over sæsonen skal jeg nok komme ind på diverse elementer i dette system, fordelene og ulemperne vil åbenbare sig for de fleste, men forskellen fra de seneste to systemer OB har brugt i mere end fem kampe, 5-2-3 og 4-2-3-1, er, at 4-3-3 flere midtbanespillere, hvilket gør 6’er-rollen mere afklaret, fordi der kun er en 6’er, en balancespiller. Forenkling gør nogle gange spillet nemmere at forløse.

OB’s store problem lige nu og her er egentlig ikke spillet med bolden, selvom det ved gud var jammerligt mod Esbjerg, så tillægger jeg nervøsitet som den primære grund til de mange fejl, man begik med bolden. Noget meget mere alvorligt var presspillet, for hvordan og hvornår ville OB presse?

Man gik højt i pres på Esbjergs målspark, her pressede man i en 4-4-2, hvor Ejdum skubbede op som 9’er i presset. Det var dog kun ved målspark den preskombination blev effektueret, resten af kampen varierede OB mellem kantpres, hvor kanten gik i pres, når backen spillede bolden ind mod centerbacken og nogle gange brugte man også 9’er-pres, som ved målet til 1-0, hvor Luca lukkede rummet mellem centerbacks og gik i pres på boldholderen.

Der var heller ingen fasthed om hvornår eller hvor højt presset skulle sættes. Noget af denne tvivl kan tilskrives varmen, hvor meget højtintenst pres kan medføre større skade på spillerne fysiske formåen. Dog skal OB nok vælge en mere gennemført presstrategi fremadrettet. Presset i 4-4-2 kunne Esbjerg stort set ikke løse, og det endte med fynsk boldbesiddelse. 9’er-presset lykkedes også – til gengæld fungerede kantpresset stort set ikke. Det er måske også lige komplekst nok at ville for meget på en gang…

Udover presset imod etableret boldbesiddelse hos modstanderen, så skal Krogh og Lyng også have fat i genpresset, for som jeg berørte i forrige afsnit, så er genpresset både en mulighed og en risiko, genvinder man bolden højt på modstanderens banehalvdel fortsætter man trykket på modstanderen, man kan måske endda profitere, fordi de er ude af position og skabe chancer efter genpres. Omvendt kan manglende genpres også føre til, at modstanderen kan sætte et kontraangreb ind og dermed straffe OB. Esbjerg havde rigeligt med muligheder for at gøre dette lørdag eftermiddag, men OB overlevede.

Spillermaterialet

Don Deedson er et godt eksempel på en spiller, som ikke helt har fanget konceptet i OB. Han er for det meste fraværende, når OB ikke har bolden. Han evner ikke at bidrage i det offensive pres og han registrerer ikke hurtigt nok, at han skal gå i genpres. Derfor har OB svært ved at bibeholde presset i Deedsons side. Deedsons vellykkede defensive aktioner kommer begge efter, at han har måtte bruge sin fart på at løbe en Esbjerg-spiller op, som havde profiteret af en erobring af bolden fra Deedson. Med god vilje kan man kalde det for genpres af Deedson. Problemet er bare, at genpresset først sker tyve meter fra, hvor bolden blev tabt.

Omvendt er spillere som Kjerrumgaard og Ejdum gode pres- og genpresspillere, som har masser af energi og power i deres aktioner på banen. Bonde havde en svag kamp, men har tidligere, i Viborg-tiden, været habil i denne del af spillet. William Martin gjorde hvad han kunne, men overvejende mangler OB de rigtige typer til denne form for fodbold.

Man skal huske på, at Deedson spillede den frie rolle på Hobros kompakte defensive hold, så da man rekrutterer ham – rekrutterer man en kontraspiller. Nu skal han spille på et hold, som er toneangivende på bolden, og derfor skal kunne mestre genpres og presspil som supplement til chanceskabelse.

OB er udfordret på typerne i første række, når det kommer til at levere det spil man ønsker. Du kan godt udvikle spillere, men det tager tid. Du kan også rekruttere, men dygtige kanter, som både kan 1v1-spillet, kan genpresse og presse koster mere end OB formentlig har mod på at betale. Denne udfordring har man valgt at se aktivt ind i med valg af stil og taktik.

Løsningen kunne blive Max Fenger, som dog er mindre stærk i 1v1 end Deedson, men kan de andre dele til UG. Han er dog ikke en mulighed, først og fremmest driller knæet, dernæst driller hans syn på OB, kan begge dele heles, vil OB have gjort en af sommerens bedste transfers uden at betale en krone.

Topholdets paradoks – vi de’ nye AaB og FCK

Alle vil slå OB – i mange sæsoner har OB været en joke for fodbolddanmark, holdet med ambition om topseks, der blev nr. 8. lige til de oversatsede og tabte alt på gulvet. Det gjorde joken endnu større, fordi man gjorde som AaB og røg ned, men samtidig er OB det nye FCK, fordi man nu er de rigeste i den række man spiller i. Alt andet end sejre og 1.pladsen er ret beset ikke godt nok.

Det pres havde AaB også sidste år, de fik som FCK ikke 1.pladsen eller vel egentlig heller ikke sejre nok, men hvad der potentielt er endnu værre for AaB, fik de måske heller ikke opbygget den kultur, spillestil og taktiske fleksibilitet, som ville have været fordelagtigt ved genkomst til landets bedste række.

Så OB har mange hurdler der skal navigeres i; for det første; seriøsiteten: OB skal fremstå i balance og være seriøse i deres handlinger og ageren. De udstødtes ø, hele transferkabalen, de manglende navne på trøjerne det skal indrammes kommunikativt og løses gennem konkrete handlinger. For det andet; presset: OB skal kunne levere under pres, det gjorde man mod Esbjerg og viste overvindekultur, men en kamp gør ingen mester, det skal ske kontinuerligt og selvfølgelig gør OB ikke uovervindeligt igennem 1. division, det ville være en utrolig bedrift, men indtrykket skal være at OB var klart bedst. Og for det tredje; kulturen: OB skal om ti måneder ligne et hold i balance, udtrykket på banen skal være genkendeligt og udtrykket udenfor banen skal være præget af ro.

Det virker uoverkommeligt, især med hukommelsen om de seneste 13 sæsoner, men nu er projekt i gang og selvom livet på andenklasse var hårdere at forstå end jeg havde forventet, så glæder jeg mig til at følge udvikling, fordi jeg tror på, at man trods alt bevæger sig i den rigtige retning.