Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Da vi var færdige med optagelsen af fredagens podcast om Roskilde-kampen, kom jeg til at spørge, om der var nogle ønsker til denne uges Mellemrummet. Jeg siger ikke, at jeg blev mødt af latter, men tonen var munter, da ønsket faldt på en vurdering af systemskiftet. For hvordan kunne denne klumme nogensinde handle om noget andet end systemskiftet?

Det ironiske for mig, er, at jeg faktisk havde indstillet mig på, at OB skulle være et 4-3-3-hold og var derfor en smule forundret, da jeg allerede ved træningerne i den forgangne uge kunne se, at Krogh og Co. sadlede lidt om.

Denne aktion fortæller mig flere ting, som klummen nok skal bevæge sig omkring, men den vil mest af alt forholde sig til slægtskabet mellem systemerne. Jeg vil dog lige begynde med en korrektion af mig selv.

Fenger og Bonde

I fredagens udsendelse blev jeg mere end harsk i min vurdering af de to spillere og siger mere eller mindre ordret, at en af dem må affinde sig med at sidde på bænken mod Esbjerg – det kan stadig ende sådan – men deres præstationerne fortjener dog mere, end jeg gav dem fredag aften.

Fenger først; han arbejder og arbejder, faktisk formår han for første gang at spille 9’er-positionen med den dybde som Krogh nok havde savnet i tidligere kampe, han strækker ustandseligt Roskilde holdet med dybdeløb. Han trækker spillere til sig ved Ejdums første mål, han låser modstanderens spilmuligheder, da Deedson erobrer bolden og scorer til 2-0. Fengers første halvleg havde været mere end godkendt, hvis han selv havde scoret på sin chance. Når han ikke gør det, må han nøjes med en godkendt præstation.

Han løber tør for kræfter i anden halvleg, måske fordi han netop løb mange højintense løb. Derfor blev hans førsteberøringer måske også præget af træthed.

Bonde var jeg mere efter end Fenger, men også han fortjener lidt anerkendelse. Det er ikke nemt at spille direkte bolde fremad, når ens nærmeste holdkammerat er Deedson. Bondes relationsspil i højresiden halter, og det skyldes i en vis grad dem han spiller sammen med. Han påvirkes uden tvivl af den evigt urolige Deedson, hvis relationsevner endnu er noget underudviklet.

Derfor – tror jeg – spiller Bonde mange bolde bagud, han finder det for risikabelt at spille dem fremad.

Mellem 433 og 41212

Lad os begynde i talgymnastikken; 4-1-2-1-2 kan også kaldes 4-4-2 med diamant på midten eller 4-3-1-2. Lad os holde fast i den sidste beskrivelse, for når vi skal sammenligne systemet med 4-3-3, så er det essentielle, at begge systemer opererer med en firbackkæde og en tremands midtbane bestående af en 6’er og to 8’ere.

Adskillelsen finder vi i de tre forreste positioner, hvor der i tremandsangrebet oftest tales om kantangriber og en 9’er, så er der i 4-3-1-2 mere tale om to 9’ere og en 10’er. Denne justering forrest giver OB et andet taktisk udtryk både med og uden bolden.

Først med bolden; fordi OB faktisk har tre spillere samlet i banen centrale rum, så bliver modstanderne nødt til at forholde sig til dette, de kan ikke nøjes med at spille mand/mand, de skal være i et overtal. Det giver plads på siderne af det centrale rum, hvilket både angribere, 10’eren og 8’erne kan udnytte til at lave dybdeløb.

OB lykkedes igen og igen med at centrere Roskilde for at løbe dybt i både side- og halvrum. Fordi Roskilde forsvarede i en fembackkæde, så var de ofte i undertal i netop halvrummene. Det skete fordi Fenger og Deedson var gode til at binde hhv. højre og venstre centerback, mens den midterste skulle være sikringsspiller. Wingbackerne skulle så både håndtere 8’ere og OB’s backer. På den måde var OB i overtal mange steder på banen.

Gik Roskildes 6’ere ud for at hjælpe wingbackerne, så spillede OB bare bolden ind centralt, hvor især Ejdum og Fenger varierede deres løb i bagrum og mellemrum.

OB opnåede dermed dominans i spillet med bolden, som har haltet gevaldigt; ikke bare siden Kjerrumgaard blev skadet, men til tider også inden den høje målfarlige angriber måtte udgå af træningen inden Horsens-kampen. De opnåede også mange andre opspilsmuligheder end tidligere, hvor fx Trybull faldt ned mellem stopperne, Manneh gled ind i 6’er-rummet og dermed formede man en 3-1-4-2 i gennembrudsspillet, hvilket gav Roskilde mange defensive problemer.

Uden bold hang spillet og presset også bedre sammen for OB, fordi Roskilde ikke kunne spille bolden ind gennem midten, som Ejdum og angriberne lukkede, så måtte wingbackerne søge ned i banen og derfor manglede der ofte offensive spilmuligheder for domkirkebyen. Det var kun på omstillinger og standarder, at Roskilde kunne true OB, men fordi centrum af banen var overfyldt af striber, så havde Roskilde langt til målet fra de frie positioner OB tillod dem at have bolden i.

Hvad så nu?

Nu venter Esbjerg og Krogh skal blande kortene på en hensigtsmæssig måde. Er 4-3-1-2-systemet fremtiden eller er 4-3-3 stadig i spil? Jeg håber på en variation, hvor begge systemer kan komplimentere hinanden. Det kan være risikabelt at operere med taktisk fleksibilitet, men det kan også være forløsende at have mere fokus på spillernes tilgang end systemets positioner.

Jeg ville stille med følgende elleve spillere på lørdag: Myhra, Owusu, Ivancevic, Gomez, Mickelson, Trybull, Ejdum, Bonde, Fenger, Kjerrumgaard og Deedson og så ville jeg forberede to scenarier. Det ene scenarie er, at Esbjerg forsvarer i en 5-3-2, som de gjorde senest mod Fredericia, her ville jeg spille 4-3-1-2, med Fenger på 10’eren og Deedson og Kjerrumgaard som 9’ere.

Det andet scenarie er, at Esbjerg spiller 4-2-3-1 som de har gjort tidligere på sæsonen og så ville jeg justere til 4-3-3 med Fenger som venstre kantangriber, den rolle havde han inden Kjerrumgaards skade. Fenger ville jeg altså bruge som en slags taktisk skruenøgle, som ville kunne udfordre modstandernes mangler.

Er det ikke for slapt, at modstanderne skal diktere, hvordan OB taktisk forholder sig til kampene? Er det ikke Jakob Michelsen’sk eller Andreas Alm’sk? Både og. OB opnår ved denne simple taktiske variation at udstille modstandernes problematikker, samtidig med at de øver sig på at løse offensive problemer. De to andre trænere forholdt sig som regel defensivt, når de varierede systemer. Dette er en offensiv variation, hvor det i høj grad er de tre forreste, som skifter position.

Hvad så med Ejdum? Han var jo eminent i 10’er-rollen. Ejdum var dygtig mod Roskilde, men mange af de ting, som Ejdum gjorde rigtigt, vil han også kunne gøre for en 8’er-position, og med Ejdum som denne dybdeløber (eller spanske løb, 8’er løb eller halvrumsløb – kært barn har mange navne), så vil modstanderens defensiv have ekstremt mange spillere at skulle forholde sig til.

Man kan også forestille sig, at OB over tid udvikle en naturlig evne til at variere imellem forskellige offensive positioneringer, at spillerne intuitivt flytter sig, der hvor de finder plads. Det handler om at fungere som en enhed i spillet både med og uden bold.

Hvorfor starter du både med Bonde og Fenger? Ja, det kan virke ironisk på baggrund af min dom i fredagens podcast, men ikke desto så mener jeg, at begge har en berettelse på holdet til lørdag. Fenger, fordi han kan bruges som denne variationsspiller, og Bonde – fordi han nok er mere konstant end Manneh lige nu, selvom Bonde ikke har præsteret ret godt. Han skal være en stiver på OB’s hold.

Selvom Paulsen overfor Sport Fyn har meldt sig klar til kamp, så ville jeg spille med Ivancevic, fordi serberen har niveauet, og fordi Paulsen har flere og flere problemer for hver kamp, der går. Jeg vil hellere holde Paulsen nogenlunde frisk på bænken end spille ham for at han går helt i stykker.

Man er i proces

Når Krogh ændrer – uden at revolutionere – så fortæller det mig, at der er en balance i måde, man tilgår tingene på i Ådalen. Med et fornuftigt forspring kan man justere uden at virke frygtsomme. Den base man defensivt vil opbygge fortsætter i en defensiv 4-3 konstellation, som skaber en tryghed i spillerne. Vi tilpasser, men vi går ikke i panik.

Hvordan de tre forreste så positionerer sig uden bold, betyder mindre end et skifte til en fembackkæde ville betyde, fordi det traditionelt ville koste en offensiv position. OB anerkender, at man er i en proces, hvor udtrykselementer stadig lider under manglende stamina i truppen. Det kan taktiske skruenøgler godt opveje for i en kort periode, men over tid vil staminaen være nødvendig at fremelske.

Presset uden bold skal fx stadig blive bedre, genpresset skal også stå stærkere, og så skal man med bolden også lægge på. Disse elementer bliver afgørende for at sikre oprykningen og for at sikre at man er en konkurrencedygtig modstander i Superliga-regi.

Jeg mener, at Krogh har læst situationen pt. rigtigt og holder fast i at bruge begge systemer som muligheder vil det kunne udvikle holdet. OB vælter sig ikke i kantspillere, reelt set mener jeg, at kun Deedson er bedst som kant. Derfor giver det også mening at tolke 4-3-3 så åbent som OB gjorde mod Roskilde.

Spillere som William Martin, Marcus Jensen og på sigt Hansborg kan nyde godt af, at OB opererer med en trekant forrest og ikke nødvendigvis kantangribere, alle tre spillere er nemlig gode i mellemrummet og det er det man får med 10’er-positionen, samtidig med at de også kan spille den brede position.

Der er mange grunde til at Ole ”spion” Nielsen kalder 4-3-1-2 for gudesystemet, for OB kan det over tid være nøglen til at blive unikke og dermed kompetente modstandere i dansk topfodbold.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen