Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Få indlægget læst op:

 

Ordet øve har fået sin retoriske renæssance i OB i 2025. Det var det ord, Troels Bech brugte, da han skulle argumentere for, hvorfor Søren Krogh skulle fyres og erstattes med Alexander Zorniger. Tyskeren havde nemlig brugt hele sin fodboldtilværelse på at øve sig i den spillestil Troels Bech gerne så OB praktisere. Hvorimod Søren Krogh kun havde øvet sig i den 1. divisionssæson, han fik inden sparket i slutmaj 2025.

Den øvede Zorniger blev derfor træner for det uøvede OB-hold og udover holdets manglende øvelse, så var staben heller ikke øvet i hverken spillestil eller trænerstil. Derfor gik juli, august og september også med at øve sig ekstra meget, inden koncerterne begyndte at klinge bedre.

Der var dog klangstykker undervejs, udekampen mod FCM og sejre over Viborg og Randers hjemme gav toner af fynsk relevans i landets bedste række. Resultatet i Parken var også en smuk bedrift, men oftere og oftere kom falske toner ind i spillet og efter Brøndby-kampen på vestegnen spredte tonerne sig også til spillerne og eksperterne. Kriseskiltet bippede og det Mayerhoferske banner med Auf Zorniger vertrauen wir følte sin første modvind.

Øvelse gør mester

Men har man tid til at øve sig? Fodbold er i dag ekstremt, når det kommer til mængden af kampe, mængden af træningspas, mængden af mennesker som følger sporten, mængden af eksperter og journalister som lever af at dække sporten. Både Zorniger og Bech forholder sig ofte også mere til, at fodbold er en del af underholdningsbranchen end en sport.

Sport findes efterhånden kun i de discipliner, vi ser til OL. Her har atleterne tid til at øve sig i fred, fordi deres hverdag ikke dækkes, som var det et folketingsvalg.

Derfor har mange klubber også valgt at nedbringe behovet for øvelse ved at rekruttere efter kvalitet, men som FCK’s efterår har vist, er det ikke altid nok at have de 22 bedste spillere. Fodbold handler trods alt stadig om relationerne mellem spillerne på banen. Derfor er det at øve sig stadig vigtigt.

Man kan også, i sin rekruttering, vælge spillere, som passer til den stil man praktiserer, men det kræver, at man har en konkret spillestil. Det har været en udfordring i OB at få de to ting til at passe sammen. Ligesom det er en udfordring i mange andre klubber. Derfor handler træning også om at tilpasse spillerne til stilen.

Her kommer den øvede Zorniger ind i OB med hatten fuld af idéer om, hvordan stilen implementeres, men udfordres af spillernes læringskurve. Nogle har let ved at tilgå stilen, andre har svært ved at komme overens med stilens krav.

Hvor tidligere trænere har undladt (eller ikke vidst hvordan de skulle) at italesætte spillernes mangler på træningsbanen, har tyskeren en mere bramfri tone, som konstant korrigerer spillernes fejl. Ingen i hierarkiet er fredet, selv de bedst betalte spillere kan få en røffel, hvis de ikke leverer.

Det kræver øvelse at kunne være i sådan et pres, hvis man som privilegeret spiller har været vant til at kunne leve af sine individuelle kvaliteter. I OB er træneren øverst i hierarkiet, ingen bestrider denne position og det har spillerne skullet øve sig på at håndtere.

De har også skullet øve sig i en stil, som ikke altid giver mening – især ikke hvis man er opdraget i den nyklassiske udgave af possession-fodbold, hvor rundgangen med bolden er vigtigere end genpresset, hvor man ofte står i lav blok, hvis modstanderne er bedre og hvor den taktiske forberedelse på modstanderen er i højsæde.

I den tyske udgave af OB har man mere fokus på at genvinde bolden, mere fokus på at skubbe op i duellerne og frem i banen og så har man ikke haft det største fokus på modstanderne, for som Zorniger siger, så er det svært at håndtere hvad andre gør, når man ikke selv ved hvad man skal gøre.

OB har altså prioriteret at øve sig på sin egen stil i stedet for, at forberede sig på hvordan modstanderne spiller. Noget som visuelt har været illustreret af de taktiske træninger, hvor B-holdet ikke har benyttet modstandernes forventelige system, men spejlet OB’s system.

Udviklingen har været gunstig for OB, efter otte runder havde OB otte point og en målscore på 13-20, fra runde ni til atten har OB hentet atten point og en målscore på 19-17. Den periode har OB mødt Brøndby to gange og har en negativ målscore på 2-9 fra de kampe. Hvornår de stabile udtryk begyndte er svært at indramme fuldstændig, men udekampen mod Viborg viste, at OB nu også kunne præstere efter pausen.

Øvelse og tålmodighed har betalt sig i Ådalen indtil videre, og det er en vigtig hændelse at huske, når forårets kriser presser sig på, for det vil de formentlig gøre.

Fra 3412 til 4222

Systemer handler om materiale. Mange trænere bryder sig ikke om at tale om systemer, fordi det reducerer det de oplever, når de ser en fodboldkamp. En klog træner sagde engang til mig, hvis du vil træne et fodboldhold, skal du lære at se hele banen hele tiden. Som tilskuer følger vi ofte bare bolden, det gør en fodboldtræner ikke. Han følger både bolden og sine spilleres positionering.

Så når man efter en kamp spørger en træner til systemvalg, så kan han svare tusind ting. For spillerne har været i mange forskellige positioner i løbet af kampen både med og uden bold og i transitionsfaserne.

Fx har OB i 442 haft en målsparkskombination, som nærmest var en diamant. Askou spiller målmand, som søger at ramme en 6’er (gerne Falk), som spiller Bürgy, når Falk er dækket, går Ouedraogo ned og modtager – allerede her er OB systemisk langt væk fra den 442 eller 4222 som vi efterfølgende prøver at bruge som skabelon for at kunne forstå kampen. Når OB har målspark, spiller de (med keeper) en 3-1-3-2-2.

Når OB angriber på sidste tredjedel, kan det være endnu sværere at se systemet, fordi bevægelserne for bolden er kontinuerlige og dermed opløses systemer. Derfor ville man måske komme længere og dybere ind i forståelse af trænernes valg, hvis man spurgte til typer.

”Det ligner, at OB spiller med to 6’ere og to 10’ere, hvad gjorde det ved jeres offensiv i dag?” Med sådanne spørgsmål kommer man tættere på, hvad forandringen fra 3412 til 4222 er. Fordi man har fjernet en centerback og sat en 10’er ind. Men når OB forsvarer i restforsvar, har man stadig tre mand, nu er det bare Falk eller oftest Ouedraogo, som er tredjemanden, hvilket forandrer udtrykket i hvordan man kan forsvare i restforsvar.

Hjemme mod Vejle kunne Zorniger, med vanlig ironi, have påstået, at OB med bolden på modstanderens banehalvdel spillede 3-1-4-2.

Hvorfor så overhovedet kalde den for 4222, når det jo meget sjældent er sådan de placerer sig? Netop fordi det siger noget om typerne på banen. To backs, to centerbacks, to 6’ere, to 10’ere, og to angribere. At Ejdum og Falk så er polyvante og kan bruges på flere positioner øger kun variationsmulighederne.

Defensivt ender OB oftere i en 442, hvilket har gjort det nemmere for dem at forsvare, fordi rollerne har været tydeligere for spillerne. Nu skal centerbackerne ikke længere i samme grad forsvarer 360 grader om egen akse, men kan oftere lade mellemrummet foran dem varetages af 6’erne. De skal heller ikke orientere sig mod to medspilleres handlinger, men kun en. Den største gevinst er dog, at OB nu er flere fremme på banen i presset, hvilket begrænser gennembrudsmulighederne fra modstanderens første fase til anden fase og fra anden til tredje fase. OB lukker banen bedre af længere fremme, selvom AGF lykkedes med at lokke OB ud af position i de første tyve minutter i Aarhus i 442’en.

Men det handlede måske lige så meget om manglende mod fra OB-spillerne i det høje pres.

2026 forude

OB har ikke haft for vane at møde 2.divisionshold i træningskampe, men ikke desto mindre har man planlagt to kampe mod hhv. Skive og Næstved fra landets tredjebedste række, som indledningen på 2026. Hvad er meningen med at møde en så ”svag” modstander kunne man med rimelighed spørge. Svaret finder vi måske i det faktum, at Zorniger prioriterer at have fokus på eget spil så tidligt i sæsonen og det gøres nemmere mod modstandere som formodes væsentligt svagere.

Da tyskeren blev træner i Brøndby, prioriterede han også at møde Danmarksseriehold og 2. divisionshold i den første fase af sommeropstarten, netop for at kunne træne spillestil mindre forstyrret. Den mulighed fik Zorniger ikke i sommer, da han ankom til OB. Her var modstanderne valgt på forhånd og selvom Zorniger fik ekstra kampe i programmet, blev det ikke mod lavere rangerende hold end B93.

De to kampe mod 2. divisionsholdene skal bruges til at få OB op i tempo, men også på at rykke dem tættere på udtrykket igen. Selvom Vejle- og Fredericia-kampene gav et godt praj om OB’s retning, skal der bygges ovenpå. Det første skridt skal tages i de kampe og det skal følges op mod forventeligt bedre østeuropæisk modstand i Albir og slutteligt skal det manifesteres mod Brøndby i den sidste træningskamp.

De første to kampe spilles også i en transitionsfase, hvor spillerne skal vende tilbage til Ådalen efter en juleferie eller for Ouedraogo en slutrunde. De unge akademister vil uden tvivl fylde en del i billedet i Ådalen og for dem er modstandere som Skive og Næstved også en mere spiselig modstand end superliga-hold.

Transfers kommer også til at fylde en del i januar i hvert fald på rygtebørsen, men mon ikke OB sender et par spillere videre og selv henter et par stykker. Lige nu ligner Tom Trybull en færdig mand i Ådalen, så hvis han vil spille kampe i sin karrieres efterår, skal han nok finde et andet sted. Målmænd er der nok af, så her sker der måske også noget og hvad med en James Gomez? Er han tilfreds med at være fjerde-femte valg på centerbacken? Grubbe har udløb til sommer og kan forhandle med andre klubber. Og så er der en spiller som Ejdum, der har taget en del eksperter med storm siden FCN-kampen i Farum.

Det kunne blive fire-fems farvel og dermed to-tres goddag til OB i januar, men Bech går nok efter lidt mindre aktivitet end det. Under alle omstændigheder skal OB gå efter øvede spillere i dette vindue, nogle som kan det Zorniger efterspørger i sin spillestil.

Et bedre sted

Jeg har fulgt OB i mere end 30 år, jeg har fulgt OB intenst de seneste seks sæsoner. Jeg har sjældent haft en mere positiv tilgang end jeg har lige nu. Og det er farligt at sige højt, men nu gør jeg det. Bech og Zorniger har fat i den lange ende. De har lagt en retning for den base som Bech skabte gennem sin første sæson som sportsdirektør. OB er under kyndig genopbygning, kyndig fordi den nu foretages af nogen, som ikke bare ved, hvordan man bygger en fodboldklub op, men også fordi de kender OB og kender konkurrenceforholdene i Superligaen. Fordi de prioriterer egen stil før andres.

Der kommer skvulp i vandet, foråret bliver ikke en ren skønsang. Det er jo heavy metal football det her. Der er to simple scenarier for foråret:

1. OB får tilstrækkeligt med point til at komme ind i topseks, men derfra bliver der en del kampe, hvor forskellen op til toppen af dansk fodbold gør, at pointsnittet ikke bliver det højeste.
2. OB misser topseks, men får leveret en række stabile præstationer i kvalifikationsspillet.

Der er selvfølgelig mange andre scenarier i spil, men umiddelbart lyder de overstående to vel mest sandsynlige?

Pointer er i hvert fald, at OB ikke kommer i mål med udtrykket i denne sæson. OB bliver ikke et fuldendt konkurrencedygtigt hold af én sæson med Zorniger, de er stadig i gang med at øve sig. Kampen i Aarhus bekræfter denne påstand. Afstanden er stadig lang i reel kvalitet, som var det, der afgjorde pokalkvartfinalerne.

Vi kan dog endelig se skyggerne eller konturerne af den kvalitet, som skal bringe OB hen til et mere stabilt og resultatskabende sted. Skrøbeligheden findes dog, for lige nu bæres retningen af Bech og Zorniger, reelt set kan deres succes først bedømmes, når de har fået et par sæsoner under bæltet.

Så det er en tynd gren jeg hænger min optimisme på, men trods alt en gren der ligner noget der er hold i. Den følelse havde jeg også undervejs med Wesström, men der fulgte spillet på banen aldrig trop. Alm havde ret beset kun en god periode og en håndfuld gode kampe.

Derfor skal denne blog heller ikke ses som en overgivelse til Bech og Zorniger, for vi skal aldrig gå naive til dem der forvalter OB, men denne gang har de herrer heldigvis styr på den lange ende, og det skal også høste ros til de herrer – lige nu giver øvelsen mening, lige nu nærmer OB sig heavy metal football.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Lyt til udsendelsen fra Stemmer Fra Ådalen via din foretrukne podcast-afspiller eller herunder: