Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Denne udgave af Mellemrummet udkommer udelukkende som tekst.

”Uhhhh, det er mærkeligt/At ha’ det sådan her/Uhhhh, men sådan er dét/Og sådan må det være” synger Patina i sangen Sådan må det være fra 2021. Selvom sangen primært handler om et indre ubehag, så kan selve omkvædet sagtens beskrive mit nuværende forhold til OB.

For det er grundlæggende set mærkeligt at mærke en positivitet omkring OB. De seneste 13 års alarmklokker sidder i mig, den mindste fremgang, ja, håbet følelse fremmed og det er mærkeligt at have det sådan, at man faktisk tror på oprykningen og tror på bedring.

Man kan sagtens fare i flint over kampene mod Vendsyssel og B.93, man kan sagtens råbe ”hvad sagde jeg”:  ”Der er ingen tvivl om, at de hold, som evner at skabe en bredde i sin trup, som kan håndtere stilen og taktikken kommer længst. Se på Silkeborg, som har haft en skadesplaget sæson, som har solgt profiler, men som stadig spiller med i toppen af superligaen. Den evne skal OB have, men det kræver også, at man kan rotere.” Mellemrummet 25. september 2024.

Men så fræk vil jeg ikke være. Jeg vil i højere grad tillade mig at efterspørge noget, fordi jeg i denne ambivalens af optimisme og frygt (for at blive såret igen) savner noget, som jeg kan forholde mig til.

Ambitioner eller endnu bedre visioner

Jeg tillod at bruge google som mit vidne. Jeg ville se hvor ofte ordet ”ambition” blev benyttet enten af Troels Bech eller af OB. Jeg fandt, at Niels Thorborg i slut maj udtalte, at OB skal hurtigt tilbage i Superligaen og at der vil blive allokeret midler dertil. Jeg fandt, at OB – nu repræsenteret ved Troels Bech – havde ambitioner med Identitetsprojektet.

Når jeg så søgte på visioner, skete der intet. Algoritmen havde ingen visioner hos mig. Hvilket vel stemmer ganske fint overens med mit blik på OB, for selvom man i 1. division har masser af succes, så har man ikke en offentlig kendt sportslig vision for hvad man vil.

For en oprykning er ikke nok. Som moderne fodbold drives, kan du ikke nøjes med at forholde dig til næste kamp, du er nødt til at tage stjernekikkerten frem og spejde langt ud i horisonten af din klubs potentiale. Hvor er OB nu og hvor skal OB være om fem-ti-femten år?

Det tætteste vi kommer på en sportslig vision for OB de seneste mange år, er Thorborgs vision om, at klubben også skal eksistere, når han er væk. Hvilket jo giver fremtidens arvtagere frie rammer.

Den seneste strategi var ikke et visionspapir, her lyder visionen, at OB skal være noget odenseanere og fynboer skal være stolte af. Hvad betyder det? Dette fortsættes med en vision om at være en fast del af mesterskabsspillet, være bæredygtige og have en rød tråd fra akademi til førstehold.

Det er bare ikke visionært, for det er enten ukonkret ”være stolte af” eller retningsløst at være en del af mesterskabsspillet. Man havde opnåede én plads i topseks da strategien blev skrevet, men alligevel fortsatte man målet uden at ændre på udgangspunktet.

En vision for OB kunne være, at klubben altid skal spille med om medaljer eller at klubben altid skal spille med om Europæisk pladser. Herfra kan man begynde en proces henimod at opnå dette mål. Rummet mellem nuværende position og altid i toppen kan sagtens være langt, hvis man blot arbejder henimod denne vision.

Derfor havde det for mig været bedre, hvis Thorborg havde sagt; ”OB skal tilbage til den absolutte top af dansk fodbold, vi skal kunne at spille med om medaljer”. Så kunne jeg nemlig forlig min indre utilfredshed med OB i den nuværende position klubben er i. Så ville jeg med rette mene, at kampene mod Vendsyssel og B.93 var problematiske. Sandheden er bare, at OB’s vision eller ambition er at vende tilbage til Superligaen og that’s it!

Min frygt er, at man påbegynder næste sæson med en vision om at overleve. Det er ikke udviklende.

Bottom up eller top down

Identitetsprojektet er jo en klassisk bottom up-proces, hvor forskellige aktører får taletid og ikke kun direktionen. Der er en vis bredde med styregrupper, følgegrupper osv. Enhver tanke er ligestillet med den næste i sådanne projekter. Selvom dette medie har bragt nogle tunge personligheder (Keld Bordinggaard fx) til bordet, så bider menigmandens holdninger sig også fast i fremdriften af projektet.

Jeg vil dog alligevel gerne kaste en foreshadowing (på dansk forudgreb) ind; jeg tror, at hovedparten af dem der bløder striber, drømmer om et mesterskab. At identitet handler om sportslig succes, selvom der uden tvivl er mange andre gevinster ved at være OB-fan. For mig personligt er det min relation til mine brødre og to af mine drenge, som dyrkes i templet med det klingende navn Nature Energy Park.

Men vi er der, fordi vi drømmer om, at OB vinder. Vi drømmer om at vinde noget. Der er mange gode ting ved at afklare, hvad OB er ud fra, hvad OB var. Det vigtigste er, hvad OB skal blive til. Hvilket Identitetsprojektet sagtens kan hjælpe med at afklare, men ligegyldigt hvad, så handler det om at vinde.

Rigtig mange bottom up-processer ender dog med at blive til en top down-proces, fordi nogen med beslutningsretten skal træffe de afgørende valg. Nogle gange spildes hele processen, andre gange overlever den, når chefen skal forvalte.

Det værste der kan ske, er, at der intet sker. Processer skal følges til døren, gode intentioner skal blive til gode handlinger, som kan ses i fremtiden.

Hver vores vision for OB

Jeg kunne sagtens opstille en vision for OB lige her, og jeg oplever, at mange på de sociale medier, som indeholder snak om OB også kan opstille visioner. Det er bare lidt ligegyldigt, fordi det forbliver vores visioner og aldrig klubbens. Jeg kunne også have visioner for mine børn, men jeg tænker det er bedst, hvis de får deres egne.

Et er at have en vision, men noget andet er at arbejde sig hen imod en vision. Gennem familien, skolen og fritidsaktiviteterne føres børn hen imod en vision for deres eget liv, som de så forløser gennem valg af uddannelse, job og egen familieform.

En fodboldklub har ikke det samme lukkede kredsløb, men skal have mange elementer til at spille sammen. Først og fremmest skal man have visionen, som egentlig også skal spejles i potentialet. OB har på forhånd et økonomisk efterslæb over for klubber som FCK, Brøndby, FCM, AGF og til dels FCN. Derfor kan man ikke som udgangspunkt have en vision om at spille fast med om mesterskaber, hvilket AGF og FCN heller ikke kan.

OB kunne dog godt have en vision om fast deltagelse i Europa. Først og fremmest betyder det, at man hvert år får mindst to europæiske kampe om deltagelse i enten Conference League, Europa League eller Champions League. Disse kvalifikationskampe kan opnås gennem pokalfinalesejre, topplaceringer (mesterskaber) eller play-off-kampe.

Der er altså flere muligheder for at få succes, og målet er rimeligt let målt. Med baggrund i 13 års resultattørhed, så er visionen svær realiserbar også når man pt. rumsterer på anden klasse, så virker det helt ude i hampen overhovedet at forestille sig denne vision.

Det er dog heller ikke visionens forløsning som er i scene, det er vejen derhen – det er ekstremt vigtigt, at OB melder visionært ud, men samtidig erkender, at det tager år at nå derhen, men hverdag de møder ind i Ådalen, så er det med sigte på at nå visionen, som skal være sportslig og ikke kommerciel.

Først og fremmest skal man afkode alle de faktorer som er afgørende for at kunne opnå den sportslige vision:

Økonomi

Faciliteter

Spillestil

Akademi

Stab

Spillertrup

Disse seks kunne være et udgangspunkt for en analyse af faktorer. Begynder man med økonomi, så kan man se, at FCK og FCM har været med i Europa mere eller mindre kontinuerligt, men Brøndby, AGF og Silkeborg har også haft en del kvalkampe de seneste år, hvilket kunne indikere, at muligheden for kvalkampe faktisk kan opnås gennem en mindre økonomisk investering end den FCK og FCM bringer til bordet.

Faciliteter taler selvfølgelig tilbage i økonomi, det er en afgørende faktor at have et moderne fodboldanlæg. I 70’er, 80’er og 90’er trænede alle på stenmelsbaner om vinteren og græs var smukt hvis det fandtes på kampbanerne. Sådan er det ikke mere. Her er OB ved at falde helt fra, selv med hybridbanen på stadion er man efterhånden et facilitets-uland. Skal Silkeborg været spejlet, så giver deres kunstgræsbane dem en fordel, som de profiterer af.

Her kommer identitetsproblematikken. Vil OB hellere spille på kunst? NEJ, råbes der. Skal OB være i Ådalen? JA, råbes der? Benspændene for faciliter er altså ikke kun økonomi, men også identitetsfunderet.

Spillestil er noget jeg har vendt utallige gange i dette blogformat, men den spiller en central rolle, for måden som Silkeborg, Viborg, FCN, AGF og Brøndby (før GFH-indsprøjtningen) har kunnet konkurrere med de økonomiske sværvægtere har været igennem en afklaret spillestil. Denne afklarethed har skabt fortrin fordi den har understøttet spillernes relationelle forståelse af spillet på banen. Den fordel har OB haft svært ved at skabe. Derfor skal der sættes rigtig mange ressourcer af her, igen spiller økonomi en central rolle.

OB skal simpelthen kunne drage fordel af sin stil, fordi den økonomisk er billigere end rekruttering af spillere. Og her spiller Akademiet en vigtig rolle, for de her været leveringsdygtige af mange talenter, men transitionen fra Akademi til førstehold har været hæmmet. Bl.a. pga. stilen som ikke har været i sync mellem Akademi og førstehold. Det at der nu holdes møder med fast interval mellem Troels Bech, Søren Krogh, Tonny Hermansen, Ivan Poulsen (U19-træner) m.fl. betyder, at man arbejder på denne del af udviklingsarbejdet. Desværre peger møderne bare ikke en i nogen sportslig vision (i hvert fald ikke en vi kender).

På akademi-niveau spiller OB faktisk ofte internationale kampe, bl.a. vandt man sin egen Christian Eriksen-Cup, hvor bl.a. tyske og hollandske hold deltog. Her er afstanden fra OB til Europa ikke så stor.

Staben er jo kernen i hverdagen, men det er svært at sætte en formel op for hvad der er det rigtige at have i staben. FCN har ifølge kommentatorerne på TV2 tusind mand ansat i deres stab, mens Silkeborg har 2,5 – det er groft sat op, men rummer essensen i mit argument. Hvad nytter tre assistenter, hvis du ikke magter at lytte til alle tre? Omvendt kan man spørge; er to mand nok til at se og analysere kompleksiteten i fodboldspillet?

Der findes ikke et rigtigt svar, ligesom man heller ikke kan afgøre med en impulsfølelse, at Søren Krogh er den forkerte mand til jobbet. Sådanne betragtninger skal skabes gennem den udvikling med systematisk har sat i gang. Hvad er visionen, hvor langt kan den person bærer os hen imod visionen? Hvornår skal han eller hun skiftes ud? Hvem kan erstatte og hvorfor er det bedre?

Spillertrup er en dynamisk størrelse, som ikke kan ligestilles med noget andet arbejdskollegie. Spilleren er en arbejdsplads i sig selv, fordi han brødføder ikke bare sig selv, men også en agent og måske endda endnu flere aktører. Derfor bliver en trup ofte en gruppe af virksomheder, hvis kompetencer skal forenes for at levere et produkt (sejre). Til at styre de mange virksomheders samarbejde, (virksomhederne er repræsenteret med hver deres CEO, der dog er meget lydhør overfor deres HR-chef (agenten) og bestyrelsesformanden (forældrene)), har vi en mellemleder, hvis job konstant er til forhandling på sociale og reelle medier.

Jeg siger ikke, at grunden til, at Silkeborg oplever en større succes end mange andre skyldes, at mange spillere på Silkeborg-holdet nærmest ikke har haft en agent inden de skrev under med klubben, men det er påfaldende, hvor få etablerede superliga-spillere Kent Nielsen og Co. har opereret med. OB kan ikke bare trykke crlt c/crlt p og gøre som Silkeborg, men på en eller anden måde skal klubben knække koden til, at få virksomhedsejerne til at samarbejde bedre end modstanderens hold gør.

Utømmeligt emne

Jeg ville ønske, at OB havde en sportslig vision, som jeg reelt set kunne møde klubben med. Alt hvad jeg skriver i denne blog, kommer på baggrund af mine tanker om, hvor OB burde tænke sig hen. Måske vil hverken Thorborg eller entouraget have en ambitiøs vision. Måske handler det bare om, at OB skal være i top12 i Danmark.

Det betyder alverden for tilgangen til spillet, hvilken sportslig vision man har med holdet. Jeg blev egentlig heller ikke færdig med nogle af de seks faktorer som jeg var inde på spillede en afgørende rolle for at opnå visionen. Fx kunne man under økonomi vurdere om, man skulle igangsætte projekter for at øge likviditeten i klubben, udvide ejerkredsen fx.

Under faciliteter nåede jeg ikke til stadionbyggeriet og jeg kunne blive ved. OB balancerer på en knivsæg, hvor man nu ligner en oprykker, kan man snildt ligner en nedrykker om 12 måneder. Det er ekstremt mange faktorer, som skal passes og udvikles for, at man kan rykke sig. Det hele kræver dog, i min optik, at man ved hvor man skal hen.

Det er afgørende for alle parter at kunne pege på noget (visionen) for at forklare, hvorfor man gør som man gør. Fx var det frækt at pege på at OB burde rotere mere for at sikre fremgangen og fremtiden tilbage i september, fordi målet var at vinde så mange kampe som muligt, fordi visionen var at rykke op. Stabilitet giver resultater var det korrekte rationale, men her bliver visionen en dum makker, fordi den er så kortsigtet.

Havde man kunnet stille med samme hold fra juli-maj, så havde valgt det, fordi det spejlede målsætningen, men hvad havde man så kunne stille med i næste sæson? Visionen skal være så langt væk, at den tvinger beslutningsprocesserne i hverdagen til at have øje for den. Jo tættere den kommer på, nu mere forhippet bliver man på at nå den, hvilket kan kuldsejle det længere sigte.

OB skal have en sportslig vision; ”Og sådan må det være!”

Tak for i år!

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen