Mellemrummet: Mellem virkelighed og drøm
Af Thomas Dahlslykke
Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:
Jeg har længe fulgt med fra sidelinjen i diskussionen om OB, 1. division og niveauet til Superligaen. Sætninger som; ”med dette hold ville vi få det svært i superligaen”, ”med dette spil og udtryk får vi det svært” osv. Grundlæggende set, så er det jo svært at være uenig i, at det at vinde 2-1 over Kolding ikke er et argument for Superliga-berettigelse.
Det er dog også en forsimpling, som egentlig ikke fører noget med sig. Bare i slutspillet i NordicBet Ligaen i foråret formåede AaB hjemme at spille 3-3 mod og vinde 3-2 ude over Kolding. I weekenden vandt AaB 3-0 hjemme mod Sønderjyske. Både AaB og Kolding havde fem gengangere i weekendens kampe.
Det er uoverskueligt svært at vurdere noget på baggrund af en enkeltstående kamp, selv tre kampe i streg siger nødvendigvis ikke nok om et holds niveau. Denne blog vil forsøge at angribe kompleksiteten i at skulle forholde OB til virkeligheden og drømmen.
Virkeligheden
Når OB på fredag møder HB Køge, så går de ind til kampen med et mindset om at spille imod HB Køge. De ser videoer af deres seneste kamp mod sjællænderne, men de ser også videoer med klip fra østkystklubbens seneste kampe mod FCK og Roskilde, hvor præstationer har været på et højere niveau end tidligere i sæsonen.
Det er Krogh og kompagnis virkelighed. De skal ikke spille mod Lyngby eller Sønderjyske eller en tredje bundklub fra Superligaen; de skal spille mod en bundklub fra 1. division. De kan ikke stille med de spillere, de rekrutterer til januar og i juni/juli næste år.
Uge efter uge skal OB forholde sig til de hold man møder i 1. division, man skal være gode til at spille mod de hold – det er det taktiske fokus. Så har man også en spillestil, man gerne vil udvikle, men det kommer i anden række, og man må gå på kompromis med dele af stilen; man må acceptere, at spillere ikke altid lever op til aftalerne.
Spillerne er også i udvikling. Der er mange akademister omkring holdet, som ikke er færdigudklækkede professionelle fodboldspillere; de skal lære det. Ejdum er et eksempel på dette, han er i en rivende udvikling, og lige nu kender vi ikke topniveauet. Derfor er det også underligt at skulle vurdere, om Ejdum kan blive en profil i Superligaen eller ej. For lige nu udfordres han på 1. divisionsniveau, og her er han langt hen ad vejen en profil for OB.
En spillers potentiale er en bemærkelsesværdig størrelse – bare se Albert Grønbæk, som tog Danmark med storm i den seneste landskampsrunde. For få år siden kunne han ikke være fast mand i AGF. Hvis vi kun bedømmer spillere ud fra, hvordan de spillede sidst, så ville mange af spillerne ikke være gode nok til Superligaen, men de mødte heller ikke et hold fra Superligaen.
Et andet eksempel kunne være Mathias Greve og Daniel Høegh, som begge er profiler i Randers, men kæmpede med niveauet i henholdsvis Brøndby og FCM. Det taler ind i, at pres betyder noget. For de var begge erklæret dygtige nok, men de stod måske ikke distancen. Og her skal vi huske at presset på Ejdum, på Fenger og på resten af OB’s spillere nok mere ligner presset på Brøndby og FCM end presset på Randers, selv i 1. division.
Det er en grundlæggende del af OB’s identitet, at der er pres på. At der er utilfredshed med præstationer, at polemikken omkring klubben fylder meget. Som den gør det i AaB og AGF. Det er også OB’s virkelighed. Så en sejr over Kolding er ikke nok, den skal helst være mere helstøbt, set fra et fan-perspektiv. Fodbold er bare ikke altid så enkelt. Du kan vinde på Estadio Santiago Bernabéu, hvis du møder op med den rette forberedelse, indstilling, kynisme og held. Held betyder alverden i fodbold, fordi det kan ændre en kamps dynamik; se Vejle-FCK i weekenden, Vejle har en stor chance få minutter før FCK får et “FCK-straffe”. Havde Vejle scoret, havde det været en anden kamp.
Selvfølgelig spiller kvalitet en rolle, når det kommer til held, for eksempel viste unge William Martin høj kvalitet ved sin scoring mod Kolding. Den sparker man bare ikke så nemt ind, men det gjorde han, og det gav OB tre point og bragte dem tættere på det, der for alvor betyder noget: Oprykningen.
Drømmen
De fleste med stribet hjerte sukker dybt, når tabeller og resultatlister tjekkes. OB er stadig blot på anden klasse. Derfor får vi lyst til at tale om Superligaen, og OB’s returnering til dette for nu forjættede land. Derfor drømmer vi om, at det var AGF og ikke Kolding, vi mødte i fredags. Og der er lighedspunkter mellem de to hold. Stram organisation, gode uden bold, fysisk stærke.
Hillerød og Fredericia kunne da også være divisionens Silkeborg og FCN; Horsens kunne være FCK, og man kunne blive ved. Det er bare et fatamorgana, for klubberne er dem, de er og OB er, hvor de er. Det er en opgave, der skal løses, før man kan gå til den næste opgave. Fodbold er ikke politik, hvor man forestiller sig, at man kan løse fremtidens problemer uden at kende dem. Fodbold handler først og fremmest om resultater, og med resultater kommer drømme, som kan blive til visioner, som kan blive til målsætninger.
Selvom OB inden sæsonen nok havde målsætningen om oprykning, så havde man nok justeret den målsætning, hvis resultaterne havde gået den gale vej. Man talte heller ikke om mesterskab i Herning i den sæson de lå i nedrykningsspillet. Resultater definerer altid, hvad man kan opnå.
Lige nu er resultaterne gode, men arbejdet fortsætter, for succes skal avle succes, især fordi det KAN skabe et rygstød ind i næste sæson. Drømmen må gerne være en drivkraft, men man bliver ikke bedre af at drømme; man bliver bedre af at træne.
Processen er ligeglad med hvilke række du er tilmeldt
OB skal finde sig selv, det anerkender man fra OB’s egen side med tiltag som IdentitetOB. Jo flere kampe, OB kommer ud til kampene med samme mindset, med samme intention, jo bedre bliver man også. Det fokus er en proces, som tager tid. Ting åbenbarer sig også, når man kontinuerligt gør det samme. Læring kommer gennem gentagelser og forbedringer.
Man bliver klogere på faldgruber og fordele, fordi man har roen i at gøre det samme. Den konstante justering; mange nye rekrutteringer og lignende benspænd besværliggør udvikling. Derfor står OB nu med en unik mulighed for både at udvikle og skabe resultater, dog på en lavere hylde. Alligevel udfordres OB på de rigtige parametre, kritik udefra, modstandere som bryder rytmen; alt sammen noget som skal gøre OB stærkere.
Det gør bare ikke en eventuel kommende sæson i Superligaen lettere. Den forenkler ikke fremtiden, men måske kan man stå bedre imod de udfordringer man møder, fordi man har haft tid til at undersøge dem.
Processen er ligeglad med niveauet, fordi den kræver opmærksom altid. Tidligere har man valgt i OB at skubbe processen i baggrunden, fordi resultaterne har truet eksistensen. Processen er ikke nemmere, fordi man spiller 1. division. Den er heller ikke sværere. Den er der, og den skal håndteres, og man skal tro på, at gennem processen vil man blive stærkere til det, man arbejder på.
Derfor skal processen også være synlig for dem som indgår i processen, og gerne også for os andre. OB skal finde håndtagene til at klare HB Køge i den proces, de er i lige nu. Fordi HB Køge er dem, de møder lige nu. OB bliver ikke et bedre hold af, at de forestiller sig, at de spiller mod AGF, eller at de ser rækken som en træningsturnering.
De skal gå efter at være den mest suveræne udgave af dem selv. De skal være ærgerrige og kæmpe for at overpræstere, det må være værdigrundlaget. Den bedste træning er at træne sig til at møde dem, du skal møde i virkeligheden, ikke dem du drømmer om at møde. For så mister du det fokus, processen forlanger af dig på et givent tidspunkt.
Tag det seneste pokaleventyr, hvor man i kampene op til finalen fuldstændig mistede fokus på at opnå en forholdsvis billig 7. plads. I stedet endte man med en 8. plads og en tabt finale. Hvis OB ser sig selv som bedre end den række de er i, så ender de med at være dårligere end den række de er i. Det er faren ved fejlagtige perspektiver.
Derfor tjener det også Krogh og Co. til ære, at de har manifesteret vigtigheden af næste kamp over for truppen . Det tjener processen til ære, fordi de er koblet sammen.
Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.
Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen