Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Sidste sæson formåede AaB at hente 24 point på de første ti runder i NordicBet Ligaen. Det havde OB allerede opnået efter otte runder. Vejle havde for to sæsoner siden også 24 point efter ti runder. Det indikerer, at OB er godt på vej mod oprykning, men intet er sikkert, før matematikken går op, og dertil mangler OB historisk set stadigvæk næsten 40 point.

Jeg har længe været fortaler for at holde fast i samme startellever uge efter uge, fordi kontinuiteten skaber resultater, men efter Roskilde-kampen kom der en snigende fornemmelse ind i disse tanker om kontinuitet. Bør man holde fast i de samme elleve eller trænger man til at ryste posen lidt.

Ugens mellemrummet vil belyse fordele og ulemper ved at rotere, og til sidst vil det genrejse debatten om Søren Krogh, som har kontraktudløb sommeren 2026. Men assistenten Mads Lyng har allerede udløb til sommer, og også her skal man overveje kontinuitet eller rotation…

Forsvaret

OB har voldsomt mange forsvarsspillere. Hele seks centerbacks og fire højrebacks. Selvom Owusu og Mickelson ikke har brilleret på denne side af seneste landsholdssamling, så er der et stykke ned til henholdsvis Grubbe og McCoys niveau. Sidstnævnte har ikke været i truppen siden B.93-kampen på Østerbro. Derfor er det ikke oplagt at rotere på de positioner.

Det kunne det til gengæld være på centerbacks-positionerne. Gomez har en forholdsvis høj fejlprocent for en centerback, og Paulsen har både mod Horsens og Roskilde lavet flere fejl, end han gjorde i sæsonens begyndelse. Der er også nogle taktiske elementer, som får mig til at advokere for, at Krogh og co. skal overveje en rotation i bageste kæde.

OB forsvarer med en ekstrem høj baglinje, hvilket kræver fart i stængerne på centerbackerne. To gange mod Roskilde kom Paulsen i problemer med disse højintense returløb. Første gang da både han og Gomez gik frem mod en duel, som skabte bagrum, Gomez fulgte sin mand til dørs, men alligevel kan han slå en tværgående aflevering, som Paulsen ikke er i nærheden af at dække. Anden gang var i anden halvleg, hvor Paulsen blev støbt i cement på sidelinjen, og Roskilde reelt set brændte sin chance for et 3-2-mål.

Skal OB fortsætte med så høj en bagkæde, så er Paulsen ikke fremtiden i det centerforsvar. På Superliga-niveau vil der være for mange og for hurtige angribere, som vil udnytte det. Men hvem siger, at det er intentionen? Måske skyldes den høje bagkæde i højere grad, at modstanderne vurderes således, at OB skal stå højt nu, og så regulerer man, hvis man rykker op. Så kunne Paulsen sagtens have en berettelse på OB’s hold.

Det er ikke fordi Slotsager er et lyn, men han er hurtigere og bedre i dueller på fart end Paulsen, og selvom Slotsager nok er fortid til sommer, så vil man ved at bruge ham, kunne holde fast i den offensive tilgang. Så skal man rekruttere en centerback (måske allerede i januar) med fart og spilforståelse som kompetencer.

Man kunne også argumentere for, at Gomez burde en tur på bænken, for at forstå, at den til tider sløsede omgang med bolden og modspillere altså ikke er foreneligt med OB’s værdier. Gomez har bare en fart, som er svær at undvære for Krogh og Co. De skal dog også være bevidste om, at Ivancevic og Slotsagers kvaliteter skal bruges til at forstærke holdet, når det defensivt tager lidt vand ind, og det må man sige at fire indkasserede mål i to kampe er et udtryk for.

Midtbanen

Ejdum viser sig frem uge efter uge, hans motor er nu stærk nok til halvfems minutter, og han har et drev med og uden bold, som er misundelsesværdigt. Og så er han blevet en målscorer, hvilket føjer endnu mere til den hurtigt voksende værktøjskasse, som Ejdum bærer rundt på.

De to makkere på midten er dog mere tvivlsomme i kontinuerlige præstationer. Havde Morten Olsen været træner, ville han nok have sagt, at Bonde er meget undervejs i løbet af kampene, og ja, Bonde har gerne op til flere afslutninger. Han spiller også en rolle i gennembrudsspillet til afslutningsspillet, men jeg er ikke imponeret endnu.

Jeg synes, at han spiller for langsomt. Jeg savner kødmadder, når han går i duel. Og så savner jeg, at han scorer nogle flere mål. I min optik er han slet ikke uundværlig; jeg savner faktisk lidt passion fra Bondes side, lidt mere attitude fra viceanføreren.

Manneh er lidt en speciel case. Han har skabt flest chancer og flest store chancer med hele seks store chancer. Hjørnesparkene fra gambianeren er pt. OB’s farligste offensive våben, som vil være træls at undvære. Samme kampindflydelse kan Bonde ikke prale af.

Manneh vil godt kunne spille 8’er i stedet for Bonde, han vil ikke komme i feltet som Bonde, men i mellemrumsspillet og gennembrudsspillet er han bedre end Bonde. Og Bondes nuværende defensive formåen vil Manneh godt kunne matche.

Manneh mangler omvendt noget defensiv koncentration til at være 6’er, når OB er i ubalance, som ved 2-1 målet i søndags. Her vil Trybull kunne forstærke OB, derfor bør det overvejes, om enten Bonde eller Manneh skal en tur ud til splinterne i bænken.

Angrebet

Fenger er havnet i en dum klemme. Han sammenlignes af fans med Kjerrumgaard, samtidig med at han selv vil bevise sig som 9’er. Fenger er ingen Kjerrumgaard, men han er noget andet, som har sin berettelse i startopstillingen. Jeg savner stadigvæk, at Jensen og Deedson bliver bedre holdspillere. Deedson profiterer ved 1-0 mod Roskilde af, at Fenger og Paulsen tager duellerne omkring ham, så han får frit løb, men det er sjældent, Deedson gør det samme for sine holdkammerater.

Jensen kæmper også med det. Han burde være stærkere i 1v1-spillet, men han virker lidt selvtillidsforladt. William Martin har budt sig til gennem hele sæsonen; han er klart en bedre presspiller end både Jensen og Deedson, han er selvtillidsfuld og opportunistisk i sit spil. Så måske skulle han afprøves fra start?

Selvom jeg til enhver tid helst vil se ham på en 8’er-position, så ville jeg i den nuværende situation seriøst overveje at spille ham som falsk 9’er (han har 9’er-positionen som udgangspunkt, men falder ned i 10’er-rummet når OB er i boldbesiddelse). Så ville jeg skubbe Fenger tilbage på kanten, men med tilladelse til at søge 9’er-rummet konstant. Det ville sende Jensen eller Deedson på bænken, for selvom haitianeren scorer to mål mod Roskilde, så kunne man godt forlange mere af ham i andre dele af spillet. Han er blandt andet også noget passiv ved Roskildes reducering.

Trænerbænken

Med frygt for at Troels Bech skælder mig ud, næste gang jeg viser mig i Ådalen, så vil jeg tillade mig at rejse spørgsmålstegn ved situationen på trænerbænken. I forhold til Søren Krogh kan Bech godt tillade sig at være tålmodig, udvikles holdet, mens resultater er gode, så er det formentligt oplagt i foråret at forlænge kontrakten med Krogh.

Men hvad nu hvis kampene mere ligner dem, vi har set mod Horsens og Roskilde, end dem vi så mod Hobro og Fredericia? Skal Krogh så føre holdet videre? Man kan ikke forvente meget mere af OB lige nu, end det vi får, men om ikke så længe skal der være fremgang i spillet. Og netop evnen til at kunne rotere, skal være noget, som Krogh skal kunne formå.

For der vil komme en udskiftning i truppen hen over det næste år, men udtrykket, stilen, skal forblive den samme, det skal Krogh lægge på. Han har dog vist gode takter med sine indskiftninger i løbet af efteråret, hvor han både har skiftet målscorere og stabilisatorer ind – senest lykkedes Trybull med at forstærke defensiven, mens Martins dynamik gav et pust til offensiven i den fleksible 4-1-2-1-2 som OB spillede fra indskiftningen af Martin til Slotsager kom ind og man gik over til 3-5-2.

Mads Lyng er endnu en case, som Bech skal forholde sig til. Er Lyng fremtidens assistent i OB eller skal det være på den position, hvor Bech vil sætte et aftryk på trænerbænken? Indtil videre har Lyng stor succes med sine offensive dødbolde, og selvfølgelig er han jo en del af hele den fremgang, OB har haft i juli, august og september.

Findes der alternativer? Ja, der vil altid være andre muligheder for Bech, hvis han vil noget andet på trænerbænken, men den cost-benefit-analyse er ikke nem. Kontrafaktisk kan man godt påstå, at OB næppe havde rykket ned med Andreas Alm som træner. Han kunne noget, når det kom til at sikre overlevelse. Bare se, hvordan han senest ændrede Norrköpings dårlige sæsonstart til en forholdsvis sikker position i rækken.

Men OB var nok heller aldrig blevet bedre med Alm end nr. 8. Så et alternativ til Krogh og Lyng skal kunne flytte klubben, samtidig med at resultaterne er aptimale og den balance er svær. Jeg har ikke svaret på nuværende tidspunkt.

Rotationer skal gøre OB stærkere

Der er ingen tvivl om, at de hold, som evner at skabe en bredde i sin trup, som kan håndtere stilen og taktikken kommer længst. Se på Silkeborg, som har haft en skadesplaget sæson, som har solgt profiler, men som stadig spiller med i toppen af superligaen. Den evne skal OB have, men det kræver også, at man kan rotere.

Og Krogh har sine muligheder for at rotere, for at forstærke sit hold fra bænken, og det vil gavne holdet, at han måske begynder at rotere lidt mere. Det behøver ikke være i alle kæder på en gang, men måske i en enkelt kæde ad gangen. Jeg ville personligt kigge mest mod midtbanen, fordi jeg mener Trybull skal ind og spille fra start nu.

Men Martin som falsk 9’er kunne også være en fræk detalje fra Kroghs side.

Krogh og Lyng måles hver uge, også på deres evne til at skabe bredde i truppen. Bech træffer næppe nogen forhastede konklusioner, men han vil uden tvivl overveje, om trænerteamet håndterer de muligheder, de har optimalt. OB skal kunne håndtere den form for modgang skader, afgange og karantæner skaber, og indtil videre kunne man godt ønske en lidt mere stabil håndtering, end den som Horsens og Roskilde-kampene har vist.

For hvis OB skal have en berettelse i top 10 i Danmark, skal man kunne tåle at rotere sine spillere.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen