Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Sæsonen er forbi, de 25 år i superligaen er forbi og dette er det sidste mellemrum på denne side af 1. juli – der skal dog nok komme en blog, hvis der kommer skrivekløe i fingrene. På bagkant af gårsdagens pressemøde på Nature Energy Park vil jeg kaste mig ud i en spillestilsanalyse af det meget begrænset information de høje herrer havde til os på nuværende tidspunkt. Det kom dog nogle go’bi’er ud af Troels Bechs lomme, da Obstruktion interviewede ham efterfølgende.

4-4-2 med en diamant på midten

Ovenstående er nok det, jeg har skrevet eller sagt mest, når jeg har skullet forholde mig til OB’s system, og jeg tænker faktisk, at fremtiden kan byde på lige netop dette system. I de sidste tre kampe, som OB fik i Superligaen i denne omgang, var det, det foretrukne system, og det gav seks point. De seneste to klubber, Troels Bech har enten været sportsdirektør eller træner i, har spillet det system. Pillen peger derfor meget i den retning for OB.

Systemet kan dog aldrig stå alene, der skal nogle spillestilsværdier med, og dem kommer Bech med i interviewet med Obstruktion: ”Jeg kommer jo med mine egne præferencer, og de gange jeg har været i OB, har jeg nok prøvet at skabe noget, der var mere tiki taka, end godt er. Nu er der andre, der skal være med til at sige noget om det her end mig, men jeg har nok efterhånden indset, at OB er mere Frem Valby, end det er FC Nordsjælland.”.

Dette siger noget om relationen til bolden, tiki taka handler om boldbesiddelse, spil på tredjemand og spillere i de rigtige positioner, noget som FCN har brillieret i, i dansk kontekst. Det er dog ikke noget, som man har haft held med at implementere i OB, selvom man har gjort nogle forsøg. Bech forsøgte fx seneste gang, han var i Odense, og Kent Nielsen havde også en possessionorienteret spillestil.

Da Andreas Alm kom til, ville han ikke tale om possession, men i realiteten blev hans spil præget af possession og mangel på forløsning af netop boldbesiddelsen. Dygtige possessionspillere er dyre, derfor har OB haft svært ved at rekruttere dem. Jeg har tidligere skrevet det, og jeg står ved, at OBs nuværende trup ikke har det tekniske niveau til at kunne spille possessionfodbold.

Bech kobler også til akademiet, når han skal udlægge synet på spillestil: ”Når jeg ser akademiholdene, og når jeg hører Tonny Hermansen tale om det, så er det også noget med, at man skal kunne knokle, og man skal kunne løbe. Så tænker jeg, at de fleste hold har behov for at løbe meget, og det skal vores hold også kunne.”.

Koblingen mellem akademi og førstehold er ekstrem vigtig, derfor skal førsteholdet måske bevæge sig i akademi-retningen. Her handler det om vilje til at ville knokle, tage løbene, reagere, når man taber bolden ved at gøre alt, hvad man kan få at vinde den tilbage. OB’s hold er ikke i dårligere form end andre hold, men de spillere, som har præget holdet, har ikke haft den rigtige mentalitet. Man har ikke løbet nok meter, selvom man godt kunne.

Det er en fortærsket pointe, at Richard Møller Nielsens hold kunne løbe solen sort og dermed vinde kampene, fordi de havde overskuddet de sidste tyve minutter. I dag kan alle hold løbe solen sort, fordi alle er ekstremt fokuseret på den fysiske træning, men fysisk træning er kun en forudsætning, det afgørende er det mentale, for at kunne præstere dit maksimale, så skal du være mentalt ovenpå, samtidig med at du skal have den rette mentalitet.

Et hold kan godt tåle at have en, som ikke nødvendigvis bidrager med andet end sin kreativitet, men så skal resten også udføre sine opgaver til fulde. Under Alm var der meget fokus på, hvor mange højintense løb, spillerne kunne præstere, og derfor skulle nogle spillere spare på de defensive løb, for at kunne profitere i de offensive.

Denne strategi er i min optik fortænkt.

Enhver aktion er den vigtigste for ni ud af ti markspillere, ellers så overlader du for meget ansvar til de enkeltes evner. Derfor skal OB’s spillestil også være præget af offervilje og hårdt arbejde, det er jo tydeligvis også noget Adelgaard, Ejdum, Fenger og Luca kan forholde sig til. Som Bech selv siger det: ”(…) derfor tænker jeg, inden vi får bolden til at glitre af guld, så må den gerne glitre af sved og knokkelfedt. Blod er også okay, især hvis det er de andres. Hvis man må sige det.”.

OB skal altså være et kollektivt, duelstærkt og fremadrettet fodboldhold, og her kommer 442 med diamanten tilbage. Det er et system som er meget kompakt, det bringer spillerne tæt på hinanden, fordi man spiller med en 6’er, to 8’ere og en 10’er. Man overfylder midtbanen, og det gør det svært for modstanderen at vinde andenboldene.

Derudover får man den fordel i spillet med bolden, at modstanderen vil have svært at lukke alle de centrale spilåbninger dette spil fordrer. Den forreste trekant med 10’eren og de to 9’ere har masser af rum at søge, når de først får bundet modstanderens centerbacks og 6’er. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver dynamiske spillere, som gerne løber dybt, bredt og meget. Der er ikke noget værre for centerbacks, end have mange spillere at forholde sig til.

Pres fo’bold er den sidste del; når OB ikke længere skal være possessionorienteret, så betyder det, at man skal spille meget mere direkte. Det fører til flere dueller, flere boldtab og overlader også bolden til modstanderen. Derfor skal OB også kunne presse højt. Igen er der de fordele i 442 med diamanten, at der er balancespillere i 6’eren, som hele tiden kan måle temperaturen på, om modstanderne kan bryde igennem presset. 6’eren findes også i 433, som også kunne blive systemet i OB. Det system har dog den minusside, at det ikke så fynsk en ting.

OB har haft størst succes med en frontduo, ikke at fortiden er et godt argument, så lad mig komme med et andet. De kantspillere OB har, både i førsteholdstruppen og på akademiet, er ikke kun kantspillere, de en moderne schweizerknive, som kan bruges både i 9’er- og 10’er-positionen. Havde OB spillet 442-systemet, mens Breum var i klubben, havde han været genial på 10’er-position, fordi han er eminent til at finde rummene på banen.

Hvad synes Krogh?

Som jeg allerede sagde i breaking-udsendelsen mandag formiddag, så kender Krogh og Bech hinanden, hvilket Bech selv bekræfter over for Obstruktion: ”Jeg kender Søren fra Pro-Træner uddannelsen (…) og jeg ved, han er en bragende dygtig træner.”

De er altså ikke fremmede for hinanden, Bech og Krogh, men om Kroghs fodboldfilosofi flugter med Bechs syn på, hvad OB skal være, bliver spændende. For det var først i det sidste Hail Mary, at Krogh skiftede til den spillestil, Bech umiddelbart taler ind i. Krogh er positionelist, inspireret af Arteta i Arsenal. Derfor kan idéen om spillet blive en afgørende sten i skoen, for om Krogh er den rigtige eller ej.

Der er også noget kulturelt på spil, for hvordan ser Krogh på kulturen? Er han enig i, at den er så problematisk som Bech fremstillede den på pressemødet? Og hvad med relationen i trænerteamet? Alt er til eftersyn, og derfor skal man også kunne se sig selv i det eftersyn. Når kulturen skal bygges op omkring hårdt arbejde, er de fleste nok enige om, at det er rigtigt. Det er bare ikke sikkert, at vi ser ens på, hvad hårdt arbejde er. Jeg tror, at Bech taler om en meget mere fysisk vinkel på det hårde arbejde, end på den taktiske forberedelse – den er også vigtig, men jeg tror, at Bech mener, at tiden mere skal bruges på græsset end i videorummet. Også her kan filosofier være modstridende. Godt nok har de trænet længere tid under Krogh, end de gjorde under Alm, men meget af træningen gik mere med positionelle spil end med fysiske spil.

Hvad med gør oppe, skal man også gøre nede, sagde en matematiklærer engang til mig, når jeg skulle udregne ligninger. I OB hedder den mere: Hvad man gør nede, skal man også gøre OB. Når OB har sten at stå på, som Bech sagde på pressemødet, så må det være akademiet han taler om. Også her skal Krogh være klar til en bevægelse tættere på akademiet, tættere på den måde, de opfatter spillet på.

Det er det, de to formentlig skal tale om i den kommende tid. Faktisk har de kun denne uge til at nå frem til en plan. Således at Krogh kan komme på ferie, skal han være træner for OB, så skal han være veludhvilet og frisk d. 24. juni.

Når alt det er sagt, så tror jeg faktisk Krogh er villig til at strække sig meget langt for projektet, han har et enormt engagement, så det kan sagtens vise sig at være det rigtige både for ham og for OB at fortsætte samarbejdet.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen