Mellemrummet: Hypen om Typen: En nørdet guide til Zornigers OB

Af Thomas Dahlslykke
31. januar 2026

Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Få indlægget læst op via denne afspiller:

Jeg er i den yderste ring af det limbo, som Superliga-pause er bygget op af. Jeg har gennemført, nu-trækker-vi-lige-luft-ind-limboet, som kom efter pokalkampene mod AGF, så kom jeg til nu-er-det-jul-limboet, hvor interessen for britisk fodbold lige går et nøk op, men efter nytår kommer det-er-jo-ikke-ægte-fodbold-limboet, hvor jeg apatisk prøver at se Liverpool – Burnley. Nu er jeg endelig nået til den yderst ring, hvor forventningens glæde klart er den største, samtidig med at frygten rejser sig. De der stormkampe i Spanien var da ikke så godt…?

Dette Mellemrum handler dog ikke direkte om britisk fodbold, træningskampe eller kan ses som en gennemført optakt til de kommende fire kampe. Nej, dette Mellemrum er en mere nørdet udgave. En abstraktion fra forventninger, frygt og filantropi.

Du kender sikkert boks til boks midtbanespiller eller Lerke Rammings 6’er, du kender også til backer og wingbacker, til falske 9’ere og targetangriberen, men har du hørt om Volante, Carrileros eller en Trequartista?

Her på kanten af sæsonens genoptagelse og et transfervindues lukning vil jeg nørde mig ned i dybden af, hvordan OB’s udtryk kan forstås og hvorfor Zornigers stil både kan være perfekt og farlig for OB.

Hypen om typen

Lade os begynde ved målmanden. Langt de fleste mener, at Myhra er den bedste målmand i OB’s trup, hvilket nok heller ikke er helt ved siden af. Især ikke hvis målmandspositionens ypperste karakteristika er at udgøre en sikker sidste skanse med flotte redninger. Myhra har ikke haft den bedste halvsæson som målmand, men har leveret kampe, hvor man kunne skimte potentialet. Der er dog elementer i OB’s spillestil, som udfordrer den høje nordmand. Først og fremmest er spillet mod fødderne ikke en spidskompetence, hvilket har skabt nogle problemer henover efteråret. Dernæst er Myhra ikke den skarpeste sweeper-keeper.

Netop sweeper-rollen er vigtig for Zorniger og spillestilen, fordi man gerne vil stå med en høj bagkæde og derfor skaber masser af bagrum, som modstanderne kan angribe. Sweeperen var oprindeligt den centrale centerback i en trebackkæde, som fejede de dybdegående bolde og modspillere væk ved at læse spillet. I en firbackkæde kunne man også finde ham, så længe man ikke opererede med zoneforsvar. Her blev sweeper-rollen gentænkt til at alle fire i bagkæde havde et fejearbejde for sin nærmeste.

Senere kom blokforsvaret til at dominere og især hold der prioriterede en høj blok havde brug for at målmanden kunne tage den i sweeper-arbejdet. Derfor var Theo Sander også mere interessant end en Nathan Trott i sommerens jagt på en målmand. OB har brug for en målmand, hvis styrker ikke blot er i det lille felt, men faktisk også uden for felterne.

I en generativ tidsalder kunne det være nærliggende at smelte Myhra og Sander sammen til én sweeper-keeper, men så gik der næppe fem sekunder før en international klub meldte sig på banen.

Medmindre dette Mellemrum skal slå rekord for mængden af tegn, må jeg hellere gribe til mere hårdføre metoder overfor, hvor meget jeg skriver om hver position. Centerbacks er en hybrid størrelse og Troels Bech førte i januars begyndelse endnu en italesættelse til hvad en centerback i OB skal kunne. Klubben ønskede at hente en centerback med accenter i offensiven.

Det er egentlig ikke noget usædvanligt, at en centerback fungerer som en slags playmaker, gennem historien har der været mange defensive spillere som har kunnet sætte spillet fra bageste kæde. Fx havde en sweeper-type ofte også et overskud på bolden, som gjorde ham i stand til at sætte spillet. Bürgy er sådan en type i OB lige nu. Han har nogle facetter i sit fremadrettede spil med bolden, som rimer på direkte fodbold. Bedst illustreret i Viborg, hvor det er hans fremlægninger, som åbner kampen for OB. Kunne man også have en ekstra af den type i truppen, ville Zorniger blive glad. Askou og Bojang kæmper pt. om pladsen ved siden af Bürgy, og for ganske kort at forklare, hvorfor Zorniger overvejer Bojang, så handler det meget om Bojangs evne til at forsvare fremad.

Zorniger er vild med, at spillerne forsvarer fremadrettet, dvs. går op i duellerne foran dem og fortsætter fremad. Selvfølgelig skal man også ”passe på nede bagved”, men stilen er først og fremmest angribende. Her er Askou lidt en anden skole, det var måske også derfor han fik 45 minutter som central midt mod Næstved, fordi man ville have ham op i det rum, han skal blive bedre til at være i.

Askou er en fremragende forsvarsspiller med et stort potentiale, men i Zorniger-stilen slår hans possession-opdragelse og sweeper-orientering lidt gnister. Askou skal spille bolden hurtigere og han skal turde spille den oftere frem i banen og så skal han blive bedre i sit forrum. Zorniger ønsker nemlig 360 graders spillere.

Wingbacks! OB spiller stadig med wingbacks, Zorniger opererer ikke med kanter, men han vil gerne udnytte pladsen i siderummene til at backerne kan komme i overlap. Måske er det derfor, OB er lidt forsigtige med at forlænge med Owusu, fordi OB faktisk vil have en lidt anden type end den inverted back, som Owusu gennem sin hollandske skoling godt kunne ligne.

Jeg synes, at Owusu er klubbens bedste back, men som typer er wingbacktyper McCoy og Sørensen måske mere nogle af de kridt-på-støvlen-typer, som Zorniger godt kan lide.

Midtbanen er i min optik den mest interessante. Jeg vil her bringe nogle terminologier på spil, som måske kan illustrere, at OB i holdets centrale akse har noget unikt på spil: Destroyer er det første begreb og faktisk snart 100 år gammelt. I fodboldens barndom fandtes midtbanen ikke, men som en reaktion på regler som fx offside, skete der en forandring. I Nordeuropa blev 3223-systemet indført, mens man i syden valgte 2323. Denne udvikling gjorde, at mange hold begyndte at spille med en defensiv midtbane foran forsvaret, dennes opgave var primært at ødelægge modstanderens forsøg på at bryde igennem centralt i banen.

OB har et par destroyere i truppen, men for Zorniger skal denne type have nogle specifikke accenter i offensiven, som især Tom Trybull har svært ved at leve op til. Ouedraogo har nemmere ved det, samtidig med at han også har noget carrilero i sig. En carrilero er en spiller som evner at arbejde sidelæns i banen, dvs. en spiller som dækker et stort område foran forsvaret. Sådan en spiller er adræt og hurtig, men også god til at læse spillet således, at evt. huller bliver lukket.

Ved siden af Ouedraogo spiller Falk i OB’s udgave af 4-2-2-2, men Falk er en anden type end burkineren. I nogle faser af spillet bruges Falk som en regista, hvilket bedst oversættes til dybtliggende playmaker, det var sådan en rolle Antonio Conte omskolede Christian Eriksen til, da de begge var i Inter. Den mest kendte regista er nok André Pirlo, som både i AC Milan og Juventus skabte niveauet for den position. Falk er dog ikke en rendyrket regista, han har også elementer af Mezzalaen i sit spil, hvor han er positioneret i halvrummene, når OB angriber. Falk bevæger sig, som Ouedraogo sidelæns bare med et offensivt sigte. Falk bliver dermed en moderne 8’er, når OB er i tredje fase af spillet.

Foran Ouedraogo og Falk har Arp og Ejdum været foretrukne, men nu byder Suhonen sig til. De tre har noget forskelligt at byde ind med. Ejdum er på mange måder en kompleks spiller, som kan meget. Han har denne sæson spillet centerback, venstre back, central midt og offensiv midt. Når han spiller central midt (vikarierer for Falk eller Ouedraogo) så tilføjer han noget andet spilmæssigt til OB’s spil end de to andre. Han minder om en Volante, som er en defensiv midt, som evner at drive bolden frem gennem modstanderens kæder. Når Ejdum spiller hakket længere fremme fortolker han tendenser, som ses overalt i Europa i disse år, hvor hold enten spiller 442 med brede kanter, der kan trække ind i banen i tredje fase eller de spiller med to 10’ere bag en enlig angriber. OB gør noget tredje, Ejdum er både højre midt, højre 8’er og højre 10’er. Han skal søge mellemrum og halvrum, for at kunne være et led mellem opspil og angrebsspil. En moderne 10’er, som qua sin duelstyrke og sit drev på bolden kan operere overalt på banen.

Arp har på mange måder været en oplevelse for fynske og danske fodboldfans. Da han kom til OB havde han primært spillet angriber og OB opgør ham også som angriber, men i realiteten er han nok mere en trequartista – her kunne man sagtens spørge om det ikke bare er et andet ord for 10’er? Det mener jeg ikke det er, men jo Arp er 10’er i systemet, han er dog ikke låst mere i sin position end at han kan være en playmaker fra alle rum på banen. Den frie 10’er, som skaber spillet omkring sig. Uden bold er han en offensiv presspiller, som ofte er den første til at bryde kæder.

Suhonen er OB’s nyeste skud på midtbanestammen, derfor har jeg ikke et udvidet billede af ham endnu, men jeg vil alligevel pege på, at han hverken minder om Ejdum eller om Arp, han tilfører noget helt tredje. Beskrivelserne af Suhonen har peget på en teknisk boks-til-boks-spiller, som scorer højt på løbeindsats og tilstedeværelse i begge felter.

Suhonen kunne derfor godt være en rigtig 8’er, som er vertikal i sine bevægelser, hvor både Ejdum og Arp har flere horisontale løb i deres repertoire – det er dog kun gisninger, men mod det polske hold havde Suhonen flere dybdeløb i feltet end man typisk ser Arp og Ejdum i. At han er teknisk, er der dog ingen tvivl om.

Helt fremme har OB tre spillere som virker til at være i spil. Grot ligner en target-mand pga. sin størrelse, men ofte befinder Grot sig i rummet, som typisk tilhører 10’ere eller falske 9’ere. Grot er faktisk en meget dynamisk spiller, som søger det korte pasningsspil. Han komplementeres ofte offensivt med Ganaus, som er en helt anden type, som de færreste fodboldhold har haft plads til i de seneste mange års 433-, 4231-, 343-agtige systemer, hvor man kun spiller med en angriber. Ganaus er nemlig en dybdeløber fra 9’er positionen.

Den rolle har ofte ligget hos kanterne, som både har skullet gøre banen bred og dyb, for at trække mest muligt i modstanderen. I OB er det dog ikke planen at trække modstanderne fra hinanden, men i stedet overfylde rum, for at tvinge modstanderen til at afgive rum. Når man klumper spillet sammen, så bliver de vertikale løb i banen vigtige og her har Ganaus været nøglen for OB i efteråret.

Niemiec har samme potentiale, men han har endnu til gode at ramme det rigtige intensitetsniveau i kampene.

Systemisk konklusion

Jeg forholder mig ekstremt meget til 4222-systemet i min gennemgang, men det interessante ved at tale om typer er, at andre systemer sagtens kan komme i spil under Zorniger. Vi har allerede set en del til 3-4-1-2-systemet, hvor Arps trequartista-rolle var endnu mere udtalt, men hvor centerbackernes evne til at forsvare fremad virkelig blev udstillet.

Med rekrutteringen af Suhonen kan en anden Zorniger-klassiker måske også blive relevant. Umiddelbart har OB med finnen fået endnu en 8’er og derfor kan truppen nu mønstre to 8’ere som både kan forsvare og angribe, derfor kunne man ændre systemet til 4-1-2-1-2, hvis Falk eller Ouedraogo ikke er med. I et evt. kvalifikationsspil kan vurderingen også blive, at man ikke behøver en destroyer og derfor prioriterer en regista på 6’er-positionen med en volante og en boks-til-boks-spiller på hver sin side.

Zorniger har i hvert fald en trup, som har flere strenge at spille på end man tidligere har set i OB. Det virker mere gennemtænkt med flere forskellige typer til samme position, fordi man kan ændre kampbilledet med sine gamechangers og fordi man kan udvikle sine unge spillere i en retning, hvor deres accenter kan bidrage positivt.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

 

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?