Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

16 kampe inde i sæsonen og med en landsholdtermin giver det mening at stoppe op og undersøge statussen i OB. Hvordan står det til i klubben med spillestilen og hvordan præsterer man i de underliggende data? Disse spørgsmål vil denne og næste uges Mellemrummet forsøge at besvare.

Vi begynder med spillestil og for at understøtte kvaliteten, vil jeg endnu engang læne mig op ad den del af bogen Hvor svært kan det være? som Mads Davidsen har skrevet. Den giver nemlig nogle simple spørgsmål til, hvordan man kan observere en spillestil. Jeg vil ikke besvare alle spørgsmålene, jeg kan hellere ikke besvare alle lige dybdegående, for så blev denne blog til en bog i sig selv.

Davidsen taler om principper og underprincipper i spillestilen, jeg vil begynder med principperne og gennemgå dem i en form for Q&A, hvilket betyder at formen på Mellemrummet er lidt anderledes end normalt. Denne form fortsætter i gennemgangen af underprincipspørgsmålene.

Principper

Hvordan vil OB score mål?

En tydelig tendens i OB’s strategi, når det kommer til at score mål har været standardsituationer. Hele 16 af OB’s 41 mål kommer efter en standardsituation. Det svarer til at 39% af målene kommer efter hjørnespark, frispark, indkast eller straffespark. Hvilket peger på, at OB fokuserer meget på denne del af spillet.

Der er dog et andet element i denne strategi, for OB har faktisk også en måde at fremprovokere de mange hjørnespark på, som også taler ind i, hvordan OB gerne vil score sine mål.

For OB ønsker mange gennembrud på siden af modstanderens bagkæde, enten via overlappende backs, 8’er-løb eller angribere som løber bredt. Denne angrebsvariation betyder, at modstanderen ofte tvinges til at bruge baglinjen som en ekstra forsvarsspiller, for at stoppe OB’s gennembrud.

Et sidste centralt element i OB’s strategi for at score handler om det direkte spil op gennem banen, hvor det nye system med mange centrale spillere betyder, at man kan profitere af overtalssituationen, som fx målet til 1-0 mod Horsens, hvor man reelt spillede 4v3, hvilket gjorde at mindst én altid var fri.

Hvordan vil OB undgå at der bliver scoret mål imod dem?

OB har flere strategier for at undgå, at modstanderen scorer. Fx begynder man sit forsvar ekstremt højt på modstanderens banehalvdel, hvilket betyder, at modstanderen enten skal sparke bolden over presset eller forsøge at spille sig igennem presset.

Når modstanderen lykkes med at slå bolden, så har OB en høj bagkæde, hvilket gør, at de ikke efterlader mellemrum mellem presset og bagkæden. Der hvor der er plads er mellemrummet mellem bagkæde og målmand, men at slå dybdebolde fra egen bagkæde er ikke nemt for ret mange modstandere, i 1. division er det de færreste, som kan det.

Bliver bolden derimod spillet igennem OB’s pres, så skal bagkæden falder med dybdeløberne og midtbanen skal reorganiseres i en lav blok. Her handler det for OB om at bryde modstandernes spil, hvilket kan bruges til at skabe kontrasituationer.

Hvordan vil OB vinde bolden tilbage, når de har tabt den?

OB arbejder med at højt genpres, lige som de arbejder med et højt pres. Begge dele handler om, at OB hurtigst muligt ønsker at genvinde boldbesiddelsen. Fra lav blok handler det, som nævnt, mere om at skabe fordelagtige situationer at bryde modstanderen på. Det er dog begrænset, hvor ofte OB ender i lav blok. Fx mod Horsens vælger man at lokke dem til at slå indlæg fra yderligere positioner, hvilket gør det nemmere at vinde duellen, fordi bolden er længe i luften.

Hvordan vil OB agere og organisere dig, når de har mistet bolden?

De fleste steder på banen går man i genpres, det er kun hvis det er forreste mand, som taber bolden, at genpresset ikke altid sættes ind. De agerer, som nævnt, ud fra en idé om at reetablere boldbesiddelsen hurtigst muligt, og derfor sker organiseringen med henblik på at kunne genpresse.

Det betyder, at systemet skifter alt efter, hvor bolden tabes.

Underprincipper:

Nu kan man egentlig godt stå af, som læser og lytter. For det er hovedtrækkene i OB’s spillestil. Det man ser på stadion, er et OB-hold, som enten søger gennembruddet på sidste tredjedel eller jagter bolden, for at generobre den. Fx mod Horsens, hvor Ivancevic slog rigtig mange bolde op mod Kjerrumgaard og Deedson for at true både bagrummet og mellemrummet på Horsens banehalvdel.

Men hvis du jo gerne vil have lidt mere nørdet viden, så læs eller lyt endelig videre, for i dette afsnit vil jeg gennemgå underprincipperne.

Referencepunkter offensivt og defensivt: Er rum, medspillere, modspillere eller bolden vigtigst? Hvordan har OB defineret og afklaret dette, så spiller både forstår og agerer efter dem?

Der er en hierarkiforståelse mellem rum, medspillere, modspillere og bold, som kan afklare OB’s valg. Alt efter hvilken fase man er i, agerer man forskelligt, hvilket kan gøre det lidt komplekst at skulle formulere et præcist svar på dette spørgsmål. Jeg vil dog alligevel prøve med nogle perspektiver.

OB vil meget gerne finde rum omkring modspillerne offensivt. Vender jeg tilbage til Ivancevic’ lange afleveringer mod Horsens, så er det et eksempel på følgende hierarkiforståelse offensivt. Først og fremmest slår man bolden efter en medspiller, derfor kan vi antage, at Kjerrumgaard er referencepunktet, når OB slår høje bolde.

Den høje angriber har så to rum som sine referencepunkter, alt efter om bolden skal heades videre = bagrum eller lægges af = mellemrum. Man kan godt tale om at disse rum også er personificeret af hhv. Deedson og Ejdum. Derfor er hierarkiets øverste par; medspiller – rum. Tager vi så Bondes oplæg til Kjerrumgaards mål, så bliver referencepunktet for Bonde faktisk modspillerne, hvor efterlader de rum.

Derfor kan vi tale om et hierarki, som hedder: medspiller – rum – modspiller – rum – bold. Rum spiller dermed en central rolle, men er sjældent det første spillerne orienterer sig efter. Fordi OB har mange spillere centralt, giver det også mening at orientere sig mod medspiller før rum.

Uden bold er det referencepunktet i højere grad bolden – modspiller – medspiller – rum som er hierarkiet, når man går efter at erobre bolden, men i det høje pres (eller høje blok) er hierarkiet mere flydende, fordi man lukker banen centrale rum og skaber 1v1 i siderummene er der forskel på, hvordan angribernes hierarki, midtbanens hierarki og backernes hierarki er.

Derfor ser man nogle gange 8’erne presse i siderum, andre gange ser man backerne gå højt osv. Det er situeret hvornår, hvem gør hvad.

I lav blok har man fokus på at lukke mellemrum og halvrum, hvilket gør at man accepterer siderumsspil. Trybull spiller en central rolle og midtbane og angreb orienterer sig efter Trybull.

Der virker til at være en rimelig forståelse blandt OB’s spillere, men samtidig spiller OB med høj risiko i nogle faser af spillet, som gør, at forsvaret kan se uheldige ud.

Hvor mange rum deler OB banen op i?

Vertikalt; altså på langs ad banen tolker OB banen i fem rum, to siderum (højre og venstre side) to halvrum (højre og venstre) og et centrum. Horisontalt ligner det at man opererer med eget bagrum/1. fase, eget forrum/mellemrum til gennembrud til 2. fase, 2. fase, mellemrum til 3. fase, 3. fase i siderum og 3. fase i halv- og centrum (bagrumsspil/afslutningsspil).

Det giver fem-seks rum horisontalt i banen. Dette uddybes lidt under de næste spørgsmål.

Hvor mange faser fortolkes spillet ud fra?

Jeg vil faktisk påstå, at OB har fem faser, fordi man er meget fokuseret på mellemrummene på banen – med mellemrum menes der rummene mellem modstandernes kæder. Både Trybull, Bonde og Manneh har flere situationer hver kamp, hvor de søger at blive retvendte efter en fejlvendt aflevering (hvor man modtager med ryggen mod modstandernes mål), for at bryde kæderne på denne måde.

Tager vi 1-0 målet igen, så vender først Trybull op i banen og finder Ejdum, der vender op i banen og finder Bonde retvendt. Kun Bonde og Kjerrumgaard får bolden foran sig i dette angreb.

Hvilke situationer i de forskellige faser ønsker vi at fremelske og kontrollere?

Det er præcis sådanne faser de ønsker at fremelske, hvor enkelte spillere kan bryde igennem modstandernes kæder med bolden.

Sådan forholder det sig også defensivt, hvor igen Trybull og Ejdum er i scene, fordi de som regel er positioneret mellem modstandernes kæder, derfor kan de bryde bolde i modstandernes pasningsspil. OB ønsker at fylde banens rum ud, man oplever også en høj grad af forskydninger, og af dynamiske repositioneringer, hvor 8’ere kan falde ned og supplere 6’eren og nærmest systemisk skifte til en 2-4-2-2-formation, eller en 4-2-3-1, eller en 3-4-1-2 osv. Bemærk at man systemisk næsten altid har fire linjer med spillere, hvilket også taler ind i at man tolker banen vertikale del i fem-seks rum.

Hvilke rum vil vi primært angribe og forsvare og hvordan?

Jeg vil forsøge ikke at gentage mig selv for meget, men i stedet uddybe lidt. OB har formodentlig en strategi om, først at angribe i centrum, så halvrum og så siderum. Fra siderum har man igen en intention om at først angribe halvrum med shortpassing og dernæst centrum med enten cutbacks eller høje indlæg.

Forsvarsmæssigt søger man faktisk at undgå det man selv ønsker at opnå, men med den finte, at man godt kan lokke modstanderen til at spille centralt, fordi man er i overtal og dermed kan bryde bolden derinde.

Afstande mellem spillere og kæder defensivt og offensivt?

Når OB presser, så er der meget kort imellem spillerne. Her søger man at lukke banen, ved at skubbe bagkæden helt op til midterlinjen. Den sammen intention har man i lav blok, hvor det store målfelt udgør bagkædens linje og kæderne står tæt foran dem. I middel blok er der dog noget afstand i holdet, hvilket handler om at lokke modstanderne til at søge den centrale aflevering, fordi det er den man gerne vil bryde.

Offensivt søger man faktisk mere afstand mellem spillerne, for at skabe plads, hvis modstanderen står dybt. Man søger at lokke dem fremad for at skabe rum at spille bolden i.

Hvordan agerer vores restforsvar uden bold? Og Hvordan agerer vores restangreb uden bold?

Vi har snart været hele vejen rundt og alligevel knap nok skrappet i overfladen af de mange mange beslutninger, som man rent spillestilsmæssigt gør sig som træner. De to sidste spørgsmål jeg kort vil behandle er rest-positionerne.

OB’s restforsvar er centerbacks og 6’eren i udgangspunkt, men det handler om positionering, for nogle gange kan fx Bonde være tættere på situation end Trybull, lige som Owusu kan være tættere på end Gomez. Der er langt en plan for rest-positionerne og tendensen er højt fokus på at lukke centrum.

Restangriberne bliver faktisk enten omstillingsspillere eller ekstra forsvarer alt efter, hvor dybt OB står. Jo dybere, jo mere bliver de en del af forsvaret, som skal søge at isolere spillet i et af siderummene, altså besværliggøre det for modstanderne at vende spillet på en centerback.

Udtrykket

OB spiller mere åbne kampe end man har gjort siden Bruce Rioch var træner. Det øgede fokus på mange mellemrumsspillere og på langt flere direkte bolde, skaber duelprægede kampe, hvor de fysiske parameter er afgørende.

OB overfalder modstanderne med bolden, presspillet er mere en afvejning af kompetencer. De lukker spillet med deres pres og vil hellere tvinge modstanderne til at fejle end blive overspillet. Her fungerer presset ikke altid. Mod Fredericia havde man faktisk meget svært ved at stoppe deres spil på trejdemand på egen banehalvdel.

Det er helt klart her, hvor udtrykket oftest er ujævnt. Med bolden er det mere stringent og direkte, hvilket en Bonde præstationer faktisk understøtter, fordi det har virket underligt, når han undlod at gøre som resten af holdet, men mod Horsens bekendte han kulør og viste, at intentionen er det direkte spil.

OB er afklaret på det direkte og tager gerne duellerne for at genvinde bolden. Hvor man tidligere virkede underlegne i duelspillet, har man i denne sæson ikke bare virket stærke, men man har også haft det som et våben. Det er et bevidst valg. Man skal kunne klare 1v1-situationer, det dygtiggør spillerne.

Dette udtryk viser noget identitet i OB’s spil. Det interessante bliver om staminaen holder over en hel sæson. Om denne form for fodbold er innovativ, kan godt diskuteres, men netop det højintense spil med bolden er måske noget, som ikke er så typisk i dansk fodbold, hvor mange hold sværger til den jordnære form for gennembrudsspil eller kontrafodboldens simpelthed.

Krogh kan i løbet af denne sæson innovere på spillet, hvilket kan stille OB meget mere konkurrencedygtigt end man har været tidligere. Den gode form giver i hvert fald Krogh dette frirum til at fremelske noget i spillet, som kan blive et fynsk særegne.

——-

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen