Mellemrummet: En tilstandsrapport på trup, spil og resultater
Af Thomas Dahlslykke
Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:
Jeg så to træninger i sidste uge, hvor indlægsspillet var det centrale element i begge træninger. Taktisk forberedte Krogh og Lyng spillerne på, at det ville være efter gennembrudsspil på siderne, at man ville kunne skabe chancer mod HB Køge.
Jeg vil endnu ikke kaste mig ud i konkluderende toner omkring OB’s spil, stil og udtryk. To kampe gør ingen mestre til noget som helst, men sporet er sat mod et OB-hold med høj intensitet, højt genpres og en direktehed, som kun klæder det fynske fodboldflagskib.
Nu handler det om at holde snuden i sporet og blive endnu dygtigere til det, man har øvet sig på, inden man udvider rammerne for OB’s spil. Denne ugens mellemrum vil argumentere for, hvorfor Krogh og Lyng gør klogt i ikke at forjage noget.
Truppens tilstand
Der var 22 markspillere til træning i optakten til HB Køge-kampen, fra 1.holdstruppen manglede Tyler Burey, Johannes Selven, Mihajlo Ivancevic og Julius Berthel Askou. De to første er nok på udkig efter nye græsgange, Ivancevic passede sin lejekontrakt i Odd og Askou trænede med U19.
Blandt de 22 der trænede var Tom Trybull og William Martin; den ene er ikke på kontrakt og den anden er ikke rykket op som senior endnu, så var der de tidligere ø-beboer Aske Adelgaard og Rami Al Hajj som igen trænede med de andre. Tirsdag i denne uge var der igen flere fraværende i form af Tyler Burey, Aske Adelgaard, Don Deedson og Tobias Slotsager
Bare denne gennemgang fortæller noget om sårbarheden i truppen. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om hvem der er stribet, når vi rammer 2. september. I den ligning skal man også trække spillere som Max Fenger, Tobias Slotsager og Don Deedson, vil OB holde på dem eller ligger der et salg forude?
Truppens styrke er omvendt, at man faktisk havde kvalitet at sætte ind på banen mod HB Køge, da det blev nødvendigt at skifte. Gustav Grubbe og Markus Jensen har trods alt en del superliga-kampe på CV’et, og William Martin startede inde mod Esbjerg. Elias Hansborg blev debutanten mod HB Køge, alt imens Tobias Slotsager slet ikke blev bragt i spil.
Dog er usikkerhedsmomenterne størst. Potentielt set kan to spillere fra startopstilling være væk inden for de næste par uger, og så tyndes der gevaldigt ud i den afprøvede kvalitet på bænken. Derfor skal man holde hovedet koldt i trænerstaben. Selvom man gerne vil bygge korthuset stærkere med flere taktiske elementer, så er OB stadig et korthus og ikke en murermestervilla.
Man overlevede det kraftige vindstød i Esbjerg og man skal være klar på at overleve det næste også.
Spillets tilstand
Indtil videre har OB’s modstandere været glade for at give plads til OB’s venstreside, hvilket man ikke kan fortænke dem i. Når du skal forsvare mod en potentielt bedre modstander, er det en klar fordel at holde deres farligste spillere ude af spillet. Og med rette vurderede både Esbjerg og HB Køge, at det ville være bedre at lade Mickelson gå til baglinjen end Owusu, hellere lade Fenger glide ind i banen og afslutte end Deedson.
HB Køge gjorde dog regning uden vært, for de to mål, OB scorede i åbent spil, kom fra fynboernes venstre side. Først Fengers og senere Jensens assist til Luca Kjerrumgaards to mål. Det er positivt, at OB profiterer af den plads, modstanderne bliver nødt til at afgive.
Andre positive elementer er genpresset, som sad bedre mod HB Køge. Til gengæld haltede det høje pres ved målspark; derfor er det tydeligt, at disse dele af spillet stadig skal være en central del af forberedelsen til hver kamp.
Derudover mangler der stadig også mod til at blive ved med at trykke modstanderne i bund. Man vælger stadig at spille bagud frem for at trykke mod mål. Det handler om at stole på sine medspillere og stole på at genpresset sidder lige i skabet.
Det handler om relationerne, og med truppens tilstand kan det relationelle godt være lidt skrøbeligt. Derudover er der også spillere på banen som måske ikke er de bedste relationelle spillere, som fx en Deedson, hvis samarbejde med Bonde og Owusu nogle gange virker lidt hakkende fordi de ikke altid ved, hvad haitianeren har i sinde.
Den gode starts paradoks
Det er forståeligt nok nemmere at lykkes med tingene, når modstanderens kvalitet ikke er så høj. Det er dog ikke ensbetydende med, at man bare kan springe frem i Matador og købe hoteller, før man har købt huse. I al den tid, jeg har skrevet enten tirsdagsanalysen eller mellemrummet for SFÅ, har OB kun en gang tidligere fået to sejre i træk. Det var i runde 30 og 31 i sidste sæson, hvor Hvidovre og Randers blev besejret.
Det siger noget om krisetilstanden. Derfor skal man også passe på i OB. Kampen mod Hvidovre på lørdag er også en kogepladekamp. Kommer OB med det udtryk, man har haft de seneste to kampe, så er det i sig selv en sejr, og jeg tror faktisk også det vil kunne sikre OB de tre point mod Hvidovre.
Det bumpede og bøvlede vil være en kontinuerlig makker til OB de kommende par måneder. Det skal trænerne være bevidst om. Skader vil opstå, fx deltog hverken Deedson eller Mickelson i træningen mandag formiddag, måske pga. skader. Spillere vil blive solgt. Dette vil ryste båden, og derfor vil for meget last måske vælte den.
Der er noget smukt i simple ting. Et godt indlæg, et godt genpres og så en aflevering ud mod den frie mand i siderummet, som kan slå endnu et indlæg. Overlappet, dybdeløbet, 8’er-løbet og dødbolde (som OB scorede to mål efter mod HB Køge).
Fenger fik lave karakterer af både Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn og han havde heller ikke den bedste kamp, men til gengæld gjorde han noget efter ganske få minutter af kampen mod HB Køge, som skal være et kendetegn for OB i denne sæson; han begik et frispark, hvor holdet potentielt kunne blive fanget i ubalance – hos mig giver sådanne handlinger altid 12, hvis man ikke får et kort.
Disse elementer i spillet skal dyrkes lige nu. De skal være rygraden på holdet, så må de taktiske specifikationer komme senere. Det kan virker paradoksalt, men man skal nogle gange gøre det samme en ekstra gang, inden man går videre, for at være sikker på man fik alle med. Og lige nu har man næppe alle med nede i Ådalen, men giver man sig tid, så kan man måske få dem med.
For det vigtigste er at have en base, som man altid kan læne som op ad når tingene bliver svære, og det vil komme mange svære situationer de kommende måneder.
Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.
Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen