Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

OB arbejdede sig sikkert videre fra de seneste to kampe mod B.93 og Fredericia med to sejre, som gav prøver på en offensiv, som bliver farligere og farligere. Mod Fredericia havde man intet mindre end 26 afslutninger, ti af dem inden for rammen og tre af dem var store målchancer, hvoraf man havde ”overskud” nok til at brænde to af. Det er kun 2-0, målet som i fodboldstatistikerens verden, der tæller som en stor chance.

Udover en sprudlende offensiv, så har OB kun indkasseret to mål, hvilket er halvdelen af, hvad de bedst forsvarende hold i Superligaen har lukket ind. OB er lige nu et rigtig godt sted, og det er der, set fra mit perspektiv, tre særlige grunde til: 1. træneren kendte klubben, holdet og betingelsen inden sæsonstart, 2. der er blevet trænet meget specifikt på, hvad OB skal være gode til og noget mindre på, hvad modstanderen vil. 3. 19 spillere har fordelt de 540+ spillerminutter OB har spillet indtil videre, men kun 13 af dem har spillet mere end 400 minutter.

Kontinuiteten er altså enorm, og det gør lige nu OB stærkere ikke at rotere eller variere for meget. Denne blog vil argumentere for, hvorfor de sidste ti-elleve dage af transfervinduet mere handler om at bringe de efterladte videre end at hente nyt ind.

Daniel Rammings lektier

Jeg vil uden tvivl møde modstand fra andre i panelet omkring SFÅ, når jeg mener, at OB ikke bør hente flere spillere i dette vindue. Der vil formentlig også være mange lyttere og læsere, som har en anden holdning, og jeg er ikke blind for de problemer, som OB skubber foran sig ved ikke at rekruttere spillere nu.

Syv spillere står pt. til at have udløb d. 30.06.2025. Derudover er der formentlig fem spillere, som lige nu ikke indgår i Søren Kroghs planer. Det er altså potentielt set tolv ledige rygnumre, som OB står til at mangle om et år, og det kan Troels Bech selvfølgelig ikke synes er en god idé. Derfor kan SFÅ’s forsikringsmand Daniel Ramming sagtens have en pointe i, at Bech har lektier for i disse dage, og lærer Ramming står formentlig klar med et 00 eller 02, hvis Bech ikke får læst op.

Men lad os løfte blikket et øjeblik; vi begynder med de fem, som ingen fremtid har i OB: Tyler Burey, Johannes Selven, Rami Al-Hajj, Sauli Väisänen og måske også Yaya Bojang bør alle kunne komme videre. Al Hajj og Väisänen kan måske endda kaste en mønt tilbage mod OB, de tre andre kan man ende med at måtte leje ud, men hellere det end, at de fylder i omklædningen og på banen.

Med dem ude af truppen, så er der kun 22 tilbage, hvis man tæller William Martin med (og det bør man). Ikke i sig selv en for lille trup, hvis man husker på, at de kun har elleve kampe tilbage i 2024. Selvfølgelig er størrelsen sårbar, men fra U19 vil fx Noah Lassen fint kunne supplere en trup.

Så er der de syv med udløb; Slotsager, Ivancevic, Paulsen, Mickelson, Manneh, Fenger og Hansborg. Slotsager er en speciel case, som jeg vil vende tilbage til. Ivancevic vil spille og der kan faktisk godt ske noget allerede inden d. 2. september, derfor vil jeg også vende tilbage til serberen senere. Paulsen, Mickelson, Manneh og Fenger spiller fast, og det skal de blive ved med. Og selvom det formentlig kun er Paulsen, som i sidste ende vil forlænge med OB. Hansborg skal man forlænge med – det skylder man ham og klubben.

De tre andre udgør lige nu kernen af OB-holdet, de virker dedikerede og fokuserede. De kan sagtens fungere i genopbygningen af OB, selvom de måske ikke spiller i striber om tolv måneder. Fordi de lige nu leverer, så er de vigtige at holde til ilden, og det gør man ikke ved at true deres pladser på holdet lige nu. Manneh har fået Trybull som konkurrent, men den konkurrence er sund for alle fire af de stærkeste centrale midtbanespillere. Lige som tre gode kanter er godt for konkurrence til de to pladser.

OB gør klogt i at holde fast i den proces, man har kørende nu med de mennesker, som fører den frem lige nu. Som jeg sagde i debatten (22.8); så er holdet slet ikke klar til for meget udskiftning, det vil kuldsejle projektet, er min frygt.

Det uundgåelige aber da bei

Der er mange ting, man kan styre, men der findes også tilbud, man ikke siger nej til. Slotsager er en speciel case, skrev jeg ovenfor, og med det mener jeg, at OB netop nu kan sidde og forhandle et salg af den 18-årige centerback, hvilket vil bringe truppen ned på 21 spillere. Det vil jeg nok ikke gå i panik over, hvis jeg var Bech, for så kunne man holde på Bojang, som sammen med Berthel Askou så kunne kæmpe om fjerdestopperpositionen.

(En position, hvor Grubbe formentlig også vil snige sig ind foran de to førsteårsseniorer)

Men et aber da bei kommer sjældent alene, for hvad nu hvis Ivancevic også vil videre og kan komme det. Så bør man hente en ny tredje mand til centerback-duellen. Det er dog ikke kun i defensiven disse udfordringer kan opstå.

Helt fremme kunne Fenger, Deedson og Kjerrumgaard godt være på blokken hos andre klubber, hvilket kan presse OB til at skulle finde en erstatning til det firkløver, som de seneste to kampe har kløvet modstanderne op. Derfor skal Bech også være klar til at hente spillere, men først hvis man rør ved kernen af holdet.

Hvem er kernen? Myhra er målmanden, Hansen leverede et fint indhop og Elnegaard kan godt gå som tredje keeper. Owusu, Mickelson og Grubbe udgør backgruppen. Paulsen, Gomez, Slotsager og Ivancevic er kernen for centerbackerne (her kan man godt nøjes med tre). Trybull, Manneh, Ejdum og Bonde er de fire, der konkurrerer om tre midtbanepositioner. Og så var det Fenger, Kjerrumgaard, Jensen og Deedson som er de fire stærkeste forrest.

Det er 16 dygtige spillere, som har unge supplementer i truppen. Kun hvis det er en af disse 16, som bliver solgt, skal OB reagere. Selv et evt. salg af Slotsager vil ikke få mig til at kræve en forstærkning.

Det lange blik

Jeg prioriterer udvikling og proces over gardering. Hvis man kan fortsætte med at dygtiggøre denne trup, så vil det være meget tydeligt for nye spillere, hvad det er, man skal kunne, når man ankommer til OB. Det bliver også tydeligere, hvilke kompetencer man både har brug for og evt. mangler. Man stiller sig stærkere i næste rekrutteringsperiode, hvis man har et grundlag at rekruttere ud fra.

I løbet af efteråret skal man selvfølgelig begynde at adressere ikke bare de syv med udløb, men måske også nogle af dem med udløb i sommeren 2026. Man skal forberede sig bedre, end man har gjort tidligere, selvom agenter, forældre og onkler jo stadig kan være svære at tale med.

Til januar skal man have en plan for, hvordan man vil erstatte de fem-seks spillere, der formentlig ikke vil forlænge med OB. Man kan endda hente en til tre erstatninger allerede i januar og køre dem ind i løbet af foråret. På den måde kan man være på forkant uden at bryde kontinuiteten i stykker. Måske kan efteråret også vise sig at være en løftestang for spillere, som McCoy og Juul-Sandbjerg, som vil være mere konkurrencedygtige næste sommer.

Ved bare at hente spillere ind, blokerer man også for sine egne akademister.

Skulle jeg vælge, ville jeg til januar forstærke OB med en venstrebenet venstre back og en kantangriber. Derudover ville jeg have øje for en forstærkning til centerforsvaret, hvis man stadig har den overnævnte kvartet i klubben, men jeg har en fornemmelse af, at både Slotsager og Ivancevic er fortid, når klokken slår 00:00 den 3. september. Bliver det til virkeligheden, så håber jeg meget, OB har hentet en centerback, og så er den ikke så presserende til januar.

En homogen trup

Krogh og Co. har på to måneder skabt en homogen trup, som kan håndtere bemærkelsesværdige ting, som Tyler Burey, Al Hajj m.fl. tilstedeværende fravær og samtidig levere resultater. Det peger på en sammenhængskraft i den etablerede trup, som kan håndtere problemer og udfordringer. Sådan en trup kan vise sig at være guld værd for projektet.

Det giver arbejdsro til og skaber et fundament for projektet. Det kan godt være, jeg er en dårlig forretningsmand, men jeg ville hellere lade spillere som Fenger, Mickelson og Slotsager spille fuld tid, hvis det betyder oprykning end fryse dem ude for nogle nyindkøbte spillere, som man reelt set ikke ved, om er castet rigtigt til et stadigt meget ungt projekt.

Den homogenitet man har nu, skaber de praktikker i hverdagen, som kan blive til den kultur OB af i morgen skal leve af. Derfor mener jeg, at status quo i truppen er vigtigt lige nu. Derfor glæder jeg mig egentlig ikke til det kaos, de sidste dage inden vinduet lukker kan føre med sig. Derfor har jeg en konservativ tilgang til transfervinduets sidste fase.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen