Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Fodbold kan forstås som skak med levende brikker, en modstanders aktion afkræver en reaktion, og sådan kan spillet føres frem og tilbage mellem aktioner og reaktioner. Jeg har tidligere argumenteret for vigtigheden af, at OB blev det agerende hold. Det kan man være på mange måder, og man skal først og fremmest have spillerne til at kunne agere. Noget de seneste to kampe har bekræftet, at OB har.

OB er midt i en brydningstid, hvor et fejlslagent strategiprojekt reducerede klubben til anden række, hvilket affødte behovet for en dybere selvrefleksion, end man tidligere har kastet sig ud i. Nu er alt oppe i luften, alt imens fodbolden fortsætter, og engagementet vokser i takt med, at resultaterne overbeviser flere og flere om en snarlig udsigt til Superliga-fodbold.

Udsigten kan dog kun ses igennem optimismens kikkert. Intet er afgjort, selvom OB har 13 point til nr. 3, skal den korporlige kvinde synge sin arie (som Wagner havde for vane at slutte sine operaer med), inden OB kan kalde sig superligahold igen.

Dette Mellemrum vil ikke ramme de høje toner, men i stedet gå mere jordnært frem. Da man sluttede transfervinduet i primo september, havde mange en holdning til, at OB var endt med ikke færre end seks centerbacks i Paulsen, Gomez, Slotsager, Ivancevic, Berthel Askou og Yaya Bojang. Det var en kende mange til to pladser, var en udbredt holdning.

Men begivenhedernes gang har gjort sit til at retfærdiggøre dette valg. Mellemrummet vil tage temperaturen på det centrale forsvar, både når det kommer til det taktiske, til materialet og til fremtiden.

En firebackkæde

OB spiller meget dynamisk med deres firebackkæde; backerne har frit lejde til at blive banens brede punkter, og efter systemskiftet har de nærmest været wingbacks i deres offensive adfærd, som førsteudfordrere i siderummene. Centerbackerne har i boldbesiddelse forskellige roller efter boldens position; i 1. fase (boldbesiddelse) skal de sammen med midtbanen og backerne skabe gennembrudsmuligheder. De skal søge at få bolden flyttet hurtigt og gerne vertikalt (banens længderetning) frem.

I 2. fase er de støttespillere og restforsvar; de skal søge at blive spilmuligheder, så boldomgangen ikke bliver for langsommelig, men de skal også orientere sig imod at kunne agere restforsvar, hvis modstanderen bryder bolden i denne fase.

I 3. fase er de restforsvarer og sikringsspillere (de kan modtage bolden, hvis man presses ud ad fasen. Fx skyldes Paulsens mål mod Hobro, at hans restforsvarsposition var defineret ud fra angriberens position, og når angriberen gik mod eget mål, fulgte Paulsen med. Derfor endte han med at være en oplagt spilmulighed, som ovenikøbet kunne afslutte udefra.

Uden bold kan vi bruge en lignende fasestyret positionering. Når OB presser højt, i 1. presfase, så skal centerbackerne stå højt, så modstanderne ikke kan finde mellemrum mellem forsvar og midtbane. Det kan udfordre centerbackerne, når modstanderen spiller rundt om OB’s pres, fordi de så fanges højt og skal kunne følge med hurtigløbende angribere.

Det er ikke så ofte, at modstanderne bryder vertikalt igennem, langt oftere sker det, at modstanderne lykkes med horisontale (banens bredderetning) gennembrud, hvilket tvinger OB ned i 2. presfase, hvor centerbackerne stadig skal have mere rum bag sig end foran sig. OB har det sjældent godt i denne fase, men det er blevet bedre med 4-3-1-2-systemet, hvor modstanderne skal ud over siden for at bryde igennem.

I 3. presfase, som også kan kaldes lav blok, har centerbackerne et centralt og dybt udgangspunkt. Ved straffesparket til Esbjerg så vi, hvordan Ivancevic blev fanget lidt, fordi OB er begyndt at forsvare bredere, end man gjorde under Alm. Derfor var der pludselig for meget mellemrum mellem ham og Mickelson. OB sideforskyder en anelse mere, end man har gjort tidligere, hvilket har den fordel, at man orienterer sig efter bolden. Til gengæld har det den ulempe, at man potentielt kan efterlade en fri modstander på bageste stolpe.

Faktisk er OB’s centerbacks blevet mere dynamiske, end de var under Alm – selvom Alm faktisk forsøgte at ændre det statiske udtryk. Dynamik trives nemlig mere i medgang, og denne trivsel skal der holdes fast i.

OB er også betydelig mere offensive i sit generelle udtryk, hvilket giver modstanderne mange chancer. Alligevel har OB med 13,8 i xGOT (forventede mål efter skud på mål) det næstlaveste xGOT. Kun Kolding har et lavere. Det kan dermed også statistisk konkluderes, at OB er udmærket forsvarende.

Spillerperspektivet

Før vi kan komme tættere på de centerbacks, OB har i truppen pt., så bliver vi lige nødt til at opstille nogle karakteristika eller attributter, som forsvarsspillere skal have.

• Spilforståelse (fx at kunne læse sin direkte modstander eller ser opspilsmuligheder)
• Duelstyrke
• Luftduelstyrke
• Hurtighed
• Interceptionsevner
• Tackleevner (1v1)
• Adræthed
• Pasningsevner
• Tekniske evner (fx god førsteberøring)

Listen er uudtømmelig, vilkårlig, og man vil sagtens kunne slå ned på andre elementer, end dem jeg her fokuserer på. For overskuelighedens skyld så vil jeg gennemgå alle seks forsvarere ,og hvordan jeg ser dem i relation til de overstående attributter.

Bjørn Paulsen har længe været det sikreste kort på Kroghs hånd og i de første mange kampe var fejlmargen fra den erfarne alsing meget lille. De seneste kampe har dog mere illustreret, at Paulsen har sine mangler i OB’s tilgang til spillet. Paulsen har meget spilforståelse, han er en klog spiller, som også er god til at bruge sin erfaring. Hvilket Esbjerg-kampen beviste. Paulsen er også både i duel- og luftduelstyrke stærk.

Til gengæld halter hurtigheden hos den 33-årige, det samme gør tackleevnerne i 1v1-duellerne, hvor Paulsens fodskifte oftere og oftere kommer til kort med lette driblerer. Adrætheden, pasningsevnerne, de tekniske evner og interceptionsevner er godkendte, men jo hurtigere der spilles jo sværere får Paulsen det.

James Gomez er en interessant case, fordi han faktisk er dygtig på rigtig mange af attributterne, men desværre har hans spilforståelse og dermed også koncentration sine udfordringer, hvilket gør, at han nogle gange ender på bagkant og kan ligne en udviklingsspiller. Gomez’ interceptionsevner er heller ikke altid for gode, fordi han har en tendens til at blive for ivrig. Men resten af attributterne kan han til væsentligt højere niveau end fynsk 1. divisionsfodbold.

Tobias Slotsager er også en interessant case, for han mangler lige som Gomez kun to elementer; luftduelstyrke (i denne sæson har han kun vundet syv ud af sytten hovedstødsdueller, konkurrenterne har noget bedre stats) og hurtighed. Slotsager har til gengæld en meget veludviklet spilforståelse, hvilket uden tvivl er det, som hans agent har overbevist ham om, at OB skal betale kassen for i en evt. kontraktforlængelse.

Slotsager scorer også højt på de øvrige attributter og har et kæmpe potentiale som centerback, især hvis han kan få de fysiske elementer forbedret.

Mihajlo Ivancevic er en typisk plug and play forsvarer til superligaen. Det er i grunden forunderligt, at serberen er endt på bænken, for han burde være en ideel spiller for mange klubber. Den 25-årige centerback har sine mangler, når det kommer til hurtighed, 1v1 og pasninger, og så scorer han mere middel karakterer på de andre attributter end topkarakter. Det som Ivancevic har rigtig meget af er vilje, hvilket han ni ud af ti gange bruger som en force i sit spil.

Julius Berthel Askou minder mig om Jannik Vestergaard. Askou har højden og drøjden til at være duelstærk i luft og på jord; han har dog også de samme udfordringer som landsholdsspilleren, når det kommer til hurtighed og 1v1-situationer. Han er en udviklingsspiller, som skal føje mere på, men som også skal dyrke sine forcer.

Yaya Bojang har lidt af det hele, men mangler spilforståelse. Noget man faktisk arbejdede aktivt med at aktivere på U19 i sidste sæson. Det lykkedes desværre ikke tilstrækkeligt, og Bojang er gået mere eller mindre i stå i sin udvikling. Han er en udviklingsspiller, men pt. udvikler han sig ikke, og derfor kan man ikke skrive meget om attributterne hos ham.

Transferkarrusellen kalder

Paulsen, Slotsager og Ivancevic har kontraktudløb i sommeren 2025, hvilket betyder, at de fra 1. januar kan forhandle med andre klubber. Det betyder, at Bech og Nagel skal gøre noget allerede i januar på denne position. Med i deres overvejelser skal de helst have, at OB forhåbentlig spiller en række højere næste sæson. De sidste fire kampe i efteråret kan være en booster i disse overvejelser, hvis OB holder kadencen.

Paulsen vil nok være åben for en forlængelse, men det ligner, at Slotsager og Ivancevic vil videre. Selvom Ivancevic måske får mere spilletid i den kommende tid, så kan han ikke være tilfreds med den rolle, OB har placeret ham i.

Dertil tror jeg ikke på, at OB tror på Bojang, så der er tre mere eller mindre uundgåelige afgange under alle omstændigheder. Derfor skal OB mindst hente to centerbacks i hhv. januar- og sommervinduet. Fra akademiet er der ingen der pt. presser sig på, så det skal være eksterne rekrutteringer.

Her skal vi lige bruge attributterne igen, for OB er ved at opbygge en dynamisk forsvarsstrategi, som kræver spillere med høj spilforståelse og en vis hurtighed og 1v1 styrke. Noget som Paulsen halter efter på, derfor skal man hente en starter. Daniel Høegh ville være oplagt, selvom han mangler lidt fart, men det kan man også leve med, hvis makkeren bliver Gomez.

Drømmescenariet for Bech, Krogh og mig ville nok være en Slotsager-forlængelse, som vil være den ideelle makker til Gomez, fordi de komplimenterer hinanden. Derfor må det også være den type, som man er ude efter på markedet, men det er en svær prøvelse, for den type koster knaster og er attraktiv for mange klubber.

Det kan betyde, at man også ender med at skulle justere lidt på taktikken, hvis det er Paulsen, som skal spille sammen med Gomez i næste sæson. Og kan Paulsens fysik overhovedet holde til det pres superligaen bringer?

Der er mange spørgsmål, som trænger sig på i OB; spørgsmål som både handler om defensiven, men også om midtbanen, hvor Manneh også har udløb, om angrebet, hvor Fenger nok er videre, om trænerbænken, hvor Mads Lyng har udløb. Og så skal man rekrutteringsmæssigt også blive afklaret på om man skal fortsætte 4-3-1-2 eller skal man tilbage til 4-3-3 med kantangribere?

Spørgsmålene trænger sig på, mens novembermørket kommer nærmere.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen