Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

Mellemrummet vil i denne måned fortsætte det datamæssige fokus som SFÅ Tema lagde for dagen fredag d. 10/10. Specifikt vil jeg dykke ned i tallene omkring OB’s haltende defensiv og om der er lys forude. Gennemgangen vil åbenbare sig endnu et tema, nemlig OB’s offensive kvaler i 2. halvleg.

OB er helt væk efter pausen

Det store tema for OB har været mængden af indkasserede mål, men også at holdet virker til at være handlingslammet, når gamechangerne skal bringes i spil. Øjetesten har svært ved at huske en kamp, hvor OB leverer et stærkt sidste kvarter. Man skal dog passe på med at lade sig narre af, hvad øjnene ser, for viser data evt. noget andet? Umiddelbart er svaret, at øjne og stats viser det samme, for Thomas Nørgaard, Sønderjyskes træner, sagde efter kampen OB-Sønderjyske, at man var klar over, at man kunne få et resultat med fra Odense, hvis man tabte 1. halvleg for stort. At OB ville gå ned efter pausen.

Inddeler vi kampene i seks intervaller på 15 minutter hver, så har OB indkasseret tre mål i de første 15 minutter, fire mål i minut 16-30, fem i minut 31-45, seks i minut 46-60, fem i minut 61-75 og fem i minut 76-90+. Hvad fortæller intervaldataen os? Umiddelbart er mønstret mindre entydigt for OB end for eksempel for Viborg, som i det første kvarter har indkasseret hele otte mål. Det er i sig selv usædvanligt at indkassere så meget i kampens begyndelse, der oftest er karakteriseret ved at begge er afventende. Derfor er det heller ikke unormalt for OB kun at indkassere tre mål i denne fase. Faktisk er det kun Sønderjyske (1), AGF (0) og Brøndby (0) som er bedre i det første kvarter end OB og en række andre hold.

Hvad statistikken dog viser, er, at OB er ringest defensivt efter pausen. Her har OB indkasseret hele 16 mål, hvilket er flest af alle. Når man så kobler offensive tendenser til, så får man for alvor bevidsthed for OB’s problemer. Hele 13 mål har OB scoret i 1. halvleg, men til gengæld scorer man kun fem mål efter pausen. Så øjetesten bestod, OB bliver nærmest dårligere for hvert kvarter der går i kampene.

OB vinder det første kvarter 4-3, i det næste kvarter taber OB dog 4-2, for så i det sidste kvarter i 1. halvleg at vinde 7-5, efter pausen er billedet entydigt; kampens fjerde kvarter tabes 6-1, femte kvarter tabes 5-3 og sidste kvarter tabes 5-1. 1.halvleg vindes altså 13-12, mens 2.halvleg tabes 16-5.

For at forstå problemets omfang er det afgørende at dykke ned i OB’s xG og xG imod i de sidste 45 minutter, for at se om det er lige så ringe kørende i den slags data.

Med forbehold for evt. regnefejl, så har OB en xG forskel efter 1. halvleg i fynboernes favør på 10,33-9,56, hvorimod den i 2. halvleg hedder 7,22-10,37. OB er altså betydeligt bedre i xG end i virkeligheden. Alligevel kan over tre minuspoint i xG vise en forskel på seks til ni mål, da en stor chance har værdien 0,3 xG. Dvs. at størrelsen på chancer påvirker udtrykket negativt. Mod Brøndby gav OB fx meget store chancer væk – hele syv styks, men det gav kun Brøndby et xG på 3,96, selvom de scorede fem mål.

Fodbold er dog mere nuanceret end xG. OB har ladet alt fra McCowatts afslutning på 0,05 xG til Wass’ straffe på 0,79 xG gå ind. Men sammenholdt med virkeligheden, viser dataen, at forsvaret præsterer bedre, end antallet af indkasserede mål antyder. Hvis det ikke er forsvaret, hvem eller hvad er det så? Svaret kunne ligge i det defensive parameter: Redningsprocenten. OB er holdet med færrest redninger pr. afslutninger, hvilket peger på en central grund til klubbens defensive problemer.

Endnu en sang om målmændene

OB har modtaget 133 afslutninger, 37 af disse er blokeret, det efterlader 96 skud mod mål, 49 af dem har ramt målet (eksklusiv træværket) og 28 af dem er gået ind. Dvs. næsten halvdelen af alle skud inden for målrammen er gået ind på hhv. Hansen, Sander og Myhra. Hansen havde 16 skud imod, hvoraf han reddede de otte, Sander havde 20 skud imod, hvoraf han reddede de otte og Myhra har indtil videre haft 13 skud imod, hvoraf han har reddet de fem.

Statistisk set er Myhra dermed den ringeste af de tre målmænd OB har afprøvet i denne sæson med en redningsprocent på 38,5, hvilket er et godt tal for en håndboldmålmand, men ikke i fodbold, hvor hele seks målmænd i superligaen har en redningsprocent over 70, Jesper Hansen i AGF har endda en på hele 78,6 – altså over dobbelt så meget som Myhras, kun William Lykke fra FCN har en dårligere redningsprocent, han er 0,4% dårligere end Myhra.

Myhra har altså umiddelbart ikke lukket målet af, men OB skal tro på, at han vender tilbage til fordomsevner og rammer de procenter, han havde sidst, han stod i superligaen. Her havde Myhra en redningsprocent på 67,1. Hvis Myhra havde haft den procentsats i de tre kampe, som han indtil videre har spillet, ville modstanderne kun have scoret ca. fire mål, mod de otte de har scoret. Over hele sæsonen havde en redningsprocent på 67,1 reduceret mål imod med ca. 12 mål, hvilket havde givet OB en målscorer i plus på 18-16 og betydeligt flere point…

Hvilket formentlig havde positioneret OB mellem Brøndby og Randers på en femteplads.

Så xG sammenholdt med målmændenes lave redningsprocent fortæller, at OB har et potentiale for at få betydeligt flere point end de har fået indtil videre. Statistisk set tager OB sig slet ikke så dårligt ud, på nær på målmandsfronten, hvilket der skal gøres noget ved. Kigger vi på de aktuelle konkurrenter i bunden, så har både Bundgaard (SJE), Lamhauge (FCF), Vekic (VB) og Larsen (SIF) alle en redningsprocent over 60, her skal Myhra også op, og det kan kun gå for langsomt. Og skulle man tro, at OB tillod færre afslutninger end modstanderne, så har tre af de fire målmænd skulle håndtere lige så mange afslutninger som OB’s skiftende målmænd har.

Offensive kvaler – Bænken, stjernerne og kampens udvikling

Kunne OB angribe over 90 minutter, som man har kunnet over de første 45, så ville man have scoret otte mål mere end man har gjort, men hverken i virkeligheden eller i xG holder den drøm. xG er lidt bedre end virkeligheden, her ville OB kunne lave ca. syv mål mod de fem man reelt har scoret.

En af grundene til, at OB underpræsterer efter pausen, kunne findes på bænken. Man har simpelthen ikke kvalitet nok på bænken til at holde kampbilledet, når starterne bliver trætte. Kun en indskifter har scoret for OB i elleve kampe, det var Niemiecs mål (som også er OB’s eneste målscorer i de sidste kvarter) mod Fredericia.

Man mangler ikke kun mål fra bænken, men også andre offensive elementer har manglet ved indskifterne; fx skud på mål, her har Hansborg, Martin og Niemiec til sammen haft ni skud. Kigger man på chancer skabt, så har ingen – ikke engang Niemiec – fra bænken skabt en chance.

OB har skabt 85 chancer, Arp, Falk og Ganaus står for 44 af dem, dvs. at chanceskabelsen i OB er på meget få fødder. Billedet er det samme når vi kigger på gennembrudsaflevering, her har Arp, Falk og Ejdum til sammen ti styks. Selvom OB har mange (set i superliga-perspektiv) gennembrudsafleveringer (14), så er billedet at det er de få som bærer holdet.

De hold OB kæmper imod har ikke nødvendigvis flere indskiftere med kampafgørende inputs, men nogle af holdene har en lidt større spredning for, hvem der skaber kampene og andre har endnu stærkere chanceskabere end OB har.

Under alle omstændigheder savner OB sin offensiv efter pausen, nok mest af alt fordi de centrale spillere ikke kan spille 90 minutter. Også selvom holdet i en del kampe har haft en føring at forsvare, som traditionelt vil få modstanderne til at presse ekstra meget.

Spillestilens rolle

Der er ingen tvivl om, at OB spiller flere åbne kampe, hvilket måske også gør, at modstanderne har flere store chancer mod OB, end de har i andre kampe. Det er i hvert fald også noget, både Paulsen og Bürgy har italesat; at det er mere krævende at forsvare i Zornigers stil.

Stilen påvirker også det fysiske udtryk og lige nu har OB svært ved at presse og genpresse i kampens anden halvleg, hvilket gør det sværere at skabe det overtal i chanceskabelsen, holdet oftest har i 1. halvleg. Både xG og mål understøtter det billede. OB skaber i xG 3,1 mål og scorer faktisk hele otte mål mere inden pausen end efter pausen.

Tendenserne i dataen spejler virkeligheden. OB skal oppe sig i 2. halvleg, både fysisk og taktisk. Men den hurtigste vej til point og den top-6, man drømmer om i Ådalen, ligger også i hænderne på målmændene: Hvis Myhra præsterer, som han gjorde i foråret ’24, indfrier OB et statistisk top-5 potentiale. Et potentiale flere af performancetallene allerede taler ind.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Peter Brix