Brevkasse-bloggen: Første del – backerne og offensiven
Af Thomas Dahlslykke
Der er en del, som har stillet et eller flere spørgsmål til brevkassen, og i den følgende blog griber jeg fat i nogle af de spørgsmål jeg har fået på Twitter, de resterende spørgsmål fra Twitter får deres egen blog senere på ugen, og så i næste uge kommer der en med dem der har spurgt via Facebook.
Backerne:
Som den første spurgte Frederik Hestbjerg: Hvordan skal man få Joel King til at fungere?
Joel King er en spøjs case for OB, han er reelt set en af de spillere, som OB har tjent mest på i år, fordi han som slutrundedeltager sender kompensationspenge tilbage til Ådalen. OB kompenseres dermed for en spiller, som i efteråret har fået 292 minutter, de fleste af dem i de første kampe, hvor Jørgen Skjelvik spillede CB og Aske Adelgaard endnu ikke var rykket op.
Der er næppe tvivl om, at Joel King skulle bruge væsentlig mere tilvænningstid end forventet og spørgsmål er nu, om han overhovedet udgør en reel konkurrent til pladsen som venstre back?
Og netop det med konkurrence er det første kriterie for at King kan lykkes. Skjelviks kommende kontraktudløb og Kings manglende gennembrud fik uden tvivl Björn Wesström til at forcere Aske Adelgaards indtog på superligaholdet.
Nu skal beslutningen så træffes, om man skal gå efter at forlænge med Skjelvik eller satse på King? Satser man på, at King skal være gardering for Adelgaard, så er det fordi man mener, at han har vænnet sig til det pres der er, når man spiller i OB.
For det må være det mentale, som ikke er på plads for King. Han er scoutet efter alle kunstens regler (må man gå ud fra, når man henter en spiller i Australien), dvs. han i speed, defensive og offensive aktioner stemmer overens med det, man ønsker af en venstre back.
Ofte er det mentaliteten som gør, at spillere ikke bryder igennem, når de skifter klub. Et oplagt scenarie kunne være at man udlejede King i foråret til en klub (niveauet under OB), for så at afvente om han kunne blive fast mand der, mens man udskud en evt. forlængelse med Skjelvik.
Fra venstre back til højre back, Anders Lange spurgte: Hvordan ser du kampen om højre back pladsen? Altså hvem tror du kommer til at spille mest i foråret – Grubbe eller Mickelson?
Jeg ser kampen mellem de to meget lige, selvom de faktisk ikke er så ens igen. Nico Mickelson er offensivt og 1v1 med bold stærkere end Gustav Grubbe lige nu. Hvorimod Grubbe defensivt og 1v1 uden bold er væsentlig bedre end Mickelson.
Så kampen handler meget om, hvem af de to, der først får udviklet deres manglende kompetencer. Zoomer vi ind på Grubbe, så havde han i de første par kampe ikke mange offensive aktioner, men hen over efteråret har han stille og roligt lagt på og er blevet bedre i spillet med bolden.
Det taler ham op i konkurrencen med Mickelson, som jeg ikke synes har udviklet sig nok i defensiven, omvendt har Mickelson heller ikke skulle konkurrere fordi Østrøm, som var sidste sæsons konkurrent aldrig rigtig truede med at overtage pladsen.
I min vurdering skal det med, hvad Andreas Alm sagde til Martin Davidsen og mig, da vi optog podcast med ham. Alm vil gerne have, at backerne kan spille en større rolle med bolden, således OB i endnu højere grad kan variere sine opbygningsmuligheder.
Dette taler umiddelbart for at Mickelson kunne komme tættere på holdet, fordi han netop kan dette bedre end Grubbe. Dog kan Grubbe støde Mickelson fra pladsen ved at fortsætte sin udvikling. Jeg tror lige nu mest på at Grubbe komme til at spille mest.
Offensiven fylder mest
Både Claus Boye og Morten Bech Højgaard er interesseret i 9’er-positionen, Boye spørger:
Lidt om 9er rollen – Hvilken type angriber vil fungere bedst i OB’s spillestil med udgangspunkt i de eksisterende typer Bashkim, Fenger, Sabbi, Kjerrumgaard (Antagelse om at de alle er skadesfri og har ca samme niveau)
Og Højgaard følger op: Hvis vi leger med tanken at et par af de offensive profiler er væk/skadede, hvilke typer bør man så gå efter? Skal det fx være et stort skur af en 9’er eller en spillende 9’er? Og hvilke typer kanter?
Spørgsmålene ligger så tæt, at jeg tillader mig at komme med et svar. Det første spørgsmål går på at finde 9’eren inden for truppen, Bashkim Kadrii, Max Fenger, Emmanuel Sabbi og Luca Kjerrumgaard nævner Claus Boye, dertil skal vi nok også inddrage Issam Jebali.
Både Alm og Wesström vil gerne have, at OB har flere løb i dybden. Det har de begge udtalt inden for de seneste par uger. Dvs. den optimale angriber er en type som har noget speed og som helt naturligt søger de dybe løb mellem modstandernes forsvarer.
Som type kunne det godt være en Mikkel Uhre. Af de fem OB har til rådighed nu, så er Sabbi den som kommer tættest på at ligne sådan en type. Som Alm fortalte i podcasten til SFÅ, så var Sabbi instrueret i at skulle blive på sidste linje og true i dybden i kampen mod Horsens, og det løste han ganske fint.
Sabbi kan også trænes i presset, således han bidrager konstruktivt der. For OB var svage mod Horsens uden bold og det var netop i de fire offensive spilleres pres, svagheden viste sig. Her er både Kadrii og Fenger foran Sabbi og Jebali. Så for Alm er det en vægtning af, om man vil være bedst med eller uden bold.
Min vurdering lige nu er, at Sabbi vil være den mest optimale 9’er for OB af de fem, fordi han har de kompetencer, som spillestilen efterspørger. Derudover er han den eneste udover Jebali, som er fit fra første fløjt, når træningen genstartes i januar. Det forspring gør ham også til min favorit.
Kadrii kommer tæt på at være lige så god, hvis han genfinder den form og mentalitet, som han havde inden han blev skadet. Kadrii er taktisk dygtigere og en meget mere stabil målscorer (bedømt på stats), men han mangler speed i konkurrence med Sabbi. Og så er han skadet.
Fenger og Kjerrumgaard mangler stadig at slå igennem. Fenger har haft små sprækker af lys i sin tid i OB, men kontinuiteten i præstationerne har været en mangelvare, og så har et hav af skader sat ham bagud igen og igen. Kjerrumgaard vender jeg tilbage til.
Højgaard åbner for at visse profiler sælges eller stadig er skadet, hvilket jo oftere er reglen end undtagelsen. Formentlig er Fenger og Kadrii ikke på 100%, når vintertræningen begynder, derudover kunne et salg af både Jebali og Franco Tongya være på trapperne. Derfor er det relevant at kigge på, hvad OB skal gå efter.
I forlængelse af mit forrige svar, så er det lige nu mest oplagt at bruge Sabbi fremme, men hvis både Tongya og Jebali forsvinder, så kan rekrutteringen af en 9’er være uundgåelig. Her vil man formentlig gå efter en type som kan spille på sidste linje og har mere erfaring med det end Sabbi har.
Bruger vi VM som et billede på, hvordan angribere skal være, så vil spillere som Richarlison, portugisiske Ramos og Giroud være dem som har skilt sig mest ud. Her er Giroud det tætteste vi kommer på et stort skur, men så alligevel ikke. Han er dynamisk, adræt og oftest klar til at løbe dybt.
Det samme er de to andre, selvom de bevæger sig lidt mere rundt på banen end Giroud. OB henter næppe fra den hylde, men derfor kan man godt blive inspireret. Og med de udtalelser man hører fra OB, så er det også den type man jagter.
En relationsstærk, hurtig og skarp afslutter, som naturligt søger de dybe løb, er, hvad OB vil have i forreste linje, men hvem vil ikke gerne det?
Peter spørger: Er Luca Kjerrumgaard ved at blive 9’eren vi efterspørger?
Bedømt på de to kampe jeg har set med ham for Nykøbing, så rykker han sig, men der er stadig et stykke vej for den unge fynbo. Han skal blive endnu bedre i relationerne og så skal han have noget mere speed i fødderne. Hans forcer er i luft- og duelspillet, og her er han stadig dårligere end fx Sabbi og Fenger.
Peter spørger videre: Hvilke navne fra Akademiet er de næste, vi skal lære?
Efter et par sæsoner hvor vi allerede midtvejs i sæson kendte navnene på de akademispillere som skulle rykkes op, så ser situationen anderledes ud i år. Man har, som tidligere nævnt, allerede rykket Adelgaard op, og så ville OB nok også mene at Yankuba Minteh er en akademispiller. Derudover blev Charly Nouck Hornemann og Tobias Slotsager også rykket op i indeværende sæson.
Det navn de fleste nok har hørt, er Tobias Augustinus-Jensen, men lige nu ligner det ikke, at han bliver i OB. Selvom han potentielt set kan blive en ganske målfarlig 10’er. Jeg tror mest på, at en spiller som Max Ejdum er på tegnebrættet hos Wesström.
Max Ejdum er central midt, har fået superliga-debut og kan udvikle sig til en ganske udmærket midtbanespiller.
Lige nu på ob.dk er der kun 15 spillere i U19-truppen, men det skyldes formentlig, at Kanté (lejespiller i superligatruppen), samt en blanding af andre (unge) superligaspillere og U17-spillere fylder de resterende pladser på holdkortet til kampene.
Og netop det, at man allerede har rykket adskillige spillere op, kunne gøre, at man til sommer ikke får så mange nye navnene fra U19 i spil. Jeg vil gerne vende tilbage til akademiet i en anden blog.
Som afrunding på denne del, som primært har handlet om offensiven, så spørger Mikkel Brogaard: Hvordan ser OBs forreste 4 ud hvis alle er klar ifølge dig? Hvem fungerer bedst sammen? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se, hvordan Tongya (VK), Mads Frøkjær (10’er), Minteh (HK) og Sabbi (9’er) ville fungere sammen.
Jeg tror på, at deres individuelle kompetencer supplerer hinanden godt. Der er masser af speed, men også spillere som kan sætte spillet. Med Alasana Manneh, som lige nu ligner fremtiden mand på den ene 6’er, kan slå de dybe afleveringer til især Sabbi og Minteh, mens Tongya og Frøkjær er godt mellemrumsspillere.
Mest af alt fordi jeg tror, at Jebali er fortid i OB, ellers ville han starte før Frøkjær. Aspiranter til de fire er i høj grad Jakob Breum, som har leveret godt i den mærkværdige postseason OB lige har været igennem. Det samme har Nouck også gjort, hvilket jo lover godt for konkurrencen.
Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.
Foto: Nicolai Berthelsen/OB fra Sidelinjen