Hver uge skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, statistik eller noget helt trejde. Alle artikler er gratis for læsere og financieres af Klub SFÅ.

Støt Stemmer Fra Ådalen ved at blive medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Om mindre end fjorten dage skriver vi 1. januar og så åbner transfervinduet. Banker man på vandrørene i Ådalen, lyder det til, at det bliver et stille vindue for OB, men kan Wesström og den kommende cheftræner være tilfreds med truppen? Hvem skal ud og hvem skal der forlænges med? Og hvad ville være optimalt at forstærke truppen med?

Samtidig med at det ene vindue åbner, lukkes et andet vindue, nemlig trænervinduet – OB skal have en cheftræner klar inden jul, og BT m.fl. skriver i denne uge, at Søren Krogh er manden, man går med.

Denne blog bliver en slavisk gennemgang som dem, man fik i tyskundervisningen; vi skal alle bøjninger igennem og kunne dem på rygraden.

Og vi begynder med målmændene

Martin Hansen spillede måske sin bedste sæson i karrieren i 22/23, hvor han holdt mængden af indkasserede mål nede på 1,28, hvilket er hans laveste snit for en sæson, hvor han har spillet mere end 20 kampe. Ikke fordi det tal i sig selv virker overbevisende, men det og præstationerne var nok til at OB forlængede med den 33-årige målmand.

Siden forlængelsen har det dog kun gået en vej for Hansen. Ren statistik har han ikke haft nogen som helst positiv påvirkning på et OB-hold i krise. Med et minus på 5,8 i afværgede mål er Hansen den ringeste i Superligaen. Til sammenligning havde han et plus på 5,8 i afværgede i sidste sæson.

Spørgsmålet er, om Hansen kan rejse sig fra denne nedtur og reelt set blive en konkurrent til H.C. Bernat i foråret? Og giver det mening for OB at bruge spilletid på en spiller, hvis niveau kan svinge så voldsomt?

H.C. Bernats status i klubben kan svare lidt på det spørgsmål. For Bernats kontrakt udløber til sommer, og hvad gør OB ved det? Han har gjort et solidt comeback i striber med kun 1,0 i indkasserede mål i sine otte kampe og har et plus på 1,6 i afværgede mål. Bernat har haft et par brandkampe i løbet af efteråret, hvor han har leveret vilde redninger, men er han langtidsholdbar?

Rent psykologisk vil jeg mene han er. Det at kunne genrejse sig i en grad, som Bernat har gjort efter at være blevet sat, som det skete i 22/23-sæsonen, er flot. Han har udvist en stærk mentalitet, og derfor vil han også være interessant for andre klubber. Når vi går ind i januar, vil han også frit kunne forhandle med andre klubber, og det sætter OB i en underlig position.

Jeg håber, at man vil forlænge med Bernat, hvis man kan. Ellers skal man finde en ny 1. målmand.

Magnus Worsøe er i hvert fald ikke klar til at tage over. Det ville også være en unik bedrift, hvis OB ville kunne fortsætte med at levere 1. målmænd fra akademiet hver gang. Worsøes forløb har dog ikke lignet både Oliver Christensens og Bernats, og derfor har han endnu ikke fået sin debut på 1.holdet. Worsøe er desuden en ung målmand, som stadig må spille for U19.

Hverken SFÅ, Fyens eller noget andet medie har for alvor brugt tid på målmandssituationen i OB, men den er faktisk rimelig relevant at vende. Fordi både Worsøe og Bernat har udløb til sommer og derfor må forhandle med andre klubber fra 1. januar og fordi Hansen ikke har præsteret. Min frygt er, at Bernat finder en anden klub i januarvinduet, og derfor vil OB formentlig være lokket til at lade ham gå allerede i januar for en mindre sum.

Det vil betyde, at OB skal hente en ny målmand ind, og tidspunktet er ikke optimalt for OB.

For mange backer

Jeg kommer ikke til at gå i dybden med alle fem backs, men lister dem op efter nuværende kvalitet og niveau:

Leeroy Owusu er klart den back med det højeste niveau, defensivt har han dog lidt under manglende relationer og en spillestil, som han måske ikke er helt vant til.

Nicholas Mickelson er pt. den næstbedste back i truppen og det er mig en gåde, at han ikke var foretrukket på venstreback mod Randers og FCN. Jeg ved godt, at Krogh gerne ville have mere indlægsspil, men Mickelson er en bedre gennembrudsspiller end Mouritsen og derfor burde han være endnu mere oplagt.

Aske Adelgaard har haft et svært efterår og er et sted i sin udvikling, hvor tingene går lidt for langsomt. Han behøver stabilitet og gode relationer, og forsvarskrisen i OB har kostet ham dyrt. Unge spillere laver fejl, og de skal lære at håndtere dem.

Nicklas Mouritsen og Gustav Grubbe må deles om pladsen som ringeste back. Hvad Mouritsen har i erfaring, har Grubbe i kvalitet, men ingen af dem har for alvor det, der skal til for at være superligaspiller. FCN-kampen viste med al tydelighed, at de offensive profiler ikke tør spille Mouritsen, hvilket fortæller, at man ikke har tillid til ham.

Det ligner, at Grubbe bliver lejet ud, og så vil Wesström næppe gøre mere omkring backerne, men jeg mener OB skal bruge lidt ekstra energi på at få løst problemerne på venstreback.

For mange centerbacker?

Holder Krogh fast i at spille 3-4-3, så er fem centerbacks måske meget fint, men vil Sauli Väisänen blive i OB? Og hvad med Filip Helander?

Tobias Slotsager er stadig tæt på at skrive under på en kontraktforlængelse med OB, og han er også min første centerback på holdkortet. Slotsagers niveau er imponerende, også i modgang. Han skal lægge fysik og fart på sin udvikling nu, og så kan han potentielt blive et vildere salg end Yankuba Minteh.

Mihajlo Ivancevic er som en bokser, der i ti runder har været ude i tovene, for så at rejse sig og slå sine modstander ud. At han ikke har spillet mere i efteråret, har været en kæmpe fejl. Jeg håber, at Krogh afprøver en firebackkæde med Ivancevic og Slotsager i træningskampene.

Filip Helander er svensk landsholdsspiller, og derfor burde han vel være mit førstevalg, men han er tredjevalget af flere grunde. 1. han har kontraktudløb til sommer og er i sine interviews allerede på vej videre, 2. han har virket stiv og kejtet i flere aktioner i sæsonens sidste kampe og 3. han virker ikke motiveret i samme grad som resten af holdet. Jeg er ikke overbevist om, at Helander spiller i OB, når det svenske transfervindue lukker. Slet ikke hvis afstanden til stregen er udvidet.

Bjørn Paulsen har ikke haft et godt forløb i OB siden efteråret 22, det har været dag og nat med Paulsen, hvis stærkeste kompetencer er at tage imod modstanderens høje indlægsspil og høje gennembrudsspil. Det er dog de færreste superligahold som prioriterer disse spilmønstre, så derfor er Paulsens kvaliteter ikke efterspurgt. Desuden er Ivancevic mindst lige så kompetent i denne del, og så kan han desuden også vende hurtigere ved jorden.

Sauli Väisänen havde nok håbet på mere spilletid, men finnen kunne ikke finde niveauet til Superligaen, og måske ville det være optimalt for begge parter at skilles nu.

OB har nemlig et par udmærkede U19-centerbacks gående, bl.a. Yaya Bojang (som har udløb med OB 31.12.23). Julius Berthel Askou og Samuel Juel kunne også være mere interessante at få med i truppen.

Midtbanen

Hvordan skal OB spille? Hvad har man af muligheder på midtbanen?

Man kan inddele midtbanen i tre typer, rene 6’ere, 8’ere (inkl. potentielle 8’ere) og 10’ere. I de to sidste kampe mod Randers og FCN forsøgte Søren Krogh et system uden bold som hed 5-2-3 og et system med bold, der hed 3-3-1-3, hvor wingbacken i venstreside blev kantangriber, når OB havde bolden, og Al Hajj fandt plads i 10’er-rummet. Når OB skulle forsvare, havde med en bred bagkæde, en smal midtbane og tre centralt placerede angribere, hvor Al Hajj lagde sig til venstre for Kadrii.

Denne lille taktiske indledning skal illustrere hvad der er for nogle typer af spillere, OB skal have centralt.

Sven Köhler har været en åbenbaring i OB’s svære efterår, og som udgangspunkt er han den bedste 6’er i truppen, hvis man tænker en 6’er, som Andreas Alm gjorde det. Hvor 6’eren skal dække et stort område med sin kollega i 6’er-duoen. I Kroghs taktik er der noget andet på spil. Her ligner Köhler mere en 8’er-type, som skal løbe fra felt til felt. Det kan tyskeren godt rent fysisk, selvom han så noget brugt ud de sidste ti minutter mod FCN.

Han skal dog også lære det, hvilket jeg faktisk tror han kan, for han virker som en klog spiller.

Tom Trybull er en spiller, OB bør forlænge med. Han virker allerede meget integrereret og engageret i klubben, og så har han nogle kompetencer, som Krogh godt kan bruge. Han er ikke en Alm-6’er, dertil er hans evne til at dække store område ikke god nok (han mangler fart), men han er god som ene-6’er foran bagkæden.

Rami Al Hajj er mere midtbane end angriber i Kroghs optik, derfor drukner jeg min idé om ham som falsk-9’er og tale ham ind i 8’errollen, som Krogh kan få til at ligne en 10’errolle. Idéen er at give Al Hajj en fri rolle, hvor han kan bevæge sig rundt på hele banen, når OB er i boldbesiddelse. Når bolden er ved modstanderen, skal Al Hajj dog passe venstresiden på midten. Det minder om den måde Michael Laudrup blev brugt i 90’erne.

Alasana Manneh har aldrig helt fået et gennembrud i OB. Han mangler taktisk disciplin over 90 minutter, og så virker han til tider for klejn til at kunne stå imod den fysik en del superligahold praktiserer. Han er mest en Alm-6’er af type og har ikke samme potentiale som Köhler for 8’er-positionen. Han har heller ikke tilstrækkeligt med fysik til at være ene-6’er som Trybull. Han er reserve i foråret, tror jeg.

Max Ejdum er en klassisk 8’er. Hans kvaliteter er at være afgørende i begge ender af banen, til gengæld har han det ikke altid helt godt med spillet centralt på banen. Han har dog langt til spilletid lige nu, og det vigtige for Ejdum er tålmodighed og mentalitet.

Alen Mustafic er ret beset også en 8’er, har for mange fejl i sit spil til at være 6’er og er faktisk fin til at komme i felterne, men afslutningsspillet er ikke hans stærke side. Jeg tror, at Mustafic skal videre i januar. Han kommer ikke tættere på spilletid, end han har været indtil videre – og seks centrale midtbanespillere er for meget.

Skal OB spille med kanter?

En gammel traver i fodbold er; spillestil eller spilllermateriale? Alm havde mere fokus på spillestil, end hvad han havde spillere til. Afgørende valg blev truffet ud fra et systemisk perspektiv og ikke ud fra hvad der var af kvalitet i truppen.

Krogh vil gerne have mere indlægsspil, men hvem skal slå de indlæg? Spiller du med wingbacks, skal de gøre det, men spiller du med kantspillere, skal de vel også kunne den del af spillet?

Don Deedson er pt. den bedste kantspiller i OB, og den pris får han, fordi han scorer mål. Han er dog afhængig af sine medspillere og ikke en Minteh, som kan afgøre kampe alene. Haitianerens driblinger er ikke skarpe nok. Han har ikke den Mo Salah-skarphed i one-trick-pony-driblingen, som egypteren har.

Charly Nouck Hornemann er et talent, som jeg vil ærgre mig gul og grøn over, hvis OB ikke får forløst. Han har haft kampe i dette efterår, hvor niveauet har ramt toppen af Superligaen, men han har også haft kampe, hvor jeg overvejede, om han overhovedet var fodboldspiller. Hvis Krogh vælger at fortsætte med 3-4-3-systemet, så er Nouck et stykke fra at starte, men skifter Krogh til 4-3-3, så vil Al Hajj glide ned som 8’er og OKS- og Næsby-drengen vil kunne starte som venstrekant.

Markus Jensen puster Nouck i nakken. Jenner, som han kaldes af trænere og medspillere, havde en god afrunding på efteråret og kan noget af det, som Krogh er vild med. Han evner at arbejde i små rum med sine rappe fødder. Han kan være indskiftningsspiller for både Al Hajj og Deedson og evner den 8’er/10’errolle, som der er i Kroghs 3-4-3, måske kan han også blive 8’er i 4-3-3-systemet.

Tyler Burey er en spøjs case. Uskolet, rå og masser af fart, men han mangler spilletid for at kunne opveje for manglerne. Hvor han passer ind, er svært at sige. Jeg tror ikke, at det bliver i kampen for overlevelse, at Burey får sit gennembrud i OB.

Johannes Selven og snart hjemvendte Agon Mucolli vurderer jeg til at være de ringeste af kanterne. Udover Selvens fart har han minimalt at bidrage med, og måske ville et lejeophold i 1. division være optimalt for både ham og OB. Og Mucolli bør nok også finde nye græsgange, hvis han vil spille mere end Future cup- kampe.

9’ere

OB har 1. januar officielt fire 9’ere i truppen; Bashkim Kadrii, Buya Turay, Max Fenger og Luca Kjerrumgaard. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal hierarkisere dem, så det bliver ancienniteten som afgør det.

Bashkim Kadrii har spillet mere end 200 kampe for OB og scoret 58 mål i Superligaen, men til sommer udløber kontrakten, og Kadrii er nok på vej mod sin sidste klub, og det bliver næppe OB. For begge parter kan et farvel i januar virker lokkende.

Max Fenger har spillet 64 kampe for OB og scoret 11 mål i Superligaen. I den forgangene sæson i Allsvenskan har han spillet 30 kampe og scoret seks mål. Rygterne siger, at Mjällby gerne vil købe Fenger, og måske er det optimalt for begge parter, men samtidig kunne det være interessant at se Fenger for OB igen. Jeg tvivler dog på, at det ender sådan.

Buya Turay har været et flop. Han har simpelthen ikke haft kvalitet nok til at være 9’er i OB, og derfor burde man måske se på, om den løntunge spiller kan sendes videre, og der kan skabes noget økonomisk plads i råderummet.

Luca Kjerrumgaard har fået 263 minutter på elleve kampe for Stabæk i efteråret uden at have scoret, så det er ikke en starter, som kommer hjem 1. januar til OB.

Der skal ske noget på 9’er-positionen. Jeg sender mere eller mindre alle fire 9’ere væk (det sker dog næppe), og derfor skal der hentes en 9’er. Peter Christiansen fra Sønderjyske kunne være interessant, han er topscorer i Nordic Bet-ligaen, men han er ikke så stor, og jeg tror (klichéagtigt nok), at OB går efter en stor angriber…

Og det bliver ikke nemt. I min hurtige søgning på potentielle målscorere fra fx Norge og Sverige, så synes jeg ikke at de vælter frem. Derfor kan man i OB godt tænke, at Max Fenger kunne være et godt bud, indtil man har fundet noget bedre, men er Fenger med på den?

9’ere som scorer mål er i høj kurs og svære at finde. Derfor skal man være dygtige til at skabe dem selv.

Truppens knaster

De store problemer i OB’s trup findes i forreste og sidste skanse. Det er her, Wesström skal have sit fokus. De resterende dele af truppen er i nogenlunde balance, selvom der nok er en back og en midtbanespiller for meget.

OB er som vanligt i et vadested, hvor kampen for overlevelse er mere aktuel end kampen for at opfylde målsætningen. Enkelte medier skriver, at Søren Krogh får 2,5 år som cheftræner, og hvad skal man lægge i det. Tillid? Vadestedet er måske større end nogensinde, for man vil gerne finde planen, som kan føre OB ud af moradset, og man har sat initiativer i gang, som skal hjælpe denne proces i gang.

Men netop en genstart kan jo godt kaste lidt grus i den overlevelseskamp, som lige nu er fokusset. Er man forsigtig med forlængelser, fordi man ikke rigtig ved, hvordan OB skal se ud fremadrettet?

Jeg mener, at man skal kaste alt efter en forlængelse med Bernat, Slotsager, Ivancevic og Trybull. De fire skal være de første væbnere i genstarten, sammen med Köhler, Al Hajj, Nouck og Deedson, og så skal man finde en 9’er, der passer ind. Klubbens otte bedste spillere skal også være klubbens spillere i næste sæson.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen