Mon ikke hovedparten af dem, som fulgte med i SFÅ-transferdeadlineshow fik pulsen ned efter at Bjørn Wesström havde talt os gennem OB’s gøren og laden i det netop overståede vindue? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at svenskeren i karisma og retorik kan få æsler til at være væddeløbsheste.

Fra SFÅ’s side har fokusset primært været på, hvordan OB har ageret, konsekvenser ved afgangene og tilgangene, men denne blog vil forsøge at skabe et overblik over hele Superligaens transfers, samt analysere, hvordan OB’s kommende modstandere og nærmeste konkurrenter har håndteret en måned på det frie marked.

De tætteste konkurrenter

Fra Silkeborg på fjerdepladsen til Brøndby på tiendepladsen er der tre point, hvilket gør, at syv ud af tolv hold kæmper om de tre resterende pladser i topseks. FCN, Viborg og FCK (som dog kun har seks point ned til Brøndby) bør være sikre på at spille med om medaljer og Europa.

For overskuelighedens skyld, så vil jeg inddele de syv klubber i tre kategorier:

1.Darkhorse

Horsens får lov til at få en kategori for dem selv. Deres transfervindue ser således ud:

IND: Anders Hoff (Middelfart, retur fra leje), Samuel Brolin (AIK, lejeaftale), Alagie Saine (Falcons FC, lejeaftale), Jacob Buus (Waasland-Beveren)

UD: Agust Hlynsson (Breidablik), Lirim Qamili (Hvidovre IF).

Hvilket mest af alt ligner en konsolidering af den østjyske underdog; der er hverken store armbevægelse på indkøbssiden eller alvorlige salg på tabsiden. Horsens vil med fem point i fem kampe, nærmest have sikret sig overlevelse i Superligaen. 

2.De store konkurrenter

FCM og Brøndby må begge betegnes som sværvægtere i Superligaen, både økonomisk og historisk er de alt for gode til at slutte i bunden, men har de rekrutteret sig bedre?

FCM:
IND: Emiliano Martinez (RB Bragantino), Victor Bak Jensen (Hobro IK, retur fra leje), Aral Simsir (Lillestrøm, retur fra leje), Armin Gigovic (FK Rostov, leje), Emam Ashour (Zamalek), Astrit Selmani (Hapoel Beer Sheva, lejeaftale)

UD: Evander Ferreira (Portland Timbers), Malthe Bøndergaard (Esbjerg fB), Chris Kouakou (CD Mafra), Anders Dreyer (RSC Anderlecht), Andreas Nibe (Næstved BK, lejeaftale), Victor Lind (IFK Norrköping, lejeaftale) , Nikolas Dyhr (KV Kortrijk, lejeaftale), Fabrice Mezama (Vendsyssel FF), Pablo Ortiz (CD Mafra, lejeaftale), Ousmane Diomande (Sporting CP), Sory Kaba (Cardiff City, lejeaftale).

Et festfyrværkeri af forandring på Heden, noget af en-til-en, noget er væk. I realiteten så er der måske lidt mindre individualisme og lidt mere kollektivisme over det udtryk FCM ønsker at spille efter fremadrettet. Højt pres og hurtig boldomgang er nogle af de elementer som de har vist frem i træningskampene.

Om de lykkes samtidig med, at man jagter europæiske drømme, kan jeg godt tvivle på. Man starter ude mod Viborg og efterfølgende har man Brøndby hjemme. Inden begge kampe har man spillet mod Sporting tur/retur, det kan nemt ende med kun to point efter de to første runder og så er vejen til topseks pludselig lidt længere. Men med AaB, Lyngby og Silkeborg i de sidste kampe er det ikke umuligt. Capellas’ tropper skal dog mindst have ti point for at være sikre på topseks.

For Brøndby, som har haft denne udvikling i januar:

IND: Håkon Evjen (AZ Alkmaar), Rasmus Lauritsen (Dinamo Zagreb), Frederik Winther (Augsburg, lejeaftale)

UD: Christian Friedrich (Fremad Amager, lejeaftale), Peter Bjur (AGF), Andreas Maxsø (Colorado Rapids), Sigurd Rosted (Toronto)

Noget mere fredsommeligt end det, man så på Heden, og måske også mere tydeligt, når det kommer til omverdenens forventninger. Alle tre spillere ind kommer fra større ligaer og bedre adresser, men ikke med et hav af spilleminutter i deres tidligere klub.

Faktisk er det kun Håkon Evjen, som har haft en ok efterårssæson. Det er altså spillere som skal genrejses på et hold, som skal genrejses med et gevaldigt pres om at nå i top seks. Omvendt er slutprogrammet Brøndby nådigt, selvom Horsens og FCM nemt kan ende med kun to point i de to første runder.

Og det ville ikke være godt, hvis man holder af Vestegnens hold, for Brøndby skal formodentlig bruge 10-12 point for at være sikker på topseks. Der er altså ikke plads til smuttere og med både FCM og FCN i slutprogrammet kan det blive svært for en ny træner at nå målet.

3.Den jyske trekant

Her er den sidste kategori og dem som OB skal forsøge at holde bag sig i kampen om topseks. Hvorfor dette navn, tænker De sikkert, men hop blot ind på et Danmarkskort og se, hvordan de tre byer er placeret i forhold til hinanden.

AGF

IND: Peter Bjur (Brøndby IF), Mikkel Duelund (NEC Nijmegen, lejeaftale), Felix Beijmo (Malmö FF, lejeaftale)

UD: Sebastian Grønning (OFI Kreta), Sebastian Hausner (IFK Göteborg), Anthony D’Alberto (kontrakt ophævet)

Jeg ved ikke, om vi skal se et systemskifte i Aarhus, og de vil tilbage til David Nielsens 4-3-3; det kunne det ligne med signingen af bysbarnet Duelund, som er skolet venstre kantangriber. Måske kan han omskoles til angriber eller 8’er; jeg er i hvert fald spændt på, hvordan han skal passe ind.

Derudover har man hentet en højre back og en venstre back med offensive forcer, den første med mere kontinuerlig spilletid end den anden. I Aarhus venter man stadig på, at deres angribere begynder at score mål.

De skal ikke ud at rejse langt, længste tur bliver til Aalborg ellers bliver de i det hjemlige Østjylland med Randers, Silkeborg og Horsens som modstandere, inden OB kommer på besøg i en potentiel drabelig sidste runde i grundspillet. Det kunne ligne lidt for mange uafgjort kampe til at AGF rammer topseks. Og de skal nok også bruge en ti-elleve point.

Silkeborg er en svær størrelse at blive klog på, var det det europæisk eventyr, som satte en kæp i det ellers velsmurte possessionhjul eller ramte de simpelthen deres loft i efteråret.

IND: Ingen

UD: Jeppe Kilden Grøn (Young Boys FD), Nicklas Helenius (AaB), Marcus Baggesen (IFK Norrköping)

Ingen ind og kun Helenius som en afgang, der kan mærkes. Og det bør kunne mærkes. Med 23 mål og fire assists var Helenius en af arkitekterne bag Silkeborgs succes sammen med Vallys og med Kusk i sommer. Kusk har dog ikke kunnet ramme Vallys’ stats.

Derudover har Silkeborg det absolut værste slutprogram af de hold, jeg har gennemgået indtil videre: FCK, AGF, FCN, Brøndby og FCM venter forude. Jeg tror ikke på meget mere end seks point til Silkeborg, og det bliver måske for lidt til top seks i denne omgang (faktisk kunne det ende med endnu mindre).

Randers var uden tvivl lykkelige for at vinterpausen kom, hvor den gjorde. De befandt sig i begyndelsen af november i et frit fald fra den tinden i dansk fodbold, de selv havde bygget på solidt trænerarbejde og en snusfornuftig rekrutteringsstrategi. Men har Randers fået vendt skuden i vinduet:

IND: Simen Bolkan Nordli (Aalesund), William Kaastrup (FC København), Carl Johansson (IFK Göteborg, lejeaftale)

UD: Simon Graves (Palermo), Nicolai Brock-Madsen (FC Fredericia, lejeaftale)

Carl Johansson skal erstatte Simon Graves, men derudover er det ikke fordi Randers har skruet op i vinduet. De tre spillere, man har hentet, kommer fra rækker, hvor niveauet er en smule lavere eller fra FCKs U19-hold. Det lugter ikke af forstærkninger, men Randers har før fundet guld i Skandinavien.

Randers har alt i egne hænder. De skal til Odense, de skal have besøg af AGF og derudover har de Lyngby og AaB i deres restprogram plus en udekamp i Viborg. Med otte point burde Randers lande i topseks, men hvis de ikke har flyttet sig betragteligt fra efterårets niveau, så kommer det næppe til at ske.

Jeg kunne godt mistænke både Randers og Silkeborg for at kunne leve med et halvår i bundseks, for at genbygge to meget forandrede trupper.

De periferier konkurrenter

Jeg vil ikke ofre lige så meget grundighed på de resterende hold, men blot nøjes med at konstatere, at FCK og FCN kommer til at duellere om mesterskabet, mens Viborg nyder tiden og freden i top seks til at konsolidere sig fremadrettet. Formår ingen af de øvrige forfølgere at sætte en stime sammen, vil Viborg nok også sikre sig nogle fine medaljer og en tur til Europa endnu engang.

Lyngby vil jeg heller ikke dvæle ved, men til gengæld synes jeg, at det ville være på sin plads at bruge lidt tid på AaB:

IND: Rasmus Thelander (Ferencvaros), Anders Hagelskjær (Sarpsborg 08, retur fra leje), Nico Mantl (RB Salzburg, lejeaftale), Kasper Jørgensen (Lyngby Boldklub), Nicklas Helenius (Silkeborg IF)

UD: Oscar Linnér (kontraktudløb), Yahya Nadrani (kontrakt ophævet), Kasper Høgh (Stabæk, lejeaftale), Milan Makaric (Radnik Surdulica, lejeaftale)

Nostalgi er godt, dobbelt nostalgi er dobbelt så godt! Thelander og Helenius er på papiret gevaldige forstærkninger, men vil det fungere? Lidt krakilsk kan man vel tillade sig at sige, at Helenius kun har præsteret på sit absolutte topniveau under en træner; Kent Nielsen.

AaB skal ud i en spurt fra bunden. De skal møde AGF, FCK, FCM, OB og Randers i de sidste runder, det bliver svært at hente de ti-tolv point som vil sætte dem i kontakt med dem som ikke rammer niveauet af topseksduellanterne. AaB vil få svært ved at få en sejr i det selskab. AGF, OB og Randers må være dem, som nordjyderne satser på at slå. Det kan dog være svært at komme til Odense med nul til et point efter de første tre kampe og så stadig tro på det.

Hovedet på blokken:

Når der er spillet 22 runder, kunne Superligaen ser således ud:

FCN 44 point

FCK 40 point

Viborg 38 point

FCM 34 point

OB 32 point

Brøndby 30 point

AGF 29 point

Randers 29 point

ACH 26 point

Silkeborg 25 point

AaB 16 point

Lyngby 9 point

Udregningen er lavet via superliga.dk

Silkeborgs svære slutprogram er en af de afgørende elementer for, at jeg har dem så langt nede, derudover så er der marginalerne, som hvis OB taber til AGF (jeg tror på et kryds) og Randers vinder over AaB (også her gættede jeg på et kryds), så ender både OB, AGF og Randers på 31 point. Derfor gør alle tre hold klogt i at have den bedste målforskel.

Som det ser ud nu, ville Randers blive sorteper i det scenarie, dertil skal det siges, at hvis Brøndby ude mod FCN henter alle tre point, så vil de redde deres tops eks plads tilbage. Sådan er der så mange scenarier. Det scenarie som jeg lavede her, kommer mest på baggrund af, hvordan holdene har ageret på transfermarkedet, og hvordan deres slutprogram tager sig ud.

Skulle det blot være træningskampene, som lå til grund for stillingen, ville jeg stadig holde fast i min forrige bloks nedjustering af OBs chance for at komme i top seks. Jeg vurderer oven på Wesströms ageren i transfershowet og de to sidste rekrutteringer, at OB har 40 procents chance for at komme i top seks mod mandagens 33 procent. Konkurrencen i angrebet er blevet skarpere.

Jeg er i hvert fald ikke blevet skræmt af at dykke dybere ind i hvad OBs nærmeste konkurrenter har foretaget i vinduet.