OB er pt. kun i top seks, når det kommer til tilskuertallene. Her har klubben en flot placering som nr. fem efter FCM, AGF, Brøndby og FCK. AaB er dog meget tæt på OB, så publikum må ikke svigte, hvis femtepladsen skal holdes.

Umiddelbart bliver det dog svært, fordi AaB gennem sin kvalifikation til den egentlige top seks vil få en kamp mere i Parken, på Brøndby Stadion og på MCH Arena, men mon ikke OB trods alt kan beholde en top seks-plads på tilskuerlisten, eftersom Vejle næsten er 2500 under OB’s snit på hjemmebane.

Dette lille indledende sidespring skal forstås som et lys i det mørke, resultaterne stadig bærer præg af. Lige nu kommer der folk på stadion (både ude og hjemme), på trods af at OB’s nuværende pointsnit er på beskedne 1,05.

Det er ikke imponerende, når ambitionen inden sæsonen var top seks, faktisk er det så uimponerende, at man sjældent har set OB ringere siden Superligaens begyndelse. Alligevel ringer alarmklokkerne ikke. Stiftstidende har heller ikke været i kælderen og hente kriseskiltet op.

Men hvorfor skal vi blive ved med at tro på, at det vender?

Min gamle sang

Det er blevet accepteret blandt mange fans, sympatisører og andet godtfolk, at proces er en nødvendighed og at man må acceptere nederlag og svage præstationer, mens den indledende proces sættes i gang.

Nu har processen været i gang i otte måneder, og fodboldfagligt har OB ud af de seneste 270 minutter haft 225 gode. Resultatmæssigt har det ikke været tilfredsstillende, men på andre parametre kan præstationerne været gode.

Jeg har selv slået på tromme for, at man skal give projektet i Ådalen tid og ro til at blive forløst – derfor skylder jeg også at argumentere for, hvornår vi så skal forvente, at OB faktisk præsterer de resultater som giver en plads i top seks.

Derfor vil jeg gennemgå tre aktuelle succesklubber, som OB gerne vil sammenlignes med. Jeg vil se på, hvor lang tid deres proces tog, før de blev en succes.

Jeg skriver undervejs om forløsning og hvornår den skete, derfor vil jeg lige præcisere to kriterier for forløsning:

1: Et stabilt pointsnit over 1,4 vil for OB være en forløsning (det har man kun præsteret en gang de seneste ti sæsoner)

2: At det spillemæssige udtryk ligger til grund for resultaterne og ikke er afhængigt af profilers individuelle præstationer.

Silkeborg

Superligaens kæledægge! Mon ikke man sidder i FCN og undrer sig gevaldigt over, hvordan man på en enkelt sæson har formøblet at være det bedst spillende, bedst udviklende og bedst præsterende hold af “rest-klubberne”.

Silkeborg har simpelthen stjålet scenen og selv et nederlag på hjemmebane mod Brøndby bliver nærmest set som en sejr. Ydermere er Silkeborg med AGF’s nederlag til netop FCN sikre på at spille i Superligaen i næste sæson. En god og stærk præstation af Kent Nielsens drenge.

Men hvor lang tid har det taget Kent Nielsen at få Silkeborg op på det niveau, de præsterer nu?

Han tiltrådte som træner i Silkeborg d. 20. juni 2019, hvor daværende træner Michael Hansen havde leveret en oprykning til landets bedste række. I grundspillets 26 kampe formåede Silkeborg i sæsonen 19/20 kun at vinde tre kampe, spille syv uafgjorte og tabe hele 16 kampe.

I grundspillet scorede de 31 mål og lod 51 gå ind. Alt i alt et meget ringe grundspil af Kent Nielsens Silkeborg. Som også dengang havde den samme spillestil, som de opererer med i denne sæson.

I kvalifikationspillet klarede Silkeborg sig lidt bedre,; de opnåede hele ti point i seks kampe, hvilket giver et pointsnit på næsten 1,7 – i grundspillet var snittet på 0,6 – derudover scorede de 12 mål i de sidste seks kampe (heraf ni mod OB), men lod kun fire gå ind. Allerede her begyndte det at lysne for Nielsens tropper.

Ikke desto mindre røg Silkeborg en tur i Nordic Bet Liga i sæsonen 20/21. Her fik Silkeborg, som også havde et af rækkens højeste budgetter, noget mere succes. I grundspillet blev det til 16 sejre, en uafgjort og fem nederlag, hvilket gav et pointsnit på intet mindre end 2,2 og en målscorer på 53-19.

Selvom det er flotte tal, så formåede de alligevel at øge fremgang i slutspillet i Nordic Bet Ligaen ved at hente hele 24 point i ti kampe.

Kent Nielsen har altså konstant formået at få Silkeborg til at præstere bedre og bedre igennem de to første sæsoner. I den nuværende sæson ser tallene også fine ud, selvom man spiller i en bedre række end sidste år.

31 point har Silkeborg hentet på 20 runder, hvilket giver et snit på fine 1,55. Det er langt over, hvad man normalt behøver for at ende i tops eks efter Superliga-strukturen er blevet ændret. Her har 1,3-1,4 været nok. Skulle Silkeborg både tabe til Randers og FCM i de sidste to runder, vil de stadig have et snit på 1,4.

Men hvornår var Silkeborg forløst?

De udnyttede til fulde at være en tur i Nordic Bet ligaen. Her var tiden og roen til at udvikle større, men i realiteten blev Silkeborg først forløst i de kampe, som de har spillet efter vinterpausen. De er nemlig ikke de første oprykkere, som har formåede at overraske de etablerede hold i begyndelsen af en sæson.

Men de er de første, som formår at holde niveau og lægge på inden for en sæson. Derfor er Silkeborg nu foran OB, AGF og Randers – og formentlig slutter de også foran AaB. I hvert fald hvis den aktuelle form fortsætter.

Den forløsning har taget Kent Nielsen to-et-halvt år at gennemføre…

Randers

Thomas Thomasberg tiltræder som cheftræner i Randers i optakten til sæsonen 18/19. I sin første sæson hentede Randers 34 point i 26 kampe i grundspillet, hvilket gav et snit på 1,3 – det var i den sæson ikke nok til mesterskabsspil.

Især på målscoringen var Randers lidt skidt kørende med kun 29 mål i 26 kampe, omvendt havde man ladet 34 gå ind. I slutspillet hentede man elleve point i seks kampe med en målscore på 6-3. En godkendt sæson i det kronjyske for Thomasberg og Randers.

Men det skulle blive endnu bedre. I sæson 19/20 hentede Randers 35 point i 26 kampe, men med et snit kun lige over 1,3 var det stadig ikke nok til top seks. Man havde også fået vendt den negative målscorer til en positiv en på 39-35.

I slutspillet gik det dog lidt tilbage for Randers, som kun hentede ti point i seks kamp. Derfor sluttede man Thomasbergs anden sæson med “kun” at opnå et snit på 1,4 for anden sæson i træk.

For et lille års tid siden formåede Thomasberg så endelig at få Randers i top seks. 32 point i 22 kampe gav et snit på 1,45, derudover førte han også holdet frem til en pokalfinale, hvilket måske var grunden til, at Randers kun hentede otte point i de sidste ti kampe og derfor fik det ringeste pointsnit i Thomasbergs tid i klubben på 1,25.

I denne sæson har Randers driblet imellem Superliga, pokal og Europa, men ikke desto mindre har de holdt et pointsnit på 1,45. Forløsning i Randers kom sidste år på denne tid, da man formåede at holde fast i top seks og skabte resultaterne. I år viser blot den kontinuitet, som Randers leverer efter.

Det tog altså også Thomasberg to-et-halvt år at forløse Randers. Her formåede Rasmus Bertelsen og Thomasberg at gøre det uden en nedrykning, men også uden at være prangende i de to første sæsoner, hvor resultaterne bølgede lidt frem og tilbage.

Brøndby

Hvorfor vil du dog bruge dem som sammenligningsgrundlag, Thomas?

Det er et rimeligt spørgsmål, for umiddelbart er Brøndby en galakse længere væk end både Silkeborg og Randers er, og alligevel er der noget ved Brøndby, som minder mere om OB, end der er ved de to andre.

Brøndby har en rig investor, som har drevet klubben frem. To omgange med en ikke-bæredygtig strategi under Thomas Frank og Andreas Zorniger og en gang med en mere bæredygtig strategi under Niels Frederiksen.

OB har en rig ejer, som en gang har prøvet at købe sig til succes over nogle sæsoner, men som siden da har ledt efter en mere bæredygtig model. Brøndby er foran på mange parametre, men når OB’s direktion i sommeren 2020 besluttede, at en ny strategi skulle skabes, så var Brøndby nok mere forbilledet end Randers.

Der er i min optik nemlig ikke tvivl om, at Thorborg vil investere mere i OB, når resultaterne kommer. At han vil understøtte succes skabt ud fra rammerne og ikke gennem investeringerne. Som vi fx har kunnet se det i Brøndby i de forgangne sæsoner.

Havde Zorniger vundet det danske mesterskab i 17/18, havde det ikke været et “klub-mesterskab”, men et købt mesterskab. Det, de derimod vandt i 20/21, var i højere grad skabt i klubbens ånd.

Niels Frederiksen kommer til Brøndby i sommeren 19 og i sin første sæson kæmper han med rodet efter Zorniger. Brøndby henter, for dem, beskedne 42 point i 26 runder, hvilket giver et snit på 1,6. Det er noget fra de 2,0 som et mesterskab har som minimumskrav.

En målscorer på 47-37 er heller ikke prangende. I de ti kampe i slutspillet opnår de 14 point og en målscore på 9-5, en samlet fjerdeplads er heller ikke godkendt i Brøndby, men de gjorde klogt i at holde fast i Niels Frederiksen.

Der kom andre boller i suppen i anden sæson under Frederiksen, hvor han og Brøndby fik 45 point i grundspillets 22 runder og dermed landede på et snit lige over 2,0 og en målscore på 40-24. I slutspillet holdtBrøndby dog ikke snittet på 2,0, men det faldt til 1,9.

Alligevel vandt Brøndby mesterskabet. I det der bedst kan betegnes som en billig sæson. I denne sæson har Frederiksen formået at følge op på mesterskabssæsonens snit indtil videre med 39 point for 20 runder, hvilket giver et snit på 1,95.

Snakken blandt de mange eksperter kalder det nærmest en endnu bedre præstation end mesterskabet, fordi Frederiksen har måtte afgive flere centrale spillere i de to transfervinduer. Derfor kan vi godt tale om, at spillestilens styrke først i denne sæson bliver forløst. Altså to-et-halvt år inde i Frederiksens tid i Brøndby.

I mesterskabssæsonen var det Schwäbe, Maxsø, Frendrup, Lindstrøm og Uhre som blev forløst. Kun Maxsø er stadig i klubben, hvilket understreger, at spillestilen vinder over profilerne i Brøndbys præstationer. I mesterskabssæsonen gled spillestil og profilerne godt sammen og skabte det uventede.

I denne sæson har det været spillestilen, som har været det forankrende for en topplacering.

Brøndby er foran OB økonomisk, kulturelt og strategisk, men OB har potentialet til at komme væsentlig tættere på Brøndby gennem en langsigtet og rolig udvikling.

Hvad har vi lært?

Selvfølgelig præsterer Brøndby fra dag 1 i sæsonen 20/21, som de ender med at vinde. Derfor kan man med en vis rimelighed sige, at Frederiksen præsterer efter blot et enkelt år i sadlen for Brøndby, hvorimod kollegaerne Nielsen og Thomasberg begge skal have halvandet år mere.

Ser vi på kvaliteterne i trupperne i de tre klubber, giver det god mening, at Frederiksen hurtigere kunne forløse Brøndby, end Thomasberg og Kent Nielsen kunne forløse deres hold.

Der sker meget på tre-fire sæsoner, hvis man opbygger en spillestil, som fungerer og skaber en sund kultur, hvor man ikke bliver alt for afhængige af enkelte spilleres præstationer. Hvis man samtidig kan blive ved med at styrke økonomien, så kan man rykke sig.

Når Björn Wesström siger, at vi kan måle ham om et år, så taler han imod den udvikling, vi har set i Randers og Silkeborg.

Et Superligahold har mellem fem og seks arbejdsdage om ugen fra opstartsfaserne i juli og januar til halvsæsonen slutning; tiden på træningsbanen er cirka 90 minutter hver gang, derudover bruges der tid på fitness, taktikmøder, udviklingsmøder osv. En arbejdsdag for en fodboldspiller er mellem tre-fem timer.

Så Kent Nielsen og Thomas Thomasberg har brugt over 2500 timer sammen med sit hold på at nå, det niveau deres hold har på nuværende tidspunkt. Alm har indtil videre haft cirka 750 timer med sine spiller.

Det er træningstid og taktik-tid inklusiv kamp-tid, som er regnet sammen. Derudover har trænere langt længere arbejdsdagene end spillerne, så vi kan nemt gange tallene med tre for at ramme, hvor mange timer Thomasberg og Nielsen har brugt på at forløse deres hold.

Det lykkes ikke hver gang (man vi kæmper så godt vi kan)

OB har af to omgange givet træneren tre sæsoner (eller næsten, Jakob Michelsen skred i svinget, inden tredje sæson var udløbet). Kent Nielsen forlængede man ikke med efter tredje sæson, fordi udviklingen under ham ikke gik hurtig nok.

Set retrospektivt kunne en forlængelse med Nielsen måske have været et godt valg dengang, men det er ekstremt svært at spå om fremtiden, hvornår et projekt lykkes. Det er også svært at vurdere, om træneren er tæt på at forløse holdet eller ej. Forhåbentlig er Wesström bedre til at træffe sådanne vurderinger end sine forgængere.

Den store forskel fra Nielsens tid i klubben og den tid Alm ser ind i, er, at OB ikke har haft en fodboldkapacitet som Wesström nogensinde. Den bevægelse fodbolden har taget, hvor trænerens position er blevet specialiseret og direktionens position er blevet udvidet, gør, at OB har haltet efter andre klubber.

De seneste tre sportschefer/direktører kom alle fra lavere hylder end, hvor OB ville være, og to af dem uden tidligere erfaring med direktionsposten. (Jeg tager ikke Troels Bechs korte tid i dobbeltrollen med). Det peger tydeligt på mangel af kompetence, der hvor de vigtigste beslutninger skal træffes.

Hvor mange kender navnet på sportschefen i Silkeborg, selvom han har siddet der siden 2018? Næppe mange, men Jesper Stücker har sammen med den øvrige direktion i Søhøjlandsklubben ikke rystet på hånden, selvom resultaterne udeblev i Nielsens første tid i klubben.

I Randers har Søren Petersen siddet lige så længe som Stücker i Silkeborg. Og lige så længe som Thomasberg. Der er ro på posten.

I Brøndby kom Carsten V. Jensen ind efter Niels Frederiksen havde overtaget roret, og det har vist givet lidt problemer, men som tiden er gået, har de to fundet hinanden.

Det match kan fynske fans håbe på Alm og Wesström bliver, for det er afgørende, hvis klubben skal flytte sig. Ny træner betyder oftest en slags genstart af projektet, selvom både AaB og Viborg har haft held med at holde niveau på trods af en del skift på trænerposten. Dog uden at hverken AaB eller Viborg ser forløste ud.

Jeg mener, at muligheden for at OB får succes under Alm er langt større end de var under Jakob Michelsen og under Kent Nielsen af den simple grund, at det udadtil virker som om, at organisationen er styrket.

Eksklusion

Denne blog er skrevet fra en position, hvor træneren er den centrale person, når det kommer til at forløse et fodboldhold. Den undlader at se på, hvordan spillerrekruttering, spillerbudget og spilleradfærd betyder for forløsningen.

Det er bloggens klare svaghed. For der er mange flere elementer end blot spillestilen og træneren, som afgør hvornår en klub forløses. Ikke desto mindre er netop kontinuiteten på trænerposten og kontinuiteten i spillestilen nogle af de elementer, som har været tydeligst i forløsningen af de tre klubber.

Det kommer til at tage lang tid før OB er et sundt sted, når det kommer til resultater. Selv et godt nedrykningsspil vil ikke være garant for at OB er forløst, heller ikke en mulig pokalfinale vil skabe den overbevisning i mig.

Tag AGF som eksempel. De har bygget på og på i de forgangne sæsoner, men reelt set har det spillemæssigt været problematisk allerede i sidste sæson, og i denne sæson har resultaterne spejlet den spillemæssige krise.

Når OB kan sælge sin største profil og stadig levere over 1,4 i pointsnit, tør jeg tale om stabilitet. Når OB kan sælge et par profiler og levere et snit over 1,6, vil jeg tale om forløsning, for først der er OB kontinuerligt med i det gode selskab.

Pt. er OB langt fra dette niveau; 0,55 point og salg af mere end blot en enkelt profil. Hvornår kan vi så forvente det sker? Næppe inden sommeren 2023…

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Følg Thomas Dahlslykke på Twitter her.