Forleden tikkede denne besked ind i min Messenger-indbakke: ”Jeg har mistet overblikket over, hvem der spiller i OB.”

Afsenderen var en god bekendt, der har stor kærlighed OB og følger klubben ganske tæt, men hans kommentar var meget sigende. For der sker godt nok meget i klubben i disse uger, hvor Superliga-truppen er i gang med et markant ham-skifte.

Ni spillere fra forårets førsteholdstrup har forladt klubben, mens fem nye er kommet ind udefra sammen med de egenudviklede Luca Kjerrumgaard og Max Ejdum. Al den aktivitet er endda foregået inden første træningsdag 26.juni.

Man kan med andre ord konstatere, at Bjørn Wesstrøm er en handlingens mand, der gør, hvad han siger. For det er jo ikke nogen overraskelse, at OB har handlet, som de har gjort hidtil. Wesström har udtrykt et ønske om at have truppen tidligt på plads, ligesom han har betonet vigtigheden i at få tilført nyt blod til en trup, hvor mange spillere har været en del af en periode med skuffende resultater.

OB’s meget aktive tilgang til transfervinduet har medført en del opmærksomhed, og jeg har fået en del bekymrede meldinger i indbakken fra forskellige iagttagere. For hvad betyder det for kulturen, kontinuiteten og kvaliteten, at der skiftes så meget ud i truppen i et sommervindue. Fra min stol er det ikke et problem i sig selv, at man skifter meget ud i en trup. FC Midtjylland har vundet mesterskaber på den måde. FC København har også haft pæn omsætning af spillere de seneste par sæsoner. Og sådan kan man blive ved. Det er fodboldverdenens natur anno 2023, og Bjørn Wesstrøm har jo også flere gange udtalt, at man må vænne sig til at lægge sentimentaliteten væk. Det er en udsendelse i sig selv.

Det store spørgsmålstegn for mig er primært spillerkvaliteten. Der er kommet fem spillere til OB udefra, og jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kender dem ret godt. Det ligner dog spillere fra samme hylde, som OB generelt har hentet på siden Wesstrøms ankomst, og det er en blanding af erfarne og unge spillere. Buya Turay, Leeroy Owusu og Sauli Väisänen er alle voksne spillere, der er købt for at præstere her og nu – der er ikke det store videresalgspotentiale, og man bør have visse forventninger til dem, da de formentlig også trækker en pæn løn, baseret på deres forhenværende adresser. Er de gode nok? Det må tiden vise, men det er afgørende for OB, at de tre spillere leverer varen. De unge folk Rami Al-Hajj og Johannes Selvén skal snarere ses i kategorien udviklingsspillere, der skal jagte et gennembrud i Odense – Al-Hajj har dog besvist sig på en pæn adresse i Holland og bør kunne konkurrere om spilletid fra dag ét.

Der er selvfølgelig usikkerheder ved alle fem spillere – ellers var de ikke havnet i Odense – og hvis det går som det plejer i de fleste danske klubber, er det formentlig kun halvdelen af dem, der får succes. Der kan være en vis bekymring over, at der er tale om ”ukendte” spillere fra andre adresser, end hvor OB tidligere har været på indkøb, men dette transfervindue er også et udtryk for, at Bjørn Wesstrøm og chefscout Adrian von Heijne for alvor har sat deres aftryk på OB’s scouting-strategi. Der kigges andre steder end i den danske andedam – nok også på grund af økonomi – og man er villig til at ”spille med større risiko” for at få en eventuelt større gevinst. Få kendte vel Alasana Manneh eller Mihajlo Ivancevic, inden de kom til Odense, og begge har vist højt topniveau gennem deres tid i Odense. Og det er nok i det lys, OB’s handler skal ses i øjeblikket; man henter gerne Manneh, Ivancevic og Juwara – velvidende, at det ikke er alle, der leverer varen. Tidligere har man måske spillet mere sikkert og hentet folk som Troels Kløve, Moses Opondo og Ayo Okosun, der var velafprøvede Superliga-spillere, hvor man vidste, hvad man fik. Med OB’s nye transferstrategi kan man overraske positivt – men også negativt. Man kan finde noget gemt guld, ligesom Viborg har gjort med succes i Holland, men man kan også træde forkert. Transfers er en svær disciplin.

Og så er det en reel og fair observation, at OB-truppen bliver endnu mere multikulturel og med færre danske spillere. Hvad gør det ved kulturen og identiteten? Dog skal det med, at fire af de fem spillere, som OB har hentet, har bevist sig på et respektabelt niveau og har erfaring med skandinavisk fodbold. Både Buya Turay, Rami Al-Hajj, Leeroy Owusu og Sauli Väisänen har erfaring fra gode ligaer og bør ikke falde igennem – spørgsmålet er bare, om de kan løfte OB til Top 6.

Det er umuligt at gætte på forhånd, og reelt bør man jo først vurdere en OB-spiller efter han haf afsluttet sin OB-tid. Jeg minder om, at Peter Utaka lignede en hængt kat det første halve år i OB, men det endte med at gå meget godt…

Men OB’s formåen i den kommende sæson afhænger også af resten af transfervinduet, der jo løbet helt frem til 1. september. Og hvad skal der ske der? Her er et bud på, hvad der i min optik burde stå på to do-listen hos fodbolddirektør i OB:

Ud:

Agon Mucolli
Nico Mickelson
Franco Tongya
Mads Frøkjær eller Emmanuel Sabbi

Ind:
Ny venstre back
Ny central midtbane
Ny højre kant (fx Don Deedson fra Hobro)
Ny venstre kant (fx Markus Jensen fra akademiet)

Det er et forsigtigt bud herfra, og man kunne på OB’s vegne godt ønske endnu en kantspiller fra en høj hylde, simpelt hen fordi der er forsvundet en del kvalitet og spilleminutter fra startopstillingen efter afsked med Minteh og Breum – og hvis Sabbi bliver solgt. OB kommer ikke i top seks, hvis alternativerne til kant-positionen hedder Nouck, Selven, Deedson og Markus Jensen. Så min liste er nok ikke engang lang nok.

Venstrebacken og central midtbane giver sig selv – måske skal der to seksere til, hvis man virkelig vil flytte sig på kvaliteten og ikke stoler på Mustafic og Ejdum som folk, der kan flytte OB i Top 6.

På ud siden ligger det i kortene, at Mucolli ikke har en fremtid i OB, og det samme gælder Franco Tongya, der ifølge SFÅ’s oplysninger mistrives i Odense og tiltrækker sig interesse fra italienske klubber. Nico Mickelson har fået skarp konkurrence på højre back og må formentlig også søge videre – tre højre backs er i hvert fald en for meget.

Endelig er der spillet omkring Frøkjær og Sabbi, der begge har kontraktudløb i sommeren 2024 og skal sælges nu, hvis OB skal tjene penge på dem. Jeg tror, at man gerne vil beholde den ene af dem en sæson mere – i hvert fald for at sikre bare lidt kontinuitet i truppen.

Men meget tyder altså på, at vi godt kan forvente mere aktivitet i OB den kommende tid. 10 spillere har forladt klubben, syv er kommet til. Og der kan altså være fire mere på vej ud af døren og fem-seks mere på vej ind.

Det afgørende for OB er, at de næste tilgange er af en vis kaliber og kvalitet, der kan indgyde tro og håb for næste sæson. OB har indtil videre kun hentet transferfrie spillere, men indtægterne fra salget af Yankuba Minteh må også brænde i lommen. Spørgsmålet er bare, hvad OB kan tiltrække af kvalitet efter 12 sæsoner med middelmådige placeringer samt nogle klare mangler i det sportslige setup på flere afgørende parametre. OB ligger stadig bag en række konkurrerende klubber, når det gælder væsentlige punkter som budget, træningsbaner, stadionfaciliteter og stabspersonale. Det ændrer et salg af Minteh ikke på, og derfor tror jeg også, at man må væbne sig med tålmodighed omkring tilgange af større navne eller tilgange, hvor man tænker wauw. Det kræver formentlig længere forhandlinger og overvejelser hos spillere, der vil undersøge andre tilbud først. Der er mange adresser, der er mere spændende end OB, og det afspejler OB’s aktivitet også.

OB indleder træningen frem mod den kommende sæson mandag den 26. juni, men truppen vil næppe være helt på plads til den tid. OB-ledelsen har tidligere signaleret, at der også vil komme tilgange i juli og august, og derfor tyder meget på, at vi også får transfers at snakke om i de kommende måneder.

Det kan blive en rekord-transfersommer; både hvad angår beløb og antal spillere, for som man kan se i nedenstående tabel, er OB godt i gang med at lave et transfervindue med historisk mange tilgange og afgange.

Er det galt eller genialt? Ender det med at gøre OB stærkere som klub og som hold? Det er vi klogere på om et års tid, når Superligaen 2023/24 er afgjort.