Hver måned i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

I dag (d. 17.november) har Alexander Zorniger været cheftræner i OB i 170 dage. Skulle man prøve at indkapsle det seneste (næsten) halve år i et ord, ville det være nærliggende at bruge ordet kaos. Meget er radikalt anderledes i OB end det har været i de seneste mange sæsoner. Mest af alt har OB fået en hovedperson, som ved, at han er hovedpersonen, og han spiller sin rolle som en Terminator, der vil omvælte fynsk fodbold.

Månedens Mellemrum zoomer ind på Zorniger, på det ledelsesrum han har skabt omkring sig og på de forandringer OB har været udsat for. Mellemrummet vil afrundingsvis også berøre, hvordan vi kan forstå OB’s og Zornigers spillestil i 2025.

Om Egon Olsen og det tillidsfulde opgør

Det tyske flag med den meget tillidsfulde: Auf Zorniger vertrauen wir, fortæller en side af den indflydelse tyskeren allerede har gjort i OB. Tillidsrummet mellem fans og cheftræner er historisk set skrøbelig, men netop fansene virker til at købe mere ind på projekt-Zorniger end pundits og eksperter i den danske fodboldverden.

Den fan-kritiske side er meget begrænset, når det kommer til Zorniger, oftere retter fans kanonerne mod Thorborg og Bech, som burde have investeret endnu mere i truppen. Men selvom fansene bakker op, er kritikken af Zorniger ikke helt forstummet.

Fra begyndelsen har der været bekymringer omkring ansættelsen af Zorniger, hvad gør han ved klubben? Han slider staben op! Han slider spillere op! Ikke udokumenterede røster, for i de klubber han har forladt, har stemningen ved bruddet måske været til den dystre side.

Og når han så udtaler sig, som han gjorde i kølvandet på 4-2-sejren over FCN, så piblede røsterne frem igen. Retorikken fra Zornigers side var alt for voldsom og alt for rettet mod enkeltpersoner – det gamle ordsprog om ikke at lufte sit beskidte vasketøj offentligt indrammer den kritik Zorniger fik i dagene efter interviewet med Viaplay.

”Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!”

Egon Olsens legendariske tilsvining af stort set alle han omgås, kan fint sammenlignes med den kommentar Zorniger giver Viaplay. Zornigers stil er som Egon Olsens – ikke traditionel dansk. Der er internationalt format over Zorniger. Han opererer ikke med den traditionelle bløde danske stil, hvor dialogkaffe er et ord i ordbogen.

Han opererer i højere grad klassisk tysk, hvor chefen er chef med stort C og så må de ansatte finde sig i deres position. Alligevel er Zorniger en mere moderne leder, end fx Kim Brink var i 90’erne, hvor nærmest alle spillere har en anekdote om at skulle stille på Brinks kontor blot for at lytte til den mur af tavshed, han mødte dem med. Zorniger optræder i hvert fald sjældent tavst på træningsbanen, uge efter uge ser jeg forskellige spillere stå til samtale med Zorniger ude på træningsbanen. Nogle gange fægtes der med taktiske forklaringer andre gange holdes hænderne tæt ind til kroppen i mere rolige samtaler.

Tyskeren er centrum, men spillerne inviteres ind i hans centrum.

Om den danske ‘brok-mentalitet’

Han stiller krav. Han kræver noget af sine spillere og han gør det midt ude på banen i pausen, han gør det når han sender dem i omklædningen midt under en træning, eller når han råber: ”do you want to play tomorrow or sit on the bench?”. Det er ulig dansk at stille krav. Vi er et land, hvor vi stolt siger, at vi er tillidsfulde, fordi hver enkelt opfylder de forventninger, vi har til hinanden. Tilliden kontrolleres dog gennem new public management og findes i realiteten ikke andre steder end i sproget.

Dette spejler sig ind i måden OB har spillet fodbold på. Retorikken har været, at spillerne er professionelle, så selvfølgelig er de motiverede, når de spiller. Parafraseringer som denne kommer typisk efter en lad og ligegyldig indsats af holdet. Det gør den bare ikke fra Zorniger, han penetrerer bullshit-lingoen og siger det som det er: Spillerne brokker sig for meget!

Steffen Brandt har tilbage i 90’erne sammen med resten af TV-2 banket dette danske karakteristika fast i Kom lad os brokke os, hvor det ironiske svirp; det er nok det vi har det bedst med, fuldender en mentalitetstilstand som ikke udviser noget mod på fremdrift. Hvis du vil rykke noget, må du acceptere det nu du er i, for at kunne gøre det anderledes fremadrettet. Du kan ikke fjerne kunstgræsset fra Right to Dream Park, så du må gøre, hvad du kan for at spille på det græstæppe.

Der er noget lusede amatørisme på spil, når du lader de ydre omstændigheder diktere, hvordan du følelsesmæssigt håndterer udfordringer.

John Donne har i 1624 meget fint beskrevet, hvordan vi mennesker hænger sammen: No man is an island/Entire of itself/Every man is a piece of the continent/A part of the main. Zorniger er ikke en enmandshær, han er ikke en ø på øen. Han kan ikke spille kampene for spillerne, de skal kunne spille dem selv. Det er det krav han stiller til dem, de skal steppe op. Det er dog hans opgave at gøre så klar som muligt til at spille og til at hjælpe dem fra bænken

Donnes citat kan også kobles til Zornigers relation til staben, som jo stadig er meget dansk og meget skabt under den tidligere træner, Søren Krogh. Der er en verden til forskel mellem Krogh og Zorniger set udefra og formentlig også indefra. Ledelse slider på alle, især når skibet tager vand ind og stressen forøges. Zorniger tryktester sine omgivelser ved sin adfærd. Han kan virke utilregnelig og arrogant, men han kan også virke afklaret og imødekommende. Det er nogle vilde poler at skulle navigere imellem som spiller og som underordnet stabsmedlem.

Krogh var mere fokuseret og afmålt, alt virkede ekstremt forberedt, men sjældent forløst. Hos Zorniger er meget mere forløst, men måske svært at fastholde. Det er her, kaosset viser sig. Koderne til kamphåndteringen, til pressehåndteringen skifter så hurtigt, at de er svære at tillære sig.

Zorniger er en Terminator, fordi han initierer kaos alle steder, men han er som Schwarzenegger i Jugdment Day i stand til at vise menneskelighed. Zorniger accepterer ikke den svaghed, som Egon Olsen udstiller i Olsen Banden-filmen hos sine forbryder-fæller. I min optik er det befriende, at OB har en cheftræner, som bryder op med mange års stillingskrig mellem trænernes forventninger og spillernes præstationen, hvor ingen af partnerne har gjort hinanden for alvor bedre. Nu tager Zorniger styringen og sætter retningen, så er det op til spillerne og staben at følge trop eller tage faneflugten.

Har OB fået et udtryk?

Da Zorniger blev præsenteret tilbage for 170 dage siden, havde jeg den klare forventning, at OB skulle spille 442 med diamant på midtbanen, at OB skulle bruge flere minutter på at presse modstanderens bagkæde end på at stå i lav blok og at OB ville dominere kampene gennem genpres og andenboldsspil. Forventninger jeg ikke var alene om at have.

Det var nemlig sådan vi huskede Zornigers tid i Stuttgart og Brøndby, men som Dylan synger: (…) the times they are a-changin og det gælder også Zornigers syn på fodbold. Diamant-systemet har endnu ikke været brugt, presintensiteten (fx målt i PPDA) er gennemsnitlig i Superligaen, og genpresset sidder ikke altid i skabet.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk OB, er tættere på et udtryk end i mange år. Jeg har ofte brugt Mads Davidsens sondringer fra Hvor svært kan det være? til at vurdere, hvilken stil OB har, og det vil jeg også gøre denne gang:

Konstruktiv eller destruktiv – OB er fortrinsvis destruktive, de ønsker at bryde modstandernes organisation ned, men OB har konstruktive elementer, som fx en tydelig 1. fase, hvor man ønsker at lokke modstanderne frem.

Proaktiv eller reaktiv – OB er meget reaktive, momentvis søger de det høje pres, men oftere er det middelpres de praktiserer, hvor de ønsker at provokere modstanderne til at lave fejl, så de kan slå til på omstillinger. Zorniger vil nok påstå, at de er proaktive i presset og spillet med bolden, men set fra min stol afventer de mere rummene end de søger dem.

Kontrol eller kaos – OB prioriterer kaos, selvom de gennem både den lavere blok og den længere 1. fase har elementer af kontrol i sit spil, så skal begge dele ses som en strategi til at skabe kaos. De spiller med høj risiko, hvilket skaber mange kaotiske situationer.

Systemisk eller fysisk – kan man lave en både og, Davidsen? OB gør det i hvert fald lige nu. Systemisk har Zorniger meget fokus. Han arbejder ekstremt meget med spillernes relation uden bold, hvori den med bold er meget mere kaotisk og individuel. OB er dog også meget fysisk og i stats fylder ”fynboer” meget i toppen af dem der beskriver de fysiske elementer.

Kollektiv eller individuel – jeg bringer en rep  rise, for der er simpelthen forskel på, om OB har bolden eller ej. Med bold skal de individuelle kreatører skabe spillet; Falk, Ejdum og Arp, så de dygtige afsluttere kan score; Ganaus, Grot og Niemiec. Uden bold skal OB være en kollektiv, som begrænser pladsen for modstanderne.

Flydende eller fyldt med pauser – OB holder af pauser, fordi temposkift er ekstremt vigtigt for OB. Du maksimerer udnyttelsen af fart, hvis du formår at bruge den, når modstanderne er gået ned i tempo. Derfor er pauser velkomne.

Perception eller vilje – OB vil gerne begge dele, men holdet bøvler lidt med viljedelen, som jeg også berør i afsnittet om Zorniger. Krogh, Alm og Michelsen var alle mere til perception end til vilje, hvilket har sat sine spor i OB. Selvom Akademiet har vilje som første bogstav i VI ER OB, så har viljen været en svær størrelse at forløse også for Zorniger.

Det er nødvendigvis ikke et hædersmærke at kunne gennemføre denne enten/eller-øvelse for et fodboldhold, kompromiserne kan være hensigtsmæssige. OB er tydelige lige nu i det de vil. Systemisk kunne Zorniger formentlig godt tænke sig endnu mere polyvante spillere, som evner at spille flere positioner, således det dynamiske udtryk kan blive stærkere.

OB er på vej henimod et sted, hvor de med bold aldrig står i samme system, mens de uden bold kan variere, men oftest vil stå med en trebackkæde, som en gardering imod det kaos Zorniger trods alt stadig praktiserer tydeligst i sin fodboldfilosofi.

Lige nu er der optimisme i de fynske fodboldhjerter, prisen for optimismen er at kunne tåle Zornigers stil. Det er dog ikke et cart blanche til Zorniger – OB skal levere, hvis retorikken og kaosset skal give mening. Denne balance er ikke nem at styre, så derfor har Thorborg og Bech givet sig selv en kæmpe opgave ved at ansætte Zorniger, men de har også øget sandsynligheden for, at OB kan genfinde sin plads i dansk fodbold. Et er sandsynlighed, noget andet er virkelighed og den banker på døren, når OB næste gang tager til Randers.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver måned skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Lyt til udsendelsen fra Stemmer Fra Ådalen via din foretrukne podcast-afspiller eller herunder: