Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller (forringet lyd i denne udgave):

Da jeg for mange år siden skulle tjene lidt det ene fjumreår, jeg tillod mig selv, fik jeg et job på en maskinfabrik på Midtfyn. Her mødte jeg, som det studentikose menneske jeg var, skydelæren, hvis formål er at måle de genstande, som drejebænken producerede, for at sikre, at målene på genstandene ikke forskød sig udover det tilladte.

Det er et præcisionsværktøj, denne skydelære, og netop præcision er en mangelvare, når OB spiller på Nature Energy Park. Målt på tirsdags præstation skal der ske markante justeringer i drejebænken, hvis ikke også fredagens kamp mod Lyngby skal ende uden for skiven.

Det blev den kamp, jeg havde frygtet mod Vejle. En kamp hvor spillerne igen glemte den retning, OB faktisk var begyndte at bevæge sig imod.

Hvad skal man med possession?

Ni kampe har OB haft med Søren Krogh som cheftræner, og i de ni kampe har OB hentet tolv point. En pudsig tendens er, at hovedparten af pointene er hentet i kampe, hvor OB ikke har domineret i boldbesiddelse. Fem point har man hentet i kampe med mest boldbesiddelse, syv point har man i kampe med lavest boldbesiddelse.

Hvordan skal vi tolke denne minimale tendens? For det første har OB i kampene mod Randers og Viborg været foran ved pausen, og derfor har hjemmeholdene helt naturligt skulle dominere for at ændre på udfaldet af kampen. For det andet så er forskellen mellem fem og syv point minimal. For det tredje har OB været bagud ved pausen imod fire af de seks hold, hvor man har domineret på bolden, og derfor skulle man jagte et resultat.

Der er altså ofte en naturlighed i, hvem der ender med at dominere på bolden, kun i kampene mod Brøndby (hvor de dominerede gennem hele kampen) og ude mod Vejle (hvor OB vandt både kampen og boldbesiddelsen) havde det først scorende hold mest boldbesiddelse ved kampens slutning.

Men måske er der alligevel noget i forhold til boldbesiddelse som Krogh skal overveje. Fx mod Vejle havde Mickelson igen en del sekvenser i siderummet, hvor han prioriterer at bibeholde boldbesiddelse fremfor at slå indlægget. Köhler og Al Hajj har samme tendenser i deres spil, hvor de udskyder den direkte aflevering. Det gør spillet langsomt og ender ofte i, at man bliver nødt til at vende spillet.

Mod Vejle var OB ekstremt uafklaret i spillet med bolden, derfor ender man med at spille for meget på tværs. De afleveringer man så endelig spiller opad i banen bliver ofte spillet ind centralt, hvilket gjorde det nemt for Vejle at stoppe OB’s opspil.

Defensive kvaler

Taktisk forstår jeg intet af den høje linje, som OB’s tre stoppere anlagde mod Vejle. Balancen mellem at skubbe op og falde fungerer ikke for trebackkæden, de sejlede rundt mod Vejles hurtige fronttrio. Heller ikke med bolden ved fødderne fungerede defensiven, hvilket gjorde det nemt for Vejle at presse dem til at lave fejl. Vejle brugte nogle af de samme kneb, som Brøndby havde haft succes med, da de besøgte Odense.

Det er meget sjældent, at OB skal forsvare i organiseret lavblok, til gengæld er der en klar tendens til at OB’s restforsvar stadig halter gevaldigt efter, når det kommer til at kunne forsvare på Superliganiveau.

Jeg mener, at OB skulle have haft mere rum mellem kæderne. Netop med både Trybull og Köhler på banen, ville det have været fordelagtigt, hvis de tre bageste havde ligget lidt dybere på egen bane, og dermed gjort det sværere for Vejle at slå boldene over dem. Derudover så bliver det problematisk, at man er så duelsøgende i sit forsvarsspil, som især Slotsager og Helander var tirsdag aften, når man spiller mand-mand i bageste kæde.

Så skal der kun en fejl til, og så er man sat og dermed i undertal. Havde Vejle ikke haft OB’s bagrum, så havde de skullet søge mellemrummene, og her er både Köhler og Trybull stærk. OB kunne herfra bedre have skabt nogle omstillinger. Kampbilledet blev desværre for OB, at bolden altid fløj over de to centrale midtbanespillere i stedet for, at de kunne duellere på midten af banen.

Det handler om at lokke modstanderen til at spille bolden hen, hvor man er stærkest. Derfor virker OB’s strategi for kampen mod Vejle tåbelig. For man formår aldrig at kontrollere, hvor Vejle skal spille bolden hen. Man genpresser heller ikke med den fornødne intensitet. Generelt får man ikke energi nok ind i holdet.

Hvad gør du nu, Krogh?

Det er to sårede dyr som skal i kamp fredag aften. Dyret som har hjemmebanefordelen, har også fordelen af at kunne slikke såret lidt flere dage end OB får. Generelt må Krogh føle sig mere end almindeligt udfordret til kampen mod Lyngby, for hvordan skal man håndtere ikke bare nederlaget til, men også præstationen imod Vejle?

Skal anføreren ofres? Helander har ikke haft et godt 2024, han skal oppe sit niveau, hvis han drømmer om større adresser til sommer. Mod Vejle tabte han hovedet og skal prise sig lykkelig for overhovedet at være i betragtning til fredagens kamp. Det vanvittige er – og det fortæller meget om ubalancen i defensive – at både det gule kort og situationen, hvor der burde have været gult, foregår i den forsvarside, som Slotsager og Paulsen skal dække. Fra mit perspektiv bør en centralt placeret midtstopper aldrig skubbe ud i siderummet, medmindre der er en støttespiller bag ham.

Helander skal i sin position faktisk holde balancen, men den tabte han i går, spørgsmålet er, om Krogh så også tabte tilliden til Helander.

Jeg ville nok vælge at gå med Slotsager, Paulsen og Gomez i bagkæden mod Lyngby. Længere fremme er Trybull-Köhler-Al Hajj-problematikken løst, fordi Trybull er ude med karantæne, derfor bliver det Köhler og Al Hajj på centralmidt. Med Paulsen nede i forsvare, åbner det en ledig højrewingback, og den må Mickelson være favorit til.

Owusu må stadig døje med sine skavanker, siden han ikke tidligere blev bragt i spil tirsdag aften, og derfor tvivler jeg på, at han er klar til fredag. På modsatte wingback ville Mouritsen jo så være den oplagte, men ud af gemmerne vil jeg hente Adelgaard og bruge ham i stedet. Han har – som Mickelson – evnen til at bryde igennem og kan taktisk bruges mere varieret end Mouritsen kan. Krogh virker dog ikke til at stole på Adelgaard, men hvem kan Krogh efterhånden stole på med Vejle-kampen in mente?

Helt fremme ville jeg gå med Deedson, Fenger og Charly Nouck. Som træner kan man godt forledes til at holde sit bedste bud på en målscorer på banen, derfor har man i to kampe valgt at holde Kadrii inde fremfor Fenger, men uden resultat. Faktisk er OB’s offensiv i begge kampe blevet tyndere af dette valg; derfor bør Fenger rangere over Kadrii til udvælgelsen af startere mod Lyngby.

Det var min tilgang til spillerne, som skal starte. Hvordan man så skal gribe kampen an, ligger lidt i mit valg af spillere. Jeg vil gerne skabe overtal i siderummene ved at have både Charly og Deedson inde sammen med Adelgaard og Mickelson. Jeg mener, at det vil gøre det svært for Lyngby at forsvare sig imod. Derfor skal især Köhler også søge de hurtige sideskift i begyndelsen af kampen, og når Lyngby så justerer for at stoppe den opspilsmulighed, vil det naturligt skabe plads til Al Hajj centralt i banen.

Med Fenger i feltet får man en duelstærk spiller, som har scoret adskillige mål med hovedet i 23/24, derudover vil Deedson fra den ene kant og evt. Adelgaard fra den anden kunne være second-striker ved indlæg.

Frem med skydelæren

Krogh har torsdagstræningen til at justere maskineriet i Ådalen eller hvor i verden, de vælger at træne nu, hvor regnvandet endnu engang har overtaget alverdens baner. Krogh skal frem med skydelæren og måle rigtigt efter, da der ikke er plads til en svipser i Lyngby.

De spillere som inden Vejle-kampen ”drømte” om 7.pladsen skal lige vende tungen og stikke snuden tilbage i det spor, som handler om overlevelse. Jeg håber at se et mere direkte OB-hold, som er afstemt mellem kæderne og undgår at afgive alt for mange omstillinger centralt i banen.

Jeg foreslår en opstilling, som jeg ikke for alvor tror på Krogh eksekverer. Mon ikke Krogh vælger det sikre (i hans optik) og starter med Myhra – Slotsager, Helander, Gomez – Paulsen, Köhler, Al Hajj, Mickelson – Deedson, Kadrii, Fenger.

Ligegyldig hvad man gør, så er der kun et krav og det er point i Lyngby. Alt andet vil være en katastrofe. Faktisk burde kravet være tre point, men med den korte restitutionstid, og det rystende ringe niveau mod Vejle, vil uafgjort være til at leve med.

—

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen