Ny udsendelse: Playoff, trøje-gate og Tingager om fankultur

Af Martin Davidsen
11. maj 2017

Ugens udgave af ’Stemmer Fra Ådalen’ har hele fire mand i panelet. Den ene er Frederik Tingager, der i ugens løb stod frem i DR’s Fodboldmagasinet og talte om at have modtaget trusler og hadefulde beskeder i efteråret 2016 efter et par kampe for OB. Han har sagt nej til flere medier efterfølgende, men ja til invitationen fra ‘Stemmer Fra Ådalen’.

Derfor taler panelet om fankultur og forholdet mellem spillere og fans, men der er også fuld fokus på de kommende playoff-kampe mellem OB og Silkeborg IF. Desuden bliver OB’s nye spilletrøje diskuteret, og endelig ser panelet også frem mod fremtidens Superliga-top og kigger på FC Københavns dominans og OB’s potentielle rolle som tophold.

I studiet er OB-spiller Frederik Tingager, sæsonkortholder Rasmus Parsum, producer Peter Brix og journalist Martin Davidsen.

Find podcasten i iTunes eller på Soundcloud – eller lyt herunder.

STØT ‘STEMMER FRA ÅDALEN’ VIA 10ER.DK ELLER MOBILE PAY: 29884997.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?