I løbet af denne sæson vil forskellige skribenter lave blogindlæg på Stemmer Fra Ådalens website. Den tidligere OB-målmand Emil Ousager skriver her om målmandstraditionerne i klubben, hvor Oliver Christensen nu har fået chancen som førstemålmand. 

Af Emil Bekker Ousager

Det har altid været noget specielt at være målmand i OB. Lige siden Svend Aage Rask over Lars Høgh og Tom Sterobo er målmandsposten altid blevet defineret som et håndværk med klare grundprincipper. Som målmand i OB skal man altid have:

Stærke hænder
Hurtige fødder
God placeringsevne

Det vigtigste element i den daglige træning er her gentagelse, gentagelse og gentagelse. Det har gjort middelmådige målmænd gode – tag bare Karim Zaza eller for den sags skyld Mads Toppel som eksempel. Fik de ikke 100 bolde i handsken hver dag til træning, var det ikke en god træning. (Træningsnarkomanen Arek Onyszko ville som minimum have 200).

Stabilt målmandsspil, krydret med matchvinderaktioner og solidt benarbejde er altså definitionen på en god målmand i OB. Spring, rul og vilde bevægelser som man af og til ser i Superligaen- eksempelvis i Jovanovic fra sin tid i AGF og for nuværende Schwabe i Brøndby er bare ikke sådan, man står på mål i OB. Steen Grytebust er en fantastisk målmand, men havde også en tand for meget cirkus over sit spil i de første perioder af sin tid i OB (som dog alligevel næsten altid blev opvejet af machtvindende aktioner og generelt få fejl). I OB er du ikke en god målmand, hvis du tager boldene i hjørnerne, men aldrig kan holde et simpelt spark ligepå. Se bare på Jeppe Højbjerg i Esbjerg, som efter flere sæsoner stadig laver alt for mange simple fejl, gør sit forsvar usikkert og dermed fremstår ustabil.

Det skal her nævnes, at OB har skiftet ud på trænersiden de seneste år. Nuværende målmandstræner Lars Bjerring arbejder dog stadig, ud fra mine oplysning, efter mange af de samme grundprincipper, som blev skabt i klubben for mange år siden.

Man kan så spørge sig selv, hvor afgørende er dette? I sidste ende gælder det naturligvis ‘bare’ om at redde bolden – men særligt i OB vil dette aldrig stå alene og alle som har været igennem målmandsskolen (mig selv inklusiv) kender tilfredsstillelsen ved at holde et hårdt skud på den helt rigtige måde. Som Oliver i øvrigt gjorde i premieren mod FCK midtvejs i første halvleg. Som Lars Høgh ofte sagde: “vi gider ikke slå bolden i jorden eller skubbe den til siden. Den skal bare holdes, den er vores.”

Lever vores nye unge håb så op til de forventninger som er til ham, og kan han udfylde det åbenlyse tomrum efter Grytebust? Det er naturligvis alt for tidligt at svare på. Vi skal som minimum ind i 2020 før dette kan besvares med rimelighed. Formentlig har vi dog en god indikation allerede efter de næste 7-10 kampe. Publikum vil gerne have Oliver får succes, og det vil klubben naturligvis også. Det er alt andet lige en god start, og vil forhåbentlig dæmpe de nerver, som en ung mand også har i starten. Tillid er her et nøgleord.

Der er i to kampe mod FCK og Lyngby gået 4 mål ind. Ikke et eneste af de fire har været Olivers skyld – så langt fra, men det vil være rart med et clean sheet i en af de kommende 3-4 kampe. Det må helst ikke blive et tema (her snakker jeg af personlig erfaring), specielt hvis OB begynder at tabe flere tætte kampe.

Oliver skal naturligvis arbejde med meget, særligt spillet omkring bagkæden og det at læse spillet rigtigt – en kunst som kun få mestrer (læs M. Neuer). Det så det skarpe øje bla. ved Lyngbys 1-1 mål, hvor han i omstillingsøjeblikket er placeret alt for tæt på stregen (også selvom han glider på vej ud af det lille felt).

Der har været masser af gode indgreb og redninger (på skud som også skal tages), primært fordi Oliver har været placeret rigtigt i forhold til målets midte og dermed gjort scoringsvinklerne mindre.

Spillet i feltet ved vi ikke så meget om endnu da antallet af aktioner i de to første kampe har været begrænset. Når vi i marts skal evaluere også dette punkt, så er det ikke vigtigt om Oliver dominerer alt – det vigtige er beslutningerne: når han går efter bolden, så går han, hvis ikke så bliver han på stregen: Det vil altid være hans valg.

De første små signaler er efter min mening overordnet set positive: Oliver har allerede relativ stærke hænder, gode fødder og en kompetent udstråling. Et godt udgangspunkt, som kommer af talent og mange års hårdt arbejde.

Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal måle og sammenligne en ung målmand med andre ( og ikke vil bruge Fredrik Rønnow som eksempel grundet det åbenlyse talent), så kan man bruge Nicolai Larsen, da han i sin tid blev førstemålmand i AaB efter Karim Zaza. Han blev hurtigt ( allerede i første sæson ) karakteriseret som en rolig og stabil målmand – selvom hans talent måske ikke var så stort som eksempelvis Olivers. Kan vi om et år sige det samme, så er Oliver nået langt.

Det vil være et stærkt signal fra OB’s side at give ”Gribben fra Kerteminde” lidt ekstra snor i starten – på den lange bane vil det forhåbentlig være investeringen værd og det er altså ikke uden grund, når man som 20-årig står på mål i en stor superligaklub. Tider, hvor tyske sprællemænd som Stefan Wessels kunne komme på holdkortet før Mads Toppel, må være forbi i Ådalen. Særligt på en plads, som betyder så meget for OB. Det Gyldne Bur (prisen til Årets Målmand i Danmark, red.) har det bare bedst på Fyn, og kan måske med lidt held finde vej tilbage om en sæson eller to igen.

Blogindlægget er et udtryk for skribentens egne holdninger. 

Om skribenten: 

Emil Ousager er tidligere professionel fodboldspiller i en række klubber. Som aktiv var han målmand, og spillede i OB i ungdomsårene samt i to omgange som seniorspiller. Han stoppede karrieren i 2015, hvor han stod noteret for 20 Superliga-kampe, heraf fire for OB.

Lyt til seneste udgave af Stemmer Fra Ådalen her:

Lyt også til Stemmer Fra Ådalen Special med fokus på målmandsposten, hvor Oliver Christensen og målmandstræner Lars Bjerring er i studiet: