OB står foran en ny sæson, men hvor er klubben egentlig på vej hen? Vi har samlet ledelsens udmeldinger de senere år og sætter det i perspektiv forud for en sæson, hvor OB runder flere milepæle.

Af Martin Davidsen, redaktør, Stemmer Fra Ådalen

Ventetiden er forbi. Nedtællingen er slut. Tiden er inde. Der er mange klichefyldte måder at indlede det årlige ”nu-begynder-sæsonen”-indlæg på, så lad os bare komme til sagen. På søndag tager OB hul på Superliga-sæsonen med en hjemmekamp mod FC København, og de kommende dage markerer tre interessante statistiske og historiske fakta.

• Den 13. september tager OB hul på endnu en sæson i Superligaen. Det er 22.sæson i træk, hvor OB deltager i landets bedste række. Det er den længste stime i klubbens historie. Og kun tre andre Superliga-klubber har været en fast del af rækken i længere tid.
• Den 14. september er det 10 år siden, at OB i 2010 tog afsked med Kim Brink og Lars Olsen i et markant kursskifte for OB’s retning.
• Den 15. september er det ni år siden, at OB sidst spillede en åbningskamp i et europæisk gruppespil. Det var i 2011, hvor OB besejrede Wisla Krakow på samme aften, som Helle Thorning Schmidt blev valgt som Danmarks statsminister. Det er den længste stime uden for det fine, europæiske selskab, siden OB’s debut i UEFA-turneringerne i 1978.

De tre stykker fakta markerer meget godt OB som klub i dag. For OB er i dag en stabil Superliga-klub, der meget sjældent kommer i alvorlig nedrykningsfare og meget sjældent blander sig i kampen om medaljer, titler og europæiske billetter. Og så har man gennem de sidste ti år efterlyst en konkret strategi og handlingsplan for, hvordan OB kommer tilbage til den absolutte top i dansk fodbold.

Derfor er den kommende sæson ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt OB lige kommer i top seks eller ej. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kan også mislykkes, for OB har en trup, et budget og nogle forudsætninger, der er på nogenlunde samme niveau som de omkringliggende konkurrenter. OB vil sikkert slutte på en placering mellem nummer fem og 10, og det vil være få point og marginaler, der afgør det. Det er derfor mere interessant at kigge på OB i et større perspektiv nu, hvor OB kan risikere at spille sæson nummer ti uden at kvalificere sig til europæisk fodbold.

Lad mig gentage, hvad jeg før har påpeget: I perioden 1978 til 2011 havde OB så stor succes, at man deltog i en europæisk turnering i 20 ud af de 34 sæsoner. I samme periode vandt man mesterskabet to gange, pokalfinalen fem gange og sikrede sig medaljer 10 gange. Der gik maksimalt fem år mellem at klubben skulle en tur i Europa. Det var i den periode, at OB markerede sig som en topklub i dansk fodbold og i alt spillede 97 europæiske kampe og dermed spillede sig op på den aktuelle tredjeplads på listen over danske klubber med flest europæiske kampe i historien.

Nu er tiden en anden. De sidste ni sæsoner har budt på middelmådige placeringer mellem nummer fem og nummer ti, og kun én gang har man haft medaljer inden for rækkevidde på Superligaens sidste spilledag. Ingen gange har man været i risiko for nedrykning på sidste spilledag. OB er blevet et solidt midterhold. Men der har været et misforhold mellem klubbens historik og selvforståelse og så de faktuelle resultater. Derfor er der pres på klubben og dens ledende figurer i disse år.

Hvad er OB’s sportslige strategi?
Omgivelserne har længe efterlyst en plan og en strategi for, hvordan OB skal komme tilbage til toppen af dansk fodbold, for man har set traditionelle konkurrenter som FC Midtjylland, FC København, Brøndby IF, AaB og senest AGF været meget tydelige omkring, hvor man vil hen og hvordan. Så hvad er OB’s plan? Hvorfor har OB ikke meldt ud, som man har set AGF gøre i dag, hvor klubben har trompeteret konkrete målsætninger og et par sætninger om vejen dertil

OB har ikke lavet en forkromet pressemeddelelse eller indkaldt til skåltaler om retningen for fremtiden, men faktisk er der de senere år kommet en række meldinger fra ledende figurer i interviews med os fra Stemmer Fra Ådalen. Lad mig her ridse de budskaber op, som vi har hørt fra bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportschef Michael Hemmingsen, teknisk chef Tonny Hermansen og kommerciel chef Jack Jørgensen gennem interviews foretaget de seneste år.

Sportslige målsætninger:

• OB skal i sæsonen 20/21 først og fremmest kvalificere sig til Mesterskabsspillet
• Hvert år skal OB som minimum være en del af Mesterskabsspillet
• Senest i 2023 skal OB igen have spillet europæisk fodbold.
• OB skal med jævne mellemrum vinde medaljer i Superligaen

Indfrielsen af de sportslige målsætninger skal ske på følgende vis:

• En gradvis forøgelse af det sportslige budget i takt med at resultatmålene indfries
• Opgradering af klubbens scouting-apparat
• Truppen skal bestå af 2/3 etablerede Superliga-spillere og 1/3 spillere, der er udviklet på klubbens talentakademi
• Trupsammensætning med udgangspunkt i akademiet. Er der lovende spillere på vej på en given position, skal der ikke investeres i nye spillere her.
• Stærke faciliteter, en sund klubkultur og et stærkt træningsmiljø skal skabe de bedste muligheder og rammer for udvikling af holdet og spillerne.
• Indtægter via spillersalg og vækst i den kommercielle afdeling
• Konkrete stadionforbedringer i nær fremtid

Alle de ovenstående planer og målsætninger er enten direkte citater eller tolkninger fra udtalelser, der er kommet fra OB’s ledende figurer i interviews med Stemmer Fra Ådalen de senere år.

Er det ensbetydende med, at OB har en klar og tydelig strategi? Nej, det er det ikke, men det er trods alt tegn på, at man i ledelsen gør sig tanker om, hvor man vil hen og hvordan man vil nå derhen. Nu skal dette dog ikke være et forsvarsskrift for OB’s ledelse, for man kan jo spørge, hvordan OB vil gøre det bedre end konkurrenterne, der har lignende målsætninger og metoder at opnå disse mål på. For det kan ikke nytte noget, at OB forsøger at løbe 50 kilometer i timen, hvis konkurrenterne løber 100 kilometer i timen.

Et spørgsmål om penge…
Derfor handler det også i høj grad om ressourcer, og i særlig grad om det sportslige budget. Her er det en kendt sag, at OB ligger omkring syvendepladsen i dansk fodbold, når det handler om lønbudgetter, og derfor er det også meget ambitiøst, at OB vil være nummer seks i Danmark. Det lægger i hvert fald et tungt pres på cheftræneren. Det svarer vel til at bede en løber om at vinde HC Andersen Marathon i et par sandaler, mens konkurrenterne kan løbe i kondisko. Derfor har man også set OB benytte sig af seks forskellige trænere de sidste 10 år. Man har gang på gang forsøgt at skifte chaufføren ud, selvom det i virkeligheden måske har været køretøjet, der har været i stykker.

Det var forventeligt at opleve den klassiske snak om trænerfyring, da OB først missede mesterskabsspillet og siden tabte 0-6 til Silkeborg i den forgangne sæson, men presset bør i lige så høj grad være på OB’s ledelse som på OB’s cheftræner. For det er ledelsen, der skal skabe rammerne og retningen for førsteholdet på den lange bane. Og når OB i ni år har været uden for det europæiske selskab og under skiftende cheftrænere og sportschefer kun to gange levet op til egen målsætning, peger pilen på bestyrelseslokalet. Det er her, man skal skabe grundlaget for succes om tre, fem og 10 år. Hvis OB vil være i Superligaens top seks på resultatsiden, kræver det, at rammerne og forudsætningerne også er til top seks. Ellers skal man jo stå på tæer for at kravle op i træet, og så risikerer man at miste balancen og misse sit mål. I sidste sæson var OB i top seks, hvad angik tilskuertal, personaleomkostninger og talentakademi, men resultaterne i Superligaen afgøres af mange andre ting end det. Faktisk har et tysk forsningsprojekt fastslået, at 29 variabler er med til at definere, om et hold får succes. På hvor mange af de 29 punkter er OB et tophold?

En helt anden diskussion er så, om top seks er en for blød målsætning, men her kan man med historien in mente konstatere, at OB jo faktisk ”kun” vandt medaljer og sluttede i top tre 10 gange på 33 år i perioden 1978-2011. Der var lange perioder på både fem og ti år, hvor OB havnede uden for top tre. Man kom i Europa langt flere gange, men det er jo fordi en pokaltitel eller en fjerde-/femteplads i nogle sæsoner har været nok til at få en europæisk billet. På den måde vil jeg vurdere, at det er fint at sigte efter en fast plads i top seks, så længe man har ambitioner om at slutte højere i nogle sæsoner. Og det er jo også det, vi hører Niels Thorborg og Michael Hemmingsen udtrykke.

Dramatisk sæson i vente
Nå. Det var en masse ord om de lange perspektiver, som vi også talte om i vores store sæsonoptakt. På den korte bane er der naturligvis også pres på træner Jakob Michelsen, der har kontraktudløb i sommeren 2021. Han har leveret godkendte resultater i de første to sæsoner ved roret, men vi venter stadig at se på det helt store resultat eller en klar og tydelige udvikling af holdet og dets spillestil. Under Michelsen har OB været konkurrencedygtige i næsten hver eneste kamp, men man har ikke set den store, tydelige fremgang i holdets udtryk og kvalitet. Visse spillere har løftet sig, og holdet har været ramt af spillersalg og skader, men tilbage står, at pilen før denne sæson ikke peger afgørende fremad for OB. Derfor er det på mange måder en skelsættende og afgørende OB-sæson, for den kan være med til at definere, hvem der skal være cheftræner for OB i de kommende tre-fire-fem år.

Som skrevet i introen har OB fine muligheder for at indfri målet om top seks. Truppen er stadig ramt af skader, ja, men blandt de første 11-14 navne på holdkortet er kvaliteten bestemt godkendt. Og man kan jo spørge, hvor mange af OB’s konkurrenter, der entydigt er blevet forstærket henover sommeren? Vejle og AaB har været aktive, men har også hentet spillere, der dels har visse spørgsmålstegn omkring sig, dels må forventes at skulle bruge en indkøringsfase. AGF har sagt farvel til profiler, som godt nok er blevet erstattet, men klikker det på samme måde? Brøndby, SønderjyskE og Randers har ikke foretaget sig meget. Horsens har mistet sin talismandtræner. FC Nordsjælland har vanen tro solgt ud af arvesølvet og sætter liden til det hæderkronede akademi.

Derfor ligner det et tæt ræs om en plads i top seks, og pladserne skal jo fordeles allerede efter 22 runder. Tager man et gennemsnit af grundspilspræstationerne de sidste fire sæsoner, er det værd at bemærke, hvor tæt klubberne ligger. Det er netop små ting som kontinuitet, dommerkendelser, skader og stolpe-ind, der afgør de enkelte sæsoner. De før omtalte 29 variabler. Her var OB hårdt ramt i den forgangne sæson, hvor man missede top seks med fem point.

Nu er strukturen anderledes, presset for hurtig succes er større, men i sidste ende handler det om det samme: Kan du komme godt fra start og vinde flere kampe, end du taber, er du godt rustet.

Det gælder også for OB i den kommende sæson.

God kamp til alle.

Lyt til Stemmer Fra Ådalens seneste podcast: