Video: Se det store interview med Mads Frøkjær

Af Martin Davidsen
27. september 2021

Vi har støvet vores YouTube-kanal af og har i dag præmiere på et nyt format. Én gang om måneden vil vi bringe et længere interview med en OB’er pakket ind i et velproduceret indslag, hvor vi går i dybden med historien.

I dette første indslag har vi talt med den 22-årige OB-kreatør Mads Frøkjær, der i interviewet fortæller om sine egne personlige kampe, om at balancere frygt og spillelyst, om hans snørklede vej til et gennembrud – og om at få 27 gule kort som U19-spiller.

Han sætter også ord på den hårde periode i efteråret 2020, hvor han mistede lysten til at spille fodbold.

“Jeg gik fra at have været helt oppe at flyve i foråret (2020, red.) til at jeg nærmest ikke syntes, at det var fedt at komme til træning i løbet af efteråret. Det er svært at gøre det godt, når man spiller på en optimistisk måde, hvis man i bund og grund ikke er glad. Det var jeg ikke i den periode,” siger han blandt andet i interviewet.

Stemmer Fra Ådalens videosatsning er støttet af vores nye videopartner, Kasper Maler. Kasper er stor OB-fan og ejer mere end 150 OB-trøjer, som han tidligere har fortalt om i SFÅ Magasinet. Og så har han startet eget malerfirma, der klarer alle typer maleropgaver i Odense og omegn. Nu er Kasper Maler også blevet ny partner på Stemmer Fra Ådalen, hvor han støtter vores nye videosatsning. Kontakt Kasper Maler på kontakt@kaspermaler.dk og sig gerne, at du kommer fra Stemmer Fra Ådalen.

Videoen er produceret af Stemmer Fra Ådalen i samarbejde med Ekblad Film.

Hele interviewet med Mads Frøkjær kan ses i Stemmer Fra Ådalens YouTube-kanal, som man kan abonnere på her.

Videoen kan også ses i nedenstående afspiller.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: